Shoppingterapi – anbefales!


Mit nye ur, jeg mistænker er et herreur, men who cares?

Jeg har været i seriøs shoppingterapi i dag, og det har faktisk hjulpet synes jeg. At sige, jeg har stormet rundt fra Herodes til Pilatus er ingen overdrivelse, men jeg fik gjort alt, jeg skulle! Der var snart ikke det sted jeg ikke var: Helsekosten, Superbest, Irma, Antikvitetsbutik, hvor jeg købte to små franske buster til at stå i mit vindue (100,- kr. for 2), Mekanikeren (der i parantes bemærket faktisk havde lukket i dag) efter nyt viskerblad til bilen, forbi min far, Jægersborg Alle hvor jeg var forbi Optikeren og lave en tid (jeg har problemer med brillefremkaldt hovedpine – og dem har jeg rigelig af i forvejen, hovedpiner), og så var jeg forbi en tøjbutik, hvor jeg havde set et ur.

Uret så jeg før Jul, så jeg var egentlig overrasket (glædeligt) over at det var der endnu. Jeg har gået som “katten om den varme grød”, men nu tænkte jeg, at jeg måtte springe ud i det, for ellers får jeg aldrig et ur. Sådan er man nødt til at gøre engang imellem, når man ikke har så farligt mange penge. Ikke at det var dyrt overhovedet, men stadig. Det var først senere, jeg opdagede, at uret er et Casio, det havde jeg sådan set ikke hæftet mig ved. Jeg har lidt “dårlig samvittighed” på den konto! Og hvorfor så det? Jo, jeg havde engang en veninde, der arbejdede indenfor branchen, og det værste man kunne byde hende var netop Casio Ure. Jeg er altså ligeglad, hvad det hedder, hvis jeg er glad for det (når nu jeg ikke har råd til det Rolex, jeg gerne ville have), og det virker som det skal. Det var så lige ved at være problematisk, for jeg kunne ikke få det indstillet.

Da jeg var i Lyngby (efter at have været i ALDI, Lundtofte), for at få uret mindsket i størrelse tænkte jeg ikke over, at det ikke var stillet, og det burde jo heller ikke være et problem som sådan. Jeg kæmpede de tapres kamp, men kunne ikke få skruen løs, så jeg kunne stille mit ur. Jeg så i ånden, at jeg skulle retur til butikken i Lyngby, for der hvor jeg købte det var de ikke til hjælp med det og heller ikke tage led af. Det kan så være, jeg kommer til at rende alligevel, for det er lykkedes mig at stille klokken, men datoen kan jeg dælme ikke få til at virke. Det er jo lidt træls. Jeg har ledt højt og lavt efter modellen på nettet, men har ikke kunnet finde. Jeg mistænker faktisk, at det er et herreur, da dem, jeg har set, der ligner, er det. Men det er sådan set ligemeget, sålænge, jeg er glad for det, og det er jeg, men vil da gerne have datoen fixet. Vi må se, jeg prøver at se, om jeg kan blive klogere af at kigge på dem, der ligners brugsforvirring.

Indrømmet, jeg er træt med træt på nu, så den hedder afslapning nu. Jeg har indkøbt æbler i store mængder til en vis racerpony, så jeg tænker jeg skal ned og give ham i morgen, ihvertfald et par og så skal de andre heste nok også have lidt. Så det går okay. Jeg vil ikke sige, jeg jubler endnu, men det slæber af, og sålænge det gør det klager jeg ikke.

Update: Det lykkedes mig at finde et modelnummer på bagsiden af uret og en brugsforvirring og nu er både klokken og dato tip-top, og jeg kan GLAD spise noget aftensmad :-)

Nu med nyt køkkenur


Så smukt var vejret i går. Her indgangen til Travbanen. Loppemarkedet er lige ovre til højre, inde i den nye tribune


Det fine nye køkkenur formedlest en 50,-er

I går ville jeg ned og se på Loppemarkedet på Travbanen (Lunden). Jeg har aldrig været før, hvilket er rigtig dumt. Tanken har været der ofte, men skrækken er også, at jeg så nemt bliver fristet. Og det viste sig at holde stik. Hold op, der var meget dejligt, og godt jeg var i tidsnød, og ikke kunne blive ret længe. Men jeg fik købt noget. Nemlig et køkkenur, som jeg lige “faldt over”. Det fik jeg for den nette sum af 50,- kr. og det manglede jeg i den grad, eftersom det gamle, var stået af. Jeg havde egentlig planer om et andet ur, men ret beset så passer det her lige i stilen i mit køkken, så det var perfekt. Med ur på bagagebæret, skyndte jeg mig hjem med det, og så skulle jeg hente min telefon, som jeg havde glemt. Og så gik det videre til Galopbanen. Men det bliver ikke sidste gang, jeg tager derned og kigger – med hænderne bundet på ryggen *S*