Lørdagslopper og -løb

Som jeg skrev, er jeg langt fra på toppen. Hele min højre side er f*c*ed, for nu at sige det rent ud. Men lad nu det ligge, det bliver vel bedre på et tidspunkt. En pige på banen, der ved lidt om den slags forklarede og trykkede lige, hvor det gør ondt og det gav rigtig god mening. Så jeg tror ikke, jeg behøver være bekymret, sovende fingre til trods. Det ændrer dog ikke på, at jeg uagtet skal til fys.

I går talte jeg med far, og fortalte ham, at jeg ville ud til Svalerne, for der var et skilt, jeg havde set mig varm på, da jeg var ude med mine læs. Dog kunne jeg ikke købe det der, men var nødt til at dukke op i dag. Far ville gerne med, så han hentede mig og vi drog derud. Og jeg fik som det ses mit skilt. Derudover faldt jeg over en anden sjov ting, jeg har villet have længe – en cocktailshaker. Vi har noget med cocktails i stalden, så nu har jeg ihvertfald udstyret til at invitere pigerne på cocktails. Så må vi se. Til en flad 20′er synes jeg, den var værd at tage med hjem. Det var omfanget af mine indkøb lige på nær en dåseåbner til svage hænder, som jeg købte til min gamle far. Jeg har selv en magen til, som jeg i sin tid forærede min mormor og jeg har haft megen fornøjelse af den og synes sådan en skulle far have. Tror også det var en 20′er – eller måske endda kun 10. Skiltet som er porcelæn, var det dyreste til 50,- kr. Savner du de udendørs lopper er dette et godt alternativ – hver lørdag mellem 10-15. Skiltets tekst prøver jeg at efterlever, omend det er lidt svært, når man har så ondt.

Dagen i dag var også årets sidste løbsdag, så da jeg havde smidt far af hjemme fik jeg lidt frokost og så susede jeg ned på banen til løb. Ikke at jeg havde det godt, men at være der får mig til at glemme, at jeg har det skidt i højere grad end noget andet kan. Dejligt selskab, mildt efterårsvejr og fine løb uden det der kunne minde om et uheld – sådan skal det være. Og nej jeg tog ingen fotos, jeg holdt helt fri og slappede af og kunne nyde og være social. Det skal jeg vist gøre lidt oftere. Men nu er der pause helt til april og forhåbentlig kan jeg komme lidt i bund med alt det jeg har liggende – og tror mig, der er mere end nok.

De næste dage skal gå med at komme så meget på plads som overhovedet muligt, for onsdag får jeg min nye sofa. Uha, det bliver godt. Nu må jeg hellere stoppe for som jeg har været inde på, jeg skal kun det her i små mængder p.t. Rigtig god weekend.

Smerter og genetablering af en slags orden


Set fra den store stol mod soveværelsesdøren


Langs den etablerede gangsti, samme retning


Mod spisebord og udgang til mellemgang, køkken og badeværelse


Det eneste sted, der nu hersker en form for orden – soveværelsesvindue med skrivebordet foran


Et lidt mere ryddet spisebord set og kig mod altandøren

De seneste dage har været noget lort for nu at sige det på dansk. Ikke fordi mit hus ligner noget, hvor der er sprunget en bombe (næsten), men fordi min arm gør ondt, ondt, ondt. Jeg har dårligt kunne være nogen steder for smerter. Så tog jeg smertestillende, og kan så vælge at blive dårlig af det i stedet.

Dog var det en fornøjelse at glæde sig over, hvor fint der blev i nu soveværelset, som nu også er malet færdig. Nu forestår så “kun” at komme på plads. Noget jeg i den grad glæder mig til er tilendebragt. Hvad mangler du? Hvad mangler jeg ikke, er vist næsten lettere. Som det ses på fotos, så er stuen noget nær det, der er værst lige nu. Rigtig mange ting skal stadig enten i kælderen eller til Svalerne, hvor jeg i denne uge har været ude med to vognfulde, og jeg kommer til at køre mindst en tur mere. Reolerne, som jeg har besluttet skal i kælderen står på den lange led i stuen og fylder ret så meget, ligesom de boghylder jeg havde (matchende) i soveværeset også gør, bare på højkant. Dertil kommer at alle bøger (der skal blive, ligesom dem der mangler at blive bortskaffet) stå på gulv og alle tilgængelige overflader ligesom Videoer, DVD’er og CD’er som også skal på plads.

Det hele er lidt uoverskueligt, men det bliver godt til sidst, er jeg overbevist om. Jeg skal også have bestilt elpejsen og der skal hænges gardiner op, og hentes gardinstangsbeslag i Taastrup (IKEA). Så kede mig gør jeg ikke. Oveni alt det her, så har jeg bare så ondt i den skulder/arm, at jeg er ved at blive bims, oveni at det snurrer helt ud i mine fingre. Noget må der ske, for det kan ikke blive ved sådan. For nu har jeg fået sat på plads i soveværelset og her er så fint, omend der mangler alle ting i skabe etc. så er de store rammer dog på plads og jeg er online.

Det er skønt at få ryddet op/ud og her trængte vitterligen til at blive malet, og det er blevet superfint. Det prøver jeg at holde fast i, mens jeg har pisseondt for nu at sige det på godt dansk. Som vanligt har jeg masser at fortælle og skrive om iøvrigt, men det hele er på hold, for som sagt før, armen kan bestemt ikke lide at være her på computeren. Until later – pas på jer!