En lidt lang dag med travlhed


Ely fotograferet tilbage i 2010, men han ser stadig sådan ud

Det har været en lang dag, til trods for, at jeg faktisk kom sent i stalden til morgen. Jeg har “løbet” rundt som “en flue i en flaske” lige siden. Heste på fold, gåtur med The Kicker, Susie og Lariyda, heste ind fra fold, heste der skulle have brusebad, Simbad striglet og ordnet fødder, og mere hest på fold og kolde afvaskninger. Derudover to heste underholdt udenfor, mens deres boks blev muget, så kom ikke her.

Dagen sluttede med en lille ekstraopgave, fordi en kær hesteveninde kom lidt til skade. Så jeg hjalp hende med at få hendes araber ud. Han er bare så dejlig, så det gjorde jeg gerne og så kørte jeg den skadede “kriger” hjem bagefter. Bare rart at have noget at køre efter, omend det ikke behøver være skader, der forårsager, og så fik jeg handlet i Aldi samtidig.

Men nu er jeg dælme også most/mast og vil få mig et bad og slappe helt af.

En af de gode gentagelser


Una Vita og Danny Patil på vej til start

Jeg kunne have valgt at vise (endnu) et foto af The Kicker, men istedet viser jeg en anden af staldens heste, der også startede i dag. Det gør jeg af to grunde – dels er det et af de der pletskud, man bare er glad for, og så er hun en favorit af min hende Vita. Hun fik en 5. plads i dag, og det var fint.

The Kicker var dagens store favorit i det hele taget til at vinde Breeders Cup og det gjorde han på smukkeste vis. Der kan ikke siges nok godt om den dejlige hest, og glæden var bestemt til at føle på. Selvom det var ventet, er der aldrig noget der er sikkert og slet ikke i væddeløb.

Nu er jeg færdig som popsanger ihvertfald og trænger i den grad for hvile og afslapning, hovedet hyler og gør ondt og jeg er bare smadret. Jeg håber, I har nydt den flotte dag!

Søndagsmorgenarbejde


Malin Karlsson på Snow Flake og Danny Patil på Una Vita


Malin Karlsson på Majestic Eleven og Susie Glennie på Lariyda (FR)

De fleste mennesker sov, da jeg kørte ned på banen her til morgen ved 7-tiden. Der var ikke en bil eller noget, der bare tydede på liv på det tidspunkt. Det er en af mange forkromede forskelle på at bo på landet og her. På landet, er det jo nærmest langt op ad dagen.

Og hvad kan så få mig ud af sengen 6.15 en søndag morgen andet end galops! Nemlig. Vi havde lige “et par stykker” der skulle strække stængerne inden det går løs på onsdag. Der var to mere end vist her, men de fotos blev ikke helt så vellykkede, udover de gik på cushin, som ikke er til at fotografere på.

Når jeg nu stod der så mødte jeg også et par stykker fra andre stalde og de blev også genstand for linsen, men dem må I se senere. For godt nok stod jeg op, og jeg nød det også, men jeg er edderspændt træt nu. Jeg var jo også på farten i går, så nu trænger jeg for at slappe af.

Før jeg gør det, kan jeg så sætte en vask over, løbe en tur med støvsugeren og vande blomster – jeg skulle da nødigt kede mig, helt bortset fra et bad nok også er på sin plads. Men selvom jeg er træt, var det en dejlig morgen og med det triste overskyede vejr rendte jeg ikke i den sædvanlige med solen lige i synet. Det var så også det positive, der var at sige om vejret.

På sidste lot, var det sidste øjeblik, for de var i den grad begyndt at stille op til Klampenborg Classic Motor Meeting, som jeg jo har deltaget i nogle gange. De får desværre ikke så godt vejr som de forrige 2 år.

Uanset hvad du skal, så ønsker jeg god søndag!

Fantastisk vejr og kageglæde

Morgenen og formiddagen gik i det bedste selskab – græsgalops og stalden. Det er det bedste jeg ved. Som jeg har nævnt før, er der som regel græsgalops om mandagen, og det er altid en god undskyldning, til at få taget nogen fotos. Dog kunne jeg lige på det tidspunkt godt tænke mig, at solen gik bag en sky, for det passer meget skidt at få solen lige “i synet”, men det er da blevet okay fotos alligevel. Jeg fotograferede ikke alt, der var dernede i dag, men det jeg kunne nå, mens jeg var der. En måde at begrænser mig på også.

Jeg havde bagt chokoladekage til pigerne, og den blev rigtig god skal jeg hilse og sige, og det synes pigerne også. Så at sidde i solen og kigge på heste, og spise kage og drikke te, efter at have set græsgalops, så bliver det ikke meget bedre.

