Ugeslut – igen og lidt weekendvalentinelinks


Foto taget samme tid sidste år

Så blev det fredag – igen! Ja undskyld! Ikke, at jeg har spor imod dem, men jeg synes det er hele tiden. Er jeg den eneste, der har det sådan? Det er også Valentinesdag, hjerternes dag, og kommercielt ses det jo især som en hyldest til par. For mig at se, må det være en hyldest til alle hjerterelationer, også venner. Så hermed glædelig Valentinesdag til alle mine venner, med tak for alle gode stunder og oplevelser.

Hvis man ingen kæreste har, hvordan fejre man det så, og skal man henslæbe dagen/aftenen i depressiv tilstand? Jeg skal ikke bestemme, hvordan andre fejre, hvis de er alene, men jeg vil ihvertfald ikke være deprimeret over ikke at have kæresten endnu, og så fejre jeg bare mig selv istedet og i morgen hygger jeg med en god veninde. I princippet skulle jeg jo så være ked af det hver dag, fordi jeg ingen har til at hygge med og det kan altså ikke betale sig. Jeg hygger indtil den perfekte kæreste til mig dukker op.

Det er også weekendlinkdag, og jeg har også en hel bunke af dem som altid. Spredt over mange emner i dag, så mon ikke, der er noget, lige du kan bruge? Jeg tror det – om ikke andet, så kan du jo kaste dig over dem, hvis ikke du har den der kæreste at kaste dig over :-) Og sidst men ikke mindst – mit helbred? Tjah, på nogen punkter går det langsomt i den rigtige retning, mens på andre ikke helt så godt, men overordnet kunne det være værre håber jeg. Det lyder kryptisk, og det er det også – når jeg ved mere, så gør I måske også. God Valentinesaften til jer.

En af mine kæpheste er uopdragne børn. Det er efter min mening at gøre børn en bjørnetjeneste ikke at opdrage dem, og lade dem gøre og bestemme alting og ligeledes mene, at de skal være beslutningtagere/medbestemmende i ALT. Det har jeg så eksperternes ord for, jeg har ret i. Nu handler det så mindre om, at jeg har ret, end om at det ville være skønt om forældre vågnede lidt op, så vi allesammen kan være her og ikke kun dem, og deres børn, som har en tendens til at fylde det hele. Når man ingen børn har, så må man ikke have en mening om den slags. Beklager det har jeg, og jeg kender heldigvis mange, der også har børn, der er enige.

Klik nedenfor, for at læse mere!
Læs resten

Den årlige tur

Jeg var som fortalt til lægen forleden. Selvfølgelig glemte jeg at spørge ham med hensyn til influenzavaccination, og hvornår det var. Det måtte være lige nu.

Desuden var jeg noget “lunken” ved ideen, da jeg havde læst, at den nu indeholdt Svineinfluenzaen, for den blev jeg hundedårlig af sidste år. Så nu var gode dyr rådne, om jeg så må sige. To do or not to do? Jeg ringede og talte med den søde sekretær, og hun konfererede med doktoren, som mente, at havde slet ikke mod på, så skulle jeg ikke selvfølgelig. Når det var sagt, var sidste års dosis større og mere koncentreret, fordi den stod alene der. Så han mente nok, det kunne gå uden dårligdom. Så jeg prøvede det, for der var usikkerhedsmargen, og jeg har ret beset brug for så meget beskyttelse, som vel muligt.

Jeg greb cyklen (er stadig helt ekstatisk over den), og kørte over og fik det overstået med det samme. Ingen problemer overhovedet, og det ringede jeg også og meldte dem senere, som jeg havde lovet. Det er jeg godt nok glad for. Sidste år var jeg dårlig en hel uge. Dejligt at have det gjort uden efterveer.

Mødekonklusion

Som altid var det hyggeligt at se Dr. Jan. Og lige så ventet var det, at konklusionen på min dårligdom nok skal findes i en blanding af H1N1 vaccine og noget virus. Men eftersom at det startede med vaccinen, har den nok noget med det at gøre. Andre årsager til dårligdommen såsom lunger blev selvfølgelig udelukket også. i var ret enige om, at når jeg reagerer så voldsomt, skal jeg nok ikke have den næste år. Men det må vi tage til den tid. Lige nu er der ikke noget jeg kan gøre udover at tage det roligt og håbe, jeg snart bliver frisk.

