I det Herrens år 2008!!

Jeg så en dokumentar idag “Prom Night in Missisippi (2008)“. Det var et helt tilfælde, at jeg fandt den, men jeg er glad for, jeg gjorde. Jeg tænkte først, at det da umuligt kunne være interessant. Heldigvis var lige det klip, jeg “faldt over” med en af mine yndlingsskuespillere Morgan Freeman, og jeg skulle jo se, hvad det så var. Filmen handler simpelthen om det faktum, at man i Charleston, Mississippi, hvor Freeman kommer fra, stadig holder adskilte “Proms” (afslutningsfester for de ældste klasser især). Med adskilte menes her raceadskilte. Jeg var nær faldet ned af min store stol, som man ellers ikke kan falde ned af, da jeg hørte det. Morgan Freeman har været mindst lige så chokeret over det, og tilbyder skolen, at hvis de holder et “Prom” for alle, så vil han betale.

Skolen er meget, meget positiv og eleverne også, og planerne går igang. Men det skal hurtigt vise sig, at der er stærke følelser, traditioner og kræfter på spil her. Det ender med, at der er nogen hvide forældre, der melder sig ud og forbyder deres børn at være med til det “Prom”, der er for alle, og holder et KUN for hvide børn. Antallet, der møder op der er heldigvis begrænset, og det viser sig også, at frygten for ballade, kunne de have sparet sig. Balladen er til den hvide fest, så at sige. Der er gamle traditioner og total uvidenhed og i nogens tilfælde også mangel på intelligens til grund for denne holdning, ser det ud til. “Man har altid…..” er et gennemgående argument, og så holder man stædigt på det fremfor at se på facts. Der er især en hvid far, der gør indtryk, for samtidig med, han gør alt for at holde sin datter fra hendes sorte kæreste, siger han selv, at det starter med forældrene. At hvis de hader, så giver de had videre. Og alligevel håber han, de vokser fra hinanden, fordi han ikke ønsker datteren skal have et besværligt og svært liv!

Tænk det foregår i år 2008 (der er filmen optaget). Jeg er rystet! Men der kom noget godt ud af det. De taler mere sammen nu og det næste “Prom” efter det viste, blev også planlagt for alle. Nu tænker du nok “sådan er det ikke i Danmark”. Og nej vi har ikke den samme historie og de samme traditioner, men at tro at racisme ikke eksistere i Danmark, er naivt. Det kan jeg så fortælle, at det gør den, omend den er meget mere skjult og gemt bag noget, der skal forestille, at være sjovt ofte, men som da så ganske bestemt ikke er det. Folk er helt uhyggeligt ubetænksomme, og mange gange mener de det nok ikke så slemt, som det lyder. Men prøv dog lige at tænke over, hvad det er I siger og tænk på, om du ville synes, det var sjovt, hvis det var dig, det blev sagt om? Hvis I lige gjorde det, så sagde I det forhåbentlig ikke! Selvom man er hårdhudet efterhånden og som regel børster det af sig, så BLIVER man ked af det, men som oftest orker man ikke sige noget!

Nedenfor links relateret til filmen og et klip fra CNN, hvor de fortæller om den også ligesom traileren til den,:

Filmens Trailer

Filmens hjemmeside

Faze online magazine – 2010: “Divided at the dance – A Missisippi Prom

Blog entry on Ypulse 23. juli 2009:Prom Night In Mississippi’ & The Myth Of Post-Racial America

CNN 21. januar 2009 – “Prom Night in Missisippi” reveals racial divides

Update: Ved ikke, hvorfor der bliver streger igennem to af links her – de virker??? Nogen der ved noget?

Historien om tvillinger solgt på nettet

I 2001 herskede en historie i de engelske og amerikanske medier. Hstorien handlede meget kort om en amerikansk mor, der solgte sine tvillingepiger til et brittisk par, som under normale omstændigheder aldrig havde fået lov at adoptere. Du får historien her. Grunden til dette er, at jeg lige har set en dokumentar om sagen “The fight for the internet twins

2001

Det hele starter hos en “Baby Brocker” – Babyformidler må vel være det danske ord. Her betaler Alan and Judith Kilshaw, from Buckley, north Wales £8.200 for de seks måneder gamle tvillinger. Hvad de ikke ved er, at tvillingerne allerede er solgt for over £4.000 til et par i Californien. Børnene kom ind i Storbrittanien på turistvisa, og derfor var der ingen, der i første omgang fattede mistanke. I USA, kan man lave private adoptioner, men i Storbrittanien såvel som i Danmark er det forbudt. Felicity Collier, formand for Britisk Adoptioner og plejeforhold siger:

Denne sag demonstrere, hvorfor privat adoption er ulovlig i UK. Vi får ofte kritik af kommende lovende adoptanter om alle de tests, der bliver udført før adoptivforældre bliver taget i betragtning og fundet passende og sammenligninger bliver ofte trukket til, hvor nemt folk kan adoptere i USA.

