Sommerhimmel og træthed

Jeg synes, der er drøn på for tiden, og hvorfor det overrasker mig, ved jeg faktisk ikke, for sådan er det hvert år. Hvert år før Derby! Det er altid hektisk indtil det er overstået og jo tættere vi kommer jo mere hektisk. That’s a fact.

På lørdag er der løb igen, og søndag er der Svenskt Derby, og jeg regner med at deltage i begge dele. Vi må se. Jeg havde det ellers lige sådan nogenlunde, men selvfølgelig skulle jeg så “presse citronen” og tage i stalden to dage i træk.

Mandag var græsgalops, og har man læst med her bare lidt, så ved man, at det kan jeg ikke stå for. Tirsdag havde vi heste, der skulle arbejde, og blandt dem mine to favoritter, og det ville jeg jo også gerne se. Egentlig var planen at jeg skulle tidligt hjem, men selvfølgelig blev det ikke sådan og klokken blev 12.30 før jeg kom derfra. Og da kunne jeg så også dårligt stå på benene.

Idag havde jeg så planer om, at jeg skulle have lavet en hel masse. Sådan blev det ikke. Jeg fik besøg af en veninde, jeg havde lovet at forsøge at hjælpe med noget webhalløj. Ikke at jeg var den store hjælp må jeg sige, men som vi blev enige om, så havde vi forsøgt, og om ikke andet var det hyggeligt at ses.

Efterfølgende, fik jeg kun lavet noget sund mad en ret, der smager så godt på alle tider af året. Og man kan sagtens tilpasse ingredienserne. Men jeg havde lige købt et butternutsquash og resten af ingredienserne der krævedes netop for at lave dette. Det var længe siden og sådan blev det.

Så fik jeg ikke lavet mere, og så sov jeg ellers et par timer el. tre. helt slået ud. Så meget for at være effektiv! I morgen står den på stalden, men jeg kan godt mærke, at det skal være på så lavt blus som vel muligt. Ondt har jeg ad pommeren til. Godt træt af det, men det bliver der ikke spurgt om. Til gengæld har jeg nydt de smukke sommerhimler, det her vejr byder på, og det ses så her. De to øverste er i søndags og nedenfor er solnedgangen 2 dage senere. Arizona go home *S*

Flot og okay afslutning på weekenden

Når man intet forventer sig, ender det ofte meget bedre, end troet. Sådan var dagen i dag. Selvom jeg er i trist humør (mange grunde), så forsvandt hovedpinen (den smule, der var til rest), da jeg spiste noget morgenmad og fik noget at drikke (varm kakao med flødeskum – man skal vel være god ved sig eller noget).

Det var ikke den store energi, der plagede mig og humøret var sådan la, la. Men jeg ved også, at når jeg har det sådan, må jeg gøre noget, jeg ved, gør mig glad. Og lige nu, er det at få styr på mit hus (oprydning til ferien), og så skulle jeg lige have styr på det med kufferet og vægt. Alt det kom der styr på, ligesom jeg fik aftale nærmere med den ven, der skal bo her, mens jeg er borte.

Overblik er noget, der falder mig meget svært engang imellem, og jo mere, jeg kan sørge for, at jeg får, jo bedre. Mit køkken er nu tip-top opryddet. Rengøringen i bund, må vente, til jeg kommer hjem, men der bliver ihvertfald præsentabelt. Jeg fik ryddet mit spisebord, hvor der stadig stod alverdens ting og jeg prøvede at få ryddet op i min reol. Kun for at få begyndt at flytte rundt på noget, hvorefter en hylde drattede ned. Men ikke så underligt, når der manglede en dut til hylden kunne ligge på. Så det må ordnes i morgen. Det begynder at ligne noget, men jeg har haft flere af de der 10 tommelfingre øjeblikke, og det er fordi, jeg er træt, men jeg føler også, jeg er kommet videre og nu rent faktisk har overblik, og det er bare rart.

Oveni fik jeg lavet sund og lækker aftensmad med Spaghettisquash, som jeg aldrig har prøvet før. Det gør jeg gerne igen, for det smagte godt.

Som et flot punktum, fangede jeg denne solnedgang, da jeg skulle ud og pille min lyskæde (granguiralande) ned ude fra altanen. Jeg havde ellers lige sat den op, men da jeg så med møje og besvær havde fået den op, var det kun halvdelen, der var lys i. Suk! Så kunne jeg pænt pille skidtet ned og smide den ud. Så næste år, står der ny lyskæde på programmet.

