Da jeg vendte tilbage hjemover efter, jeg havde hentet stolene var det oplagt at gå igennem Bernstorffsparken. Vejret var fint, og hvorfor gå langs den, når man kan gå igennem. Som sagt så gjort.
Jeg har altid elsket parken, som jeg travede tynd i min barndom også. Dog kom jeg dengang altid ind fra den anden side, end jeg gjorde her. Og nu kommer jeg der jo ikke så ofte mere, men det var næsten som at komme på landet – helt skønt!
De andre rundt omkring praler med valmuer – hele marker fulde. En hel mark var der ikke, men der var valmuer – så nu kan jeg også være med 
