Fødselsdagen



Itsagroom sammen med Dina Danekilde, da de vandt Breeders 2009

Det er min fødselsdag i dag. Jeg havde ikke planlagt det vilde, da det her tandhalløj, jo har drillet helt ud i ekstremerne. Heldigvis vågnede jeg uden tandpine. Det i sig selv var jo en stor ting. Og jeg havde det sådan set okay, så måtte jeg en tur i stalden. Savner jo stalden når jeg er væk så længe. Først var jeg forbi bageren, og så afsted.

Dejligt at se dem dernede allesammen, og de var glade for brrød og kager. Der blev ordnet lidt hest, både en vask og en manrivning blev det til, ligesom jeg også var en tur på banen, så det var helt som det skulle være. Desværre begyndt vejret allerede der at skabe sig. Vi krydsede alt vi havde, og håbede at det gik den rigtige vej senere.

Det blev tørvejr, og dejligt var det som altid at være på banen. Der var hygge med pigene, vin, slik og chips og masser af væddeløb og ikke mindst tre meget populære sejre. To af vores heste vandt i dag med Lennart Hammer i sadlen. Loquita og Vida Nova. De gjorde det fantastisk, og vi var da utroligt glade på staldens vegne. Ligesom jeg også var meget glad for (igen Lennart) sejren til Itsagroom, som jeg synes er helt vildt smuk. Vejret var der desværre intet at råbe hurra for, tværtom. Det blev tiltagende værre som dagen gik, og det endte i at regnen væltede ned i store mængder, og tordnede gjorrde det også. Det er så fortsat, mens jeg sidder i den store stol og slapper af.

IGEN TUSIND TAK TIL ALLE FOR SØDE, SØDE HILSENER I ANLEDNING AF MIN FØDSELSDAG. De varmer helt ind i sjælen. Så jeg vil sige som Hendes Majestæt: Af hjertet tak!

Morgendagens glæder

Imorgen er der en meget spændende løbsdag på Klampenborg med en perlerække af heste til start. Ikke mindst Good Girl, som jeg personligt glæder mig til at se, ligesom jeg ved mange andre også gør. Derudover er min favorit Django også til start og ikke mindst Finish First også. Så hvordan jeg skulle kunne forlange mere af dagen imorgen ved jeg næsten ikke. Joh… måske en enkelt lille ting, men den holder jeg for mig selv.

Hvis du kommer, ønsker jeg dig en god løbsdag og så ses vi derude! Uanset så hav en dejlig søndag. Dette var en god mulighed for at vise nogen af mine bedste fotos frem, nu da alt er gået tabt baglæns. Ikke fotos, men samtlige galopindlæg. Men jeg skal nok lægge links til alle fotos senere. For nu håber jeg, I vil nyde disse. Der rides Dansk Kriterium imorgen.


Mark Larsen på Django


Lennart Hammer på Fly Society


Lennart Hammer på Vida Nova


Cathrine Weilby på Royal Award


Manuel Santos på Good Girl – trukket af Iben Buskop,


Jacob Johansen på Action Time


Finish First får Cathrine Weilby i sadlen imorgen. Her med Katrine Lau – hans faste trækker


Mark Larsen på Runner Runner

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse

Også hattrick til Nicholas i Ã…rhus


Nicholas Cordrey

Dagen i Ã…rhus igår var en god dag ikke kun for Bechmann Racing, som jeg skrev om igår, der havde 3 sejre. 2 af disse stod Nicholas Cordrey for. Men faktisk havde han også 3 sejre igår:

Aracan Handicap 1550 m på Baggins

Dansk Mesterskab 08 2000 m på Superman

Rasmus Olsens Marselisborgløb 2150 m på William Tell



Derudover blev det til:

2. plads i Den Jydske Vinterfavorit 1550 m på Keep on Flying

4. Plads i Mamoo Handicap 1550 m på Catabound

Også Cathrine Weilby gjorde det fint med to 2. pladser og en 3. plads på vores Vida Nova. Og hendes forlovede Juan Pinto vandt jo på Sin Cocos, ganske som ventet. Superman’s søster Fine Paladine gjorde også rent bord igen og vandt sit løb med Nicolaj Stott i sadlen. Tillykke til alle med flotte resultater.

