VARM Derbyglæde


Derbyvinderen 2014 Davicii (GB) med meget glade træner Niels Petersen, jockey Rafael Schistl og trækker Christel Peuthun

Dagen startede med, at jeg vågnede tidligt. Det var slet ikke planen, men ikke desto mindre. Det regnede og var mørkt som graven. Jeg så Derbyfotos, -stemning m.m.ryge ad pommeren til. Lettere deprim prøvede jeg at sove lidt mere, og heldigvis klarede det op. Selv var jeg i elendig forfatning. Jeg har et knæ, der i den gad gør knuder og jeg kunne dårligt gå. I det hele taget synes jeg, at jeg havde det mindre end godt og ondt af sig selv, kan man jo altid få. Jeg spiste morgenmad og fik selvfølgelig et bad, og som tiden gik, gik det da bedre – ikke mindst med vejret. Når jeg siger, det gik bedre med vejret var det derhen, at det lysnede og holdt op med at regne. Til gengæld var det så varmt og fugtigt, at jeg ikke fatter, vi næsten overlevede det.

Når det er sagt, så forløb dagen godt, og der var mange mennesker, hvilket er godt for den gamle bane og vores sport, så ingen klager den vej. Staldens heste løb rigtig fint, og alle var glade. Vores Derbydeltager sluttede på en 5. plads, hvilket var rigtig fint. Efter en lang dag, var det super, at kunne mødes til lidt lækkert i stalden og få en sludder. Men til sidst, trængte alle til at komme hjem og ikke mindst til et bad efter en lang og meget, meget varm dag. Ovenfor ses den fine Derbyvinder – den og nogen af de andre vindere kommer der mere om herovre.

Det har været lidt for meget her op til Derby for mig og jeg trænger for noget ro, så resten er ugen er helliget dels det dumme knæ, men også projekter og ting, jeg skal have orden på her. I dag var jeg nede og gå tur med “racerponyen” efter han havde arbejdet – i øsregnvejr, og til trods for det, var det som altid hyggeligt. Jeg nåede ikke ret meget mere, for jeg skal godt indrømme, jeg har møgondt i det *bib* knæ. Until later, så har jeg lige ca. 1000 fotos, der skal ordnes!!

Selvgjort er velgjort – Agurkesalat

Jeg har simpelthen igen overgået mig selv i dag. Det er så skønt, når det sker – det er faktisk ikke så ofte, så når det endelig er, bliver jeg helt euforisk, over alt det, jeg har nået – og så i den her hede!!

Først var jeg et smut i stalden. Dejligt fredeligt et par ture på banen med zik-zak mellem triatloncyklister og lækre mandeben og *host* – vi blev så galt overhalet på et tidspunkt. Så fik vi også prøvet det. En lille gåtur med racerponyen, kolde bade i stor stil, og hyggeligt kaffe og morgenmad med pigerne.

Så skulle jeg hjem og jeg havde bestemt, at jeg skulle gøre rent. Det var ikke lysten der drev værekt til en start, men det gik (som ofte) meget lettere, end at tænke over det. Jeg ved ikke, hvorfor jeg kan blæse det op til sådan en kæmpeting. Ihvertfald fik jeg både fejet, støvsuget og vasket gulv.

Og som kronen på værket – fik jeg lavet agurkesalat. Jamen tænk, det har jeg aldrig prøvet før. Det er da også for dårligt, især med tanke på, hvor let det er. Jeg ved, at der er langt mere komplicerede opskrifter end denne, men i en snæver vending, og når man som jeg, har været heldig at få en ladning agurker forærende, så er der da ikke meget at betænke sig på. Jeg lavede en større portion, og fik et glas til mig selv og et til far. Det bliver første gang, jeg laver selv og aldrig mere køber jeg. Det er så let, og så velsmagende. Aftensmaden var linsedeller, ovnstegte kartofler og champignonsauce og den nylavede agurkesalat. Lige nu drikker jeg iskaffe og føler mig vildt overskudsagtig *S*

Agurkesalat
1 agurk
1 dl eddike
½ dl vand
3 spsk sukker
salt, hvid peber

Skær agurken i tynde skiver, smag lagen til og hæld over agurken. Sættes på køl.

