Læsø 17.-20. juli 2012 – mest i fotos


Strandende på Læsø, er nogen af Nordeuropas bedste, og det kan jeg så skrive under på passer


En tur henad stranden og man landede på Vesterø Havn, hvor også færgen ligger til


Et kig op mod land fra den dejlige strand mod Læsø Kur – en kirke lavet om til spa


Så smukt ligger Læsø Saltsyderi – det fås vist ikke smukkere


Saltet bliver høstet i kurve, der står på kanten af sydekarret


Selv transporten var luksus – mine venners helt nye Citroén C5, som jeg fik lov at køre i, så jeg kunne se øen. Dejlig bil. Det er næsten lige til en reklame. Den er parkeret ved Bovet Naturreservat


En af de smukke ruder i Vesterø Kirke


Kapellet i baggrunden og de karakteristiske stenkanter omkring gravene på Østerby Kirke. Dette var iøvrigt ikke kun her, men over hele linien. Dette er en skik, der blev påbegyndt i 20′erne fortalte den flinke graver, jeg talte med, og som også bruges på vist nok Samsø. Ikke særligt charmerende i mine øjne. Det giver en meget kold kirkegård uden træer og med alt det sten. Men nu er der ikke så mange træer, der kan klare klimaet på Læsø, og det er måske også grunden


Et meget typisk foto. Jeg var lidt bange for at møde en hugorm i klitterne, men det gjorde jeg ikke


Jeg tænker køerne giver godt kød med den opvækst. Hvordan jeg ved, det er kødkvæg? Jo kalvene går på marken også. Det gør de ikke, når det er malkekvæg. Iøvrigt kan man næsten se bøfferne på de her kæmper, som jeg vil tro er Blonde d’ Aquitaine, hvor køerne vejer 1.000 kg, hvilket passer på størrelsen på disse


Hedvigs Hus


De lækre hummerhaler vi fik derovre. De smagte godt, men det er altså ikke specielt sjovt at pille dem


Der er masser af rav på Læsø. Og det sælges allevegne næsten også derovre (her Uldstuen). Faktisk fandt min værtinde 2 stk. og jeg 1, da vi gik tur på stranden. Dem fik jeg med hjem. Små godt nok, men stadig


En brøkdel af de smukke strikvarer hos Uldstuen på Læsø. Jeg kunne have købt mig fattig i garn og færdige ting, men da jeg var fattig i forvejen og ikke kan strikke lod jeg være. Kommer I derover, og elsker garn er dette et must. På sitet er også webshop, så nogle ting, kan du købe hjemmefra


Her ses, hvor dejlig stranden er og hvor fint vejret og vandet var, mens jeg var der


Der er rigtig mange hybenroser på Læsø og de pynter


Med solnedgangen taget fra mit værelse, vil jeg slutte min lille reportage fra Læsø

Det var en monstertur derover! Jeg startede hjemmefra ved 9-tiden og skulle endda kun med toget til Slagelse, hvor jeg blev hentet af min gode vens far og hans døtre. Og så gik det nordpå, og det tog lang tid. Da jeg skulle hjem tog jeg afsted klokken 9.15 med færgen derovre fra og var hjemme klokken 19. Dertil skal nævnes, at skulle jeg udelukkende have været med det offentlige, havde det taget mig endnu længere og jeg havde nok først været hjemme ved midnat. Dette skyldes ikke mindst at Limfjordsbroen stadig er i stykker, og der ikke kører tog den vej, og dertil skal lægges S-togsbøvl her i Hovedstaden p.t. Så alt i alt var turen anstrengende.

Da vi ankom, blev vi modtaget med den dejligste middag. Krebinetter, med ærter og smørsovs. Det smagte dejligt ovenpå sådan en tur og et glas god vin fra Læsø Vinhandel gjorde bestemt ikke sagen dårligere. Mine venner har vinhandlen, så det var jo dejligt at kunne smage på varerne. Til dessert fik vi is fra Læsø Is, og jeg valgte en lakridsis med Læsø salt. Det er noget af det bedste, jeg har smagt. Når jeg engang får en ismaskine, skal jeg prøve om jeg kan lave efter, for det var da bare godt.

