Is-vand udfordring/Ice bucket challenge


Jeg har altid elsket Donny og det gør jeg stadig og dette gør det ikke mindre – er han ikke skøn? Jeg ved, I har set disse alle steder, men eftersom, han har været helt speciel for mig, siden jeg var 14 år, var jeg nødt til at poste denne! Bær over med mig og nyd synet!

Udover at Donny er sød og dejlig, så er formålet rigtig godt. Kræft er en slem og helt forfærdelig sygdom, men den er der rigtig meget fokus på allerede. Der er andre forfærdelige sygdomme, blandt andet ALS, som denne udfordring handler om. Du husker måske at TV-værten Eva Jørgensen mistede sin mand – det var til ALS.

In English:
Læs resten

Nej jeg gider ikke!!!

Jeg er så træt af det. Jeg havde ellers meldt mig til Netto’s tilbuds sms. I dag får jeg så sådan en, der fortæller mig, at i uge 42-43, giver de x-antal kroner til Kræftens Bekæmpelse, ud af de man køber for. Hold op, hvor jeg synes, det er p….irriterende, at man skal TVANGSINDLÆGGES til at være med til at give til Kræftens Bekæmpelse.

Det er formentlig hamrende politisk ukorrekt, men jeg vil altså selv bestemme, hvem jeg giver til, hvornår jeg giver til dem og hvor megetjeg giver. Og får jeg STOPPET DET NED I HALSEN som vi gør hele tiden, så går jeg helt i bakgear, og så gider jeg slet ikke. Jeg har faktisk et indlæg på vej om, at der faktisk findes andre meget alvorlige sygdomme, som ikke nødvendigvis er kræft. Hvorfor skal de have al opmærksomheden? Tror I ikke, der er andre, der kunne bruge en brøkdel af den? Og så er det iøvrigt altid den forbistrede (som også er vigtig ja) brystcancer, vi hører om. Det er cancerformer der er langt mindre “synlige” der er mindst lige så farlige.

Jeg er træt af det, at alt skal syltes ind i velgørenhed her og der og alle vegne og “oh hvor er vi gode”, hvis vi så handler der eller køber dette produkt. Selv bloggene – de få der er tilbage, er invaderet af det. Jeg ville købe et bestemt vaskemiddel fornyeligt, der blev jeg også tvunget udi det samme – så fat det dog, og lad os selv vælge, hvad vi vil give til. Nej jeg købte det ikke og jeg handler heller ikke i Netto i uge ditten og datten. Jeg er træt af det – er jeg virkelig den eneste, der synes, det har taget HELT overhånd??? Om ikke andet, fik jeg luft – og nu er tilbudssms også meldt fra.

Halleluja what a surprise!

Jeg har lige set Oprah. Det gør jeg ofte så det er ikke så meget, det, der er det sjove her. Det handlede om en megafavorit her – Celine Dion. og en ny dokumentar-DVD, hun har lavet. Jeg ELSKER hende, og kan høre hende fra morgen til aften. Det vidner min samling af CD’er også om. Men for nu at komme til sagen, så havde Oprah inviteret “The Canadian Tenors“, som er KÆMPE Celinefans, men de ved det ikke, og hun kommer op bag dem og synger sammen med dem. De er helt overvældede – “What a surprise”! :-)

Her var en video indsat, men Harpo har bedt om at få den fjernet :-(

Derudover fandt jeg også ud af, at Celine, for noget siden var promus motor i en ny indspilning af “We are the world” hvor overskuddet går til Haiti. Som det vides, var Michael Jackson med til at skrive og producere, sammen med Quincy Jones, som også stillede op dennegang.

Jeg var meget spændt på den, men den er nøjatig lige så god som den første version. Der er bare noget over den sang, der gør at den er en vinder, næsten ligemeget, hvad de gør. Og den giver fantastisk mulighed for sangerne til at vise deres stemmer. Jeg var vild med den første og også denne. Du kan se her, hvem der er med, og i rækkefølge og læse om projektet, hvor Michael Jackson trods sin bortgang synger duet med Janet Jackson. Smukt er det. Mig der ellers ikke er til rap, er lige ved at blive omvendt her, men lyt selv.

