Fantastisk Fakta



Danmarks bedste Faktabutik?

Jeg var på farten forleden og skulle handle ind. Bl.a. skulle jeg i Fakta og have kattegrus, som jeg altid handler der.

Jeg trådte ind i noget, der UMULIGT kunne være en Fakta. I mine øjne er det lig med rodet, beskidt og noget meget ofte elendigt personale. Jeg har på mine gamle indlæg før fortalt om rædslerne ved min lokale Fakta. Dette var som at havne i en anden verden. Jeg kunne stort set lige så godt være havnet i en af de meget dyrere butikker, sådan var standarden.

Men inden du nu får gode ideer om, at vi da kan lave en konkurrence om, hvilken Fakta, der er flottest incl. fotos, så må man faktisk ikke fotograferer i Fakta. Det fandt jeg ud af, da jeg pludselig fik selskab af butiksdetektiven. Han var sød og flink og sagde, at det er noget med nogen markedsføringsregler. Derfor fortæller jeg ikke, hvilken Fakta der er tale om her. Jeg fik lov at beholde disse, som ellers skulle slettes, mens han så på, men fordi man ikke umiddelbart kan se, hvilken butik det er, så var det okay.

Nu vi så er ved det med butiksdetektiven, så tænkte jeg, at det var lidt overdrevet måske, men det er en stor butik den her, så …. sikkert ikke. Men det er også fordi jeg aldrig selv kunne finde på at stjæle, men er da godt klar over, at andre ikke atid er helt “fine i kanten”. At detektiven er mere end nødvendig fik jeg så illustreret kort efter. En mand kommer forbi mig, uden kurv og uden at have købt noget. Man kan selvfølgelig godt komme ind efter noget bestemt og gå igen, hvis de ikke lige har – det er da også sket for mig. Denne kunde er åbenbart stamkunde og ekspedienten spørger om han ikke skulle have noget, hvortil han svarer nej og går. Et minut efter højst, kommer butiksdetektiven og to andre personer ræsende for “fuld skrue” efter ham, for han havde så leget “tag-selv-bord” og blev taget med ned på kontoret. Utroligt at man ikke ringer til politiet og melder ham for tyveri. Han fik lov at gå igen – typisk dansk! Ingen konsekvens!

Nå, men bortset fra det, var det så ellers en god oplevelse at være i den her forretning, og jeg vil, når mulighed byder sig, bestemt handle der igen.
Vil du vide, hvilken det var, så smid en hilsen, så skal jeg sende en mail.

Forgiftet fjols!


Medicinen var til brug på sådan en her – ikke til mennesker! Uden relevans iøvrigt, er hesten Sugar Babe ;-)

Tjah det er sjældent en god idé at stjæle, men at stjæle heste/kreaturmedicin og så indtage det, slår da alle rekorder. Hvis ikke lige, det var fordi man kunne dø af det, så kunne han for min skyld få lov at lide for sin dumhed – sådan “en klaphat” Så kan han lære det – forhåbentlig!