2. søndag i Advent

Der er ikke meget Julevejr over det i dag, medmindre man med Jul mener mørke. Så er den god nok. Det regner og er mørkt som graven her.

Dagen i går var på den led helt anderledes, som det ses på de fotos, som var noget nær det eneste produktive, jeg bedrog i går, udover at lave mig en stor portion suppe. Suppen (broccoli & porre) kunne jeg så leve af hele dagen meget passende i mit fastesystem. Det koster ikke mange kalorier, når det er alt man får hele dagen, udover et æble og appelsin. Det var nemlig en af de der møghamrende dumme dage i går, hvor jeg intet kunne. Jeg havde sat vækkeuret, for jeg havde egentlig planer om, at jeg ville have været i stalden. Det stod desværre meget hurtigt klart, at det kunne jeg godt glemme. Så jeg sov meget af dagen væk og så så jeg Juletv – det er der da så heldigvis meget af.

Jeg ligger der og drømmer om alt det dejlige Julemad, jeg kunne lave, og alle de venner, jeg så gerne ville invitere. Men det kræver jo stadig kræfter og at jeg lige bliver helt færdig og ingen af delene er realiteter lige nu. Det gør mig rigtig ked af det, men jeg kæmper for måske at kunne nå lidt. Når jeg så endelig er nået langt nok, så er folk optaget, sådan plejer det at være, og så er der dem, at selvom man inviterer måneder i forvejen, så er de helt optaget næsten altid. Så bliver det svært.

For uagtet mine manglende kræfter og energi, så vil jeg jo rigtig gerne se folk, Jul eller ej. Jeg har kaffeaftaler længere tilbage end jeg tør tænke på, jeg mangler at udføre. Det skal lige slåes fast, at ingen skal føle sig personligt forbigået. Det kommer, men jeg kan jo planlægge mig blå i hovedet, og så blive “slået hjem” af sygdom i sidste øjeblik. Det er nogengange lidt ødelæggende for mit humør, det skal jeg gerne indrømme, og især på tidspunkter, hvor det virker som om alle andre render til aftaler og hygger igennem. Jeg hygger nu også, når jeg endelig dukker op til overfladen igen.

Det gjorde jeg så her i dag, og jeg prøver at få lavet lidt, uden at stresse for meget, over mængderne af det jeg skal nå. Indtil nu har jeg vasket op, spist lidt mad, sat en vask over og så har jeg fået sat mit anlæg til, så jeg kan høre noget Julemusik, som jeg som nævnt før, har masser af. Lige nu er det min yndling Michael Bolton (En favorit fra hans Julealbum), der er mit øre – love him!

Nu vil jeg prøve, at få lidt ting bragt i kælderen og så tænde min Adventskrans i et forsøg på at få det bedste ud af det her Jul, som jeg iøvrigt bare gerne ville springe over. Dels af ovennævnte grunde og dels fordi Julen for mig bare ikke duer mere, siden min kære mor forlod os. Men jeg prøver kramagtigt at “go with the flow”, men helhjertet bliver det nok desværre ikke. Så skulle jeg da finde en forelskelse frem til næste Jul – det kan hjælpe på næsten hvad som helst. Det får vi se om lykkes. På positivsiden er tallet på vægten laver end længe, og det skal blive ved at falde!!!

Veteran på farten i snestorm

Jeg var udenfor, og jeg testede det ene par nye støvler, de er rigtig gode. Det er ikke koldt, men meget vådt, så derhen synes jeg de var passende. De andre, kræver lidt mere kulde synes jeg. Dejligt at have fodtøj til vejret. Så står den på sko og træningssko næst efter. Nå, det var faktisk slet ikke sko og støvler, vi skulle tale om.

Jeg sov klokken midt i nat, først på dagen nærmest, men det efter at have sovet hele aftenen. Hader når jeg sådan får vendt op og ned på det hele. Så skulle jeg have taget en pille, men jeg har taget nok lige på det sidste, så nu synes jeg lige der skulle en stopklods på det. Og søvn fik jeg, og vågnede således sent. Havde jo hørt dem tale om snestorm, og kiggede ud – nej de har da taget fejl tænkte jeg. Så ringede telefonen og far var i røret. Jeg skulle have bilen, for han skal på hospitalet i morgen. Forhåbentlig kun for en kort bemærkning, men jeg skal jo være stand-by til hundepasning. Han var nervøs for, om det gik senere, så vi måtte hellere. Og da jeg kiggede ud væltede det ned.

