“Crazy Horses” og en noget alternativ dag


Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) på folden i dag

Fotos af søde Saz her, var før “helvede” brød løs, så at sige. Inden det gjorde, nåede jeg at hygge med Kicker, som iøvrigt også var hyberfræk i dag, sludre med Rikke og Ely og en hel del med træneren. For der var kun os, meget af tiden. Så kom Søs, og hun red ud på Lariyda, og så var vi selv igen.

Saz gik ude på walkeren og havde gjort et stykke tid (efter han iøvrigt havde gået på folden og leget gyngehest et godt stykke tid også) og skulle ind. Normalt er han dyden i egen person, men pludselig tog fanden ved ham i dag. Skal vi ikke bare sige det sådan, at jeg foretrækker hestene med 4 ben på jorden. Han mente pludselig, han skulle gå på 2. Dårlig ide. Det viste sig vi fik gæster, og jeg formoder de var årsagen.

For nu at gøre en meget lang historie kort, så havde vi pludselig en hest ekstra (den kom på folden), og en forpint rytter, der havde store smerter og fluks skulle på hospitalet. Det faldt i min turban (helt frivilligt selvfølgelig) og heldigvis kom hun hurtigt til. Ikke at de gjorde noget ved det udover at give smertestillende og konstatere brud (kraveben i 3 dele!!). Nu må vi se, om det så skal opereres.

Vel tilbage igen fik vi lige taget et par fotos, vi havde talt om, og så skulle jeg et smut til Lyngby og købe en gave. Godt jeg på forhånd ikke vidste, hvor slemt der var i Lyngby Centret. Jeg kørte rundt i 15 min. for at få en plads, og der var sort af mennesker allevegne. Men jeg fik, hvad jeg ville have og uden at stå længe i kø, og så susede jeg ud derfra, så hurtigt den lille bil næsten kunne. Pyh! Så lidt indkøb og så hjem. Så klokken var pænt mange inden jeg var her, og jeg er mast flad som en pandekage nu. Skal lige have lidt at spise og så skal jeg ind på min gode sofa, for imorgen skal jeg også relativt tidligt op. Fodfidusen først og så besøg hos et vennepar bagefter.

Uanset hvad man ellers kan sige…..


Træner Line Juhl Nielsen, Speed og Espen Ski på Klampenborg efter sejr

Der er mange, mange meninger om Facebook. Det er overflade, det er tidsspilde og så videre og så videre. Ligeledes er der garanteret mange, mange meninger om galopsporten.

Hvor vil jeg så hen med det her? Det skal jeg sige jer. Facebook kan sikkert og har garanteret også dårlige sider og den værste er nok, at det er en tidsrøver af rang – det kan jeg personligt godt skrive under på. Men hvorfor hænger jeg der så? Tjah, det er heller ingen hemmelighed. Facebook giver en unik mulighed for at være i kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være i kontakt med i samme grad og især mine galopvenner her om vinteren. Selv om sommeren er Facebook rar at have, for man lærer sider at kende, man ikke ellers har tænkt over, fordi når det er heste, så er det heste 200% og vi når sjældent andet end det på banen. I stalden er det lidt anderledes, men stadig en god måde at se flere sider af folk. Dertil kommer at det også kan være en fantastisk mulighed at holde kontakt med venner i udlandet på. Desværre er der en nær veninde af mig, der ikke er på, og dermed har jeg ikke den mulighed. Jeg lever i håbet.

Men dette indlæg skulle så handle om en af de store positiver – nemlig den side af både Facebook og galopsporten, jeg holder særligt meget af. Som jeg før har været inde på, så er det en sport, hvor folk risikerer at komme til skade – også slemt til skade. Desværre har vi lige haft endnu et sådant tilfælde, hvor (i dag udnævnte for i år) Jockeychampionen i Norge Espen Ski, havde et grimt styrt og nu ligger på hospitalet. Han er heldigvis i bedring, men der er stadig langt, før han er fit for fight igen. Og så kommer vi til der, hvor Facebook også viser sit store værd – det giver en fantastisk mulighed for at sende hilsener og god bedring ønsker den vej – såfremt vedkommende (det er han så) er derinde. Og jeg synes galopfolket er rigtig, rigtig søde og fantastiske til at sende opmuntringer og hilsener, når vi har en kær ven og kollaga, der kæmper for sit helbred og for at komme på benene igen.

