To be or not to be – Virgins

Jeg har lige siddet og set dokumentaren ovenfor. Meget interessant. Der kan siges både for og imod, men jeg kan helt klart se rigtig mange gode ting i det her, selvom det for dansk målestok, måske vil anses for ekstremt. Nedenfor en hellængde dokumentar om samme emne, som jeg fandt da jeg ledte efter den ovenfor.

Det skal så siges, at hovedpersonerne i ovennævnte film ikke er fortalere for, at afskære sine børn, selvom de skulle “falde i”, og de lægger stor vægt på, at de elsker deres børn betingelsesløst uanset. Det er det så ikke alle der gør, som det kan ses nedenfor.

Der er dog undersøgelser, der peger på, at pigerne (og drengene) der aflægger kyskhedsløfte, ikke har mindre seksuel aktivitet, end resten af befolkningen, men er mindre oplyst omkring beskyttelse etc., og sidste er selvfølgelig skidt.

Til spørgsmålet om, hvorvidt dette findes udenfor USA, så vides det, at man i Finland, også har taget praksis til sig.

Links:

31. december 2008 Daily Mail – Why chastify pledges by US teenagers don’t always ring true

12. juni 2008 Kristelig Dagblad – Jomfruløfter, kan udskyde sexdebut

Gårsdagens film

Det er en film, jeg husker noget svagt om, jeg gerne ville se, da den kom frem. Med vanlig lynfart, er tiden jo bare løbet, og jeg synes lige det var “forleden”. På årstallet kan I så se, det var det ikke, men ikke desto mindre optog jeg.

Eftersom jeg jo er halvt amerikansk, så finder jeg de her film, der beskriver en del af amerikansk kultur – som er meget anderledes end den danske, meget interessante. Derudover elsker jeg musik og dans, så der var ikke meget at betænke sig på. Jeg var rigtig godt underholdt, og hold da så lige op, de kan spille, danse og bevæge sig de her unge mennesker – misundelig? Ja faktisk!

Den øverste er den officielle trailer til filmen og nedenfor er en af de flotteste scener i filmen, som bør ses! Kommer filmen igen, så se den for hvad den er – underholdning – det gør den fint, synes jeg!

Pind & Holdt

Pind&Holdtopt2.

Jeg ved ikke, om du har set udsendelserne om Pind og Holdt i USA. Har du mistet nogen af dem, kan du så se dem online. Jeg har selv set 2 afsnit, senest det om narko her i dag, som er afsnit II. Uanset, hvad man mener om emnerne, de tager op, får de en til at tænke – det kan aldrig være skidt – vel?

Lang, blæsende, men god dag


En af dagens mange fine sejre – Alnitak (USA) med jockey Rafael Schistl, Træner Bent Olsen og trækker Susanne Springer efter sejr i Se og Hør Pokalen

Det var en god dag. Jeg kom lidt sent afsted, og sprang prøveløbet over. Dagens store ting, var en veninde, der ville komme på banen. Noget der ikke er sket længe. Jeg håber og tror, hun nød det. Jeg skulle jo fotografere, hvilket jeg også fik gjort – i skrivende stund er vi nu efter grovsortering på 780 fotos. Dog synes jeg det er meget svært, ikke at føle sig lidt fortabt sådan en dag, vor man kan næsten ikke finde, dem man gerne vil i det mylder. Selvfølgelig er det super for banen, at der kommer så mange mennesker.

Vejret kan der dårligt klages på i forhold til, at der vist var truet med både regn og anseelig kulde. Ingen af delene fik vi, men dog en strid blæst, som også var generende nok. Men klage må vi vist ikke. I får mere om det hele i morgen. Jeg er mast nu, og vil ind og slappe af. Tak til alle for en dejlig dag!

Dårligt nyt

Jeg fik en dårlig nyhed i går pr. mail. Den var sådan set forventet. Som jeg skrev for noget siden, så havde jeg søgt hjælp i forhold til, at prøve (igen, igen) at finde min biologiske far.