Hattrick til Hanne i Århus

img_0371opt.jpg
Smukke Wiliam Tell sammen med Susan, som også var med i Århus idag

Bechmann Racing havde en fantastisk dag i det Jydske idag. Først hev Sin Cocos og Juan Pinto sin 4. sejr hjem derovre, dernæst sejrede Superman og Nicholas Cordrey efter lidt dramatik, hvor der blev nedlagt protest af Jockey Kim Andersen som red 2. hesten Cut Royale. Jeg mener så ikke, det havde nogen indflydelse på resultatet, den smule der bliver trukket ud i banen, og det mente dommerene så heller ikke. I samme løb gjorde Vida Nova og Cathrine Weilby en flot indsats, og blev 3. efter at have taget pacen hele vejen. Dagens sidste helt “i skysovs” blev William Tell , der tilsyneladende elsker at løbe i Ã…rhus. Han vandt sit løb også, og gjorde således dagen særdeles god for alle implicerede hos Bechmann Racing! Flot, flot – tillykke til alle herfra. Alle dagens resultater kan ses her.

Et Super St. Leger!

img_0642aopt.jpg
Nicholas Cordrey på Superman – De vandt idag Dansk St. Leger 2008

Dagens galopløb følges desværre fra sofaen idag, da jeg stadig er syg. Heldigvis vises alle løbene på Racing Live, så jeg sidder klinet til min skærm. Ikke mindst til dagens hovedløb Dansk St. Leger 2008, hvor vi havde to startende heste. Både Vida Nova og Supermann.

I de forgående løb, var der også vist fint væddeløb. Gladest var jeg nok for at se Airboss og Kim Andersen vise meget fin form, og vinde deres løb, som dermed blev en dobbelt for Søren Jensen’s stald, da Anchors Away sammen med Nicholas Cordrey stod for 2. pladsen, foran Manuel Santos og Wrams Boss og Mark Larsen og Chieve.

Young Riders Cup over 1600 m blev vundet af Druid, som ofte gør det godt med Pernilla Hermansson i sadlen. De vandt foran Annelie Hollstenius og White Precordia, Nathalie Andersson og Bossa Nova og Mr. Sand og Maria Carlstedt.

Top Tyve Finalen, var en sindsoprivende spændende omgang, med en opløbskamp, der nær havde taget vejret helt fra mig. Jeg er sikker på, at de der skulle kigge målfoto måske havde deres problemer. Nej hvor tæt og spændende. Men Perfectionist med Nicolaj Stott i sadlen nåede lige at stikke mulen frem el. noget og vandt foran Nicholas Cordrey og Volo Cat. Dette afspejles også af, at de kommer ind i nøjagtigt samme tid 1.29.3 og lige efter dem Jacob Johansen og Nassau Style og Kim Andersen og Woy Woy.

Så nåede vi hovedløbet Dansk St. Leger, og selvfølgelig er det spændende, at have en hest med i et klassisk løb. Vi havde 2, men chancen lå hos Superman. Han begyndte at rykke nede på bagsiden efter at Cassini og Manuel Santos havde ligget og taget pacen fra start. Oppe ved den lå længe Cordwain og Mark Larsen, og så rykkede de store drenge Marron og Superman og det var længe en kamp mellem de to indtil Superman rykkede fra på smukkeste vis. Det var mesterligt!!! Ganske enkelt. Han vandt foran Kim Andersen og Marron, Ann-Charlotte K. Nielsen og Derriere Lui (det synes jeg jo var fabelagtigt også!!!) og Cordwain og Mark Larsen og lige derefter kom så vores Vida Nova med Cathrine Weilby ! Jeg vil mene, vi kan være mere end tilfredse med det resultat.

Superman er en brun vallak v/Palatal – Skee The Feen ejet af Stutteri Poulsensminde, blev redet af Nicholas Cordrey og trænet af Hanne Bechmann

Stort tillykke til Træner Hanne Bechmann, Jockey Nicholas Cordrey og selvfølgelig også Repræsentant for Stutteri Poulsensminde Sven Christensen.

Eneste streg i regningen på en superflot solskinsløbsdag er, at jeg måtte overvære den herfra :(

Alle dagens resultater kan ses på Danske Spil, ligesom der kommer reprise af dagens løb.