Det fik vi ordnet, og alt vel. Mig klovn, jeg skulle jo have taget kameraet med, men det gik så stærkt, og eftersom jeg stadig er dårlig, ville jeg også bare have det overstået. Da jeg kom hjem tænkte jeg, at uanset, kunne jeg da forevige stormen fra altanen – igen. Undskyld, det er ikke så voldsomt ophidsende, I know. Men så skete der noget, der nærmede sig noget tog-noget, der lød anderledes end ellers – og se engang, hvad jeg fangede – veterantoget på vej nordover. Faktisk har jeg længe taget tiløb til, jeg ville en tur med det tog, men hver gang er sygdom kommet i vejen også. Lige i dag, er jeg nu mget glad for, at være inde. Men det var da lidt sjovt, at jeg lige trådte ud, og så kom det. Deraf kvaliteten af fotos, for det skulle gå stærkt, hvis jeg skulle fange noget som helst.

Jeg har spist brunch! På vejen hjem var jeg forbi Irma, og købte noget dyrevenlig bacon, mælk og clementiner. De sidste spiser jeg i store mængder, så det bliver ikke skørbug der tager livet af mig ihvertfald. Jeg er helt for dyrevenligheden -det ved I, men det skal altså også smage godt. Jeg må indrømme, jeg var skuffet over den her bacon. Den bliver ikke sprød og er i alt for tykke skiver. Hvis jeg vil have SÅ tykke skiver så køber jeg flæsk, og så er den alt for salt – øv! Ikke lige det, jeg forventede, når jeg nu købte den venlige. Ikke ofte jeg tillader mig den slags, og så vil jeg gerne have noget godt. Hm! En ommer synes jeg.

Nu drikker jeg kaffen og skal prøve om jeg kan få styr på lidt Julegaver online, og så hedder den ellers film, serier og sofa. Vejret er da ikke til andet – er det? Ihvertfald god søndag til jer. Fotoet nedenfor, er den samme udsigt som forleden – sjovt at se forskellen.

Udsigten er trods alt pæn

Jeg er noget indebrændt for at sige det mildt, eller rettere det ville jeg være, hvis jeg havde kræfter til det, havde jeg nær sagt. Jeg er nu syg på 4. uge, og har det ad Pommeren til for nu at sige det mildt.

Vejret i dag var ellers oplagt for en testtur i de nye støvler, og for motion af kameraet, og for at få noget frisk luft, et sted jeg ikke har været før. Det ville så også have været planen, som nu som så ofte er skudt i sænk. Jeg må nøjes med usigten til det flotte vejr og et smukt snedækket landskab. Øv!

Nå, men i det mindste forstår jeg at underholde mig, og lige nu er det som så ofte før “Murder She Wrote”, når jeg altså ikke sover. Mit hoved banker, feber har jeg og svimmel er jeg…. bare irriterende. Det skal dog ikke forhindre mig i at ønske jer en god weekend.

Trist udsigt – eller bare tåget?

Trist udsigt? Den er ihvertfald mørk og tåget. Sådan ser mit liv også ud lige nu. Mørkt og tåget på flere måder. Jeg hoster, hakker, puster og nyser – med andre ord, jeg er godt gammelsdags snotforkølet. Skal du ikke til lægen spørger mange. Nej hvorfor skulle jeg det? Jeg har prøvet at være forkølet mange gange før, som alle andre. Forskellen på mig og mange andre er, at mit altid varer meget længere end alle andres, og jeg skal passe på, jeg ikke får lungebetændelse.

Jeg var skal retfærdigvis siges på vej til lægen, men så havde han ferie og kursus og han kommer først hjem igen på næste mandag. Hvis jeg tror, jeg har behov vil jeg selvfølgelig frekventere en af hans gode kollegaer, men sådan helt basalt, orker jeg ikke fremmede læger, der ikke kender mig og mit underlige helbred – giver det mening?

Det gode ved sådan en omgang tåge og gråt og træls vejr og forkølelser er – de letter igen! God søndag til jer. Jeg vil få noget at spise og putte mig under dynen bagefter. Nu vil jeg bare gerne som minimum være frisk til om en uges penge, hvor jeg skal til fest. Det er vel ikke for meget forlangt? God søndag til jer.

Den forkerte vej

Jeg er sløj, som i syg og dårlig nu! Igår var jeg også, men overhørte og “kørte igennem” på en omgang piller, for jeg ville jo have årets sidste løbsdag med, og ned og tage afsked med alle de søde venner. Helt bortset fra, at min veninde og jeg skulle spise frokost.

