Nordhavn


Jeg havde en plan fra morgenen af, og for første gang i meget, meget lang tid fik jeg gjort det hele. Ikke så lidt af en tilfredsstildelse. I det hele taget synes jeg, at jeg har brugt weekenden godt og prøvet at være en smule aktiv. Dog kan jeg sagtens mærke, at kroppen brokker sig, så snart jeg gør det mindste. Er bange for, at det ikke lige er sådan at komme sig. Nå, men jeg prøver, så må jeg se, hvad lægen siger i morgen.

Nå, men det var i dag vi kom fra. Jeg havde en plan om, at jeg skulle lave Beet Bourguignon. Som jeg fik nævnt på Facebook, så er det lykkedes mig at rende om den samme indkøbsseddel 3 dage i træk nu! Således måtte jeg også afsted i dag, kun for ikke at finde det, jeg var taget afsted for. Dog fik jeg en erstatning og fik gået en tur som det ses ovenfor (det øverste foto er på vejen derned). De er ved at lave en ny bydel, og det er midt i kaos endnu. Det værste er, at de ødelægger et område, der var fuld af atmosfære, og nu bliver det for størstedelen beton og glas – igen, igen. Lidt nord for (på den anden side af havnen) er det samme sket, 100.000 kvm af glinsende hvidt byggeri med glas i mængder – ikke boliger næh, erhvervsbyggeri, som for størstedelens vedkommende nu står tomt, og sikkert er så dyrt at ingen har råd til at leje det. Nu kunne man så tro, at kommunen, når de endelig bygger boliger ville bygge nogle lejeboliger, som vi alle ved, der er kæmpe mangel på i Danmark – nej da, det skal da være dyre ejerboliger!! Du kan se læse mere om det hele på linket.

Al respekt for nye bydele og jeg er klar over, der engang imellem skal fornyelse til. Men vil folk hellere bo i de store betonklodser end, at man byggede nogle af de smukke gamle bygninger om til boliger (ad muren med det orange skilt, der har været gavlen på en garanteret meget smuk bygning)? Istedet for, at bevare dem (nogle af dem, bliver der og er flot sat i stand, men som erhverv), så bruger man millioner på at bygge siloen om til boliger. Jeg er klar over den er et vartegn, ganske som de to, der er blevet glasbeklædt (de er ganske flotte), men den anden, synes jeg godt nok snildt de kunne have ofret, uden det havde gjort spor. Anyway, det er ikke mig, der skal bo der, men der er snart ingen steder tilbage, med noget gammel og hyggelig atmosfære tilbage, det skal Kommunerne nok sørge for i byfornyelsens hellige navn. Jeg er ikke fan, det indrømmer jeg gerne og meget så anderledes ud, hvis jeg bestemte.

Nu sidder jeg her og får et glas vin, og glæder mig trods alt over, at jeg fik gået en tur og fik lidt frisk luft, og er lidt spændt på, hvad lægen siger i morgen. Og så skriger jeg, hvis nogen nævner Jul en gang mere, men ret beset, er der jo ikke længe til, jeg orker det bare ikke. Hvis du vil se alle fotos fra i dag, ligger de her.

Et lille “roadtrip”

Der sker ikke meget her p.t., og det skal der tilsyneladende stadig ikke! I dag tog jeg chancen og kørte en tur op til min veninde i Skibby, en lille tur på tre kvarter. Solen var med mig, da jeg startede, men jo længere, jeg kom, jo mørkere blev det. Ikke lige planen, men til gengæld kan jeg nu prale af, at jeg endelig har lært vejen derop uden GPS. Ja, ja, kald mig bare langsom, men køre forkert har jeg aldrig gidet, når der er mange kilometer mellem afkørslerne. Men idag gjorde jeg det helt selv. Man må jo være taknemmelig for lidt, lader det til.

Noget at være taknemmelig for, er gode venner. Og det var en meget spontan ting, at jeg ringede til morgen for at høre, om Sandie ville have besøg. Det ville hun, så jeg drog af med nybagt kage under armen. Resten får pigerne i stalden i morgen.

Der er simpelthen så skønt den vej opad, og vi havde som altid for lidt tid, for sludre, det kan vi. De skulle videre til arrangement her til aften, så vi var nødt til at bryde op. Inden skulle vi da lige se hestene. Hvorfor ikke et eneste hestefoto? Tjah, det skal jeg sige jer, det var i mellemtiden begyndt at øse ned. Altså heste ind (det skulle de alligevel). Jeg hjalp og tog hele 3 forskellige heste ind. Lige fra kæmpe til mindre. Den største, var på størrelse med et mindre hus, men heldigvis flink. Kan altid godt lide at være “hands-on”. Og typisk nok, så snart vi havde fået dem ind, så holdt det op med at regne og solen kom. Så fotos er taget lige inden jeg kørte, og på vejen hjem.