Jeg nåede desværre ikke at smage en mere, hvilket var dumt, for vejret indbød da i den grad til det. Men sådan var der desværre flere ting jeg ikke nåede, jeg egentlig gerne ville have nået. Turen blev væsentlig kortere end jeg havde håbet, og egentlig planlagt, men det kunne ikke rigtig være anderledes af flere årsager.

Men de par dage, jeg havde derovre nød jeg meget og forhåbentlig har mine fotos givet dig et indtryk af, hvor dejligt, der er på Læsø. Jeg vil ihvertfald gerne derop igen, men turen derop, er mig næsten uoverskuelig så måske jeg skulle overveje den her løsning.

Jeg ved ikke om du så Jan Gintberg på Kanten forleden? Han var faktisk på Læsø. Ellers kan du se den lige her. Jeg har aldrig sådan rigtig set før, for jeg mente ikke, jeg ville synes om. Der kan man se – jeg synes faktisk, han er rigtig god og morsom. Så nu skal jeg se nogen flere, og kan så gøre, når jeg har lyst.

Søren Ryge har også nyeligen været på Læsø og det var også meget interessant, der kan man se, hvordan tangtagene bliver til. Men udsendelsen er ikke tilgængelig online desværre.

Tak til mine venner for dejligt ophold og for de ville have mig og til vores chauffør mellem Læsø og Slagelse og tøserne for hyggeligt selskab undervejs.

Har du ikke fået nok fotos, så ligger resten her.

Links omkring Læsø:

Læsø på Wikipedia

Visit Læsø

Læsø Saltsyderi

Læsø Uldstue

Læsø is fra Storhaven

Storhaven Webshop

Læsø Vinhandel

Storhaven

Dagens dont og en smagsprøve

Jeg har nået mere end jeg turde håbe på idag. Det elsker jeg, og så igen, hvem gør ikke det. Ikke nok med, at jeg har fået tørret støv af og støvsuget, så har jeg også formået at blive næsten færdig med at ordne fotos fra Læsø, og gjort mange klar til indlæg om turen. Som vanligt er problemet at begrænse mig. Men uanset, så er der store fremskridt, og det er dejligt.

Sund mad har jeg også formået at få. Yoghurt til morgen, og kinesisk stir-fry med masser af grøntsager og en anelse kylling til aften. Og masser af vand med rigeligt med is. Mens jeg ordnede fotos, har jeg set galop og lyttet den krimi, jeg fandt på mit lydbibliotek i dag. Ved 16-tiden kom far med bilen, så den har jeg nu et par dage. Dejligt. Nu vil jeg ind og slappe af og have en kop te.

Ovensiddende foto er også fra Læsø, og det er jeg ret vild med. Det er lige før, man tror man er på en ekstotisk ø, et helt andet sted :-)

Waterfront kig

>

Jeg har før vist fotos fra Waterfront, men når man kender mig, er det jo ingen garanti for, at jeg ikke gør igen. Det er også længe siden sidst, så…. Som jeg skrev, tog vi en tur derned igår efter, vi havde været på kirkegården. Som det ses – glas, stramme linier, luksus, dyre biler og både – det opsummerer vist meget godt – nåh ja, og så er der jo lige udsigten :-) Cyklen? Tjah, den var også en luksusmodel, omend den var flad! Det fremgår ikke tydeligt her, men det var den.

Olympisk svømmehal

Der er meget snak om alt det vand nede på banen og ikke mindst på diagonalen. Idag slog det mig, vi har vores egen Olympiske Svømmehal dernede – om ikke andet så for gæssene, som råhygger med alt det vand, og højlydt giver det tilkende :D – Synes I skulle se, hvad der tales om. Flot ser det ud, men praktisk er det jo ikke, med alt det vand.

Jockey Kim Andersen og Seeland Express

Jockey Kim Andersen spiller smart ;-) på en anden meget varm dag her først på måneden. Hesten kan jeg ikke greje,hvem er, for de to muligheder, jeg havde på bedding er det ikke. Men som altid skal nogen nok fortælle. Det har ligget på arkivet og er ikke blevet brugt, men jeg synes faktisk, det er så sødt af Kim, og så vil jeg jo gerne vide, hvem hesten er! Da jeg alligevel har vand på hjernen stødte jeg jo på det her, for han har også vasket hest.

Jeg har nu fået bekræftet fra pålidelig kilde, at det er Seeland Ekspress! Tak til Gitte!

Sommerstald – vand, vand, vand og mere…vand!


