Hvad forestiller du dig?



Susanne Strand med fine Eaglecott (SWE), der er 11 år, men glad og tilpas

Nu skal jeg ikke foregribe begivenhedernes gang, men jeg tror rigtig mange forestiller sig noget, som ikke passer, i forhold til galopheste og ikke mindst galophesteejere.

Du forestiller dig måske meget velhavende forretningsfolk, bankfolk, sheiker og andet godtfolk som værende hesteejere og om ikke andet er de velhavende! De findes naturligvis også. Men som alting går, er det faktisk efterhånden ikke dem, der er flest af. Der er rigtig mange helt almindelige mennesker (i mangel af bedre udtryk), der enten ejer eller er medejere af en galophest. Det ér en voldsomt dyr ting at begive sig ud i. Det skal der ikke lægges skjul på og netop derfor har man set nødvendigheden af, at dele heste ud i parter, så de fleste kan være med, hvis de ønsker det.

Jamen hvad er det så der koster alle de her penge – Jeg skal prøve at forklare. Det giver sig selv, at hestene for at løbe som de gør og være i toptunet tilstand, skal have noget godt foder. Foder er steget vanvittig meget de senere år, ligesom strøelse og bunddække til boksene. Når alting stiger, er trænerne nødt til at sætte priserne op.

Så dels er der træningsgegbyret, og derudover står hestene meldt i forskellige løb. Det betaler man også for – disse kaldet Forfeits, og det er en rigtig bekostelig affære, der kan løbe op i mange tusinde kroner afhængig af, hvor mange løb hesten er meldt i. Derudover kommer der massage/akupunktur, dyrlæge, smed, transport til og fra løb, og udstyr som farver, løbstrenser, dækkener etc. Så det løber op. En fast pris findes ikke, da det jo er forskelligt fra træner til træner, så det er at spørge sig frem. Går man med i en hest hos en træner, så er det ligesom givet i den pris, man som part betaler pr. måned, men også der, er alle de uforudsete/individuelle ting.

Grunden til hele dette indlæg er foto’et foroven. Det er Susanne Strand med hendes egen hest Eaglecott, der er 11 år, og stadig løber væddeløb, som jeg fangede i lørdags. Det er sjældent, de fortsætter så længe og gider. Hun passer ham selv, træner ham og er tydeligt meget meget glad for ham. Hun trak rundt med ham efter løb i går, og han stillede op til fotografering. Den slags hestejere findes der også flere af. Dem som ånder og lever for deres ene galophest og som ofre rigtig meget for det – fordi de elsker deres hest og sporten. En anden, jeg kunne nævne her er Lone, som jeg har skrevet om før og mange andre.

Alt dette på grund af ovensiddende fotos, som egentlig fanger det, det hele handler om, for mig personligt og for mange andre også – kærligheden til hestene. Den forener os og gør, at vi stiller op i regn, sne og slud og prøver at hjælpe hinanden til at få så god en løbsdag, hver gang, som overhovedet muligt. Og til hverdag står vi op før en vis person får sko på, også i alt slags vejr og året rundt – også Juleaften.

Det er et dejligt fællesskab, som jeg ihvertfald ikke ville undvære for alt det guld i verden. At det så i den sammenhæng ikke skader, at have det, er en helt anden snak. Måske blev du nu lidt klogere?

Zoffany og sure penge


Zoffany, som startede 5. november på Churhill Downs -Breeders’Cup Mile-0-Flat Gr. 1 – 1600m, med Jockey Ryan Moore i sadlen, hvor han ikke gjorde stort væsen af sig. Det gjorde han til gengæld i St. James’s Palace S. – Gr.1, hvor han kun var slået med 3/4 længde af Frankel (De inviede, vil vide på den baggrund, at Zoffany er en rigtig god hest!). Her er han så, som en smuk “smagsprøve”

Der arbejdes for fuldt tryk på fotos fra Irlandsturen. Jeg har allerede sendt lidt til Dansk Galop, som gerne ville have lidt til deres side. Det fik de selvfølgelig. Du kan se deres indlæg her. Det er dagens projekt. Hvad jeg så når udover det, er bonus. Jeg har lovet, at de fotos skal ud, og selvfølgelig skal de det.

Når man sådan sidder og ordner fotos, og skal holde styr i, hvilke fotos, der er taget hvor, og hvilken hingst, der er hvad, så er der pludselig mange. Heldigvis, for det var, som Peter Knudsen ganske rigtig skriver, en tur, vi ikke sådan lige glemmer. Men mere om det senere.