Simpelthen smukt

Som I ved, ser jeg Oprah, når jeg kan komme afsted med det, og når jeg ikke kan, så optager jeg gerne, for at se senere. Jeg er blevet opmærksom på mangt og meget den vej rundt.

Noget jeg dog ikke forstår er, at vi kan sende folk til månen, men Oprah åbenbart skal sendes med ihvertfald en måneds forsinkelse! Det burde kunne lade sig gøre, med højst et par dage el. værste fald uger. Men hvad ved jeg. Er der nogen derude, der kan forklare mig hvorfor, så skriv endelig.

Men af netop den grund var showet forleden fra Julen. Og nogen gider måske ikke lytte til sangen af samme grund, men så vil jeg sige, det er deres tab. Det er en smuk sang uanset med Andrea Bocelli og Mary J. Blige. Den er fra Andrea Bocelli’s nye Julealbum og er bare rigtig smuk. Selv har jeg ikke noget album med nogen af disse sangere, men lige netop denne duet kunne godt være medvirkende til, at lige det album får en plads i reolen. Mary J. Blige kender jeg kun i denneher slags sammenhænge, og må nok indrømme, at ellers er hendes stil ikke lige mig.

Da jeg ledte efter ovennævnte fandt jeg så helt tilfældigt sangen hende og Andrea har inspillet til fordel for ofrene i Haiti, som kan købes på iTunes, nemlig Bridge Over Troubled Water, og så går overskuddet til hjælp dernede. Du kan høre den her.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=X8NFakLawbc&hl=en_US&fs=1&]

Det er ikke for tidligt


De smukke Julekort, jeg modtog fra Gigtforeningen

Jeg fik de her smukke kort med posten forleden, og kom til at tænke på, at jeg jo hellere lige måtte minde jer om det med Julekortene. Det er langt fra for tidligt at få dem i hus. Og hvis du selv gerne vil have en hilsen, så er det jo ikke for meget, at du også selv sender – vel? :) Og det er da hyggeligt med en hilsen i postkassen – det synes jeg ihvertfald. Kunne du tænke dig at støtte Gigtforeningens arbejde, kan du købe deres kort her.

De har stadig brug for hjælp

Jeg har set en interessant udsendelse idag. Tilblivelsen af en dengang plade for velgørenhed – Band Aid (1984 UK/Irsk) – Do They Know It’s Christmas? Bob Geldorf fik den idé at lave en plade til hjælp for hungersnøden i Etiopien, og omkringliggende lande. Dette skulle ske på kun 7 dage, så pladen kunne komme ud inden Jul! Dette var i sig selv en mounumental opgave. Det var simpelthen ikke gjort før. I første omgang, var han spændt på, om folk i det hele taget dukkede op. De kom allesammen mere el. mindre fyldt med tømmermænd, og Boy George måtte tage et fly fra New York. Han kom og han var helt rundt på gulvet og med en hæs stemme. En slurk conaq og så var han kørende – en perfekt indspilning.
Plade blev trykt, og kom ud til Jul og overgik alles forhåbninger. På en uge indbragte den 10 mill kroner. Ialt indbragte den og Live Aid over 250 millioner kroner, men det er kun, hvad Afrika betaler af på lån om ugen. Så man kan regne ud, at der stadig er et enormt behov. Derudover har Etiopien fordoplet sit indbyggertal på de 20 år – der er nu 14 mill. mennesker. Som det kan læses her, har de stadig hårdt brug for hjælp.

Da pladen blev så stor en success og pengene væltede ind, var der brug for et overordnet sted til at styre, hvor pengene gik hen og overse at de blev brugt rigtigt. Og Bob Geldorff lavede Band Aid Trust Fund. Blandt de deltagende navne var:
George Michael, Spandau Ballet, Phil Colllins, Banamarama, Bono (U2), Boy George, Sting, Status Que, Simon le Bon, og selvfølgelig Bob Geldorf og mange, mange flere. Se resten her.

Direkte ansporet af denne succes, kom så Live Aid koncerten, der til dato er den største af sin slags, med 400 millioner seere i 60 lande.

Do they know it’s Christmas

Den canadiske version var en konstallation kaldet Northern Lights (1985), også en smuk sang. Hovedmanden her hed Bruce Allan, der fik Bryan Adams, Jim Vallance og David Foster til at skrive.