Nu skal jeg ind og hvile det åndssvage hoved, som er lige ved at drive mig til vanvid. I morgen skal jeg ned og give en gulerod og sige hej i stalden, men det bliver helt på besøgsplanet. Suk! God Påskeweekend til jer.

Solbeskinnet søndag

Det var det mest fantastiske vejr her til morgen, og eftersom det var evigheder siden, jeg havde været ude og motionere kameraet lidt, så greb jeg det, og kastede mig ned i bilen. Jeg kunne have taget cyklen, for vejret var så fint, men nu blev det altså bilen, nu jeg endelig havde den. Turen gik til Galopbanen. Hvorfor nu det? Tjah, simpelthen fordi, banen har fået ny ejer/investorer, og der er den helt store ombygning igang. Det måtte jo foreviges, og det blev det så. Egentlig ville jeg jo også gerne have fanget lidt heste, nu jeg var der, men lige i første omgang var der ikke en hest i miles omkreds. Så susede jeg i stalden og det viste sig, at 2 af vores var på vej, og så kørte jeg retur, og fik også fotos af dem, men dem må I vente med til i morgen for nu er det sengetid her. Efter turen til banen var jeg lige forbi og give “min” baby (Good One) en gulerod og så gik det hjemad. Kickermusen? Han gik ude på walkeren så han må vente med at få opmærksomhed til i morgen.

Derudover har jeg bagt i dag. Fastelavnsboller for første gang nogensinde – veganske med creme, remonce og chokolade. Hele svineriet. De ser gode ud, men jeg faster i dag (ad 5:2 faste), så jeg smager dem først i morgen. Jeg må sige, at det ikke er helt så let, at holde dem tæt, som troet. Jeg synes ellers jeg var meget omhyggelig, men det kræver mere, end jeg lagde i det, så nogen var utætte, men jeg tror de smager alligevel. Opskrift og update på det kommer.

Nu er jeg træt, og vil hvile hovedet. Det driller stadig gevaldigt og hovedpinerne er ikke langt væk, ligesom øresusen er ret udtalt også. Det trætter og irriterer, men jeg prøver at få det bedste ud af det, andet er der ikke at gøre. Svimmelheden er stort set væk, så nu nærmer vi os noget fornuftigt heldigvis.

I seized the day

Engang imellem må man bare gribe dagen og kaste sig ud i den. Det gjorde jeg i dag. Efter en dag i går, hvor jeg intet kunne og var helt død, var det rart at vågne til et hoved, der var samarbejdsvilligt og et vejr som var ganske fantastisk.

Havde lige siddet og tænkt, at jeg ville gå en tur, da en facebookven, skrev at det ville han også. Ovenikøbet ville han et smut ud til Hedeland, hvor jeg aldrig har været, men gerne ville. Han smuttede her forbi og så kørte vi derud. Et dejligt sted, hvor der helt klart er basis for flere ture ud til.

Havde jeg nu vidst på forhånd, at området er oversået med havtorn, så kunne jeg have bevæbnet mig, og taget nogen med hjem. Ligeledes er det et område, hvor også brombær er i stort antal, omend de forlængst er slut, så er det dog værd at skrive sig bag øret til næste år eventuelt. Nu hvor jeg ved, det er muligt at finde, skal det da prøves, men det bliver nok først næste år, for jeg har ligesom rigeligt lige nu.

På vejen hjem var vi et smut forbi først min ven og få en op te og så i stalden og hilse på alle beboerne og fik en sludder, og så var det hjemover efter en god dag.

Nu går jagten på opskrifter med havtorn, og så må jeg se, om jeg kan nå det i år. Hvis ikke, bliver det næste. For nu vil jeg gå ud og få noget mad, og så håber jeg, at I også har nydt det fine vejr.

Imagineawin


Imaginenowar og Danny Patil vinder Adalslöpning (hoppeserien) over 1600 m

Dagen i går blev tilbragt på Göteborg Galopbane. Eller rettere det meste af tiden blev brugt på at komme op og hjem – det er 3 timers køretur hver vej. Det gik nu forbavsende hurtigt og det gjorde løbene også. Det er en meget landligt beliggende bane, med kun de mest nødvendige faciliteter. Puplikumsarealer er telte, så man skal ikke have fine fornemmelser deroppe.