Om jeg var blevet mere dårlig alligevel skal jeg ikke kunne sige, men jeg er det ihvertfald nu. Har sovet når jeg ikke har været forbi her og gøre et eller andet. Nu vil jeg gå ind på min sofa igen og håbe, jeres weekend har været god. Det var min mening, at jeg ville have været ud og fotografere lidt solopgang tidligt i morges, men det kunne jeg da glemme alt om. Fotos her er fra i går. Apparatet var ikke med på banen.

Waterfront kig

>

Jeg har før vist fotos fra Waterfront, men når man kender mig, er det jo ingen garanti for, at jeg ikke gør igen. Det er også længe siden sidst, så…. Som jeg skrev, tog vi en tur derned igår efter, vi havde været på kirkegården. Som det ses – glas, stramme linier, luksus, dyre biler og både – det opsummerer vist meget godt – nåh ja, og så er der jo lige udsigten :-) Cyklen? Tjah, den var også en luksusmodel, omend den var flad! Det fremgår ikke tydeligt her, men det var den.

1. plads og den bedste udsigt

Igår var en dejlig dag. Vejret var i et kort glimt fantastisk. Med sol og klar himmel, men hundekoldt! Det viser fotos ovenfor også. Der var is på vandpytterne. Jeg var i stalden, og lavede lidt forskelligt. Fik også taget lidt fotos, både der og så da vi for sidste gang var på banen. Efter der, gik jeg hjemover. Det kunne jeg lige så godt, og så få lidt motion, da jeg ikke var inde og træne der. Og en gåtur med kameraet i solskin, er bestemt bare en fornøjelse.

Et sted, jeg personligt holder meget af på Klampenborg Galopbane er faktisk bagvejen ind, og området lige omkring 1. plads, som den gamle tribune hedder. Nu er det om at nyde den, og vores udsigtspost lige deromkring. Der er flere trænere, der også har den og området lige der som faste plads, hvor de følger deres heste og ryttere. Således også os, når vi kører derned. Nu er der planer i overvejelse for, at lave den smukke gamle tribune til stalde. Så vidt vides skal strukturen beholdes så vidt muligt, men det bliver jo aldrig det samme. Dem der kender mig ved, hvor stok-konservativ jeg er! Det skal være lige som det plejer.

Jeg ser også potentielt, at vi kommer til at mangle denne plads (når det er sagt, ved jeg godt, at vi også mangler bokse), og ikke mindst det grønne område omkring der, hvor mange opholder sig på løbsdage, og da især på storløbsdage. Nu ved jeg så ikke, hvordan det er tænkt med de her planer. Og hvad med stien bag ved for at komme ned til banen. Den kan jo ikke fjernes. Hm, det må vi se, men også som fotomulighed, er den dejlig. Jeg har ofte brugt den som netop det, og det kommer jeg også til at savne. Men okay, det kan være staldene giver en ny. Indtil da, suger jeg så meget ud af tribunen som jeg kan, og heldigvis er de vigtigste aktører jo stadig de samme. Nemlig alle de dejlige mennesker og hestene.

Thyholm og Jegindø


Udsigten der mødte mig på Thyholm mod Jegindø – mine værter bor helt ned til vandet over mod samme

I det her Gudsjammerlige vejr tænkte jeg, at nu måtte jeg hellere få lagt lidt ud om min tur til Thyholm. Der var da ihvertfald noget, der mindede meget om rigtig sommer og lidt dansk sommer med lidt regn – ikke “tropiske forhold” med regntid! Enough now!

Efter jeg havde fået byttet min billet på Århus banegård, nåede jeg faktisk et helt tog tidligere til Hvidbjerg St. ikke Vildbjerg St. Også let at tage fejl af i farten kan jeg godt høre. Men det vigtigste var, at det blev rettet.

Så kom jeg om bord, og nød turen som var meget smuk og gik til Struer først, hvor der blev skiftet til toget mod Hvidbjerg. Den tog kun ca. en halv time – altså sidste del.
Da jeg landede på Hvidbjerg St. blev jeg mødt af min mors fætter, som jeg ikke har set i mange, mange år. Jeg kan slet ikke huske, hvornår. Jeg var spændt på, om jeg kunne kende ham. Det kunne jeg sagtens. Han lignede helt sig selv.