Tears are not enough

Teksten til Tears are not enough

Den amerikanske version i alt det her, er selvfølgelig We Are the World skrevet af Michael Jackson og Lionel Ritchie. Den bragte jeg i forgårs, så derfor er den ikke med her. Det var et imponerende opbud af stjerner der deltog, her skal nævnes baren en håndfuld, resten kan ses på ovensiddende link: Bob Geldorf, Michael Jackson, Tina Turner, Diana Ross, Dionne Warwick, Al Jarreau, Ray Charles.

Teksten til We Are the World

I lille Danmark skulle vi selvfølgelig også være med, og det gjorde vi rigtig godt. Det er Nanna’s “Afrika” – hvor også en perlerække af danske kunstnere deltager. Og selvom jeg normalt ikke er ret glad for dansk musik, er jeg også helt vild med denne. Pladen blev til på initiativ af Dansk Røde Kors, og indtjeningen gik til Plant et Træ i Afrika – Deltagere: Nanna, Sanne Salomonsen, Thomas Helmig, Flemming “Bamse” Jørgensen, Lis Sørensen, Michael Falch, Peter AG, m.fl.

Teksten til Afrika

Afrika



Voices That care var en lidt anden historie og lidt senere(1991). Den skulle være en støtte til tropperne der deltog i Operation Desert Storm og Det Internationale Røde Kors. Det er en fantastisk sang, og det undre mig, den ikke bliver spillet mere, end tilfældet er. Jeg købte den. Det gjorde jeg dels fordil jeg elsker melodien, og så har den en for mig vigtig deltager, nemlig Michael Bolton, som er en af “hovedprofilerne” på sangen, ligesom en anden favorit – Luther Vandross, som jeg også var og er helt vild med. I det hele taget, var der mange sangere med, som jeg holder meget af, her en håndfuld:
Garth Brooks, Celine Dion, Mark Knopfler, Peter Cetera, Little Richard, Pointer Sisters bl.a. Det er ikke så mange, der kender den, og har du ikke hørt den før, så gør dig selv den tjeneste at lytte til den.

Voices that Care

Teksten til voices that Care

Relaterede links:

  • Dansk Røde Kors
  • Folkekirkens Nødhjælp
  • Plan Danmark
  • Børnefonden
  • SOS Børneby
  • Julekort for enhver smag

    Jeg er en stor fan af Julekort. Jeg synes det er en dejlig tradition, som jeg ville hade se dø ud. Den ene gang om året, synes jeg godt vi kan gøre os den umage og sende et kort til dem vi holder af og tænker på. Nu er det ikke min skyld, hvis ikke du finder nogen, du kan lide. At købe, skrive og sende, er op til dig. Går det helt galt, kan du i det mindste sende et elektronisk kort, så har du sendt en tanke, og det er den vigtige del, men intet slår et rigtigt Julekort i ens postkasse. Det synes jeg ihvertfald ikke. Håber du vil nyde nedenstående links.

    Velgørenhedsorganisationer:

    X-Paper - Julekort, hvor du kan vælge at støtte flere forskellige organisationer samtidig – du vælger:
    Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, WWF, Gigtforeningen, SOS-Børnebyerne, Gigtforeningen, Red Barnet – supergod ide og flotte kort

    Unicef (rigtig søde synes jeg)

    Dansk Røde Kors

    Andre:

    Hos Vista Print, kan du få flotte Julekort med dine egne fotos på

    Tina Koldt

    Trianglens – Julekort til videresalg (for din sportsklub etc.)

    Caligraphen – Kæmpeudvalg af meget flotte kort i høj kvalitet

    Udenlandske sites:

    Charity Christmas Cards – Meget flotte kort, der donerer til en lang række af foreninger og research’s

    Cards For Charity – Du kan vælge at støtte en lang række af gode formål – Cystisk fibrose, Hjerteforening og Forening for døve, bare for at nævne nogen få

    Field Galleries – Det er dem med de fantastiske hestekort, jeg har nævnt før

    Cards Direct – Kæmpeudvalg for enhver smag

    Hallmark Cards – Både papir og elektroniske også kæmpeudvalg ikke kun til Jul

    Elektroniske:

    Hallmark Cards – Både papir og elektroniske

    Hotstart flashjulekort

    Webhulens nisser