Tak for gode mennesker



Klampenborghus ved Klampenborg St. igår morges

Udsalget havde næsten taget alt liv ud af mig, så jeg glædede mig til at komme hjem, da jeg nåede Klampenborg St. Normalt er den længste ventetid 10 minutter, for toget kører med de intervaller. Der var ikke noget tog, da jeg kom til stationen, men som sagt ingen katastrofe – troede jeg! Jeg skulle blive meget klogere. Jeg undrede mig godt over, at der ikke var noget tog på tavlen. Det plejer der at være. Hm, tænkte tavlen var i stykker. Ikke noget problem sålænge toget kom.

Intet tog og tiden gik, indtil det lød i højtaleren “Toget mod Ballerup, er aflyst! Dette skyldes fejl på toget! Næste afgang, er toget mod Frederikssund 10 min. efter” “Vi beklager aflysningen!” Så stod jeg der med alle mine talenter. Så kunne jeg vente 22 minutter el. jeg kunne begynde at gå. Jeg besluttede mig for at gå. Så kunne jeg se, hvor lang tid det tog, og få lidt motion. Jeg havde dog i forvejen ondt, og det tågede fugtige vejr, er meget langt fra, at gøre noget som helst for min vejrtrækning.

Jeg nåede da kun lige rundt hjørnet, da jeg blev passet op af en bil. Først troede jeg slet ikke ved kommende ville i kontakt med mig – men der var jo ligesom ikke andre, og det var mig! Det viste sig at være en af de søde hestevenner/ejere fra stalden. Han havde været at se til sin hest og tilbød mig hjemtransport. Det var sødt af ham. Da jeg sad i bilen gik det rigtig op for mig, hvor langt der egentlig er, og det ville have taget mig alt for længe. Så han var sendt fra himlen og kunne så lige nå en sludder. Det var rigtig sødt – TUSIND TAK, skulle du komme her forbi.

Siden har jeg slappet af her, og skrevet lidt indlæg og set fjernsyn. Nu skal jeg kigge på lidt at spise, ikke at jeg skal have noget særligt. Den står simpelthen på afslapning resten af aftenen og imorgen med. God weekend.

Besøg af Birgitte

img_8433opt.jpg
Garbo og Birgitte var svært gode venner, og Birgitte kunne sagtens se Garbo’s charmer, og kunne heller ikke stå for dem. Hun ville så galt have hende med hjem, men der går grænsen. Hun har lige mistet sin egen kat, der blev kørt over :(

img_8429opt.jpg
Lakridsæg, som både Birgitte og jeg er svært forfaldne til – til sidst tog vi dem og satte dem ud i skabet for ikke at æde dem alle

img_8432opt.jpg
Lu har fået nye kiks – med hvid chokolade, de var på bud og skulle prøves – jeg kan godt anbefale

img_8498opt.jpg
De søde Påskeæg Birgitte havde med til mig – de er også fra Netto. Jeg fik også en fin Påskeblomst af hende

Fredag middag kom Birgitte med toget. Det var jo let at hente hende på stationen. Det blæste godt og var koldt, så vi var glade for, at der ikke var så langt. Det var skønt at se hende, efter 1½ år, hvor der er sket meget for os begge. Vi er ikke gamle, gamle venner, men vi er rigtig, rigtig gode venner og det føles faktisk som om, vi er gamle venner. Vi har det ihvertfald fantastisk dejligt sammen.

Jeg havde lavet den gode kartoffelsalat, og til den fik vi et stykke kyllingebryst, og noget salat også. Det faldt i god jord, og som så mange andre, ville Birgitte gerne have opskriften på kartoffelsalaten, fordi det netop var den bedste, hun havde smagt. Jeg kan jo så ikke sige, jeg var overrasket, for jeg har jo snart prøvet det nogen gange. Og jeg elsker den jo også selv. Vi drak en flaske hvidvin til.

Så fik vi en kop kaffe og noget slik og kiks med chokolade til. Der var nok at vælge på, men det endte med, at vi smed det ud i skabet, så vi ikke foråd os i det, for vi skulle også ud og spise om aftenen.

Jeg havde bestilt bord på en italiensk restaurant på Østerbro – Vagabondos til os klokken 19. Det var som sidst jeg var der dejlig mad. Oksemørbrad fik vi, og en halv flaske rødvin. Det bekom os vel. Dejlig mad til yderst rimelige priser, det kan vi lide :D

Da vi kom hjem sad vi bare i sofaen og og snakkede, og så så vi X-Factor. For mit vedkommende for allerførste gang. Jeg synes godt nok ikke, at Heidi skulle have været sendt hjem, så meget står fast. Men sådan er det jo. Svært for de var alle fantastiske på hver deres måde.

Efter en hyggelig dag og aften gik vi ikke for sent til ro, for dagen efter vidste vi, ville blive lang…