Grundlov og fædre

Det var uhørt stille allevegne i dag. Tydeligt, at der blev sovet længe rundt omkring, da jeg kørte i stalden til morgen. Når klokken så ikke er 8 endnu, så er det altså tidligt. For mig var det faktisk sent, men jeg nåede nu mere, end hvad der var planlagt.

Det eneste, jeg ikke nåede i stalden i dag, var gåturen med racerponyen, og det var jeg lidt ked af. Det er nemlig ugens to store højdepunkter, men jeg var tvunget ud i at vælge mellem to aktiviteter, fordi jeg også skulle hjem. Jeg fik en gæst senere. Så det blev banen i stedet for, og så køre jeg direkte hjem bagefter. Der var der i den grad brug for noget rengøring. Tørret støv af havde jeg gjort, men støvsugning var det ikke blevet til noget af, for med en ryg “amok” de seneste dage, så ved alle vist godt at støvsugning er det værst mulige. Nu var der ikke nogen vej udenom. Og det gik også, rent blev her.

Mens jeg ordnede det, blæste det op og igen væltede mit drivhus, og jeg har nu igen reduceret mængde af peber og chili. Der må være “en” der synes, det projekt bare ikke skal lykkes!!! Nu har jeg simpelthen fjernet det *BIB* drivhus. Det var alligevel udueligt, for lynlåse i begge sider af plasticoverdækningen gik efter få dage og det er simpelthen for let. Det der ærger mig mest, er at jeg købte to. Det ene ment som en gave, men det er så elendigt, at jeg ikke ved, om jeg vil give det til nogen. Køb det ikke, det er fra Netto til 149,- kr., men altså ikke pengene værd.

Efter rengøring som jeg fik klaret og et bad, havde jeg besøg af min dejlige veninde og vi har rigtig hygget. Kage fra Lagkagehuset og jeg havde lavet en majsgratin med rå chilisauce til. Det er superlet og smager så godt. Jeg skal fotografere i morgen og få givet jer opskriften på et tidspunkt. Til dessert fik vi GO IS (vanillie – uden mælk) med en bakke danske jordbær til. Uhm! Lige nu har jeg søndagens aktiviteter, der skal blogges om. I morgen bliver det bloggeri og afslapning, for jeg er godt nok træt nu. Så det sidste skal helt sikkert prioriteres. Så må vi se, hvad weekenden byder. Mandag er ihvertfald galop, det står fast.

Det var fars dag, men det var nærmest gået hen over hovedet på min far, så han følte sig ikke snydt og iøvrigt skulle han (“for en gangs skyld”) ud til middag, og havde måtte sige nej til en anden invitation! Grundlovstaler og andet godt, har jeg ikke set eller hørt skyggen af, men har altså haft en dejlig dag alligevel. God Pinse til jer!

Venindebesøg og If everyday could be Christmas

Jeg kørte en længere tur i dag. Op til min dejlige veninde og hendes mand. Det var et Gudsforladt trist og kedeligt vejr, men på vejen hørte jeg dette nummer, som jeg bare blev helt forelsket i. Sounden mindede mig om mine gamle favoritter The Osmonds. Jeg vidste ikke hvem det var, men heldigvis har de på Radio Soft, Playlister liggende, og jeg havde noteret mig tidspunktet. De fleste radiostationer har dem.

Hele albummet med 98 Degrees, som hedder This Gift, ligger på Spotify og kan selvfølgelig også købes både på Download og CD, hvis man har lyst. Det er fra 1999.

Med en lang køretur og en lang dag, der både indbefattede en dejlig baby og smukke heste og søde venner, er jeg træt nu, så jeg vil ind og slappe af. Håber I kan lide dette lille shot af top Julestemning. I morgen står den på et staldvisit og ellers skal jeg hygge mig her. Foreløbig god weekend.