Jeg og en af de andre piger, havde aldrig været der før (vi var 4 der fulgtes), så vi var spændte. Mest spændende var det, hvordan det gik vores hest – Imaginenowar. Det havde vi ikke behøvet at have nogen som helst skrupler over, hende og Danny Patil vandt i flyvende stil, og hvilken glæde.

Der er flere fotos fra turen etc., men nu skal jeg altså hvile lidt, for det har været fuld skrue hele ugen og næste bliver også travl nok, så I må bære over til næste udbrud af overskud. Jeg er heller ikke færdig med projekter her så det bliver uregelmæssig “sending” foreløbig.

Imaginenowar (Pistachio – Phoenix Phantom) er ejet Susan Nielsen, LSC Stable, Lena Stewart m.fl., trænet og opdrættet af Hanne Bechmann og blev redet til sejr af Danny Patil foran Forward Planning/Manuel Martinez og Victory for Atiger/Madelaine Smith


Danny Patil på Imaginenowar og en af ejerne og trækker Susan Nielsen

St. Magleby tur/retur


Jeg ved ikke med dig, men hvornår har du sidst set en mand sidde midt på gågaden og spille klaver? – Jeg har aldrig, men det så jeg så også i dag – og han var god, rigtig god


Over broen til Christianshavn. Normalt er jeg jo i bus eller bil, men nu var jeg cyklende, og selvfølgelig skulle jeg stoppe og fotografere udsigten


Amagerbrogade, er altså et sjovt sted, og det er klart der Amagerkanerne “flasher” deres udstyrsstykker i biler. Den flotteste af slagsen i dag, var denne “bimmer”, som larmede så meget, at selvom jeg havde villet, havde jeg ikke kunnet overhøre den. Den var lækker


Noget senere nåede jeg næsten lufthavenen og helt derude ligger Flyvergrillen. Jeg har hørt den omtalt, så jeg skulle da lige forbi, og se den. Tydeligt at den er meget populær


Det her hus, har garanteret været flot engang. Nu ved jeg dårligt, hvad jeg skal sige om det, men flot er ihvertfald ikke ordet, der springer først for


Endelig nåede jeg destinationen St. Magleby, og jeg var kun lige kørt ind i den, før det her par mødte mig – sikke en dejlig velkomst. De er også skudt, mens jeg kører cykel, og blev heldigvis vellykkede


Spiret på St. Magleby Kirke

Tryk nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Og så er det lige… og en udflugt

At jeg skal lære ikke at gå helt i selvsving, så snart jeg har bare lidt energi – gad vide, om jeg lærer det? Tror jeg ikke, og det er måske meget godt et sted. Dagens plan var, at jeg skulle til optikeren. Det kom jeg også. Kameraet kom med, for i mit baghoved lurede ideen om en udflugt, nu jeg alligevel var kommet afsted og vejret ligefrem skreg på en.

Jeg tænkte, at Vestre Kirkegård sagtens tålte et besøg igen, så der gik turen ud. Sidst jeg var der, var det jo efterår, som du måske husker. Der kommer mere, når jeg orker det.

Det endte med at blive en meget lang dag og vandren, men mere om det senere, for nu skal jeg have et bad og noget at spise – lad endelig være at spørge, hvor kvæstet jeg er. Men jeg har fået sol på & syrenduft i næsen, og det skal man altså på den her årstid. Foreløbig rigtig god weekend!

Dragør by & havn

Det var som nævnt, utrolig let at komme til Dragør. Jeg tog S-toget til Nørreport og så bus 350S fra Gothersgade, og den kørte lige “til døren” så at sige. Jeg startede på Kirkegården, og så gik jeg videre på opdagelse.

Der er det ved det, at når man har sådan et “mimrekort” som mit, så er man på “spærretid”. Det betyder, at mellem klokken 7-9 om morgenen og mellem 15-17 på hverdage, må man ikke køre på det. Altså skulle jeg være klar til at køre hjemover igen så jeg kunne været hjemme inden spærretiden. Så uagtet jeg måske godt kunne have gået rundt der længere, så skulle jeg udnytte tiden så jeg trillede videre.

Tiden går fantastisk hurtigt lige pludselig og der skulle jo også beregnes transportid, og spillerum for DSB’s mangler. Det var godt, jeg var i god tid, for det gik hverken værre eller bedre, end at de selvfølgelig havde en signalfejl på Østerport, så togene kun gik hvert 20. minut mod Klampenborg, hvor de vanligt går hvert 10. Det gik dog alligevel, men sandelig kun fordi jeg var i god tid. Det betød, at Nørreport som jeg i forvejen hader af et godt hjerte, var ikke bare fuld af mennesker, men proppet til randen. Puha, jeg var varm, træt og kvæstet ovenpå alt det, da jeg kom hjem.