Vi havde rigeligt at sludre om, og turen var jo pragtfuld. Jeg havde på det tidspunkt ikke været på Thyholm siden 1990, hvor min mormor døde, så det var mere end et par dage siden. Helt havde jeg glemt, hvor smukt der er deroppe. Jeg var fuldstændig bjergtaget af landskabet og udsigten vi havde hele vejen hjem til gården, udover vandet og over til Jegindø. Fantastisk. Som det ses var vejret bare stadig det helt rigtige sommervejr. Jeg klagede ihvertfald ikke. Det står fast.


En bid af stuehuset set fra haven med kig til vandet

Som sagt, er det så længe siden, jeg har været der, at jeg ikke husker sådan mange detaljer, men der var da nogle der sad fast. Men det skal også siges, at på 20+ år (og der var jeg der kun til begravelse), forandrer tingene sig. Noget der især forandre sig, er huse. Jeg har jo det gammeldags idylliske billede af Thyholm. Som mange andre udkantssteder, er det næsten enten pest eller kolera mellem forfald eller overmodernisring.


Grisetåodde Fyr, der står syd for Oddesund Broen på Grisetå Odde, er fra 1909 og er 10 meter højt, og fungerer skam stadig som regulator af trafikken gennem Oddesund


På spidsen af Jegindø med kig til Thyholm


Vi så dem sejle i den gamle type af båd kaldet “Slægt” og komme i havn i Jegindø Havn senere


Der er fiskere på havnen, men ikke ret meget at fiske efter andet end muslinger, og det er så det man gør mest nu

Den med overmodernisering, er mig og min hang til gammeldags upraktis, utæt og “forfaldent”!! Nej det passer ikke, men så snart det bliver for nyt mister det noget, uanset næsten hvor nænsomt det er gjort. Meget godt kan siges om Thyholmere, men det med at sætte i stand, det er de dælme ikke gode til. Jeg har en film fra Egnsmuseet, som bl.a. viser udviklingen i Hvidbjerg gennem årene, og er der noget, de er gode til, så er det altså at molestrere husene fuldstændig til ukendelighed. Smukke, smukke huse, er forvandlet til kønsløse kasser. Ja unskyld, men de som kender mig ved, det er en kæphest.


Vi var en tur ved Søndbjerg Strand. Der lå det her lillebitte hus, og nu sommerhus. Engang har det huset en familie med 14 børn! Dette var også en grund til at sendte de største ud og tjene, for hvor skulle de være – var der nogen der sagde sardiner i en dåse?

Thyholm er ikke ene om det problem, slet ikke, men det bliver det ikke bedre af. Noget andet, der er en sand pest deroppe, er deres plastikvinduer. Grunden til det, er vel nok et spørgsmål om dårlig smag først og fremmest vil jeg tro. Og næstefter kommer vel det faktum, at en af de største fabrikanter af skidtet ligger deroppe. Han kan være glad for, at der ikke er enevælde med mig som regent, for så blev han lukket lige på stedet. Hold da magle, hvor er de altså grimme!!! Puha, suk så kom jeg af med det. Men når det er sagt, så er det også det eneste negative, jeg kan sige. Det overvejende indtryk var fantastisk natur, frisk luft, udsigt, dejlig mad og selskab og fred og ro. Vejret var fint den første dag, men dagen efter fik vi altså regnvejr. Men først efter vi havde overstået det meste.

Noget jeg ikke fik taget fotos af på min ferie her var maden. Det plejer jeg ellers altid. Men jeg var optaget af selskabet og tjah, ved ikke lige hvorfor. Det var bestemt ikke fordi maden ikke var værd at fotografere, for det var lækker, lækker mad jeg fik Oksesteg med dejlig salat og kartofler, Gammeldags stegt kylling med argurkesalat og salat og kartofler og Dejlig laks også med kartofler og skøn hollandaisesauce. Det smagte simplthen SÅ godt! Så jeg burde have fotograferet! Men I må nøjes med mit ord for, at udover at være yderst gæstfrie, så var mine værter altså også dejlige kokke. Tak for også det.

Efter at have spist dejlig morgenmad lørdag, kørte vi tur Per og jeg. Vi kørte først til Jegindø og så begge ender af øen. Da vi stod på den ene ende, kunne vi kigge lige over på Venø, hvor en meget berømt herre’s lystgård desværre stod i lys lue. Så kørte vi til Havnen, og efter at have set Slægte på vandet, skulle vi se dem komme i havn. Det nåede vi også mageligt. På havnen er der et lille fiskerimuseum, med fotos og rekvisitter fra udviklingen på havnen. Også spændende at se, og et lille TV, fortalte historien. Noget, der ikke lå der, da jeg var der sidst, var nogle meget dominerende luksushuse helt ned til vandet. Kønne var de ikke (som så meget moderne byggeri), og passede (efter min ringe mening – og min værts) ikke ind. Det var, hvad det var, men sælges kunne de så heller ikke, og er befængte med fejl. Hvor er det synd, når man endelig skal lave sådan et projekt, der skulle fremme et yderområde, at det så slår helt fejl. Heller ikke første gang, det er sket, og desværre nok heller ikke sidste.