Et andet projekt i dag var at få betalt regninger. At man ikke flyder i penge her på adressen, er vist tydeligt nok, men jeg gør mit bedste. Dog var en gigaenorm tandlægeregning fra sidste år ved at slå bunden helt væk under mig. Heldigvis, ville banken gerne hjælpe, så jeg lånte til at få den ud af verden. Det var dejligt, og samtidig kunne vi så få en fysioterapiregning ud af verden også. Alt godt så langt, indtil det gik op for mig, at jeg åbenbart havde glemt to regninger, da jeg sendte stakken af girokort til banken. Altså lige knap 500,- kr. Til at overleve helt sikkert.

Så sker der det, lige inden jeg skal afsted til Irland, at min vaskemaskine går i stykker. Det ser ud til at være noget med børnelåsen. Jeg ringer og får forklaringer på, hvordan jeg skal gøre, og jeg prøver det bedste jeg har lært. Intet vil den. Jeg frygter selvfølgelig prisen på den her omgang, for jeg kan levende forestille mig, at sådan noget printpladehalløj (bassalt set en lille computer), er noget dyrt stads. Men altså jeg får den søde reparatør herud i mandags. Det viser sig, det ER børnelåsen. Først kan han heller ikke, men så finder han ud af, at man skal holde en helt bestemt pause imellem man drejer (man skal nemlig tilbage til det program man var på, da man fik den låst, og er så, hvis ikke man kan huske, nødt til at prøve alle), og så kan den. Det har jeg så lige måttet bløde 900,-kr. for, at ingen fortalte mig, da jeg ringede til dem!!! På den anden side, skal jeg så være glad for – som reparatøren sagde, at det ikke var printpladen, for så var det blevet rigtig dyrt.

Så det prøver jeg så at glæde mig over, samtidig med at jeg rent faktisk kan betale, mens jeg så også bander ….&%#”?&! Fokus på det possitive eller noget – tilbage til Irlandsfotos! Men nu er tippet givet videre, hvis du skulle komme i samme situation. Jeg spurgte iøvrigt om han ikke kunne slå skidtet fra. Jeg aner ikke, hvordan jeg har aktiveret den, så jeg er næsten bange for min vaskemaskine nu! Det kan man ikke, for det er indbygget. Hvor irriterende er det lige? Nå, men altså!

God dag til dig derude. Iøvrigt er det bare så mørkt udenfor. Så var man ikke søvning, så kunne man da blive det.

En tandlægetur – igen

Himlen var usædvanligt blå i dag. Smukt var det! Knap så fedt var det, at jeg skulle til tandlægen, fordi jeg igen havde tandpine. Efter lidt efterforsking, viste det sig, at det er tanden ved siden af den, der allerede er blevet ordnet. Jeg skal jo som det vil være faste læsere bekendt, være møgbesværlig. Det gælder også, når jeg har tandproblemer. Hvorfor vides ikke, men mine kæber, er åbenbart anderledes bygget end de flestes, for det er helvede hver eneste gang, jeg skal bedøves. I dag måtte der fem sprojter til, før jeg var bedøvet nok til, at den gamle plombe kunne bores ud. Det tog sin tid, for det var jo hver gang håbet, at det gik, men ak nej, først efter fem gik det. Nå men ud kom plomben, som er gammel og slidt og nedenunder, var der også i denne tand en revne. Ikke så stor som i den anden tand, så vi håber og beder til, at nerven ikke er beskadiget. Hvis ikke, så undgår jeg jo rodbehandling. Men min stakkels kæbe ovenpå den omgang. Jeg skal ringe min tandlæge imorgen og sige, hvordan det går. Hun er der nemlig sidste dag imorgen, og så går hun på fie ugers ferie.

Bortset fra det tandcirkus, så har dagen budt på den glædelige ting, at jeg da endelig fik min printer installeret og til at virke her på den bærbare. Skidt er det dog, at den stationære, har det meget mindre end godt. Hvad hulen gør man som fattig, når behovene for større investeringer står i kø, og alle skal bruges. Foreløbig holder jeg vejret med hensyn til computer og skyder det fra mig og nirkler mig igennem, men også en ny cykel, komfur, markise, og elinstallationer, er ting jeg gerne skal finde penge til indenfor overskuelig fremtid. Nå, vi må se, en ting ad gangen. Imorgen skal jeg så se, om jeg kan få skrevet noget af alt det ud, jeg skal og iøvrigt have ordnet flere fotos, men først skal jeg i stalden og til lægen. Lægen går også på ferie fra imorgen, så der skal lige provianteres medicin og lidt. Det er snart sengetid, jeg skal tidligt op. Sov godt derude.