Hunde på Galopbanen?


Grand Danios på banen i søndags, og den led i varmen

Engang imellem undrer man (jeg) sig over, hvad folk har søgt på! En af de ting, jeg i går faldt over, var “hunde på Galopbanen”. Som i om man nu må det. Og ja det må man gerne! Selvklart, skal de være i snor og iøvrigt kunne forholde sig nogenlunde i ro.

Et er, hvad der er tilladt, noget andet er, hvad der er klogt og godt for hunden. I det varme vejr vi har i øjeblikket tjener du ikke din hund med, dels at skulle køre i bil – hvor der også er varmt og ubehageligt for en hund, og dels skulle enten gå eller sidde i potentiel sol meget af dagen.

Denne hund led i varmen og dens ejer havde meget af dagen (sikkert for sin egen skyld) placeret sig midt i solen!! Rigtig dårlig ide. Det fandt han også ud af, og gik i skyggen. Jeg håber, han også gav hunden noget vand. Istedet for at slæbe din hund med, så lad den blive hjemme, hvor den kan holde sig i ro og finde skygge og har adgang til rigeligt vand.

Men jo, når vejret tillader det, må du gerne have din hund med på Galopbanen – i snor!

Dybfrossen

Det var en meget kold morgen i stalden i dag. For ligesom at starte dagen godt, vækkede min telefon mig ikke, som den skulle (det viste sig at være min skyld), og jeg kom forjaget ud af døren og måtte ty til cyklen for en gangs skyld. Meningen var, at jeg skulle gå, men det tager jo også længere. Det gik, men sjovt var det ikke.

Det var en dag, som mandage ofte er, lidt kaotisk med en million gøremål og folk rendende ud og ind. Jeg fik dog hygget både om Kicker og Good One, og så gik jeg iøvrigt til hånde hist og pist. Til sidst var jeg dog nærmest dybfrossen og var glad for at kunne tage hjem.

Nu har jeg fået et bad, men fryser igen og efter jeg kom hjem begyndte det at sne ganske meget, som det ses på foto ovenfor. Så er det spændende hvor længe vi skal have glæde af det.

For nu vil jeg gå ud og starte en varmende curry op – det må være det eneste rigtige på sådan en kold dag.

Fra slut til start

Dagen sluttede sådan her i går. Rigtig smukt. Faktisk fik jeg taget et ret så super foto af den med mobilen, som ellers ikke tager super fotos, medmindre lyset er ret så godt. Men solnedgang ville den gerne (du kan se resultatet nede i Instagramboksen i sidebaren). Da jeg havde gjort det styrtede jeg ind efter kameraet, for at prøve, hvordan det ville blive og det blev også okay som det ses ovenfor. Det er ikke helt så godt at fotografere solnedgange her efter træerne er vokset. Tilgængæld giver de læ for nysgerrige blikke og den del af udsynet der ikke er så pænt – man kan ikke få det hele.

Dagen skal bruges på Galopbanen som nævnt i går. Jeg ville ønske det ikke var så varmt. Jeg har allerede en snert af hovedpine og er træt som 10 alderdomshjem. Suk! Nå, jeg må hellere lade op – prøver om en iskaffe kan hjælpe og så et bad. Det er min favoritløbsdag på hele året, så det er ikke en option at blive hjemme. Havde det været en helt almindelig løbsdag uden de store løb, havde jeg nok overvejet den løsning. God søndag til jer.

Varme og tørre fødder

Du husker måske, jeg har snakket om staldstøvler og handel med sko og støvler på nettet, til jeg var nærmest violet i hovedet? Hm, lidt om snakken var der, og så skulle man jo tro konen belært af erfaringen, også lod være at forsøge sig igen – wrong! For hamrende stædig er jeg altså også!