De har på mine vegne kontaktet NPRC (National Personnel Records Center), og de konkluderer, at de ikke kan finde min far. Ham jeg troede, det eventuelt kunne være, havde jeg sådan set udelukket idet han afmønstrede militæret allerede i 1946. Og den anden der ifølge fødselsdagen passer ved opslag andre steder, har de ikke nogen millitær fil på. Igen er problemet, at der er mange, mange tusind ved navn Robert Jones, og de har er ikke registreret på fødselsdag, men på personnumre, som er helt anderledes end danske personnumre.

Oveni, har de også der (ganske som de tyske myndigheder, havde i forbindelse med min adoptionssag), haft oversvømmelse i arkiverne, så mange er gået tabt. Jeg begynder at tro, at det simpelthen ikke er meningen, at jeg skal finde min far, eller iøvrigt have flere oplysninger, med de problemer, der bliver mig lagt i vejen. Suk! Nå, men nu har jeg sendt et råb om hjælp, til TV-programmet Unsolved Mystries. Jeg har intet at tabe og alt og vinde. De har før haft den slags sager, men om de tager min, må vise sig.

Også mine morforældres sag, gik helt i stå, men lige så meget, fordi, jeg aldrig hørte fra de Polske myndigheder. Hvordan jeg skal løse den, skal jeg også have kigget på. Men jeg må indrømme, jeg er ved at være kørt bet i det nu.

UPDATE:

Faktisk var der kommet en mail lige, da jeg havde sendt dette indlæg afsted, fra Unsolved Mystries, som lyder således (så mere dårligt nyt):

“Thank you for contacting UNSOLVED MYSTERIES. We appreciate your story
submission, however, at this time we are not producing new episodes of
our program. We will keep your story in our “future segment” file
and if we resume production, we will review it at that time”

Den amerikanske og svenske udgave på STV

af slægtsforskningsprogrammerne, som på dansk hedder “Ved du hvem du er?” og på amerikansk TV hedder, “Hvem tror du, du er?”, er på svensk TV. Jeg havde optaget, fordi jeg troede, det var en svensk udgave, og det kunne jo være sjovt nok også. Men endnu bedre var det, at det var den amerikanske version. Hvorfor så det?

Jo, fordi helt biologisk er jeg halvt amerikansk, da min biologiske far var sort amerikansk soldat. Derfor! Det vil sige, at der er er visse ting, som jeg har interesse i, der ikke kommer frem i et typisk dansk program af slagsen. Det kunne det sagtens, afhængig af, hvem der var i det, men det amerikanske havde så sjovt nok idag lige noget for mig. Nemlig en sort fodboldspiller Emmitt Smith, som fandt sine rødder helt tilbage til slavetiden, hvor det viser sig, at han også har slaveejerblod i årerne. Sådan var det ofte, at Plantageejeren avlede børn på deres kvindelige slaver. Faktisk var hestene meget mere værdsat, og havde (og har stadig) stambøger så langt tilbage, at man kan spore dem til begyndelsen. Sådan er det langtfra for efterkommere af slaver. Meget ofte, er det helt umuligt at spore slægten baglæns, på grund af manglende optagelser. Men for Emmitt lykkedes det. Det var meget spændende. Hvis du vil se, så genudsendes de på SVT1 på torsdag klokken 17.15 og på lørdag klokken 11.30 STV2. Og på tirsdag starter den svenske udgave så. De tidligere udsendelser kan også ses på hjemmesiden. God fornøjelse!

Midtvejs kursændring


John Boehner

I går var der midtvejsvalg til Kongressen i USA, og det var vel, hvad man kan kalde “et vink med en vognstang til Barack Obama. John Boehner er den nye repblikanske formand for Kongressen. Det bliver spændende at se, hvad der sker. Et er sikkert, det bliver anderledes end Barack Obama, havde tænkt sig det.

We Are Marshall (2006)

Filmen “We Are Marshall” (2006) opdagede jeg ved et tilfælde, da jeg så traileren på TV. Jeg optog og fik så tid til at se filmen idag. At den så ovenikøbet er med en stor favorit her Matthew McConaughey og endnu en Matthew (Fox), gjorde jo ikke spor.