P.S.: Jeg sidder nu og lytter resten af album på Spotify og svømmer helt hen :-)

Den sorte hingst

Dem som kender mig hestemæssigt ved godt, at der står fuldblod over det hele, når det gælder hest hos mig, og skulle det til nøds være noget som helst andet, kræver det ekstraordinære wow-faktorer, at gøre mig begejstret. Som jeg nævnte i går, så så jeg noget hos Sandie, der krævede sit eget indlæg.

Sidst jeg havde wowfaktor i denne kaliber, var da jeg var i Irland, og så avlshingste til samlet mange, mange millioner kroner i værdi – bl.a. Sea The Stars, som jeg kunne have kigget på i dagevis.

I går da jeg kom op til Sandie, var det første, der mødte mig ham her – tillad mig at præsentere Immens, som er en halvblodshingst, idet han på fars side har ren fuldblod. Han kunne også godt gå for at være hel fuldblod, og er nok noget nær det smukkeste, jeg har set. Han er ihvertfald i klubben med de smukkeste. Helt fantastisk.

Sød er han også, når han ikke lige tænker i sine avlsmæssige pligter, som han ingen har af oppe hos Sandie. Han kom udenfor, så jeg lige kunne få lidt fotos af ham, men han troede, han skulle noget helt andet, hvorfor du selv kan tænke dig til, hvorfor der mangler fotos af ham i hel figur udenfor!! Til gengæld kan du se alt om ham her, og også se ham i hel figur.

Optimalt ville jeg gerne have haft ham på en fold i fri derssur. Det gad jeg godt. Jeg håber, jeg måske får chancen en anden gang. Som det var, havde han en løs sko, så uanset, skulle han ikke ud og rode der, før det var fixet, og smeden kom som ventet, så også umiddelbart, som det ses.

Tro mig når jeg siger, at Immens er virkeliggørelsen af mange pigers drøm om den sorte hingst, og kunne træde ind i rollen i bøgerne, uden at blinke. Måske lige bortset fra, at hingsten i bogen ingen aftegn har, men stadig. Nyd ham, det gjorde jeg! Og så lige for en ordens skyld. Han er teknisk set ikke helt sort (helt sorte heste, er sjældne), men sortbrun.

God lørdag til jer. Jeg vil bruge den på Galopbanen, hvor der er Gentlemens Day, og vejret – det er bare perfekt! Er du er af hankøn, så er dagen specielt designet til dig med mange spændende aktiviteter udover spændende væddeløb. Så måske vi ses.

Morgenkomplét

Et døgns tid sådan næsten nøjatigt, har jeg haft med den dejlige veninde fra Sydhavsøerne. Vi har hygget os noget så gevaldigt. Ovensiddende, er vores morgenbord. Derudover, var vi ude og spise frokost i dag. Også rigtig hyggeligt.

Tiden går alt, alt for hurtigt i godt selskab, og i så godt, flyver den afsted med en jetjagers hast. Når det endelig er tid for, hun skal hjem igen, har jeg langt fra fået nok af hyggen og hendes selskab, men sådan er det. Jeg håber ikke, der går lige så længe igen, før vi ses. Tak for du kom!

Det bedste fra begge verdener


Motiv fra vandet, hvor vi var nede med hestene, kameraet og masser af blæst


Motiv fra Tivoli nær Nimb, som vi lurede lidt nærmere på idag

Det har været en super weekend, som jeg egentlig gerne ville skrive meget mere om, men lige nu kæmper jeg for at nå det mest nødvendige. Jeg vil også nyde det virkelige liv, og det bliver altså på bekostning af min blog og nettet. Så det er ikke fordi jeg ikke har indlæg i ærmet, jeg har bare ikke tid nok. Men jeg prøver.