Nu har jeg siddet her ved “dyret” alt for længe, men snakket hyggeligt med en af mine favoritmennesker, og det har været dejligt. Humøret er alt taget i betragtning okay, og med sådan en finale, kan man da ikk tillade sig, at være alt for trist…..sov godt allesammen!

Fra et stilladsperspektiv

img_1078opt2_091116_stilladsperspektiv

Ja lidt tosset er man vel. Forleden dag slog det mig, at nu ryger de her stilladser jo ned, og så har jeg ikke længere muligheden for at fotografere verden set fra et stilladssynspunkt. Skulle det nu også være nødvendigt? Tjah, det kan diskuteres, men jeg vil jo gerne udfordre mig selv og prøve noget nyt. Og det her var ihvertfald nyt. Nu er det så kun den øverste del af stilladset, de har fjernet endnu.

Som jeg nævnte forleden skal vi til det her cirkus en gang mere, og jeg gruer allerede. Det skulle så, som det forlyder blive til foråret. Jeg håber dælme ikke, de har tænkt sig, at lade stilladserne stå så længe. Men det giver vist sig selv, for det bliver da nok for dyrt. På den anden side, der er vel også dyrt at skulle have skidtet op igen. Tjah, jeg ved det ikke. Det gør mig ikke så meget at have dem oppe nu. De larmer jo ikke bare ved at stå der, kan man sige. Men jeg er stadig ked af at skulle af med de gamle altaner, som passer så smukt til huset.

Hvorom alting er, så er her lidt fotos fra et stilladssynspunkt, og det var egentlig sjovt nok også at prøve det. Om det er vellykket eller ej, vil jeg lade jer vurderer, men jeg er fint nok tilfreds. Nu vil jeg så gå seng og ønske jer en god søndag, og så håbe at min ryg har det bedre i morgen. For uvist af hvilken grund, har den besluttet at gøre knuder.

2. søndag i Advent

Der er ikke meget Julevejr over det i dag, medmindre man med Jul mener mørke. Så er den god nok. Det regner og er mørkt som graven her.

Dagen i går var på den led helt anderledes, som det ses på de fotos, som var noget nær det eneste produktive, jeg bedrog i går, udover at lave mig en stor portion suppe. Suppen (broccoli & porre) kunne jeg så leve af hele dagen meget passende i mit fastesystem. Det koster ikke mange kalorier, når det er alt man får hele dagen, udover et æble og appelsin. Det var nemlig en af de der møghamrende dumme dage i går, hvor jeg intet kunne. Jeg havde sat vækkeuret, for jeg havde egentlig planer om, at jeg ville have været i stalden. Det stod desværre meget hurtigt klart, at det kunne jeg godt glemme. Så jeg sov meget af dagen væk og så så jeg Juletv – det er der da så heldigvis meget af.

Jeg ligger der og drømmer om alt det dejlige Julemad, jeg kunne lave, og alle de venner, jeg så gerne ville invitere. Men det kræver jo stadig kræfter og at jeg lige bliver helt færdig og ingen af delene er realiteter lige nu. Det gør mig rigtig ked af det, men jeg kæmper for måske at kunne nå lidt. Når jeg så endelig er nået langt nok, så er folk optaget, sådan plejer det at være, og så er der dem, at selvom man inviterer måneder i forvejen, så er de helt optaget næsten altid. Så bliver det svært.

For uagtet mine manglende kræfter og energi, så vil jeg jo rigtig gerne se folk, Jul eller ej. Jeg har kaffeaftaler længere tilbage end jeg tør tænke på, jeg mangler at udføre. Det skal lige slåes fast, at ingen skal føle sig personligt forbigået. Det kommer, men jeg kan jo planlægge mig blå i hovedet, og så blive “slået hjem” af sygdom i sidste øjeblik. Det er nogengange lidt ødelæggende for mit humør, det skal jeg gerne indrømme, og især på tidspunkter, hvor det virker som om alle andre render til aftaler og hygger igennem. Jeg hygger nu også, når jeg endelig dukker op til overfladen igen.

Det gjorde jeg så her i dag, og jeg prøver at få lavet lidt, uden at stresse for meget, over mængderne af det jeg skal nå. Indtil nu har jeg vasket op, spist lidt mad, sat en vask over og så har jeg fået sat mit anlæg til, så jeg kan høre noget Julemusik, som jeg som nævnt før, har masser af. Lige nu er det min yndling Michael Bolton (En favorit fra hans Julealbum), der er mit øre – love him!