Lidt af hvert

Med fare for, at det her indlæg bliver lidt rodet kaster jeg mig udi det :). Dagen igår var ikke noget sådan at prale med, men jeg er heldigvis aldrig i dårligt humør ret længe ad gangen, og idag er jeg tilbage med mit vanlige gode humør – heldigvis! Jeg har prøvet det modsatte, så det er måske derfor jeg ikke lader, hvad der egentlig er småtting, gå mig på ret længe.

Hvad der også hjalp på humøret imorges var en tur på vægten. Tallet der var væsentlig mindre end ventet, så det var en skøn start på dagen. Et smut i stalden og nussen om de firbenede, hjælper altid og således også idag, udover det var dejligt at se pigerne. Dog mangler jeg Cathrine ganske skrækkeligt :( Lige nu ønsker jeg mig en millionfond til bevarelse af Cat på Enghavelyst!!! Desværre har jeg ikke en sådan. Men øv, hvor hun mangler! Håber hende og Juan får det super i Sverige, for der skal dælme noget til at kompenserer for hendes fravær her!

Jeg har været helt vildt effektiv på det sidste. “Praktisk gris” og en masse hængepartier er blevet ordnet. Idag var jeg et smut forbi lægen og fik ham til lige at tjekke, at min højre fod, overlever trods det at den stadig er temmelig blå, meget øm, let hævet og lettere hærget at se til, til trods for at Finish’s stunt var 26. oktober. Alt var som forventet sagde den gode Dr. Jan, så ingen grund til bekymring. Og kuren er som jeg allerede gør. Let massage og Voltaren gel. Men rart lige at få bekræftet, at intet mere seriøst var igang. Jeg fik bestilt lidt til husapoteket også og så var det ligesom det. Sjovt nok altid hyggeligt at besøge doktoren – ikke mange der kan sige det, men jeg kan altså!

Ellers har jeg fået oploadet en del fotos, bl.a. fra Julefrokosten og så har jeg som det ses også fået skrevet her og de fotos har jeg næsten også allesammen fået uploadet. Der skal turbo på den del. Der er masser at se til på den front, men mit hoved samarbejder stadig ikke og har været meget lidt tilbøjelig til det siden den H1N1 vaccine, som jeg stadig er sådan “lidt underlig” af. Det talte jeg selvfølgelig også med doktoren om, men han mente, at når det ikke var mere, end jeg kan fungerer, så skal jeg bestemt have 2. omgang for ellers er jeg ikke dækket og jeg har to kroniske lungetilstande, så….. okay – godt så! Det gør vi – det er den 27. Og inden jeg var helt hjemme skulle jeg selvfølgelig også lige ned og sætte mine kryds – ja jeg har bilen, ellers havde jeg aldrig fået gjort alt det :)

Vel hjemme igen har jeg allieret mig med sofaen, og bare slappet af. Det bliver ikke til meget mere idag, for imorgen skal jeg også på farten. Men det hører I om, når det kommer så langt. Nu vil jeg ind og slappe videre af.

Ændrede planer og det der prik

Jeg ringede til doktorens sekretær idag vedrørende det her stik, som jeg havde planlagt at skulle. Jeg ville så booke en tid for det allerede nu. Men det viser sig at de her ampuller ligger med 10 doser i hver, så når de først er åbnet, så skal de bruges indenfor 24 timer. “Rigtig smart” istedet for at ligge dem med en hver, så folk kunne komme dumpende, når det lige passede. Det bliver der så ikke noget af, vi bliver simpelthen indkaldt. Så må vi sørme håbe det passer :( Og som jeg læste mig til, skal jeg have to gange. Godt det overhovedet ikke generer mig at blive stukket i.

Planerne idag er også ændre. Ham Neptune, tager ikke afsted før imorgen. Og der skal jeg derned alligevel, så det passer mig sådan set rigtig godt. Idag skal jeg så bare hygge her igen, og det er godt, for jeg er både træt og har stadig ret ondt i ryggen. Hvilket minder mig om smertestillende…..