Weekenden har været mere end skøn. Først fredag hvor jeg tog op til min veninde Sandie i Kirke Hyllinge, hvor vi skulle have grillffest. Det var skønt selskab, med latter så jeg frygtede for min mavemuskel en overgang, rigtig dejlig grillmad og tilbehør og ja også masser af sprut og vin. Vi hyggede igennem og det var bare skønt. Vejret gider jeg snart ikke nævne, men de oprindelige planer om at sidde ude, blev skrinlagt, og vi sad inde. Lørdag formiddag kørte jeg hjemover igen, fordi min far skulle bruge bilen. Det skulle han så ikke alligevel, så det var lidt irriterende. For jeg ville gerne være blevet lidt længere, og have haft ordnet nogle ting på vejen hjem. Nu har jeg sagt, at en anden gang, må han meget gerne sige til.

Idag var den årlige frokost i Tivoli, men den får I lidt mere om senere. Nu vil jeg gå i seng, for der er Derbygalop imorgen tidlig. Men det har været en dejlig weekend med deet bedste fra land og by, som det ses.

Fin fødselsdag

Det var en fin fødselsdag og med masser af gode gaver især til min nevø. Bl.a. den eftertragtede mobil, man må få, når man bliver 10 år. En supersmart Sony Ericsson. Dejlig mad og en superlækker lagkage (jeg fik lige nogen fif til nu når jeg snart skal lave en).

I skrivende stund venter jeg min dejlige veninde fra det jydske, så nu vil jeg gå ud og smøre noget frokost til os, og så hente hende ved toget. Rigtig god Påskelørdag til jer.

Jeg nåede da lige….

Dels nåede jeg lige at tage den helt store tur og vande blomster på begge altaner. Det får så være, for de får ikke nok, af regnen og der er jo heller ikke gødning i. Desuden trængte de til en kærlig hånd nogen af dem i form af afklipning og sådan, så nu er der rigtig flot derude. Jeg havde faktisk håbet, at jeg fik besøg, så jeg kunne have vist frem, men det blev ikke idag. Forhåbentlig snart.

Derudover havde jeg en længere sms-passiar med min veninde i det jydske – Birgitte, som jeg skal over og besøge i næste uge, og havde lige pralet med, at her skinnede solen da. Indtil himmelen pludselig så ud som ovenfor. Og jo, der kom regn, men kun en kort byge. Ude på altanen lugter der nu kun af efterår så småt, og mange forskellige slags aftensmad – men det er ikke ubehageligt. Flyvemaskinerne har med mellemrum trafik lige her op over og sådan et defilerede også lige forbi, og så er der et barn, der har en utroligt hyggelig og smittende latter. Tænk at jeg skulle blive glad for den slags lyde og indtryk. Det ville jeg aldrig have troet for 5 år siden. Iøvrigt synes jeg, det er fredag hele tiden og at tiden den bliver væk som sand imellem hænderne på mig. Er jeg den eneste, der har det sådan?

Jeg vil ihvertfald ønske jer en god weekend. Her står den på galop imorgen – som sædvanlig vil jeg næsten sige, og søndag slapper jeg af, medmindre der indtræffer noget udforudset, og det ved man jo heldigivs aldrig.

Venindehavehygge

Det var sådan en spontan ting! Vi trængte begge til lige at vende verden med hinanden, og Benedicte var i haven (Haveforening Ermelund) – hvor ellers i sådan et vejr. Jeg nåede aldrig til at vise fotos fra vores gåtur, da jeg var ude og besøge hende sidst. Som vides, har jeg haft og har stadig nogen hængepartier grundet den her finger. Det her var et af dem, som der så bliver fulgt op på idag.

img_2684opt.jpg

img_2685opt.jpg

img_2686opt.jpg

Ovensiddende fotos fra idag er jeg meget glad for, det er netop den slags fotos, jeg holder så meget af. Og jo især fordi det er en god veninde. Futte er Benedictes lille skat som det ses! Nedenfor en mosaik af nogen af de fotos, der blev taget sidst. Trykker du på kollagen kommer du ind, hvor du kan se dem alle!

mosaic5692694opt.jpg