Da jeg kom hjem smed jeg kameraet op, og så tog jeg toget ind for at få fat på en ny støvsuger. Jeg har villet have et par gange før, men har ikke gjort, så nu skulle det være. Til de 300,- kr. den kostede, så er det ikke den store katastrofe, hvis ikke den er sagen. Her trængte i den grad til en tur med den, så jeg testede med det samme og den er helt fint til de penge. Ikke mindst er den ikke særlig stor, poseløs og meget let at komme rundt med. Min gamle Miele kommer i kælderen og kan bruges til at støvsuge dernede med. Den ér god, men har set bedre dage, og er stor og tung. Efter støvsugning havde jeg overraskende energi til at vaske gulv, og jeg skal hilse og sige, at det trængte her til også. Skønt at få gjort.

Efter endt gerning, synes jeg, at jeg fortjente endnu et stykke kage og en frapuccino. Og så er resten af tiden gået med at ordne fotos fra dagens galops. Før jeg offentliggør lidt (mere) om det, skal jeg altså have et bad og noget at spise. Håber jeres mandag har været god – og så tænker jeg på, om du holder Meatfree Monday?


Danny Patil på Una Vita og Malin Karlsson på Majestic Eleven


Bologne nød i den grad en tur på folden og stillede endda op til fotografering

Forårets dejligste dag

Det er et sikkert tegn på forår, når vi har årets første løbsdag. Jeg har ikke haft det særlig godt på det seneste, så jeg var noget spændt på, hvordan det ville spænde af. Nu var der lige det lille men i det her, og det var, at jeg skulle deltage i Reunion og i den forbindelse havde jeg en aftale med en veninde, helt bortset fra, at jeg jo selvfølgelig gerne ville afsted.

Afsted kom jeg Gudskelov og alt gik fint. Dog var jeg noget nervøs ved synet af de sorte skyer på foto. Men så kom jeg lidt længere, og så var der blå himmel. Det var ikke til at sige, hvad vej, det ville vende sig. Det holdt tørt og var fint vejr, omend noget køligt og blæsende.

Stalden havde 3 heste “i ilden” i går. Første Mamba i prøveløbet, og det gik superfint, og hun kom endda først i mål. Dernæst var det Una Vita og Snow Flake i samme løb. Paddocken viste sig at være den største udfordring den vej, men det gik. Snow Flake sluttede bedst af de to på en 6. plads.

Reunionløbet blev vundet af Michelle Cross’ Shrek, som er trænet af Susanne Johansen. Jeg havde ellers spillet førhænvte Smokey Storm (GB), og han skuffede sådan set heller ikke, for jeg jeg vandt da 25,- kr. på plads på ham. Som nævnt før, er det ufatteligt lidt jeg spiller. Men med i vores arrangement var en spillekupon på 20 kr.

Det var et rigtig fint arrangement, og det var som altid en dejlig dag. Det skal godt nok være skidt før jeg har har en dårlig dag på banen. Med super selskab, solsin og værende den første løbsdag på året, så er det svært at se, hvordan det skulle fejle. Det er altid så dejligt at se alle de mennesker, man ikke har set hele vinteren. Ingen alvorlige uheld heller. En enkelt løs hest før start i dagens sidste løb, som hurtigt var indfanget og en jockey der sad op og red.

Efter en lang og lidt koldere dag vejrmæssigt end jeg lige havde kalkulereret med, kørte vi her hjem og drak en kop te og sludrede lidt. Vi har det altid så hyggeligt. Så stod den på afslapning og Downtown Abbey som også min veninde ville hjem og se.

I dag er jeg træt som i meget, meget træt, oveni svimmelhed og smerter, men jeg har dog fået bedrevet en del hist og pist alligevel. Nu skal jeg have en ny ret, jeg har prøvet at lave i dag (den skal I nok høre om på et tidspunkt) og så slappe af. Der kommer mere på horseracing.dk, når kræfterne rækker til “en omgang mere”.


Lene Holmbæck med en af dagens startere fra stalden, hendes egen Una Vita, som skulle ud for første gang


Elione Chaves på Antonius Meridius og Oliver Wilson på Baron First, de var 5. og 2. i mål

Året’s første


Una Vita og Lene Holmbæck ankommer til banen

Jeg var dødtræt til morgen – vitterligen, men jeg tog mig sammen og kom afsted. Først skulle jeg lige ned og hente noget mel. Jeg løb jo som nævnt tør forleden, og uden mel kan jeg ikke bage kage til dem i stalden, som jeg har lovet.

