En tur til Nykøbing F.

Nu havde jeg jo lånt den her fine bil, og så skulle der ligesom ske noget i fredags. Jeg havde jo allerede været på tur en gang. Men den her bil, var jo oplagt til de lidt længere ture, så derfor ville jeg gerne finde på noget mere. Efter noget andet “faldt til jorden” slog det mig, hvad jeg kunne og absolut skulle, hvis jeg på nogen måde kunne! Det var et besøg hos min veninde på Falster. Dels havde jeg ikke set hendes hus og dels var det sådan ca. 100 år siden, vi havde set hinanden. Godt nok taler vi meget ofte sammen, men det er jo ikke det samme. Så hun fik et opkald, og så gik turen derned. Det gik fint bortset fra, at alle de andre kører som idioter!!! Helt seriøst folk er livsfarlige.

Eftersom min veninde jo er flyttet, så vidste jeg ikke nøjagtigt, hvor det var, men eftersom jeg selv har boet dernede, og hun jo havde fortalt noget om, hvor det var, så kørte jeg lige dertil, uden hjælp fra GPS.

Bortset fra, at jeg ikke havde set min veninde i lang tid, har hun også fået sig en kæreste, som jeg ikke har hilst på, og sidst og absolut mindst i den sammenhæng en hundehvalp. Så der var rigeligt, der skulle inspiceres. Vi startede med en husrundtur og så drak vi noget kaffe og sludrede lidt. Så blev vi enige om, at gå en tur op i byen. Da vi så tullede rundt deroppe blev vi enige om, at vi skulle have noget at spise på et dejligt pizzasted på torvet. Der blev ringet til kærsten, så han også kunne deltage, og så mødtes vi der lidt senere. Der var jazz på torvet og gang i revy’en så der var mange mennesker, så vi måtte vente noget på vores bord, og det gjorde vi så. Så kom kærsten og vi havde svært ved at vælge, hvad vi skulle spise. De andre fik pizza, og jeg fik en pastaret, der ikke helt levede op til forventningen, men så fik vi afslag i prisen. Min veninde kender dem (og iøvrigt Gud og hver mand dernede – hun er født og opvokset på Lolland). Så gik kæresten igen og lod os tøfle rundt i byen og sludre. Vi gik som det ses ned til havnen, som er blevet til en pendant til Tuborg Havn (sådan lokalt for mig). Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal synes om det. Charmerende – nej ikke rigtigt og ikke engang specielt pænt efter min mening. Det passer ligesom ikke ind synes jeg, men nu er der da nogen der bor i lejlighederne, hvilket var mere end der gjorde sidst, jeg var der.

I det hele taget var det sjovt, at gå rundt og se, hvor meget, der har ændret sig siden sidst, jeg var der og siden jeg selv boede dernede. Det skal så siges, at jeg ikke boede i Nykøbing, men i Horbelev, som ligger imellem Stubbekøbing og Nykøbing, sådan lidt firkantet sagt. Og ofte tog jeg således til Nykøbing og handlede. Jeg skulle i bilen uanset, hvad jeg gjorde.

Efter vi havde gået en god tur var vi godt trætte, så der gik ikke længe inden, vi fandt vores seng. Næste morgen gik vi alle op til Kvickly og købte noget morgenbrød og så hyggede vi med det og ikke mindst lille hunden, som var meget underholdende, inden jeg kørte videre.

Læs om, hvor jeg gjorde stop på vejen hjem nedenfor:

Læs resten

En dejlig start på dagen

Jeg fik besøg af min søde veninde i dag. Hun kom med morgenmaden, og vi drak kaffe, og spiste dejligt brød og sludrede til den store forkromede medalje. Det er vi rigtig gode til. Desværre fik vi lidt mindre tid end planen var, men forhåbentlig kommer hun snart igen.

Dernæst fik jeg en lang snak med en anden veninde. Da det var vel overstået, fik jeg en snak med en ven på den anden side af kloden over Skype. Der får jeg altid de fedeste indput ret musikalsk. Vi har altid delt musik i lange baner, og det gør vi så stadig over Skype. Et af de bands/numre, han sendte mig, var det ovenfor. Svensk når det er bedst.

Nu vil jeg gå ud og få noget frokost og så se, om det kan lykkes mig at pakke lidt af al Julepynten ned. Der står hele 5 kasser og venter – jep, det lykkedes mig at få dem slæbt op i går.

Bytur uden Tivoli

Jeg blev jo ikke helt færdig med, at fortælle om Karin’s og min bytur. Vi sluttede ved “Riget”, eller skal vi være helt korrekte var det jo faktisk hos den afrikanske frisør. Efterfølgende var planen så, at vi skulle op og se Juleudstilling i Tivoli for ingen af os har været, så det var vel sådan set “på tide”. Vi nappede bussen til Nørreport og kunne derfra have taget toget videre. Men vi blev enige om at gå. Det hang mest på, hvor meget, jeg kunne klare.