Vi susede modsat vej igen og vi så også Grisetåodde Fyr. Rigtig smukt fyr synes jeg. Og første gang, jeg har set sådan et rigtigt et. Frokost indtog vi på Kiosken lige ved Oddesundbroen. De havde alt, hvad hjertet begærede, men vi fik tre stykker smørrebrød hver. Det var fint, vi skulle jo hjem og have dejlig kylling. Der ligger en kro lige ved siden af kiosken, den er desværre for længst gået rabundus, og på den anden side af broen har også ligget noget beværtning af en slags, der også ligger forfaldent hen.

På den ene side af broen havde min vært et fotoprojekt med nogle paneler. Det fik vi også klaret. Jeg fotograferet den stedelige vegetation af grøftekantsplanter så længe og hyggede mig med det, og så drog vi videre mod Søndbjerg Strand og Hvidbjerg. Jeg havde nemlig minder om søndagsture til stranden. I fællesskab fandt vi ud af, at det ihvertfald ikke var Søndbjerg Strand. Som jeg fortalte for lang tid siden, var min morfars evner udi automobilkørsel ikke de bedste. Så mors fætter var helt overbevist om, at der havde han ikke bevæget sig ned. Det tror jeg så heller ikke, og ved konference med far, da jeg kom hjem blev det så bekræftet at det var Jegindø Strand, hvor vi også var. Iøvrigt fortalte mors fætter, noget jeg ikke vidste. Netop den med at køre bil og skifte gear som jeg undre mig over, i forbindelse med deres ture herover. Det viser sig, at mor og far kørte dem i møde og kørte bilen fra Roskilde og ind til mor og far. Så han kunne vitterligt ikke køre bil, og mormor havde ikke kørekort. Sjov historie synes jeg.

Vi endte i Hvidbjerg for at se, hvordan der så ud nu. Der ser helt anderledes ud på mange måder. Hovedgaden, er selvfølgelig stadig hovedgaden, men de har bygget en rædsel af en buegang udfor butikkerne – selfølgelig for at folk kan gå i tørvejr, men pynte – det gør den altså ikke. Det eneste, der ligner sig selv, er næsten Brugsen og Stationsbygningen. Så at sige Hvidbjerg er blevet kønnere, ville være at lyve og butikker bugner den selsagt heller ikke af, som så mange andre provinsbyer, er der en brugs, en bank og en gril sådan lidt groft sagt. Her er der så også en tøjforretning, og der har altid ligget en tøjforretning. Kofoed’s, hvor vi som børn altid skulle om og se, om der var noget. Mine forældre forstod vist ikke helt, at tøjet fra Kofoed’s ikke lige var sagen for et par storbytøser. Men meningen var god nok – vi skulle da have lidt tøj, nu vi var på ferie. Nu hedder det så noget andet, og så faktisk meget pænt ud. Men nu er jeg jo altså også blevet det ældre :)

Kirkegården var vi så også på. Desværre regnede det nu rigtig meget. Og det blev lidt af en “overlevelsestur”. Jeg elsker elllers at gå tur på kirkegården og jeg gjorde det da også, og fik da også taget nogle fotos, men ikke så mange, som jeg måske havde fået, hvis vejret havde været bedre. Mormor og morfars grav så fin ud, med røde perlargonier på. Det kunne der ikke klages over. På den anden side af vejen ligger den anden afdeling af kirkegården, og der ligger så min mors fætters familie, som så også er min mors familie både på fædrende og mødrende side. Mors fars bror var Per, som jeg besøgtes far. Og hans mor var min mors moster. Det er meget indviklet! Så det er to familier, der er meget involveret. Den ene bror til min morfar og altså også til Per’s far, var ikke gift og det er så hans gård Per bebor nu. Der var også to ugifte søstre. De ligger der også, og en bror mere. Vi var efter hånden våde, og regnen blev kun værre, så tiden kom til at køre hjem og få noget aftensmad. At sige, den stegte kylling smagte godt, forslår ikke ovenpå sådan en begivenhedsrig dag.