For mig personligt er det en selvfølge, men det er og kan være en rigtig barsk verden vi ofte lever i, og det varmer mig, at kunne sige, at det synes jeg dælme (vi) sporten er gode til.

En Derbydag med flere overraskelser


Få sekunder efter dette foto blev taget skete det dramatiske styrt. Det var hesten længst til venstre (lyserød/blå farver) Sir Winston med Nicolaj Stott om bord, der gled på vej rundt i svinget. I midten ses Manuel Martinez på Koo Koo Sint og dernæst Elione Chaves på Zarzuela

Det blev en dramatisk Derbydag. Egentlig er drama og Derbydage nok noget, vi sådan lige har fået nok af, men vi taler om levende væsener her, og det kan altså godt gå galt. I det hele taget, ser vi helst løbsdage afviklet helt uden drama. Selve løbene er drama rigeligt. Men som det gik, blev det en dag med flere overraskelser, og da heldigvis “kun” et drama.

Overraskelse nummer et var vejret. Det var bestemt ikke sådan noget vejr, vi havde håbet på, eller bestilt. Det spørges der så heller ikke om, så som det var, var det bestemt også noget af et drama, udover det virkelige drama, som jeg vender tilbage til.

Dernæst havde vi bestilt bord til stalden, og vi skulle have to borde, for at kunne være der. Vi var oppe og tjekke og ved eftersyn kunne vi konstatere, at vi manglede et bord. Hm! Vi havde en mistanke om, at dem der sad i forlængelse af vores bord, bare havde taget det. Så vi måtte hente forstærkning og ganske rigtigt, det var vores bord. Det var de ikke glade for, men sådan er det jo. Vi havde reserveret, og de havde ikke, og der var alt mere end udsolgt.

Så var der hele historien om for mig som veganer, at få noget at spise, men den venter vi også lige med. For godt nok fik jeg mad, men jeg føler mig i den grad taget i r**en!

Næste store overraskelse var at på et tidspunkt kom jeg ned til vindercirklen og så er der en der kalder på mig. I sig selv ikke usædvanligt, men det var mere, hvem det var. Min veninde fra England var på et kort weekendvisit, og de havde pludselig fundet på, at de ville på Galopbanen. Det var da lige før, jeg havde fået et mindre hjertestop. Men hvad værre var, jeg blev så befippet, at jeg ikke fik taget et foto af dem (min veninde, hendes kusine og hendes datter). Hvor dumt var det lige? Jeg kan kun tilskrive det mit totale chock over, at de var der. Da jeg kom på det, var de lige gået ud for at tage videre, og jeg kunne ikke indhente dem. Pokkers – jeg undskylder, men hvor var det rart at se dem.

Hele sådan en Derbydag er noget kaotisk, men den gik forbavsende hurtigt og pludselig var det der Derby’et. Vi havde de smukke Politiheste som eskorte (det plejer at være Garder Husarerne) og så kom det 15 heste store felt til start og afsted. Jeg stod som vanligt i svinget, da de kom rundt der og pludselig er hører jeg bare publikum gispe og nogen hiver i mig og siger, jeg skal passe på. Jeg vender mig om, og ser Nicolaj Stott på jorden og heste løbende henover sig. Der var nu en løs hest og en potentielt meget skadet jockey. Gudskelov har både hest og jockey “kun” pådraget sig voldsomme knubs. At ingen brækkede et eller flere lemmer i den “seance” er et sandt Guds mirakel. Prøv selv at se her. Jeg vil helst ikke tænke på alt det, der kunne være sket, men det gør man da, men kan kun være lykkelig for, at alle slap med livet i behold, og at der ikke var flere, der væltede, hvilket nemt kunne have sket. Puha!

Det var så alt det drama for den dag, og det var så mere end rigeligt. Der var spændene opløbskampe nok og iøvrigt var det en festlig dag, som bragte rekordomsætning for banen – så det kan vel også godt kaldes et slags drama. Vi skal helt tilbage til slutningen af 80′erne for at være i samme “luftlag” så helt fantastisk.