Det er gerne sådan med ting, der beslutter sig for at opgive ævred, at de gør i stimer. Også her i huset. Først var staldstøvlerne helt slidt op. Så gik jeg på jagt efter nogle magen til dem jeg havde, for dem vidste jeg duede, omend jeg jo egentlig ville have været ud i en lang model. Det kunne ikke opdrives – ihvertfald ikke til en penge, jeg lige synes, jeg ville bruge på det projekt. Så fandtes de ikke i min størrelse. Jeg ringede til Horze og spurgte om det var sandt, og hvornår de eventuelt fik min str. hjem igen. Så sagde hun, at jeg da kunne prøve at ringe Århus, om de måske havde min størrelse. For nu at gøre en lang historie (bl.a. om pengeoverførsel der gik galt) kortere, så havde de og jeg har nu varme og ikke mindst tørre fødder i stalden – de er testet.

One down – two to go! Two siger du nok. Ja for her i starten efteråret ville jeg da lige tjekke status på mine vinterstøvler. De var færdige som i færdige med stort F. De hang i laser. Det er det med mig og tidsfornemmelse – jeg er nok ikke den eneste. Synes lige, jeg har købt, men kan jo ved selvsyn her på bloggen konstatere, at det har jeg ikke, og til prisen kan jeg vist ikke forlange mere.

Du husker nok også, at jeg læææænge har haft kig på de her. Nu er jeg sprunget lige ud i dem, for de var på bud, og passer de ikke, betaler de returposten. Det får jeg ganske vist ikke tørre fødder af, men så er det prøvet. Meningen var, jeg ville tage ud i verden og prøve og så bestille her, men nu springer jeg altså.

Det hele startede sådan set med en nyhedsmail fra dem om prisreduktion på sko. Nu står jeg ikke lige og skal købe sko, men du husker måske historien om gummistøvlernes endeligt også. Når man bevæger sig meget udenfor og også gerne vil ud, når det måske ikke lige er tørt, ja så er et par gummistøvler et must. Det viste sig at lige de her var på bud også og var i min størrelse ovenikøbet. De pæneste af dem, der var på bud, og nogen jeg gerne ville have uanset, så de røg i kurven også.

Således skulle chancen for varme og tørre fødder gerne være optimal og Julefreden genindført her. Nu håber jeg bare, jeg kan passe dem og får masser af mulighed for at komme udenfor. Overgangsstøvlerne, jeg købte må holde for sålænge, og jeg havde dem på idag, og det kan da gå, men med frosttemperaturerne allerede godt i sving må der andre “boller på suppen” – suppe – jeg vil ud og lave noget varm tomatsuppe, for det er vejret da til.

Det er nu, det begynder

Det er nu, det begynder. De dage, hvor solen varmer og man kan gå i relativt lidt tøj, er ovre nu. Dagen i dag, er en rigtig påmindelse om, at det altså ér efterår. Så er det godt at have varme, lange lune dage, at tænke tilbage på og varme sig ved.

En af de sidste dage med det varme vejr var til Åringsauktionen den 1. september for mig. Kameraet var selvfølgelig med, og fotos fra dagen, viser tydeligt, hvor dejligt det var og hvor skønt vejret var. Det regnede umiddelbart inden, jeg kom derop, hvilket ses nedenfor, men blev så bare perfekt. Skønt at have at mindes.

Dagen i dag byder ikke megen aktivitet. Jeg er træt og vejret (mørkt som graven og det øser ned), gør ikke sagen bedre. Nu har jeg fået lavet lidt her, og vil suse over på Audible.co.uk og benytte mig af udsalget, for jeg har to ubrugte credits :-)

God regnvejrsdag til dig – og ved du ikke ellers lige hvad du skal, er der altid masser af fotos, både fra sommer og vinter at kigge på. Har du endnu mere tid til overs bliver jeg altid glad for en hilsen i kommentarfeltet.