Lunar Boss, får en dusche af far og mor – Karsten og Gurli, efter han har været ude


Daychan får den store tur af Lena, mens vores praktikant Philip ser interesseret til

Ja jeg har fået vand på hjernen. Idag var det simpelthen SÃ… varmt allevegne, at vi næsten gik i varmestrejke. Alt foregik ihvertfald stille, og banen var en kedel så varmt var der. Den ligger nede, og er omsluttet af træer på alle sider, så der bliver fuldstændig kogende, når det er så varmt. De får da brugt alt det vand de har sagt, de skal vande med, det er helt sikkert.

Som det ses, er det ikke kun på banen, der bruges vand. Vi bruger også store mængder. I stalden har vi automatisk vanding, så der tager hestene selv fra, men i de 5 udendørs bokse, skal der hentes vand – meget vand. Og så har hestene det jo også varmt, så der bades og bades og skylles, så det er altså ikke så underligt, jeg har vand på hjernen idag – og så har jeg det jo også varmt. Det er faktisk under overvejelse, at køre til vandet senere, og tage en dukkert, men lad os nu se….

Sol, vand og strand

Jeg var ved stranden mere end jeg var på den, men jeg nød i fulde drag. Vandet blev også testet, og det var dejligt. Det var ikke verdens længste visit, og mit hemmelige sted, er ikke længere så hemmeligt desværre. Men er energien til det, kunne jeg godt finde på at gentage. Og endnu bedre, jeg fik læst noget i min bog – Harry Potter, som jeg har været evigheder om! Jeg tror, jeg skal over til lydbøger!

Imorgen kommer blikkenslageren mellem 8-9 og bagefter skal jeg i stalden…

Gad vide…

img_4659opt.jpg

Om det var til at ånde derude ved eller på vandet idag! Her har det ihvertfald været ganske ulideligt, og er stadig og det er først nu, det er ved at blive tåleligt at være her, og nu er det sengetid. Det er til gengæld ikke tåleligt, at skulle i seng. Det er for varmt. Jeg sidder med fødderne i vand. De trængte for en omgang fodnus, så det får de så nu inden jeg går til ro.

Sol, strand og vand….

img_4614opt.jpg

Normalt er jeg slet ikke til det der liggen ved stranden – ikke mere. Da jeg var ung og smuk, der kunne jeg godt lide det, og en veninde og jeg var så galt i avisen, mens vi afpatruljerede Bellevue. Tjah, det var tider, hvor jeg stadig havde min figur. Den kommer igen, men den er der ikke endnu. Eller det er den da, men der er bare rigeligt af den og det piner og plager mig. Jeg kæmper, og det går omend langsomt. Alt for langsomt, og lige i den sammehæng er tålmodighed svært.

Af samme grund, udover at det ikke mere er mig at ligge på stranden, så har jeg ikke lyst til at tage til stranden. Idag havde jeg dog lyst til det. Normalt er jeg heller ikke ked af, at være alene og har det godt med mig selv og mit eget selskab, men jeg kan da godt have sådan et anfald af “Tænk hvis jeg have en kæreste”, at gøre dette og hint med. Idag ønskede jeg mig en, der ville tage med på stranden, jeg ønskede at være slank og lækker, ung og frisk og ikke gammel og forpustet, med dårlige lunger og meget mere. Jeg blev ked af det… Den der følelse af at være alene, kommer gerne op til en weekend og alle skal noget med nogen, og jeg har ingen. Det passer ikke, jeg har masser af søde venner, men det er jo ikke det samme som en kæreste, og lige p.t. er familie og kærester, koner og mænd prioriteret – det er sommerferie. Jeg ønskede mig en kæreste, der havde lyst til at køre en tur til Fyn, og så alligevel ikke for jeg har brug for at hvile ud. Det er jo dilemmaet, for meget ofte har jeg ikke kræfterne til meget af det, jeg så ville lave med kæresten. Men så ville jeg nok prioriterer anderledes. Nå det blev vist lidt usammehængende tror jeg, men meningen kommer forhåbentlig frem. Det er lidt træls at være alene nogengange….

Jeg har faktisk en veninde, der er alene i de dage her, og hende regner jeg med, at jeg måske skal se…..hvis ikke jeg bare skal slappe af i rå mængder, fordi det trænger jeg til. Ihvertfald god weekend til dig, og god tur til stranden, hvis du skal.