Røde skønheder og ugen der gik

Så blev det weekend igen. Jeg synes det er helt vildt, så hurtigt tiden går. Det har været en travl uge med undersøgelser af både det ene og det andet. Nu skal jeg så bare vente på resultater, og hvad de kloge siger til det hele.

Udover alt det, har jeg jo været i stalden som vanligt og nydt det fantastiske selskab der. Ikke mindst Kickers. Vi har råhygget som altid. Det er fantastisk, når man har sådan et helt specielt forhold med en hest, eller hvilket som helst dyr i det hele taget.

Jeg troede egentlig, jeg var færdig med hunde-o.s.v.-pasning for nu, men der dukkede lige et par hunde op, der gerne vil passes fra senere i dag til i morgen. Og det bliver de da selvfølgelig så. Inden jeg henter dem, har jeg lige et par ærinder og så skal vi bare her tilbage og hygge. De er så søde og nemme, så det er ingen sag.

Vejret – tjah, gider vi næsten nævne det. Det svinger fra den ene ende af skalaen til den anden. Man skal være klædt på til at kunne klæde sig både af og på. Og paraplyen gør man også klogt i at huske. Lige nu er det overskyet og lettere køligt, men det kan let være rigtig sommervejr indenfor kort tid – vi må se. Det kaldes vist omskifteligt.

Indtil jeg skal afsted prøver jeg at få styr på et par hængepartier her online. Som det vides – dem er der altid rigeligt af. Jeg kan kun prøve mit bedste. Der er ikke galop på Klampenborg i morgen, så jeg skal bare fortsætte min kamp for at få bund i bunkerne her i morgen og så skal jeg selvfølgelig også se Jydsk Derby online. Søndag kommer min søster forbi, så jeg skal nok også lige have bagt et eller andet spiseligt til hun kommer. Rigtig god weekend til jer.

De smukke valmuer fangede jeg faktisk på banen i mandags. de står et sted, hvor der før stod en smuk samling meget, meget gamle træer, og nu er der ikke et eneste tilbage. Nu er der en flad grusplads og bunker af jord, hvor de her valmuer så kom frem. Valmuerne er skønne, men jeg havde gerne set i det mindste nogle af træerne bevaret.

Venindevisit med lækkerhedsfaktor


Valmuerne mødte jeg på vejen op, og kastede bilen ind til siden, for de skulle altså foreviges. Elsker dem, og mod den dramatiske himmel skuffede resultatet ikke

En galopper – Validus (Pistachio-Ocean’s Eleven) – meget smuk, og slægtskabet til mange af hestene i vores stald fornægter sig bestemt ikke

Cathrine Dufours Casabian – en meget lækker hest

En gammel bekendt Stuart Little (Esprit Du Nord-Cocco Pio), som nu er ridehest

Som det ses, var det ligemeget hvor man vendte sig, så var udsigten sublim

IMG_0993opt2_SandieSådan så gården ud, da jeg kørte derfra i dag – er der noget at sige til, at jeg havde svært ved at få mig slæbt afsted


Et sidste modstræbende kig nedad vejen, inden den lille dyt fik marchordre til mere bebygget område

Jeg har været på roadtrip i dag – sådan rigtigt med GPS involveret og det hele. Min kære veninde, er lige flyttet privat og med sin forretning, og de nye lokaliteter skulle besigtiges. Ikke at vi ikke gerne vil ses alligevel, men med hendes meget travle hverdag, mit helbred, der har det med at drille udover, at bilen også skal være til rådighed, så bliver det langt fra så ofte, som man kunne ønske. Men når det så sker, så er det altså også noget, jeg nyder i fulde omdrejninger.

Som det måske huskes, kender vi hinanden gennem galopsporten og har nu kendt hinanden i 4 år. Det føles meget længere, men det er måske fordi, det bare svinger så godt. Vi tænker ens omkring hestene, og arbejder bare så godt sammen. Og vi var faktisk veninder fra det sekund vi mødtes.

Sandie er også galoptræner, omend på meget lavt blus lige i øjeblikket. Derudover driver hun Healthy Horse, hvor hun har susende travlt. Så travlt, at vores samvær i dag for stor dels vedkommende var arbejdende samvær. Det generer ikke mig og jeg giver gerne en hånd med. Så jeg fik da både trukket hest på fold, fodret, vandet og forkælet en hest, der skulle skoes. Jeg synes jo bare, det er hyggeligt. Og hele to gange fik jeg set vandmassagen i omdrejninger. Det har jeg så oplevet før, men ikke i de nye omgivelser.

Som det ses et fantastisk smukt sted, som er beliggende i Skibby. Lige sådan et sted, jeg altid har drømt om. Måske knap så stort, for det er faktisk kæmpestort. Men det glæder mig for hende, at hun endelig har fundet et dejligt sted at være, hvor hun og familien kan blive.

Jeg har truet med, at jeg fremover kommer på svagbørnskoloni deroppe hver sommer fra nu af, for hold op, jeg havde ingen lyst til at tage hjem. Der var så fantastisk smukt i dag, og sikke en fred, helt udover Sandies dejlige selskab, som jeg altid nyder. Hendes søde kæreste var der også, men han var travlt optaget med, at lave flere bokse, så det var sådan hurtig hilsen på hist og pist. Man må sige, der arbejdes for sagen. Dejligt at se.

Med tak for en fantastisk dag, vil jeg foreløbig ønske jer god weekend og så vender jeg lige tilbage med en helt særlig lækkerhedsfaktor ved dagen, som kræver sit eget indlæg.

Som en tur på landet

Da jeg vendte tilbage hjemover efter, jeg havde hentet stolene var det oplagt at gå igennem Bernstorffsparken. Vejret var fint, og hvorfor gå langs den, når man kan gå igennem. Som sagt så gjort.

Jeg har altid elsket parken, som jeg travede tynd i min barndom også. Dog kom jeg dengang altid ind fra den anden side, end jeg gjorde her. Og nu kommer jeg der jo ikke så ofte mere, men det var næsten som at komme på landet – helt skønt!

De andre rundt omkring praler med valmuer – hele marker fulde. En hel mark var der ikke, men der var valmuer – så nu kan jeg også være med 😉

Mandagstema – Midsommerblomster

Disse smukke valmuer, må være passende for Mandagstemaet. De er fra turen til Tivoli og var bare så smukke.

Nogengange kan lysten og trangen til at rode i jord og have have, synes helt uovervindelig. Jeg har også overvejet en kolonihave, men ved, jeg ikke har kræfterne – selvfølgelig kan haven indrettes som man nu orker – jeg ved det ikke, vi må se. Men indtil da, suger jeg blomsterglæder til mig, hvor jeg finder dem på min vej og der er mange smukke blomster blandt andet i Tivoli.

2i1

På vej ned og handle og ud på min fotomission mødte jeg igen de skønne valmuer. De er lige på sidste, og det ved bier og andet godtfolk godt, så der var kamp om pladserne, da jeg kom forbi. Så jeg fik 2i1 blomst idag. Det er ikke ofte, det sker. Jeg var, inpireret af Liselottes bemærkning om hendes valmuer, så kvik, at jeg nappede et par afblomsterede frøkapsler med, som nu ligger til tørre. Så kan jeg selv få de flotte valmuer næste år.