Mandagstema – Sommerfølelse

Jeg skulle egentlig først poste lidt om Berlin senere, men eftersom jeg har så mange fotos, så ville det da være synd ikke at bruge dem, når et nu lige passer til Mandagstemaet!

Dette er fra et hjørne af Tiergarten (er kæmpestor) lige ved Brandenburger Tor, hvor denne forretningsmand tydeligt følte sommeren. Det var hele ugen lige så varmt, som I har haft det.

Flere sider af samme sag


Denne skønhed fandt jeg på Stowe House. Den og “en buddy” stod mindt på græsset. Ved du, hvad det er for en smuk ting, så lad vide

Varme er godt på mange måder. Det er den, der får blomsterne til at piple op ad jorden, og alt til at springe ud og blive grønt nu her. Ikke helt i Danmarke endnu, men i England, hvor jeg jo som bekendt lige kommer fra, var alt grønt og blomster var begyndt at kigge frem.

Varme om hjertet er også en dejlig ting, og viser sig også på mange måder. For eksempel som den taknemmelighed, jeg føler i form af stor glæde over min netop overståede ferie og glæde over dejlige venner.

Varme kan desværre også være negativt. Jeg har nævnt hedeturene og overgangstrælserierne før, og desværre har de vist sig igen. Jeg var jo ellers så glad, for jeg havde i lang tid glæde af Melbrosia. Men kort før jeg skulle afsted kom hedeturene tilbage med stor kraft, som ville de hævne sig for den tid, de havde været væk. Jeg er yderst generet af dem. Vågner flere gange i løbet af natten badet i sved, for ikke at tale om i løbet af dagen, hvor man også pludselig sveder tran i stor stil og må smide så meget tøj man kan (ikke at det hjælper meget, men en naturlig reaktion), og sveden pipler på panden. Ikke tale om, at jeg vil leve sådan, så turen gik til den gode doktor Jan med klage over problemet. Han var fuld af forståelse for, at jeg ikke orker, og gav en henvisning til den gode gynækolog, som jeg har været hos, da hele det her cirkus startede. Jeg vil sige så meget, at jeg er stort set ligeglad, hvad jeg skal spise – bare de her hedeture forsvinder. Vi får se, hvad han siger. Jeg skal derover på mandag.

Oveni hedeturene, som i sig selv er rigeligt, har jeg så nu feber, så jeg kan vælge mellem (i prerioder), at være ved at kvæles af varme eller hundefryse – tjuhej, hvor det går! Men på trods, glæder jeg mig, og fyldes med den gode glæde ikke mindst, når jeg tænker på min fantastiske tur, mine fantastiske venner, og alle de utroligt dejlige mennesker jeg mødte i England.

Jeg er igang bag kulisserne for at forbedrede mig på at skrive om turen, men det skal lige organiseres lidt og ikke mindst skal der jo gøres nogen fotos klar. Men der er sandelig nok at fortælle om. Træls er det, at jeg er syg, for jeg går på den konto glip af flere sociale arrangementer i weekenden. Blandt andet en fødselsdagsbrunch i morgen. For jer der ikke ligger syge som jeg gør, ønsker jeg en god weekend. Husk at nyde det gode vejr for mig!

Varmefri

Ja det burde alle have i sådan en hede. Jeg fungerer slet ikke, når det er så varmt. Jeg gjorde rent fra morgenen af og var nede i byen og hente et par småting. Så lagde jeg mig på sofaen, og der blev jeg liggende. Fuldstændig slået ud. Træt bliver jeg også, så jeg faldt i søvn og vågnede ved 17-tiden. Der er stadig ingen luft her overhovedet, og stakkels lille Garbo er totalt “splatter”mis og også helt slået ud.

Egentlig ville jeg “normalt” tage i stalden imorgen, men som jeg lider under varmen lige nu, kommer det ikke på tale. Jeg afventer, og venter og ser om det forløsende “big bang” ikke skulle vise sig imorgen eller alternativt her til aften, for det blæser op nu her. Og hvis det sker, kan det da godt være, jeg kommer afsted imorgen.