Efter alt det her drama, var vi lige omkring stalden og hilse på Derbyvinderen og få et glas bobler. Den havde nemlig logi hos os. Så nu kan vi bare håbe, de gode vibes smitter af. Vi havde en 4. plads til Lariyda som dagens bedste resultat og de`n var faktisk rigtig fin i betragtning af, at det var hendes første gang ude i år og så i så godt selskab.

Efter en lang dag var det tid for at køre hjem. Hvis jeg havde haft energi og alt muligt andet til det, var der fest på Taarbæk kro bagefter. Det havde jeg så ikke, men jeg hører fra dem som var med, at det var en god fest med masser af mennesker. Så også det var positivt.

Som det var gik jeg tidligt i seng eller rettere, jeg smed mig på sofaen og så diverse, jeg havde optaget og faldt i søvn. Jeg var godt nok træt, og ville op og i stalden her i dag, og det kom jeg også. Når jeg når igennem de ca. 600 fotos, så kommer der mere fra dagen herovre.


Rock The Legend (IRE) og Carlos Lopez og Quite A Mission (SWE) og Per-Anders Gråberg kæmper de sidste meter om æren i DFDS Dansk Derby 2013 – Quite A Mission vinder

En rigtig helt


Lennart Hammer på Condor


“En person som beundres, fordi han har handlet modigt under farlige forhold”(Politikkens nudansk ordbog)

Der er mange opfattelser af, hvad helte er. Men meget ofte, slår det tydeligt igennem, og som regel er man ikke i tvivl, når man møder en. Efter min mening, kan det være mange forskellige situationer, der skaber helte. I ovenstående sætning ville jeg måske hellere sige: “…fordi han har handlet modigt under ekstraordinære forhold”.

Uanset mange og andres definitioner på begrebet, vil jeg her gerne fremhæve en, som udenfor enhver tvivl (hos mig altså), må kvalificerer sig til titlen. Medierne har travlt med mange andre helte, og udnævner dem på stribe, men ingen har nævnt Lennart Hammer som sådan. Hvorfor ved jeg ikke, og hvor indstiller man til det og hvem skal gøre? Hvis jeg vidste det, ville jeg gøre det. Så nu skriver jeg mit eget lille beskedne bidrag, fordi det fortjener Lennart.

Han synes nok ikke selv, han er en helt. Som jeg kender ham, gør han “bare”, hvad han brænder for, og hvad han må gøre, fordi der for ham ikke er noget reelt valg, når man har passionen og kærligheden til hestene og sin sport. Hvad skulle han ellers? Tjah en overgang var han faktisk buschauffør, men det må dælme også være en kedelig sag, efter at have redet heste i løb og vundet gang på gang med omkring 60 km i timen. Nej, det kan en bus aldrig nogensinde leve op til! Det er helt sikkert. Han gør det så, som afstressning udenfor sæssonen. Og da han startede på det i sin pause, var det, som det skulle være, lige der. Sålænge der var en mikroskopisk chance for, at komme op på hesten igen, helt bogstaveligt, så ville og skulle Lennart tage den. Det var jeg godt klar over. Og forstår ham godt.

Men når man ved, hvad han har været igennem, så er det helteaspektet kommer i spil. Lennart har før kæmpet sig tilbage efter alvorlige styrt til hest. Både i 1999 og i 2006 brækkede han ryggen og til sidst besluttede han sig for at holde en pause, hvilket han så gjorde frem til 2008. Først var han så i udlandet, og vendte i 2009 tilbage til Danmark, for at vitterligt tage den ene sejr efter den anden og i 2010 blive årets jockey. Det kørte på skinner, og målet var at vinde det Danske Derby og nå 1.000 sejre i 2011, noget der bestemt ville være blevet fuldført (begge dele formentlig, for Lennart skulle have siddet på Derbyvinderen 2011 – Tigress Eleven).