Nu vil jeg prøve, at få lidt ting bragt i kælderen og så tænde min Adventskrans i et forsøg på at få det bedste ud af det her Jul, som jeg iøvrigt bare gerne ville springe over. Dels af ovennævnte grunde og dels fordi Julen for mig bare ikke duer mere, siden min kære mor forlod os. Men jeg prøver kramagtigt at “go with the flow”, men helhjertet bliver det nok desværre ikke. Så skulle jeg da finde en forelskelse frem til næste Jul – det kan hjælpe på næsten hvad som helst. Det får vi se om lykkes. På positivsiden er tallet på vægten laver end længe, og det skal blive ved at falde!!!

Veteran på farten i snestorm

Jeg var udenfor, og jeg testede det ene par nye støvler, de er rigtig gode. Det er ikke koldt, men meget vådt, så derhen synes jeg de var passende. De andre, kræver lidt mere kulde synes jeg. Dejligt at have fodtøj til vejret. Så står den på sko og træningssko næst efter. Nå, det var faktisk slet ikke sko og støvler, vi skulle tale om.

Jeg sov klokken midt i nat, først på dagen nærmest, men det efter at have sovet hele aftenen. Hader når jeg sådan får vendt op og ned på det hele. Så skulle jeg have taget en pille, men jeg har taget nok lige på det sidste, så nu synes jeg lige der skulle en stopklods på det. Og søvn fik jeg, og vågnede således sent. Havde jo hørt dem tale om snestorm, og kiggede ud – nej de har da taget fejl tænkte jeg. Så ringede telefonen og far var i røret. Jeg skulle have bilen, for han skal på hospitalet i morgen. Forhåbentlig kun for en kort bemærkning, men jeg skal jo være stand-by til hundepasning. Han var nervøs for, om det gik senere, så vi måtte hellere. Og da jeg kiggede ud væltede det ned.

Det fik vi ordnet, og alt vel. Mig klovn, jeg skulle jo have taget kameraet med, men det gik så stærkt, og eftersom jeg stadig er dårlig, ville jeg også bare have det overstået. Da jeg kom hjem tænkte jeg, at uanset, kunne jeg da forevige stormen fra altanen – igen. Undskyld, det er ikke så voldsomt ophidsende, I know. Men så skete der noget, der nærmede sig noget tog-noget, der lød anderledes end ellers – og se engang, hvad jeg fangede – veterantoget på vej nordover. Faktisk har jeg længe taget tiløb til, jeg ville en tur med det tog, men hver gang er sygdom kommet i vejen også. Lige i dag, er jeg nu mget glad for, at være inde. Men det var da lidt sjovt, at jeg lige trådte ud, og så kom det. Deraf kvaliteten af fotos, for det skulle gå stærkt, hvis jeg skulle fange noget som helst.

Jeg har spist brunch! På vejen hjem var jeg forbi Irma, og købte noget dyrevenlig bacon, mælk og clementiner. De sidste spiser jeg i store mængder, så det bliver ikke skørbug der tager livet af mig ihvertfald. Jeg er helt for dyrevenligheden -det ved I, men det skal altså også smage godt. Jeg må indrømme, jeg var skuffet over den her bacon. Den bliver ikke sprød og er i alt for tykke skiver. Hvis jeg vil have SÅ tykke skiver så køber jeg flæsk, og så er den alt for salt – øv! Ikke lige det, jeg forventede, når jeg nu købte den venlige. Ikke ofte jeg tillader mig den slags, og så vil jeg gerne have noget godt. Hm! En ommer synes jeg.

Nu drikker jeg kaffen og skal prøve om jeg kan få styr på lidt Julegaver online, og så hedder den ellers film, serier og sofa. Vejret er da ikke til andet – er det? Ihvertfald god søndag til jer. Fotoet nedenfor, er den samme udsigt som forleden – sjovt at se forskellen.

Udsigten er trods alt pæn

Jeg er noget indebrændt for at sige det mildt, eller rettere det ville jeg være, hvis jeg havde kræfter til det, havde jeg nær sagt. Jeg er nu syg på 4. uge, og har det ad Pommeren til for nu at sige det mildt.

Vejret i dag var ellers oplagt for en testtur i de nye støvler, og for motion af kameraet, og for at få noget frisk luft, et sted jeg ikke har været før. Det ville så også have været planen, som nu som så ofte er skudt i sænk. Jeg må nøjes med usigten til det flotte vejr og et smukt snedækket landskab. Øv!

Nå, men i det mindste forstår jeg at underholde mig, og lige nu er det som så ofte før “Murder She Wrote”, når jeg altså ikke sover. Mit hoved banker, feber har jeg og svimmel er jeg…. bare irriterende. Det skal dog ikke forhindre mig i at ønske jer en god weekend.

Trist udsigt – eller bare tåget?