Børn har ret til at leve i sikre og kærlige familier. Voksne har ikke automatisk en ret til at adoptere. BAAF (BAAF – British Association for Adoption & Fostering) Finder det fuldstændig uacceptablet at børn bliver solgt til højst bydende og det er bydende nødvendigt, at folk, der ønsker at adoptere, får ordentlig rådgivning

Mr Kilshaw, 45, Advokat og hans kone, Judith, 47 købte børnene efter forsøg med kunstig befrugtning og en rugemor slog fejl. De er af den opfattelse, at det brittiske adoptionssystem er for reguleret. De har i forvejen to drenge, og Mrs Kilshaw, har en datter fra førhen. De ønskede endnu en datter for at fuldende familen. De flygter, da det bliver kendt, at børnene allerede er solgt til den anden familie. Den biologiske mor Tranda Wecker ønsker at de vokser op hos dem og flygter sammen med dem. Herover til venstre ses Judith Kilshaw i sit forsøg på at få en politiker i tale om sagen.

Richard and Vickie Allen – en blikkenslager og en klinik assistent kæmpede også for at beholde pigerne. Men kunne ikke få Kilshaws til at afleverer pigerne, som flygter. Under flugten bliver pigerne syge af, ophold i bilen og en af dem kommer endda på hospitalet. De betaler flere tusind dollars til pigernes mor og ikke mindst til hendes ex-mand, som forlanger flere penge for at skrive adoptionspapirerne under. I Arkansas får de i lyntempo papirerne i orden og flyver tilbage til Storbrittanien med pigerne.

Pigerne bliver taget fra det brittiske par og sendt i pleje i USA, og nu er der de to adoptivforældrepar, der kæmper om dem, ligesom deres biolgiske forældre også begge forlanger dem. I marts 2001 bliver Richard Allen arresteret for misbrug af to søstre på 13 og 14.

Sagen skaber allerede dengang stor debat, og en dommer fremsætter forslag om, at forbyde disse transaktioner mellem USA og UK. Der er set andre helt forfærdelige eksempler. Nævnes kan bl.a. et forhold lignende, hvor et engelsk par, som selv havde 6 børn og i forvejen var involveret med de sociale myndigheder, også fik et barn fra USA. Adoptivmoderen havde tydelige psykiske problemer og begik senere selvmord og faderen forlod barnet, der så stod overfor en ny adoption.

Læs resten

Update – det er lige før nu

For snart noget siden, fortalte jeg, at jeg har fået hjælp til at prøve, at finde min biologiske far i USA. Indtil nu er det ikke lykkedes. Min Detektiv meldte tilbage, at hun havde fundet to mænd født på den dato. Den ene er hvid som sne, så det er af gode grunde ikke ham. Så er der en tilbage, og ham ved vi ikike, hvad er endnu.

Jeg regnede ikke med, at hun ville komme tilbage til mig SÅ hurtigt som hun gjorde, men det var fint nok. Problemet var, at pengene jo som bekendt ikke hænger på træer, når man er på pension, så derfor havde jeg ikke lige pengene der, og så var det Jul. Så jeg udsatte indtil idag at sende pengene. Det der så sker, er at jeg får nogen informationer af hende, som jeg så lige skal følge op på. Der er risiko for, at det IKKE er min biologiske far. Hun mistænker fødselsdata er forkert, men lad os nu se. Er det ikke ham, så ved jeg ikke, for jeg har ikke flere ledetråde at gå efter. Hvis det er ham, så er han afgået ved døden, men der er forhåbentlig noget familie, jeg så kan “hive fat i”. Uanset så håber jeg, at det er ham. Fingers crossed please!

Så du iøvrigt “Sporløs” den 29. december (klik in på sitet og se udsendelsen ellers)? Det handlede om Michael, der netop fandt sin far i USA. Det var meget bevægende for mig at se.