I starten af sæssonen 2011 sker så det helt ufattelige. Lennart falder af hesten på fuldstændig udramatisk vis, fordi hesten træder forkert, og han ryger uheldigt ind under hesten og brækker begge lårben. Smertefulde operationer og genoptræning fulgte, men langt fra så lang tid, som jeg forventede. Dette skyldtes også, at Lennart var i så god form i forvejen. Men stadig krævede det da sin mand. Og nu står vi så her i starten af 2012, og Lennart træner det bedste, han har lært til hest og er helt sikkert klar til sæssonstart 2012. Hvis ikke det er en rigtig helt, så ved jeg ikke, hvem er.

Der skrives meget om mange andre helte (f.eks. Jason Watt – som helt sikker OGSÅ, er en helt), men ikke i den forbindelse om Lennart. Der bliver, når alt kommer til alt, generelt skrevet for lidt om sporten, så det er nok en følge af det. Men måske, hvis folk hørte Lennarts historie og pressen gad skrive noget om det, så er jeg sikker på nogen (udover mig) ville fremhæve ham som en helt. Nu gør jeg det, fordi jeg i den grad synes, det er sådan. Man skal rose, når det er berettiget, og det er det her.

Jeg føler mig heldig. Vi i vores stald får muligheden for igen at samarbejde med Lennart, frem til august i år. Og forhåbentlig bringer dette frugt i gode resultater, ganske som det også har gjort før. Faktisk var Lennarts sidste sejr inden uheldet på en af vores heste Miss Valuev (nedenfor).

Desværre forlader Lennart så landet og os andre til august for at tage til Tyskland, hvor han har fået et tilbud, han ikke kan sige nej til. Helt forståelig, men vi kommer dælme til at mangle ham her, også selvom han jo kommer på gæstevisit. Så må vi trøste os med, at vi har været heldige at kende en fantastisk jockey, en rigtig dejlig fyr og ikke mindst – en rigtig helt!

Hvad er din definition af en helt? Og har du en heltehistorie, du gerne vil fortælle, så kom frisk. Der er plads til begejstring her, ligesom du selvfølgelig kan kommentere på ovenstående.


Lennart Hammer på Miss Valuev efter deres sejr i 3-Års Maidenløb, over 1600 m den 30. april 2011. Lennarts sidste sejr inden ulykken

ABC Scandinavia: S – Styrt


Oliver på Pearl Jam længst inde mod rails i gult


Oliver Wilson havde en noget ufrivillig afsidning i går. Hesten Pearl Jam overså det faktum, at den ikke skulle dreje som vanligt op langs opløbet og prøvede så alligevel med styrt til følge selsagt, da der er rails der. Oliver måtte bide i græsset, men kom heldigvis ikke til skade. Her forklarer han situationen for sin bror Patrick (tidligere jockey) og træner Søren Jensen

Styrt (S hos ABC Scandinavia) er noget, vi desværre har i galopsporten. Ikke at det er noget vi oplever hver gang, men det sker. Heldigvis er det ikke altid med alvorlig udgang, men det er selvfølgelig de store dramatiske styrt, der bliver husket oftest. Sådan er det desværre og nok vores natur. Der er mange styrt, hvor både hest og jockey slipper uskadt fra det. Igår havde vi to af slagsen faktisk.


Dina Danekilde og Mariyca på vej til start


Senere er Mariyca her foran feltet på vej ind i svinget, eller det vil sige feltet er. Mariyca, der ingen jockey har på (hun har smidt Dina nede ved startboksen, efter hun snubler på vej ud) bliver rådvild og istedet for at løbe med feltet fortsætter hun ligeud i rails som selvsagt flyver til alle sider. Det er heldigvis af plastik. Heldigvis kom Dina heller ikke til skade og så vidt vides heller ingen af hestene – ihvertfald ikke alvorligt

Det går op og det går ned


Kim Andersen (blå/hvid) forest på Mink’s Aisha og Marc Stott på Fatima rundt svinget i Dansk Derby 2011

Det skal ingen hemmelighed være, at livet går op og ned. Det tror jeg, det gør for alle. Nogen er så lidt mere ramt end andre, men sådan rent generelt, så er det, som det er. Den slags er også i bølger, og man kan i perioder føle sig ganske “forfulgt”. Sådan har vi det nok lidt i galopsporten for tiden.