Trist udsigt? Den er ihvertfald mørk og tåget. Sådan ser mit liv også ud lige nu. Mørkt og tåget på flere måder. Jeg hoster, hakker, puster og nyser – med andre ord, jeg er godt gammelsdags snotforkølet. Skal du ikke til lægen spørger mange. Nej hvorfor skulle jeg det? Jeg har prøvet at være forkølet mange gange før, som alle andre. Forskellen på mig og mange andre er, at mit altid varer meget længere end alle andres, og jeg skal passe på, jeg ikke får lungebetændelse.

Jeg var skal retfærdigvis siges på vej til lægen, men så havde han ferie og kursus og han kommer først hjem igen på næste mandag. Hvis jeg tror, jeg har behov vil jeg selvfølgelig frekventere en af hans gode kollegaer, men sådan helt basalt, orker jeg ikke fremmede læger, der ikke kender mig og mit underlige helbred – giver det mening?

Det gode ved sådan en omgang tåge og gråt og træls vejr og forkølelser er – de letter igen! God søndag til jer. Jeg vil få noget at spise og putte mig under dynen bagefter. Nu vil jeg bare gerne som minimum være frisk til om en uges penge, hvor jeg skal til fest. Det er vel ikke for meget forlangt? God søndag til jer.

Den forkerte vej

Jeg er sløj, som i syg og dårlig nu! Igår var jeg også, men overhørte og “kørte igennem” på en omgang piller, for jeg ville jo have årets sidste løbsdag med, og ned og tage afsked med alle de søde venner. Helt bortset fra, at min veninde og jeg skulle spise frokost.

Om jeg var blevet mere dårlig alligevel skal jeg ikke kunne sige, men jeg er det ihvertfald nu. Har sovet når jeg ikke har været forbi her og gøre et eller andet. Nu vil jeg gå ind på min sofa igen og håbe, jeres weekend har været god. Det var min mening, at jeg ville have været ud og fotografere lidt solopgang tidligt i morges, men det kunne jeg da glemme alt om. Fotos her er fra i går. Apparatet var ikke med på banen.

Waterfront kig

>

Jeg har før vist fotos fra Waterfront, men når man kender mig, er det jo ingen garanti for, at jeg ikke gør igen. Det er også længe siden sidst, så…. Som jeg skrev, tog vi en tur derned igår efter, vi havde været på kirkegården. Som det ses – glas, stramme linier, luksus, dyre biler og både – det opsummerer vist meget godt – nåh ja, og så er der jo lige udsigten 🙂 Cyklen? Tjah, den var også en luksusmodel, omend den var flad! Det fremgår ikke tydeligt her, men det var den.

1. plads og den bedste udsigt

Igår var en dejlig dag. Vejret var i et kort glimt fantastisk. Med sol og klar himmel, men hundekoldt! Det viser fotos ovenfor også. Der var is på vandpytterne. Jeg var i stalden, og lavede lidt forskelligt. Fik også taget lidt fotos, både der og så da vi for sidste gang var på banen. Efter der, gik jeg hjemover. Det kunne jeg lige så godt, og så få lidt motion, da jeg ikke var inde og træne der. Og en gåtur med kameraet i solskin, er bestemt bare en fornøjelse.

Et sted, jeg personligt holder meget af på Klampenborg Galopbane er faktisk bagvejen ind, og området lige omkring 1. plads, som den gamle tribune hedder. Nu er det om at nyde den, og vores udsigtspost lige deromkring. Der er flere trænere, der også har den og området lige der som faste plads, hvor de følger deres heste og ryttere. Således også os, når vi kører derned. Nu er der planer i overvejelse for, at lave den smukke gamle tribune til stalde. Så vidt vides skal strukturen beholdes så vidt muligt, men det bliver jo aldrig det samme. Dem der kender mig ved, hvor stok-konservativ jeg er! Det skal være lige som det plejer.

Jeg ser også potentielt, at vi kommer til at mangle denne plads (når det er sagt, ved jeg godt, at vi også mangler bokse), og ikke mindst det grønne område omkring der, hvor mange opholder sig på løbsdage, og da især på storløbsdage. Nu ved jeg så ikke, hvordan det er tænkt med de her planer. Og hvad med stien bag ved for at komme ned til banen. Den kan jo ikke fjernes. Hm, det må vi se, men også som fotomulighed, er den dejlig. Jeg har ofte brugt den som netop det, og det kommer jeg også til at savne. Men okay, det kan være staldene giver en ny. Indtil da, suger jeg så meget ud af tribunen som jeg kan, og heldigvis er de vigtigste aktører jo stadig de samme. Nemlig alle de dejlige mennesker og hestene.