Smarte sælgere og 2 skridt frem og 3 baglæns

Du troede garanteret, at du havde hørt det sidste om mig og mit TV, TV-programmer og udbydere. Det gjorde jeg egentlig også. Det har været noget af en tur. Forbered dig på en noget længere historie, som dog tjener et formål – mere om det senere!

Det startede med, at jeg havde sparet sammen til et TV et godt stykke tid. Det er jeg ligesom nødt til, for jeg vil ikke begynde at låne eller købe på afbetaling. Det bliver meget hurtigt en dårlig vane, og man (jeg) værdsætter det også meget mere, når man har sparet sammen et stykke tid. Jeg har det sådan indrettet, at jeg sparer sammen via min budgetkonto, hvor der bliver sat mere over, end der er nødvendigt, og således kan jeg trække penge ud derfra, hvis det er noget ekstra. Det er en fin måde på det. Altså havde jeg så endelig til det her TV. Ligesom jeg skulle have et stik i soveværelset.

Det startede allerede med at gå galt, da jeg skulle have det ekstra stik op. For at få stikket ind i soveværelset, skulle der laves en samledåse. Den sidder nu og “stritter” i min gang. Godt nok nede ved gulvet, men det er ikke engang en hvid boks, som er distrekt, den er metalfarvet. Det værste er, at der lige ved siden af, er et skab, hvor han kunne have sat den. Selvfølgelig kan det laves om, men så skal jeg af med timeløn for at trække ledningerne om. Det har jeg simpelthen ikke penge til. Altså sidder den nu der og er grim. Men det virker da, men den elektriker var bare håbløs. Jeg havde også bedt ham om at tage kabelskinner med, det havde han også mere eller mindre glemt. Han havde taget en med, der næsten var for lille (den kan lige gå), og den større var en gammel, der var grim og knækket. Senere viste det sig, at han slet ikke havde sat skruerne rigtig i forhold til TV-ophænget, men det sidder okay og holder, men helt ærlig…..

Så var der TV i soveværelset…..så langt så godt!

Læs resten

TV-træt og feberhed

Så kom montøren. Akkurat som jeg skulle til at ringe og høre, om han havde glemt mig, ringede han, at han var på vej. Han forsikrede mig om, at jeg ikke ville blive glemt. De var 2 mand høj om at bære op og hjælpes ad med det meste og så kom vi til det spændende! Tror I det virkede? Tjah, med mit held, så nej, det gjorde det ikke. Med alt YouSee synes de skal lave om, så er det så slemt, at montøren dårligt kunne følge med, og måtte have fat i Yousee. De talte sammen og han havde gjort alt, hvad han kunne var konklusionen! Nu er meningen så, at “aben” hænger hos YouSee, som skal kontakte mig. Jeg troede så evt., det blev i dag, og det kan det i teorien også godt nå endnu, men …..

TV’et er lækkert og meget bedre end det, det erstatter ifølge montøren, så den vej godt nok, men jeg fatter ikke, at det ikke kan fungere. Men han sagde, jeg ikke er alene p.t, og intet under, at jeg ikke kunne få det til noget som helst, når han heller ikke kan nu. Guderne må vide, hvornår det her kommer til at virke. Det ender jo nok med, at jeg skal have en montør ud fra YouSee og hvor længe kan det så tage….?

Oveni har jeg fået en snert af feber – mon det “bare” er stress over det her “gedemarked” – tjah det kunne det vel godt være, men jeg tror det nu ikke. Jeg har jo gået og været “under isen” her senest og det bliver ikke meget værre, men altså heller ikke bedre. Nu har det så taget en lille tak til det værre med feber her i dag – suk! Det skal ikke være let.

