En rigtig helt


Lennart Hammer på Condor


“En person som beundres, fordi han har handlet modigt under farlige forhold”(Politikkens nudansk ordbog)

Der er mange opfattelser af, hvad helte er. Men meget ofte, slår det tydeligt igennem, og som regel er man ikke i tvivl, når man møder en. Efter min mening, kan det være mange forskellige situationer, der skaber helte. I ovenstående sætning ville jeg måske hellere sige: “…fordi han har handlet modigt under ekstraordinære forhold”.

Uanset mange og andres definitioner på begrebet, vil jeg her gerne fremhæve en, som udenfor enhver tvivl (hos mig altså), må kvalificerer sig til titlen. Medierne har travlt med mange andre helte, og udnævner dem på stribe, men ingen har nævnt Lennart Hammer som sådan. Hvorfor ved jeg ikke, og hvor indstiller man til det og hvem skal gøre? Hvis jeg vidste det, ville jeg gøre det. Så nu skriver jeg mit eget lille beskedne bidrag, fordi det fortjener Lennart.

Han synes nok ikke selv, han er en helt. Som jeg kender ham, gør han “bare”, hvad han brænder for, og hvad han må gøre, fordi der for ham ikke er noget reelt valg, når man har passionen og kærligheden til hestene og sin sport. Hvad skulle han ellers? Tjah en overgang var han faktisk buschauffør, men det må dælme også være en kedelig sag, efter at have redet heste i løb og vundet gang på gang med omkring 60 km i timen. Nej, det kan en bus aldrig nogensinde leve op til! Det er helt sikkert. Han gør det så, som afstressning udenfor sæssonen. Og da han startede på det i sin pause, var det, som det skulle være, lige der. Sålænge der var en mikroskopisk chance for, at komme op på hesten igen, helt bogstaveligt, så ville og skulle Lennart tage den. Det var jeg godt klar over. Og forstår ham godt.

Men når man ved, hvad han har været igennem, så er det helteaspektet kommer i spil. Lennart har før kæmpet sig tilbage efter alvorlige styrt til hest. Både i 1999 og i 2006 brækkede han ryggen og til sidst besluttede han sig for at holde en pause, hvilket han så gjorde frem til 2008. Først var han så i udlandet, og vendte i 2009 tilbage til Danmark, for at vitterligt tage den ene sejr efter den anden og i 2010 blive årets jockey. Det kørte på skinner, og målet var at vinde det Danske Derby og nå 1.000 sejre i 2011, noget der bestemt ville være blevet fuldført (begge dele formentlig, for Lennart skulle have siddet på Derbyvinderen 2011 – Tigress Eleven).

I starten af sæssonen 2011 sker så det helt ufattelige. Lennart falder af hesten på fuldstændig udramatisk vis, fordi hesten træder forkert, og han ryger uheldigt ind under hesten og brækker begge lårben. Smertefulde operationer og genoptræning fulgte, men langt fra så lang tid, som jeg forventede. Dette skyldtes også, at Lennart var i så god form i forvejen. Men stadig krævede det da sin mand. Og nu står vi så her i starten af 2012, og Lennart træner det bedste, han har lært til hest og er helt sikkert klar til sæssonstart 2012. Hvis ikke det er en rigtig helt, så ved jeg ikke, hvem er.

Der skrives meget om mange andre helte (f.eks. Jason Watt – som helt sikker OGSÅ, er en helt), men ikke i den forbindelse om Lennart. Der bliver, når alt kommer til alt, generelt skrevet for lidt om sporten, så det er nok en følge af det. Men måske, hvis folk hørte Lennarts historie og pressen gad skrive noget om det, så er jeg sikker på nogen (udover mig) ville fremhæve ham som en helt. Nu gør jeg det, fordi jeg i den grad synes, det er sådan. Man skal rose, når det er berettiget, og det er det her.

Jeg føler mig heldig. Vi i vores stald får muligheden for igen at samarbejde med Lennart, frem til august i år. Og forhåbentlig bringer dette frugt i gode resultater, ganske som det også har gjort før. Faktisk var Lennarts sidste sejr inden uheldet på en af vores heste Miss Valuev (nedenfor).

Desværre forlader Lennart så landet og os andre til august for at tage til Tyskland, hvor han har fået et tilbud, han ikke kan sige nej til. Helt forståelig, men vi kommer dælme til at mangle ham her, også selvom han jo kommer på gæstevisit. Så må vi trøste os med, at vi har været heldige at kende en fantastisk jockey, en rigtig dejlig fyr og ikke mindst – en rigtig helt!

Hvad er din definition af en helt? Og har du en heltehistorie, du gerne vil fortælle, så kom frisk. Der er plads til begejstring her, ligesom du selvfølgelig kan kommentere på ovenstående.


Lennart Hammer på Miss Valuev efter deres sejr i 3-Års Maidenløb, over 1600 m den 30. april 2011. Lennarts sidste sejr inden ulykken

ABC Scandinavia: S – Styrt


Oliver på Pearl Jam længst inde mod rails i gult


Oliver Wilson havde en noget ufrivillig afsidning i går. Hesten Pearl Jam overså det faktum, at den ikke skulle dreje som vanligt op langs opløbet og prøvede så alligevel med styrt til følge selsagt, da der er rails der. Oliver måtte bide i græsset, men kom heldigvis ikke til skade. Her forklarer han situationen for sin bror Patrick (tidligere jockey) og træner Søren Jensen

Styrt (S hos ABC Scandinavia) er noget, vi desværre har i galopsporten. Ikke at det er noget vi oplever hver gang, men det sker. Heldigvis er det ikke altid med alvorlig udgang, men det er selvfølgelig de store dramatiske styrt, der bliver husket oftest. Sådan er det desværre og nok vores natur. Der er mange styrt, hvor både hest og jockey slipper uskadt fra det. Igår havde vi to af slagsen faktisk.