Vi har været ramt af flere ting. Dels er der finanskrisen, som rammer bredt og i særdeleshed vores sport. Det har vi så prøvet før omend, det “trækker tænder ud” de senere år. Jeg har før talt om, at tage afsked med de kære firbenede. Det er altid trist, men også en del af livet – både der og ellers.

Vi er også i øjeblikket ramt af mandefald i øjeblikket, simplethen derhen, at vores gamle gode stabile og dejlige jockeys falder fra. Først var der Lennart Hammers forfærdelige uheld, hvor han brækkede begge lårben, og måtte indstille karrieren, og nu er det så en anden veteran, nemlig Kim Andersen. Antallet af jockeyer er ikke ligefrem stort i forvejen og slet ikke jockeys af Lennart og Kim’s format.

Og nytilkommere kan også meget hurtigt tælles. Som en skrev et sted, vi har snart et jockeyproblem, hvis ikke vi gør noget drastisk. Hvad det skal være, ved jeg så ikke lige, for som sagt før, så kradser krisen også på Galopbanen som sådan, så der er ikke midler at kaste efter nok så velmenende eller tiltrængte tiltag.

Også personligt synes jeg, at jeg får lige rigeligt. Det skal ingen hemmelighed være, at man som pensionist ikke ligefrem svømmer i penge, og at få midlerne til at række, bliver også sværere og sværere, for alting stiger og stiger. Noget andre sikkert også bemærker, ikke mindst madvarer. Er der noget, der kan gøre mig helt deprimeret, så er det økomomiske spekulationer (sådan har de fleste det nok?). Det går lige, men jeg føler mig som en mindre Houdini, for at få regnestykket til at gå op, og få bare en mikrodel af de fornøjelser, jeg gerne vil have, men som altsammen koster. Og det uden at være ekstravergant på nogen måde. Et er sikkert, skal jeg have nogen overhovedet kræver det ekstrem omtanke og planlægning. Og det kan man godt blive lidt træt af, men sådan er det altså.

Noget som virkelig er en kæmpe glæde for mig, er min fotografering. Også derfor, var jeg knust, da min ekstrene harddisk sidste år brød sammen og jeg måtte punge ud med 600,- kr. for at redde, hvad reddes kunne. For det ikke skal være lyv, så er det samme overgået mig igen. Jeg ved ikke lige, hvad odds for det er, men faktum est!!! Så prøv og spørg om jeg er helt slået ud. Jeg har fået nummer på en, der muligvis kan hjælpe mig, men et står fast – eksterne harddiske fra MEDION og jeg, har ingen fremtid længere eller produkter fra dem iøvrigt. Jeg vil selvfølgelig skrive til dem og brokke mig højlydt, men jeg forventer ikke, at de er så storsindede, at de tilbyder at hente mine data gratis, hvilket jeg jo synes ville være MERE end ret og rimeligt eftersom deres l… har holdt et år!!!! At sige det har spoleret feriehumøret ret så meget, er ikke løgn, men igen, hvis bare det kan reddes, så er jeg glad, men det kan da for hulen ikke være rigtigt!? Jeg vil fremover finde en online løsning, for det her har jeg simpelthen ikke never til.

Hvad gør andre – her tænker jeg sandelig også “proffer” i branchen. Suk – det var lige et hjertesuk på en ellers solbeskinnet tirsdag, hvor jeg skal i sving, i sving med at pakke. Får jeg overskud af tid som jeg håber, får i dejlige fotos fra min cykeltur forleden. Hav en god tirsdag – på trods af op- og nedture!

Skadet Sara Slot


Sara Slot her på Smart Guy

Uheldene har desværre stået i kø for at komme til hos Sara. Først et dårligt ben, der drillede noget så grusomt, så en skadet skulder og sidst her forleden måtte hun en tur i græsset med rygstykkerne først. Ikke det sundeste, og det betyder korset og pause for Sara! Med den tidshorisont, der er givet, ser vi nok først Sara til hest igen næste sæsson. Pokkers osse! Rigtig god bedring Sara!!