Montøren var her i en time, uden vi kom nogen vegne udover, at selvfølgelig hænge TV’et op på væggen og nogle kanaler virker (som på det andet TV), mens andre slet ikke gør. Håbløst! Internetdelen virker dog, så den kan jeg så også godt bruge, skulle jeg få lyst. Han bad mig lade det stå på en kanal fra han gik, for han regnede vist også med, at YouSee ville ringe i dag. Som for at understrege min dårlige teknikkarma, så er mit kamera også gået i udu. Blitzen har sat sig fast og vil ikke rokke sig ud af stedet, så det kan jeg også bøvle med nu. Det går godt.

At TV-gutten kom så sent ville egentlig have været irriterende, havde jeg været frisk. Vejret var godt og jeg havde egentlig tænkt, jeg ville ud og have noget gratis vegansk mad på Christianshavn, hvor de skulle have fotoshoot af al deres mad. Deraf det gratis. Det kom jeg så ikke. Det kunne ellers have været rart, men sådan er der så meget…

Fik en sød besked fra en af pigerne i stalden, der spurgte om jeg kom forbi i morgen. Og det havde jeg egentlig også tænkt, jeg måske ville. Men med feber og værende rigtig sløj, så må jeg hellere blive her og nusse rundt. Jeg er jo som bekendt heller ikke færdig her, så jeg kan passende bruge det lidt kræfter jeg har her, selvom jeg savner både pigerne og Kickertutten og co. Rigtig god weekend til jer!

Weekendtanker og Monopolproblemer

Jeg har sovet længe, og prøver at komme op i omdrejninger og lave bare en smule. Det går ikke særlig godt. Jeg er træt. I går var jeg i stalden, og jeg synes, jeg får brugt alt for mange kræfter på det lige i tiden. Ikke at jeg laver meget mere end jeg plejer, men fordi der er flere heste i stalden går dagene hen og bliver lange. I princippet kan jeg jo gå, når jeg vil, men det er også som om, at når jeg er der, så vil jeg også gerne have dagen til ende. Men det kommer jeg til at lave om på, for kræfterne slår ikke til.

Der er mange ting, der gør sig gældende, men det korte af det lange er, at jeg bliver nødt til at prøve at fordele tingene. Blandt andet skal jeg jo også være færdig her. Når jeg bruger alle mine kræfter dernede, har jeg ingen tilbage til andre ting, som jeg er nødt til at prioritere. Blandt andet motion og ting her.

Nå, men nu jeg sidder her og ikke kommer igang, så hører jeg Mads & Monopolet. Det er ikke noget, jeg gør ofte egentlig, men nu sad jeg her, og så er det fint og lytte til det samtidig. Der er flere problematikker oppe, og jeg er rystet over, hvor dårlig folks moral og opførsel er, hvorfor jeg heller ikke gider høre det som regel. Jeg bliver simpelthen forarget! Kald mig bare gammel og snerpet, men sådan er det altså. Nå, men nu hører jeg det så, og der er godt nok nogle “interessante” problematikker op og vende. Nogle mere end andre.

Men en af dem, som “faldt mig for brystet”, var den om den fyr, der var faldet over et foto af sin ex-kæreste’s søn, som han synes, ligner ham mistænkeligt meget. Hvis denne her unge fyr, er hans vil han så nu være voksen. Monopolet synes, han skal lade det ligge. Måske skal han, men deres begrundelse holder ikke. For de spørger, hvad han skal have eller få ud af det? Han skal have vished om, hvor han kommer fra. Hvorfor skulle den her søn ligne ham og ikke sin far, som de to andre børn? Jeg bebrejder ikke gutten her for, at være i tvivl om, hvad han skal gøre, men jeg bebrejder moderen, som (måske) har skjult sandheden for sin søn. Det kan jeg ikke vide, om hun har. Det kan også være, at alle ved, at han evt. har en anden far, end de to andre børn, og at de har det fint med det OG at han har valgt ikke at tage kontakt til sin biologiske far. Hvad gutten der ringede ind, skal gøre har jeg det straks sværere med.

Læs resten

Utrolig dårlig teknik-karma

Ja, jeg undskylder for den lidt underlige overskrift, men jeg ved simpelthen dårligt, hvordan jeg skal udtrykke det ellers.