Dina Danekilde og Mariyca på vej til start


Senere er Mariyca her foran feltet på vej ind i svinget, eller det vil sige feltet er. Mariyca, der ingen jockey har på (hun har smidt Dina nede ved startboksen, efter hun snubler på vej ud) bliver rådvild og istedet for at løbe med feltet fortsætter hun ligeud i rails som selvsagt flyver til alle sider. Det er heldigvis af plastik. Heldigvis kom Dina heller ikke til skade og så vidt vides heller ingen af hestene – ihvertfald ikke alvorligt

Det går op og det går ned


Kim Andersen (blå/hvid) forest på Mink’s Aisha og Marc Stott på Fatima rundt svinget i Dansk Derby 2011

Det skal ingen hemmelighed være, at livet går op og ned. Det tror jeg, det gør for alle. Nogen er så lidt mere ramt end andre, men sådan rent generelt, så er det, som det er. Den slags er også i bølger, og man kan i perioder føle sig ganske “forfulgt”. Sådan har vi det nok lidt i galopsporten for tiden.

Vi har været ramt af flere ting. Dels er der finanskrisen, som rammer bredt og i særdeleshed vores sport. Det har vi så prøvet før omend, det “trækker tænder ud” de senere år. Jeg har før talt om, at tage afsked med de kære firbenede. Det er altid trist, men også en del af livet – både der og ellers.

Vi er også i øjeblikket ramt af mandefald i øjeblikket, simplethen derhen, at vores gamle gode stabile og dejlige jockeys falder fra. Først var der Lennart Hammers forfærdelige uheld, hvor han brækkede begge lårben, og måtte indstille karrieren, og nu er det så en anden veteran, nemlig Kim Andersen. Antallet af jockeyer er ikke ligefrem stort i forvejen og slet ikke jockeys af Lennart og Kim’s format.

Og nytilkommere kan også meget hurtigt tælles. Som en skrev et sted, vi har snart et jockeyproblem, hvis ikke vi gør noget drastisk. Hvad det skal være, ved jeg så ikke lige, for som sagt før, så kradser krisen også på Galopbanen som sådan, så der er ikke midler at kaste efter nok så velmenende eller tiltrængte tiltag.

Også personligt synes jeg, at jeg får lige rigeligt. Det skal ingen hemmelighed være, at man som pensionist ikke ligefrem svømmer i penge, og at få midlerne til at række, bliver også sværere og sværere, for alting stiger og stiger. Noget andre sikkert også bemærker, ikke mindst madvarer. Er der noget, der kan gøre mig helt deprimeret, så er det økomomiske spekulationer (sådan har de fleste det nok?). Det går lige, men jeg føler mig som en mindre Houdini, for at få regnestykket til at gå op, og få bare en mikrodel af de fornøjelser, jeg gerne vil have, men som altsammen koster. Og det uden at være ekstravergant på nogen måde. Et er sikkert, skal jeg have nogen overhovedet kræver det ekstrem omtanke og planlægning. Og det kan man godt blive lidt træt af, men sådan er det altså.

Noget som virkelig er en kæmpe glæde for mig, er min fotografering. Også derfor, var jeg knust, da min ekstrene harddisk sidste år brød sammen og jeg måtte punge ud med 600,- kr. for at redde, hvad reddes kunne. For det ikke skal være lyv, så er det samme overgået mig igen. Jeg ved ikke lige, hvad odds for det er, men faktum est!!! Så prøv og spørg om jeg er helt slået ud. Jeg har fået nummer på en, der muligvis kan hjælpe mig, men et står fast – eksterne harddiske fra MEDION og jeg, har ingen fremtid længere eller produkter fra dem iøvrigt. Jeg vil selvfølgelig skrive til dem og brokke mig højlydt, men jeg forventer ikke, at de er så storsindede, at de tilbyder at hente mine data gratis, hvilket jeg jo synes ville være MERE end ret og rimeligt eftersom deres l… har holdt et år!!!! At sige det har spoleret feriehumøret ret så meget, er ikke løgn, men igen, hvis bare det kan reddes, så er jeg glad, men det kan da for hulen ikke være rigtigt!? Jeg vil fremover finde en online løsning, for det her har jeg simpelthen ikke never til.

Hvad gør andre – her tænker jeg sandelig også “proffer” i branchen. Suk – det var lige et hjertesuk på en ellers solbeskinnet tirsdag, hvor jeg skal i sving, i sving med at pakke. Får jeg overskud af tid som jeg håber, får i dejlige fotos fra min cykeltur forleden. Hav en god tirsdag – på trods af op- og nedture!

Skadet Sara Slot


Sara Slot her på Smart Guy

Uheldene har desværre stået i kø for at komme til hos Sara. Først et dårligt ben, der drillede noget så grusomt, så en skadet skulder og sidst her forleden måtte hun en tur i græsset med rygstykkerne først. Ikke det sundeste, og det betyder korset og pause for Sara! Med den tidshorisont, der er givet, ser vi nok først Sara til hest igen næste sæsson. Pokkers osse! Rigtig god bedring Sara!!