Sømods Bolscher, hvor vi købte nogen af de dejlige bolscher. Mine selvfølgelig – lakrids

Nå, men så dryssede vi da ned til Nørregade, for jeg ville gerne, at Karin skulle se Sømods Bolscher. Det var også et hit, og vi fik handlet bolscher. Dejligt. Så derefter gik vi videre, og så kom vi lige forbi Mini Moda, hvor de havde alt muligt tøj til ungerne. Karin faldt for et par små jeans med Spiderman på til sit barnebarn. De var også rigtig kære og så kostede de ingenting. Har du børn og er derinde så kig derned. Det regnede på nuværende tidspunkt, så vi var efterhånden noget “lunkne” ved tanken om, at betale “spidsen af en jetjager” for at komme ind og gå rundt og fryse og blive kolde i Tivoli.


Butikken “Mini Moda (website er vist på vej) – Nørregade 18, kldr., med det fantastiske børnetøj. Her smoking og prinsessekjoler i ministørrelser

Men på vejen deropad, så kom vi forbi Vor Frue Kirke, som stod åben. Der var snart Gudstjeneste og de var ved at sætte stole op til koncert med Händels Messias et event der trækker store mængder og som jeg forfærdelig gerne ville høre. Men jeg gider ikke alene 🙁 Nå, men smuk, smuk er kirken og så blev vi da lidt tørre mens vi nød de flotte statuer – de tolv apostle står hele vejen ned langs hver side i kirken. Fantastisk flot og ikke mindst Kristus som selvfølgelig er i centrum.


Den smukke Kristusfigur i Vor Frue Kirke, som iøvrigt er der Kronprinsparret blev viet


Set lidt længere væk fra – der er helt fantastisk

Bagefter gik vi over i Notre Dame, hvor jeg kunne købe mig helt og aldeles mere fattig end jeg allerede er. Jeg købte et par småting og holdt mig selv i stram snor. Det regnede stadig, så vi gik igennem Rådhusarkaden, hvor vi begge fik os et par jeans i Jackie-woman de var på tilbud til 200 kr. så det var til at overkomme. De har så også butikker for piger, og størrelser under 42 og det hedder Jackie-Clothing – der påregner jeg stærkt at skulle shoppe i det nye år! Eftersom det stadig stod ned i stænger, så blev vi enige om bare lige at nyde lysene udenfor Tivoli og så tog vi hjem og spiste resten af mousakka’en og drak et glas vin, og hyggede der. Og det var såmænd godt nok. Vi var trætte nok, efter at have været på farten hele dagen. Næste dag tog Karin hjem efter vi havde haft et par rigtig hyggelige dage.


Juletræet på Rådhuspladsen


Lysene på og lige ved Tivoli – meget, meget flot

Alene igen

Min søde veninde tog hjem i eftermiddags, og jeg har siden forsøgt at få styr på nogen af de fotos, der skal gøres klar til indlæg der er “i trykken” om jeg så må sige. Der er nok at fortælle, men tiden og kræfterne skal sgu kunne følge med, og det kniber lige p.t. Så jeg håber, I vil have lidt tålmodighed.

På helbredsfronten er der både godt nyt og skidt nyt – mest det første, for det andet går da over omend det er træls. Brystpartiet har siden igår ikke været ømt overhovedet, hvilket er en stor lettelse, så det lader til at Juleønsker bliver opfyldt – fingers crossed at de vedbliver at være normale. Det andet var nu en kende anstrengende. Jeg fortsætter med Natlysolien forebyggende – det er sikkert godt nok!

Til gengæld er jeg vist ved at redde mig en omgang feber og forkølelse. Det har der været optræk til siden igår, og det er der stadig. Så vi må se, hvad det bliver til.

Igår var vi en tur til byen, hvilket jeg også har fotos fra, hvor jeg købte de fine lotuslamper – to stk. i en smuk Julerød farve, omend de nu skal bruges hele året. De fås til oplysning i Notre Dame til 36,- kr. stk. og også i andre farver, men jeg tog igår ihvertfald de sidste to røde 😉 Jeg fik også købt den sjoveste julemånemand, men det får I se senere. Men mangler du Julepynt og gaver, så slå et smut forbi, for de har simpelthen så mange dejlige ting.

Nu vil jeg ind under et tæppe el. noget – jeg hundefryser 🙁

En himmerigsmundfuld

Igår da jeg var en tur hos min lokale grønthandler, der har alt til faget hørende, skulle jeg egentlig have soltørrede tomater til min bulgursalat. Men så så jeg de her semi-dried. Det er så man hører englene synge. Iøvrigt fik jeg slet ikke blogget om min mad igår, el. venindebesøget. Jeg var træt, da hun gik, så jeg fik kun lige postet en sang til hende.

Men det gik supergodt og hun var vild med maden, så det kunne ikke være bedre. Hun havde taget vinen med, som også bare var helt skøn, så vi hyggede os, og vi sludrede. Det var helt som det skulle være. Menuen var Porrecremesuppen, der altid er et hit og passer til stort set alt, og hovedretten var Laksestykker og en bulgursalat. Sidstnævnte havde jeg af uransagelige grunde aldrig lavet før, men det bliver ikke sidste, for det smagte skønt, og der var intet tilbage 😉 Men jeg laver den en af dagene igen og skal nok fortælle, hvordan jeg gjorde.