Inspireret vegansk bøfsandwich

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan andre veganske/vegetariske bloggere har det, men der er mange ting, som er “typiske” kødspiser, som jeg bestemt savner og på et plan stadig gerne vil have. Hakkebøf og bløde løg. En anden er Bøfsandwich! Bøfsandwich, hvordan det?

Lad mig starte med begyndelsen og inspirationen. Mine kræfter er begrænsede, og hvor gerne jeg end vil være opfindsom og komme op med de store kulinariske guldkorn, så har jeg desværre ikke kræfterne ofte. Så jeg må også erkende, at det ikke bliver som ønsket, men så godt jeg kan.

En der til gengæld, er fantastisk til at finde på, er Klidmoster – Malou. Klidmoster siger du, men hun er jo ikke veganer/vegetar? Nej ikke mere, men hvad hun er, er dygtig og så har hun iøvrigt været veganer engang. Det betyder, at hun også spiser en masse dejlige grønne ting. Deruover har hun en fantastisk evne til at hitte på lækre ting. Indrømmet, det er da langt fra alt jeg kan bruge, af ovennævnte årsag, men selvom tingene ikke er veganske/vegetariske, så kan man stadig lade sig inspirere af smagssammensætninger. Hvordan har du det, finder du også inspiration på usandsynlige steder?

Det var netop et kig ovre hos Malou, der gjorde, at jeg for en gangs skyld var kreativ. Well ikke helt så kreativ, som Malou garanteret ville have været, for hun havde sikkert lavet de hele selv. Det kan jeg så ikke prale med, men det kan man (incl. undertegnede) da også sagtens, hvis man har energi og overskud til det. Og du kan jo selv eksperimentere med at finde dine favorit burgerboller (denne er opskrift er ikke vegansk, men kan let laves), din favoritburger og selv lave de ristede løg også, hvis du synes. Mindre kan så gøre det. Her har jeg brugt:

1 Nutana Mexiburger
Nutana burgerbolle
Økologiske ristede løg
Almindelig løg – få skiver
Vegansk Maoynaise
Djion sennep
Drueagurker
Ketchup

Istedet for Malou’s Sundwich brugte jeg altså en burgerbolle. Her er den så bare fotograferet uden overdelen. Jeg tog et par fotos mere, men de blev ikke særligt gode, så I får nøjes med et af den færdige artikel med sovs.

Klik nedenfor, for at læse resten:
Læs resten

Inspireret sandwich

Den her sandwich spiste jeg til frokost i dag. Den var inspireret af noget helt andet jeg så på TV i går. I den udgave, var fyldet kylling, og ellers det samme som her undtagen forårsløg. Jeg orkede ikke at lave majsbollerne, som blev lavet, og havde egentlig tænkt, at jeg ville bruge en burgerbolle. Så havde min grønthandler det her lækre brød (jeg mistænker, det er brød fra Emmerys – det er ihvertfald mistænkeligt magen til – denne gang Græskarkerne), og så købte jeg korriander som opskriften også kaldte på.

Det store spørgsmål var, hvad jeg skulle erstatte kyllingen med. Så kom jeg i tanke om, at jeg havde burgere i fryseren. Sådan en blev tøet op og lunet på brødristeren og plukket i stykker og brugt. Forårsløgene kom i, for at give noget struktur, og det smagte bare skønt. Jeg kunne forestille mig, at det også kunne smage godt med ededammerbønner i denne sandwich. Det skal prøves en anden dag.

At tro, at sandwich bliver mindre spændende af at være veganske, er den største løgn, tværtimod. Dette her fyld, kan også bruges i wraps.

Sandwichfyld med avocado
(1-2 personer)

1 økologisk avocado
1 forårsløg i små skiver
1 burger eller anden kyllingekødserstatning
1-2 tsk. mayonaise
limesaft
salt & peber
1-2 spsk. hakket frisk korriander el. efter smag
brød til sandwich eller tortilla wraps efter behag

Mos avocado og mayonaise, tilsæt limesaft og korriander og smag til med salt og peber og eventuel mere limesaft.

Kogebog & Kevin


The Non-Dairy Formulary: Vegan Cuisine for the Ethical Gourmet af Michael Conroy

I går kom posten med en pakke til mig. Nu da jeg har bestemt, at jeg vil den veganske vej, og i erkendelse af, at jeg savner osten, må jeg jo finde erstatninger for både det og æggene. Jeg fik jo generøst lov at teste The Vegg (både kogebog og produkt), hvilket jeg glæder mig meget til at gøre også, ligesom jeg så også glæder mig til at teste opskrifterne i denne kogebog, der omfatter oste i alle varianter (billeder fra opskrifter fra bogen). SÅ spændende. Kogebogen her kostede omrking 80,- danske kroner, så det var ingen formue i forhold til, hvilken glæde jeg tror, jeg kommer til at få af den. Godt der kommer en lang vinter til den slags udfoldelser lige straks, eller ihvertfald et efterår.

The Gentle Chef blog (recpies)

Lige nu har jeg dog stadig et projektet her i huset om en stue, der skal tømmes, før den kan blive malet, og bagefter står soveværelset for tur. Og så vidt muligt må alt andet altså vente nu. Sådan er det.

Samtidig med den, kom jeg i tanke om bogen om Kevin Costner, som jeg har villet have i evigheder nu, og da jeg kunne få den til ca. 20,- kr., var der ikke meget at betænke sig på. Brugt godt nok, men i fin stand bortset fra omslaget er lidt bukket. Indeni er den fin, fin. Det er en biografi om ham, med mange fine fotos i, og følger ham fra barnsben op til han var på højden af sin karriere.

Det er ingen hemmeligehed, at jeg elsker Kevin Costner og altid har gjort det. Nu kan jeg endda sige, jeg også elsker hans musik, udover hans udfoldelser på filmen. Og nu kan jeg så læse om hans liv. Jeg kommer næppe til at kede mig til vinter.


Kevin Costner:The Prince of Hollywood af Kelvin Caddies