Dejlig dag og IRMA-update


Det har været en god morgen/formiddag tilbragt i stalden. Vi har haft besøg af mange forskellige og jeg har haft travlt, heste ud og ind, ture til banen, heste der skulle ordnes, trækkes, og gås tur med og sidst men ikke mindst, nåede jeg sammen med Susie at gå en dejlig tur med verdens bedste Kicker. De fine Rhododendron ovenfor fotograferede jeg i lørdags, på vej hjem fra banen.

Jeg er dødtræt nu, men jeg var spændt på, at se, om der var mail til mig, da jeg kom hjem. Det var der, fra Irma. Som jeg fortalte i går, havde jeg en ikke særlig rar oplevelse der i går.

Mailen var med mange undskyldninger og beklagelser, og med lovning på et plaster på såret i form af et par flasker vin og endnu en undskyldning fra nævnte medarbejder. Jeg er ikke for fin til at tage imod en undskyldning, og jeg vil også gerne handle i butikken igen. Dels fordi, jeg ikke går ud fra, at det sker igen, og dels fordi, det bare er den bedste butik i nærheden. De får en chance – det er vel kun ret og rimeligt. Man skal ikke være uforsonlig, men jeg skal indrømme, jeg var både ked af det og noget rystet. Jeg tænker, at nogen har lært lidt og så er det vel ikke så skidt, at det ikke er godt for noget!

Nu trænger jeg i den grad for et bad, og at slappe helt og aldeles af! God torsdag til jer.

At skræmme trofaste kunder væk


Udsigten var trist til morgen, men jeg regnede dog ikke med nedenstående

Her til morgen skulle jeg et smut ned og hente noget ret væsentligt, nemlig kaffe, som jeg var løbet tør for. Jeg var i byen i går, men med vanligt omhu, havde Gova (Superbest, Ordrupvej) ikke det mærke, jeg skulle bruge, før i dag. Jeg prøver at undgå den butik, for jeg synes den er rodet og i den grad irriterende og de bliver ved at flytte rundt på tingene og så står det hele helt ulogisk. Anyway, den her kaffe kan ikke fås i IRMA eller FAKTA, så jeg måtte til det. Jeg drog afsted og fik min kaffe og lidt.

Der var en anden ting, jeg heller ikke havde, og det var “smør” i den veganske udgave, og den fås kun i IRMA, så derfor måtte jeg derover. Dårligt var jeg kommet inden for døren, og stod og kiggede på noget plantemælk, der var på tilbud, før en dame griber mig i armen og siger:

“Havde du ikke fået at vide, at du ikke må handle her?”

At sige, jeg blev chokeret, er vist en underdrivelse. Hvad skal man næsten sige?? Jeg måtte pænt (så pænt jeg formåede at stamme frem i min chockerede tilstand) fortælle hende, at jeg i den grad måtte antage, at hun tog fejl, for det var ikke noget, jeg kendte noget til. Mens jeg fremstammede dette, kunne jeg se, hun var i tvivl og spurgte så mig om ikke, jeg var “hende” der havde fået den besked (jeg lignede hende ellers!!)? Nej, det var jeg ikke. Som intet var hændt sagde hun så bare undskyld, og gik videre!! Jeg henvendte mig til en af de medarbejdere, som kender mig rigtig godt, og spurgte ham, om han havde hørt noget om, at jeg ikke måtte handle i butikken? Det gjorde han ikke, og jeg mødte flere af de andre ansatte, som hilste pænt på mig, som de altid gør.

Set i bakspejlet, skulle jeg have bedt om at tale med hendes chef, og det er jeg også sur på mig selv over, jeg ikke gjorde. Jeg kan kun tilskrive min chockerede tilstand, at jeg ikke gjorde. En ting er, hvis de har problemer med en person. Det kan jeg sagtens forstå, og jeg kan også forstå, at det skal tackles på en eller anden måde. Hende her er ikke vanlig i butikken så vidt jeg kunne se, og hvis hun er, er hun af nyere dato. Det må hun nødvendigvis være, for jeg handler i butikken flere gange om ugen og alle “de gamle” kender mig. Uanset, hvad hun gør eller ikke gør, så berettiger det hende ikke til den behandling hun gav mig.

Hun virkede ikke særlig oprigtig i sin undskyldning andet end hun blev ved at sige “jeg har jo sagt undskyld”! Ja det havde hun, men skaden var jo ligesom sket. En undskyldning dækker det ligesom ikke. At sige, det var ubehageligt forslår ikke! Når hun nu tydeligt var i tvivl, kunne hun så ikke have gjort sig den ulejlighed, at spørge en af de andre?? Så havde hun forhåbentlig fået at vide, at jeg ingen fortræd gør, og jeg iøvrigt er var en god og trofast kunde, omend jeg ikke ligger formuer der, så tæller mine indkøb da også, vil jeg håbe.

Jeg kender ikke IRMA’S vejledning til deres personale i den slags sager, men jeg kan da lade være at handle der, hvis det er sådan, de ter sig. Jeg har jo ingen garanti for, at ovennævnte medarbejder ikke laver samme nummer igen, når hun handler så overilet!! Og ja, Irma får en mail med historien også – jeg har stadig spor af røg ud af ørerne!

8. maj – se update her!

Salling og den gode kundeservice

Du husker måske historien om trøjen, der var kommet med hjem inklusiv tyverisikring?
Her for lidt siden ringede det på, og det var posten. Jeg ventede ikke andet, så jeg var klar over, det måtte være den, der kom. Det var det også, men æsken var tungere og større, end trøjen kunne retfærdiggøre.

Spændt lukkede jeg op, og fandt en sød hilsen med undskyldning for ulejligheden, en lille og lækker æske chokolade og en flaske vin. Tusind tak til Salling for en iøvrigt behagelig oplevelse i deres butik. De har noget ualmindeligt sødt personale (det jeg oplevede), og oplevelsen med trøjen og den efterfølgende service bekræfter mig i, at mange kunne lære noget af dem.

Det skal iøvrigt siges, at ejeren af Café Gaya også har prøvet at kontakte mig, men jeg har været optaget, så ham får jeg en snak med formentlig i morgen, når mit hoved har det bedre. Så han skal også have ros for at følge op.