Vi havde den første spæde aktivitet på banen i dag – Prøveløb. Og 2 af vores var deltagende Una Vita og Snow Flake, og to fra Træner Brian Wilson – Clauses Vibber (nedenfor) og Clauses Soco. Det gik rigtig godt, men det var bare koldt, og jeg var glad for at komme hjem. Dog var det skønt, at få et glimt af søde mennesker, man ikke har set siden vi sluttede sidste år. Så er det man ved, hvorfor man glæder sig sådan til det hele starter igen den 20.

Nu vil jeg gå ud og få lidt aftensmad og så slappe af – for træt er jeg stadig.


Sille Sjær Kristensen på Clauses Vibber

Dagens udflugt og om ikke at prøve nye opskrifter, når man er træt

IMG_6547opt2_StaldenogBanen
Iben Hjorth Buskop på Simbad

IMG_6565opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Parisham (FR)

IMG_6569opt2_BanenogStald
Stella Rasmussen på Una Vita

IMG_6590opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Snow Flake

Nu har jeg snart gået mere eller mindre uafbrudt herhjemme i flere måneder. Jeg elsker mit hjem og min lejlighed, og hånden på hjertet – jeg keder mig aldrig! Det er sandheden, men når det er sagt, er det ikke det samme som, at jeg ikke snart længe nu har savnet stalden, vennerne og hestene skrækkeligt.

Svimmelhed og heste går ikke godt i hånd, ligesom intet faktisk gør med det. Man er kvalm og utilpas og så opgiver man inden man kommer igang, for man har det bedst, når man sidder stille. Igår anede jeg en åbning i det her helvede, så satsede på, at hvis det holdt, så ville jeg ud og have lidt luft og se “en hest”. Man kan som hestemenneske blive helt desperat og det er nok noget, man skal have oplevet for at forstå :-) Men alle kan vel relatere til, at man får lidt pip, når man er spærret inde i flere måneder.

Afsted kom jeg, og det var dejligt. Cyklen kom ud af vinterhi – det har den været en gang før, men det er superhårdt for mine plagede lunger, når det fryser. Men jeg overlevede. Nede på banen mødte jeg træneren, og kunne så få et lift tilbage til stalden. Cyklen blev bare i låst tilstand på banen. Inden vi kørte tilbage nåede jeg et par fotos, og det var helt dejligt. Der er vanvittig smukt nede på banen sådan en morgen. Men man skal helst komme tidligt, så man undgår solen for meget, for man får den lige i synet, når den når en vis højde, medmindre det er overskyet eller diset.

Det var så dejligt at hilse på alle, og så mærker man endnu mere, hvor meget man har manglet det. Jeg fik uddelt en god portion gulerødder og fik masser af tilkendegivelser på, at hestene skam ikke har glemt mig, ligesom pigerne selvfølgelig heller ikke har.

Desværre kom Stella til skade idag, da hun faldt af Vita. Hun landede uheldigt på sin fod, så hun har 2 brud i den. Det var en noget dum ting, men det var et helt hændeligt uheld, som meget let kan ske for hvem som helst. Men bortset fra det, gik det rigtig fint.

Egentlig havde jeg en plan om imorgen, men selv under normale omstændigheder, er to dage i rap for meget, så jeg “står over” i morgen og så tager jeg torsdag i stedet, hvis helbredet da vil. Der kommer også en veninde, som jeg gerne vil hilse på, og som jeg ikke har set i evigheder heller, så det kan passe fint.

Her til aften, havde jeg en plan om aftensmad og det involverede to nye opskrifter. En var Luna’s Labre Linse Lunser og en anden var Plat du Jour’s Hvidkålssalat. Så langt så godt.

Den ikke gode del her, kan ingen af ovensiddende blogskrivere bebrejdes og ingen kan faktisk. Mit hoved fungerer efter lidt specielle forhold og termer. Især når jeg er træt. Det var jeg selvsagt, da jeg kom hjem fra min tur i stalden. Det glemte jeg selvfølgelig at tage højde for. Men dette illustrere meget godt, hvor distræt og “hovedet under armen”, jeg kan blive, når der sker for meget. Det lykkedes mig, at selvom jeg omhyggeligt havde skrevet ned, at glemme 2 ingredienser i dellerne – soyasauce og løgpulver – to ret så væsentlige smagsgivere. Så ikke så underligt, at jeg synes dellerne manglede noget. “Flot”!&%¤ Nå, men for det ikke skal være løgn, kunne jeg da heller ikke sætte fingeren på, hvad kunne mangle i salaten – til trods for, at titlen angiver MYNTE, hvad tror du så, det lykkedes mig at glemme??? Yep – mynte! Jamen for hulen da!

Til trods for disse mangler, er jeg sikker på, at dellerne med disse udeladte ingredisener er endnu lækrere, for det er lige det de mangler ligesom salaten bestemt også skal prøves MED mynten! :-) Nu vil jeg gå ind og hvile mig. Det må være fortjent.