Det hele startede med, at min telefon (HTC One) gik i stykker. Den var i forvejen “en bytter” fordi, den oprindelige telefon gik i stykker.

Så købte jeg det her nye TV efter at have brugt min samlede opsparing på det og ikke mindst 3.000,- kr. på en ret så udduelig elektriker til opsætning, der måtte returnere for de sidste 1.000,- kr. for noget, han havde undladt, og som det så senere viste sig, jeg godt selv kunne have gjort.

Da det så var hængt op, det her TV (Samsung Smart-TV), så ville det ikke holde indstillingerne endsige indlæse udvalgte kanaler. Det kunne indlæse nogle kanaler, men andre på stod den at der var noget galt med mit kabel. Nej det var der ikke, og internetdelen fungerede så også. Jeg ringede til YouSee, Samsung og konsulterede Elgiganten, og ingen kunne give mig en forklaring, jeg kunne bruge. Jeg fik nyt kort fra YouSee, og prøvede med et andet antennekabel og intet nyttede så meget som en tøddel. Altså måtte det retur. Allerhelst ville jeg have haft mine penge retur, så jeg kunne købe noget et sted incl. opsætning, for jeg var rimeligt desperat til sidst. Det kunne jeg selvfølgelig ikke, så nu er skidtet sendt til reparation.

Nu jeg var derovre fredag med TV, så spurgte jeg selvfølgelig til min telefon, som jeg synes, de havde været ukarakterisk længe om. Det var der “selvfølgelig” også problemer med, men fra HTC’s side, som mente at jeg skulle betale dem et beløb større end jeg havde givet for min oprindelige telefon. Jeg forstod slet ikke, hvad det gik ud på, men det modsatte Elgiganten sig, og det var der den lå, og det får den så lov til.

Mens den var til repararation havde jeg lånt en telefon. En udemærket erstatning for en kortere bemærkning. Tror I ikke, at den “døde” i går eftermiddags ganske pludseligt! Hvad sker der lige for min teknik-karma. Den er da gået helt i smadder. Så nu kan jeg en gang mere, tage turen til Elgiganten i morgen eller en af dagene. Indtil da er jeg så uden telefon!

Som ofte er weekenden ikke gået som planlagt. Jeg har intet konstruktivt fået lavet, så nu har jeg besluttet at blive hjemme indtil jeg er kommet et godt stykke videre. Jeg fik lige presset mig selv rigeligt, og så går jeg død på det, og måtte have en pause. Nu kan jeg så starte med, at tage over med telefonen og så må vi se, hvordan ugen går, og håbe på det bedste med alle reklamationer.

Eksperiment

Jeg ved ikke, om du har set udsendelserne “Gift ved første blik”? Det har jeg, og jeg finder det ekstremt interessant. Bare det, at prøve at forestille sig, at det var en selv, det “gik ud over”, er en øvelse, der er lidt spændende.

Jeg nævnte det for nogle venner, som var vildt forargede over hele projektet. Det forstår jeg slet, slet ikke. Det er voksne mennesker, der er gået ind i det med åbne øjne, og jeg vil mene, at chancen for at det går godt, kan være lige så stor, som i mange andre sammenhænge. De vil gerne finde en partner, og jeg tror på, at hele den lidt alvorlige indgang til det, gør at man måske strækker sig længere end man ellers ville have gjort, for at prøve at få det til at virke.

Uanset, hvad man mener, så er det spændende TV og jeg sidder klistret til skærmen hver gang, det er helt sikkert. Det er da dødsens spændende, hvordan det ender for parrene. Du kan også se tidligere afsnit online på DR’s hjemmeside. Jeg linker ikke til siden, for når de så tager den udsendelse ned, så sidder jeg her med døde links, og dem har jeg altså rigeligt, jeg skal have ryddet op i forvejen. Men jeg er sikker på, mine læsere kan finde dem. God fornøjelse, og lad mig gerne vide, hvad du synes.