Historien er for en gangs skyld helt og aldeles sand, og handler om, tiden efter at byen Marshall mister hele deres fodboldhold, da deres fly styrter ned kort før landing og alle 75 mennesker ombord omkommer. Matthew McConaughey spiller træneren, der skal samle et nyt hold. Han spiller som altid helt fantastisk, og det gør alle andre i filmen også. Det i samspil med fantastisk klipning, scenografi og musik gør, at man får en utroligt medrivende film, som jeg til trods for min helt og aldeles manglende interesse for fodbold, blev fuldstændig revet med af. Hvis du får chancen skal du bestemt se den. Det er en smuk film, om håb på trods af tragedie – og det har vi alle brug for.

Relaterede links:

The Herald Dispatch – 1970 Marshall Plane Crash – The true story

Yahoo – “We are Marshall”: True story behind the movie

Wikipedia – We Are Marshall

I det Herrens år 2008!!

Jeg så en dokumentar idag “Prom Night in Missisippi (2008)“. Det var et helt tilfælde, at jeg fandt den, men jeg er glad for, jeg gjorde. Jeg tænkte først, at det da umuligt kunne være interessant. Heldigvis var lige det klip, jeg “faldt over” med en af mine yndlingsskuespillere Morgan Freeman, og jeg skulle jo se, hvad det så var. Filmen handler simpelthen om det faktum, at man i Charleston, Mississippi, hvor Freeman kommer fra, stadig holder adskilte “Proms” (afslutningsfester for de ældste klasser især). Med adskilte menes her raceadskilte. Jeg var nær faldet ned af min store stol, som man ellers ikke kan falde ned af, da jeg hørte det. Morgan Freeman har været mindst lige så chokeret over det, og tilbyder skolen, at hvis de holder et “Prom” for alle, så vil han betale.

Skolen er meget, meget positiv og eleverne også, og planerne går igang. Men det skal hurtigt vise sig, at der er stærke følelser, traditioner og kræfter på spil her. Det ender med, at der er nogen hvide forældre, der melder sig ud og forbyder deres børn at være med til det “Prom”, der er for alle, og holder et KUN for hvide børn. Antallet, der møder op der er heldigvis begrænset, og det viser sig også, at frygten for ballade, kunne de have sparet sig. Balladen er til den hvide fest, så at sige. Der er gamle traditioner og total uvidenhed og i nogens tilfælde også mangel på intelligens til grund for denne holdning, ser det ud til. “Man har altid…..” er et gennemgående argument, og så holder man stædigt på det fremfor at se på facts. Der er især en hvid far, der gør indtryk, for samtidig med, han gør alt for at holde sin datter fra hendes sorte kæreste, siger han selv, at det starter med forældrene. At hvis de hader, så giver de had videre. Og alligevel håber han, de vokser fra hinanden, fordi han ikke ønsker datteren skal have et besværligt og svært liv!

Tænk det foregår i år 2008 (der er filmen optaget). Jeg er rystet! Men der kom noget godt ud af det. De taler mere sammen nu og det næste “Prom” efter det viste, blev også planlagt for alle. Nu tænker du nok “sådan er det ikke i Danmark”. Og nej vi har ikke den samme historie og de samme traditioner, men at tro at racisme ikke eksistere i Danmark, er naivt. Det kan jeg så fortælle, at det gør den, omend den er meget mere skjult og gemt bag noget, der skal forestille, at være sjovt ofte, men som da så ganske bestemt ikke er det. Folk er helt uhyggeligt ubetænksomme, og mange gange mener de det nok ikke så slemt, som det lyder. Men prøv dog lige at tænke over, hvad det er I siger og tænk på, om du ville synes, det var sjovt, hvis det var dig, det blev sagt om? Hvis I lige gjorde det, så sagde I det forhåbentlig ikke! Selvom man er hårdhudet efterhånden og som regel børster det af sig, så BLIVER man ked af det, men som oftest orker man ikke sige noget!

Nedenfor links relateret til filmen og et klip fra CNN, hvor de fortæller om den også ligesom traileren til den,:

Filmens Trailer

Filmens hjemmeside

Faze online magazine – 2010: “Divided at the dance – A Missisippi Prom

Blog entry on Ypulse 23. juli 2009:Prom Night In Mississippi’ & The Myth Of Post-Racial America

CNN 21. januar 2009 – “Prom Night in Missisippi” reveals racial divides

Update: Ved ikke, hvorfor der bliver streger igennem to af links her – de virker??? Nogen der ved noget?