IMG_6600opt2_Deller
De lækre linsedeller

Efterår!


Lene og Una Vita i dag efter deres skovtur (mobilfoto)

Det er umiskendeligt efterår nu. Det er koldt og meget mørkt om morgenen. Dertil kommer, at os der har vores gang i og omkring Dyrehaven bliver mindet på det, sådan ret så højlydt nu af Krondyrene derude. Det er et sikkert efteråstegn. Det er ikke eftersommer, eller noget som helt andet, men efterår.

Dog havde jeg bilen i morges, så det gjorde det lidt lettere at komme ud af fjerene. Jeg ville egentlig have ventet til senere med stalden, men nu var jeg vågen, så jeg tog ned og fodrede, og var den første udover Træner Søren Jensen (han bor der) på Enghavelyst til morgen. Som altid hyggeligt at fordre, og så gik dagen sin gang med smede, dyrlæger, og alt diverse renden til og fra walker og fold og på banen. Ren hygge omend, jeg var meget, meget træt til sidst og godt kunne mærke, at jeg havde været vågen så tidligt. Så nu vil jeg ind og hvile mig lidt. Så får vi se, hvad resten af dagen bringer.

Sådan på det mere personlige plan, er der stadig behov for lidt reflekteren og relativ stilhed. Imorgen er jeg lidt klogere enten positivt eller negativt.

Lørdag på gyngende grund

Lørdag skulle jeg efter planen i stalden. Det kom jeg også, men jeg var ret usikker på, hvordan det ville spænde af, eftersom det jo ikke gik specielt godt sidst, jeg var der, og dagen i går bestemt heller ikke var særlig god.

Det blev som skrevet, en lørdag på gyngende grund, og det er bare irriterende. Dels fordi jeg langt fra kan lave de ting, jeg plejer, og så bliver jeg dårlig af det. Så jeg var bestemt ikke særlig effektiv i stalden, og jeg tog hjem ret nedslået på den konto.

Lidt fik jeg selvfølgelig bedrevet. Blandt andet fik jeg æren af at børste skønheden på fotos – Una Vita, som er en dejlig pige på 2 år. Og så fik jeg taget mig lidt af drengene også, og var et smut på banen. Men meget mere blev det ikke. Nu lægger jeg strategien om, for på denne måde går det altså ikke. Så må vi se, om ikke den model fungerer bedre, ihvertfald indtil jeg har det bedre. Hvis en ting ikke virker, må man jo gøre noget andet. Og til hestene vil jeg altså engang imellem.


Begge fotos viser vores dejlige 2-åring Una Vita (Pistachio – Phoenix Phantom)

Det bedste


Sannie på Karakorun (GB)


Lene på Una Vita, trukket af Hanne Bechmann


Hestekræfter og hestekræfter (maskinerne i baggrunden) – Lene på Una Vita og Fie på Neptune Joly (FR)


Fie Toubro på Neptune Joly (FR)


På vejen hjem, var jeg dælme så heldig at rende på de her to “Lester” og Quick Release (IRE) – han er bare en flot fyr ham QR, men idag også en meget frisk en af slagsen

Jeg var ude i det gode vejr i formiddags. På forhånd havde jeg en aftale med Fie om, at hun skrev, når hun var igang med at sadle op, så jeg kunne nå derned. Ville gerne se Neppe gå og forhåbentlig tage nogle fotos af min yndling. Igår var jeg ikke særlig optimistisk med hensyn til vejret, men det rettede sig. Og jeg kom i tanke om, at vaskemaskinemanden ville ringe en halv time før han kom. Så var der jo god mulighed for at gå en tur ned på banen og fotografere, for så kunne jeg bare gå hjem igen, og nå ham også.

Jeg var meget imponeret. Lene havde sin hest Una Vita, som er helt ny og lige tilredet med på banen. De dræner banen i øjeblikket, og der kører store, store maskiner dernede. Hun sagde intet som helst, men gik lige så pænt. Inden de kom, fangede jeg Sannie på Karakorun – lækker hest, der gik meget stærkt i dag. Men jeg fangede hende. Godt jeg har et hurtigt kamera. Det er noget nær det bedste jeg ved, at stå dernede og fotografere heste, og få en sludder med rytterne.

Og på vejen hjem mødte jeg den lækreste hest også – Quick Release, sammen med Lester. “Kan du ikke se hvem det er?”, spurgte hun. Det var lidt svært lige først, for han var noget frisk, men da hun sagde kunne jeg selvfølgelig godt se, at det var ham. Imorgen skal jeg ned og være hands-on med Neppe og de andre heste.

Solskin og sådan en tur og endda en vaskemaskine, der igen virker. Så kan jeg vist ikke forlange meget mere.