Som nævnt skulle formen jo testes lidt og jeg har det med at glemme, at engang imellem, så er selv det mest “normale” for meget, og det er aldrig helt til at vide, hvornår. Men forleden var det rigeligt, så jeg har været underdrejet i større eller mindre grad siden.

Dragør var bestemt et dejligt bekendtskab og der er basis for besøg igen, ligesom jeg fandt en kirke på vejen, der også skal besøges en dag. Der er som hovedregel kælet for detaljerne med gadespejle, pæne vinduer med smalle sprosser etc. på disse fine gamle huse. Men en ting faldt mig i den grad for brystet og det var plasticnedløbsrør/tagrender.

Nedløbsrør tænker du, hvad har det med sagen at gøre? Det skal jeg sige jer, det ser gyseligt ud på sådant et gammelt hus. Kigger du mine fotos, kan du se nogle eksempler på det. Jamen hvad skal de så laves af? Før de blev lavet af plastic, så var de af kobber eller støbejern. Men kan også få dem i galvaniseret zink, som alt andet lige ville være kønnere end plastik. Hvis man påtager sig sådan et gammelt hus, så skal man også påtænke noget så trivielt som dette, for det skæmmer ganske mange huse derude.

For nu hedder det sofa, hvile og en dag i morgen, hvor jeg intet skal.

Dragør Kirke

Heldigvis går det bedre med svimmelheden – endelig! Jeg har stadig tinitus, og jeg var i den grad hellere fri, men jeg bliver ligesom ikke spurgt Nu har jeg været “spærret inde” i måneder, så nu solen endelig viser sig, så har jeg gjort det til en dyd og prøve og komme ud og se noget, mens jeg kan. Jeg ærger mig, hvis jeg ikke gør lidt bare engang imellem. Derudover var jeg nødt til at teste formen, for meningen er jo, at jeg snart skal på en lille ferie.

Dragør har længe været “på tegnebrættet”, så nu skulle det være. Da det ovenikøbet var superlet at komme derud, så var der ikke meget at betænke sig på. Jeg greb kameraet og begav mig afsted. Hovedmålet med turen var egentlig kirkegården, men selvfølgelig også selve byen.

Da jeg ikke har været der før, eller ihvertfald i voksen tid, så anede jeg ikke, hvor langt det ene var fra det andet, men så stor er Dragør altså ikke, andet end man kan gå fra det ene til det andet. Men her er lidt indtryk fra Kirkegården. Jeg ville gerne have set kirken, men som da jeg var i Tårnby Kirke, var der en begravelse, mens jeg var der. Så det må blive en anden gang.

Jeg elsker gamle gravsten, og heldigvis findes de endnu, men det er lidt et kapløb med tiden, for der nedlægges mange grave i disse år. På de fleste kirkegårde gemmer man de flotteste af de gamle sten og stiller dem et sted. Således også her, hvor de stod under nogle store træer. De blev selvfølgelig fotograferet.

Jeg har det med at glemme, hvor lidt jeg egentlig kan. Man skulle tro, man lærer det, men det er jo ikke særlig sjovt at indrømme, og den her tur, trak store veksler og jeg er stadig træt. Nu må vi se, hvordan det hele går. Det er svært at overskue noget, når man er helt udmattet. Men jeg er glad for min tur til Dragør. Der kommer mere fra resten af byen senere, og du kan se mere fra Kirkegården her. Rigtig god Pinse!

Fluepapir a la Nyhavn

Jeg betaler prisen for min udflugt i dag. Jeg er slet, slet ikke til pænt brug eller andet end at ligge på sofaen, så det vil jeg gå ind og gøre. Jeg har dog fået ordnet lidt fotos, men er slet ikke færdig. I får vente og så nøjes med dette skud, som jeg fangede på vej hjem fra bussen, da vi passerede Nyhavn.

“I gamle dage” hed Bellevue Strand “Fluepapiret” og gør måske stadig, men for mig at se, kan Nyhavn da sagtens følge med. Jeg var bare glad for, at jeg var på vej hjem. Jeg havde fået sol, mennesker og sommer nok for en dag – eller retter mange dage.

Jeg kan sagtens være her lige til på søndag, hvor jeg skal igen – galop! Egentlig skulle jeg have handlet lidt, men det bliver ikke og det kan godt vente – og det får det så lov til. Sofaen kalder. For nu rigtig god weekend.