Motorsavsmasakren

Som jeg skrev på Facebook i går, er der ingen lyd, jeg hader så meget som lyden af en motorsav. Det kan drive mig helt ud på overdrevet. Dels selve lyden, men også tanken om, at enten må et træ lade livet, eller også bliver det som det ses ovenfor her, masakreret til ukendelighed. Man kan dårligt se, det er træer mere. De kunne i det mindst have ventet, til de havde smidt bladene. Det var flotte træer med en fin krone, som jeg nyder at se på hver morgen, når jeg står op. Det må jeg sørme da ikke, og de må endelig ikke få lov at være noget, der kunne minde om naturlige træer. For helvede, jeg hader det. Jeg er klar på, at man er nødt til at beskære i et vist omfang, men det der, er sgu ikke okay. Det er et mirakel, hvis de overlever det, stakkels træer.

Nu skal de så skære alt det, de har taget af i stykker, så lige nu, har jeg nerverne udenpå tøjet igen, for de larmer HELT vildt. Igen spørger jeg mig selv, hvorfor danskerne er så beskærings- og fældeliderlige (parden my french). Igen kan jeg fremhæve Berlin, hvor det modsatte er tilfældet. Gade vide, hvorfor folk elsker Berlin så meget – træerne er en del af det, er jeg sikker på. Bare Danmark ville lære lidt!

Ellers går det sin skæve gang. I går havde jeg pludselig hverken telefon, TV eller internet, hvilket gjorde, at jeg fik lavet lidt andre ting. Det er også fint nok, og her til morgen da jeg vågnede, kunne jeg afmelde tekniker. Underligt, hvad der har været galt, men også ligemeget, sålænge, det kommer igen.

Nu må jeg vist hellere prøve at komme lidt i sving med praktiske ting herhjemme. I morgen står den på et smut i stalden og samvær med en veninde senere.

Update: Som frygtet, er træerne blevet fældet!

Onsdagsslettelse


Ordrup Krat – igen i søndags var det tåget

I går blev det efterhånden forhadte TV hentet. Thank God, og jeg håber nu at få mine penge retur snarest. Alt er sendt afsted, så det skulle kunne lade sig gøre. Det er nok mig, men den slags ting, kan bringe mig helt ud af fatning, at have hængende over hovedet, og at det nu er ude af verden er en stor lettelse. Nu kan jeg flytte fokus og få bestilt en tur til den tur til London, jeg har planlagt nu et stykke tid. Dog har alt det bøvl drænet mig noget, ligesom brevet forleden også “slog bunden lidt ud af mig”, så forventningens glæde skal lige indfinde sig igen. Nu vil jeg betale en regning, og så kan jeg begynde på, at lave lige hvad jeg har lyst til, og så må vi se, hvad det ender i.

I søndags gik jeg en lang tur, faktisk var jeg afsted i næsten 4 timer. Blandt andet var jeg afsted for at besigtige og fotografere banen, som gennemgår store forandringer i øjeblikket. Det bliver en helt ny bane, vi skal indtage, år sæssonen starter igen. Men lige så meget for at få noget luft og motion. Det må man så sige, jeg fik, og var godt træt, da jeg landede her.

I går var jeg et smut i stalden og havde ærligt talt travlt, men som altid var det dejligt og hyggeligt at se alle. Det er der og hos de søde venner der og iøvrigt, jeg skal hente mit overskud, når jeg er lidt sådan “rundt på gulvet”. Nu vil jeg gå ud og hente mig en kop te, og finde ud af, hvad jeg vil putte i dagen – udover at slappe lidt af også, for det endte med at blive en lang dag i går, og det kan jeg godt mærke. Mon ikke, jeg sidst på dagen får lyst til at kigge på flybilletter? God dag til jer.

Update – TV Medion

Endlig en afklaring på det *BIB* TV, som hænger mig langt ud af halsen. Fik opringning i dag fra damen jeg talte med sidst, som bekræftede, at vi har en aftale om, at nu får jeg mine penge. Thank God! Nu skal de bare hente det, og så er den hjemme, og jeg kan finde ud af, hvilket TV, jeg skal have istedet, men det gamle Grundig – det kører endnu 🙂 Det var dagens gode nyhed.