Allerede her denne dejlige aften, som det endte med at blive, var jeg dårlig. Som det vides blev det kun værre, men om aftenen gik vi en dejlig tur. Jeg har nu lige opdaget, at jeg mangler nogle fotos. Hvordan det er sket, forstår jeg simpelthen ikke. Jeg kan kun tilskrive det en fejl jeg lavede lige da jeg var ved at overføre, hvor jeg må have fået slettet nogle fotos fra mappen, men det underlige er, at de ikke er nogen steder. Det er så fotos fra vores gåtur til Tambohuse Havn og der var ellers nogle dejlige fotos og også fra Thyholm Egnemuseum. Nok så mange harddiske og online storrage, kan garedere mod at jeg er en klovn. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der er sket. Eneste chaance, er hvis jeg kan rekonstruere dem fra kameraet. Men det tror jeg ikke, jeg kan. Fandens osse. Jeg kan blive så ærgerlig. Men heldigvis er der da stadig dejlige fotos fra turen, og så skal man ikke klage for meget.

Hele søndagen gik med at ligge brak. Hundedårlig var jeg med feber og knive, knive i halsen. Per’s kone var også dårlig, så vi var en køn forsamling. Så det var en meget stille dag, hvor vejret ellers indbød til at vi havde set mere af landskabet. Men skidt, sygdom kan man ikke gøre ved og der var no way, jeg kunne noget som helst. Jeg sov faktisk hele dagen. Om aftenen havde Per lavet dejlig laks til os tog dårlige væsener, og det smagte faktisk godt omend man jo ikke er voldsomt sulten, når man er så sløj.

Mandag var hjemdag, hvor vi spiste en dejlig morgenmad og frokost og nussede lidt rundt indtil vi skulle afsted mod, hvad endte med at blive Struer, fordi mine værter alligevel skulle handle derinde. Jeg fik købt lidt proviant til turen og glædede mig til at komme hjem i vante omgivelser og ikke mindst til at se min sofa. Da jeg kom hjem brugte jeg så en uge på at være syg, inden jeg kom til lægen og fik noget antibiotika, som hjalp omgående. Dejligt og nu har jeg det så godt igen. Jeg håber, I trods de manglende fotos vil nyde dem der er der fra det dejlige Thyholm. Det bliver ikke sidste gang, jeg skal derop. Du kan se fotos her.


Det bakkede terræn bag gården, hvor vi var ude og gå lørdag aften til trods for, at jeg havde feber og allerede var sløj – næste dag lå jeg brak hele dagen


Usigten op mod huset fra vejen ned til vandet. Værelset i gavlen med udsigten over vandet – gæt selv, hvem der boede der med egen balkon?

Himmelsk #14

Jeg har aldrig været med til Himmelsk før. Men eftersom jeg har et kæmpe lager, og iøvrigt bor, så der er rigeligt med motiver af den slags, så besluttede jeg, at dagens fantastiske solnedgang skulle deltage. Det kan da ikke blive meget flottere?

Øv osse!

Dagen i går gik stille og roligt og som sagt fik jeg lavet lidt her. Ikke nok, men dog noget. Hele dagen var jeg ualmindelig mat og småsløj, uden dog at kunne sætte fingeren på noget. Det kan jeg så nu, knive i halsen og en begyndende forkølelse, hovedpine og feber. Jeg ved nøjatigt, hvornår jeg er blevet smittet. Jeg vidste godt vedkommende var dårlig, men det havde jeg jo lykkeligt glemt, da jeg lige kørte forbi min hesteveninde, der bor lige herovre. Det gik nok tænkte jeg, men nej det gjorde det ikke. Og jeg burde jo vide, at jeg bare skal høre ordet syg stort set, så bliver jeg det. At sige, at jeg er træt af mit helbred forslår vist ikke.

Jeg havde planer om, at jeg skulle have været ud i verden og fotografere lidt idag, men det bliver der ikke noget af. Igår så udsigten ud som ovenfor, og det var smukt vejr, men det til trods, så er det altså efterår nu. Pelagonierne er kedelige og petuniaerne smed jeg ud i går. Det eneste, der ser strålende ud er den dobbelte Flittig Lise nedenfor.

Nu har jeg lige taget mig sammen og støvsuget og vasket op, så her så bare lidt anstændigt ud. Min søster kommer og henter sin cykel som hun var så sød og låne mig, da far var dårlig. Og så får jeg snart min egen. Kan I nu have en god søndag forhåbentlig uden sygdom for jeres vedkommende.