Kosmetik uden ubehageligheder

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg foretrækker min kostmetik og make-up fri for dyreforsøg, og en masse ubehageligheder. Selvsagt, er jeg ikke “dullet op” til det vilde, når jeg skal i stalden, omend jeg selvfølgelig sagtens kunne komme lidt mascara på, men det gør jeg altså ikke. Når jeg ikke skal i stalden, kan jeg rigtig godt lide at bruge make-up, og da som minimum lidt læbestift/lipgloss på. Og til særlige lejligheder og når lysten kommer over mig, får den selvfølgelig en ekstra tand.

Meget ofte er jagten på kosmetik uden dyreforsøg og som også er vegansk (det går jeg efter nu om stunder) en noget speget affære, hvor man skal have lidt hist og lidt pist og ofte online til temmeligt pebrede priser. Det var jo rart at kunne finde et sted, til det hele. Jeg fandt jo et dejligt mærke, da jeg var i USA, men igen, så koster det også ikke meget, meget, men når man lægger porto oveni, så begynder et at “bide”.

Så i dag så jeg en artikel om mascaraer uden kemikalier, og fandt det her mærke, der nu også sælges i Danmark. Det skal sige, at jeg ikke har prøvet det endnu, men jeg vil gøre så snart, jeg løber tør, for en eller flere ting. Hvis du prøver, så lad mig vide.

Der er den internationale side, og der er link til flere sider over hele verden. Det var sådan, jeg fandt den danske. Jeg personligt, glæder mig til at prøve ElfCosmetics. Du kan trykke på fotos og komme til henholdsvis den internationale side og nederst den danske.