Og så er vi der igen – TV!

I går da jeg ville se fjernsyn, kunne jeg lige nøjatigt det – se, men ikke høre! Nu er det dælme nok. Da jeg havde kontakt sidst, lovede de mig, at skete der mere, så fik jeg mine penge retur. Det håber jeg så, og har også kontaktet MEDION, Tyskland via Facebook, som venligt skrev tilbage, at jeg måtte sige, hvis de kunne hjælpe. De er også informeret nu, så jeg håber, jeg slipper for mere bøvl med det TV, og så må jeg punge ud, til et andet senere.

Foreløbig kører mit gamle billedrørstv, der er 12 år gammelt stadig, og har aldrig været i stykker! Det er et Grundig, og sjovt nok har jeg aldrig tænkt på, at de selvfølgelig også laver fladskærms-TV. Det må vist være et sådant, jeg skal ud og investere i, og de fås hos Elgiganten, hvor jeg jo har handlet mange ting.

Sagaen om MEDION og et TV

Mit blodtryk er i fare for at ryge igennem taget her til morgen. Jeg var kun lige vågnet, efter iøvrigt ellers at være vågnet med et hoved, der var uden “tåge”, så det ellers tyede til en bedre dag, end dagen i går og forgårs.

Det varede så kun til min telefon ringede, og jeg så, hvem det var. Det var transportfirmaet, der plejer at komme med mit TV. Som du måske husker, blev det fornyeligen sendt til reparation for 5. gang!!! Jeg troede ikke mine egne øren, da han så meddelte, at han var på vej med det IGEN!!!

Han kan som sådan intet gøre, han kører bare. Jeg spurgte så, om jeg kunne nægte modtagelse, og det kunne jeg selvfølgelig, men så står det bare hos dem (transportfirma). Hvad hulen gør man så, andet end jeg igen måtte i telefonen til MEDION. De har utroligt søde kundemedarbejdere, men det hjælper jo ligesom ikke, hvis ledelsen bag, er helt hen i hampen. Hun kunne sagtens forstå, jeg er mere end rasende, og ville sørge for, en fra ledelesen ringede mig op, og så skulle jeg foreløbig tage imod det her TV. Som jeg sagde til hende, hvis ikke 5 reparationer på ingen tid, er grund nok til at få sine penge retur – hel bortset fra loven, hvad er så??? At sige, jeg er træt af dem, det forslår ikke, og jeg kan på ingen måde anbefale jer, at købe et MEDIONPRODUKT, for fanden er løs, hvis det så går i stykker. Et er sikkert, jeg køber aldrig et igen.

Iøvrigt tror jeg, at jeg i et tidligere indlæg kom til at sige, at jeg har en computer derfra. Det passer ikke, min computer er ACER, og fungere upåklageligt. Jeg håber dælme ikke dagen fortsætter i samme toner, for jeg skal til lægen til aften, og iøvrigt så synes jeg nok, dagen er startet irriterende.

Update: Har haft en dame fra Medion i telefonen d.d. De smyger sig udenom ved en masse bortforklaringer, og nu siger de, at der intet var galt med mit TV dennegang. Jeg prøvede at forklare dem, at der intet billede var på mit TV??? Så hvordan kan det være intet galt!! Jamen det kan jo være noget, jeg gør forkert. Right!! Jeg sender mit TV til reparation for 5. gang, for sjov?? Hun medgav dog, at det var voldsomt, men når de ikke havde skiftet noget, og ikke kunne finde en fejl, kunne de intet gøre. Hun måtte jo følge procedurer. Skulle det dog gå i stykker igen, så ville de refundere mine penge!! Jeg kan kun sige, køb ikke et MEDION TV (eller noget andet produkt, da jeg må gå ud fra, at deres kundepolitik ikke er bedre der).