Dansk Oaks Dag

img_0620opt.jpg
Vinderen af Dansk Oaks 2008 – Distant Star – her med P.A. Graaberg i sadlen

img_5759opt.jpg
Cathrine Weilby på Feuer Claus ved en tidligere lejlighed, hvor de fik en 2. plads, ganske som i dagens første løb

img_2300opt.jpg
Lois Lane og Cathrine Weilby gjorde en flot indsats i Pompøs Cup, hvor de sluttede flot 2. bag Sweet Fox Fever og Mauel Martinez

Jeg sidder godt nok hjemme i sofaen og følger med, men ikke mindre entusiastisk vil jeg mene. Tværtimod! Jeg følger jo mine favoritter og staldens heste nøje, så vidt det vises på Dantoto. Lige nu sidder jeg og kvæles i svensk Travderby så det er langt fra sikkert, at jeg får mere fra Klampenborg. Nu må vi se.

Indtil nu har der ellers været mange fine løb. I dagens første løb var det på papiret lidt svært synes jeg. Helt udover det, så har man jo forhåbninger for dem man kender, og jeg var meget glad for Cathrine og Feuer Claus flotte 2. plads. Jeg synes han gik rigtig godt. Tillykke til Lone. Derudover havde jeg håbet på lidt bedre placering til Roswell og Juan, men de tog da de sidste penge. Udover de sådan følelsesmæssige forhåbninger, så må jeg jo så hellere holde mig til at det rent faktisk blev vundet helt suverænt af Rock of Kildare med Manuel Santos i sadlen, dernæste som nævnt Feuer Claus og Cacao og Luis Villaroel.

I Auktionsløb Consolation var Keep on Flying virkelig flyvende sammen med Kim Andersen de vandt foran Tibit Rose og Manuel Santos og Fashion og Nicholas Cordrey!. I Ladies Cup havde vi William Tell og Stella Rasmussen til start, men William kom ikke rigtig med, men tempoet var hårdt, og til sidst var det store stærke Hoffmann med Lea Olsen i sadlen, der sejrede suverænt. En sejr Lea har haft flere gange før. Lea vandt foran Boss og Anne Pilroth og Sir Bastian og Josephine Kelly.

Auktionsløb 2008 var helt og holdent Reventon og Jacob Johansens. De var skrækkeligt suveræne. Vi havde ellers tre heste med, og lille lækre Sin Cocos og Juan Pinto gjorde det rigtig flot og sluttede 3. bag Finn Ind Again og Sara Slot. Det var rigtig flot.
Det næste løb, vi havde heste i så jeg ikke, for mit Dantoto var nede en overgang. Men det var Banking Cup over 2400 meter, hvor Lights and Stars og Cathrine Weilby skulle ud. De sluttede 3., og det var da bedre end længe, så man skal jo også se tingene i det perspektiv. Løbet blev vundet af Half Sadlers og Per-Anders Gråberg, og dernæst Szuma og Sara Slot.

Dansk Oaks havde vi Vida Nova til start, men hun brød sig ikke om banen og kom sent med, og det til trods sluttede hun 5. Hot Marta viste igen ikke rigtig noget. Distant Star som jeg ikke rigtig kender, viste til genæld noget, og vandt foran Clauses Cherie og Luis Villaroel, og Irish Smile og Mark Larsen. Grafitti og Lennart Hammer, der også var forhåbninger til sluttede lige efter Vida altså 6.

Næste løb var Investment Banking Trophy over 1800 m og var alle de andre spændende løb helt klart det vigtigste. Du kan sikkert gætte hvorfor. Finish startede. Han har længe “lagt i kakkelovnen” til en sejr og nu kom den. Han var ganske enkelt helt suveræn og gik fantastisk med Nicholas Cordrey i sadlen. Banen var lidt til den bløde side, så både Nicholas (og mig selv sagde hunden) vidste ikke helt, men nu var det tid. Det var så helt vildt flot. Jeg er bare grædefærdig over, at jeg skulle sidde her og følge det og ikke være nede på banen. Finish vandt foran Zazoo og Juan Pinto og Eko Flamingo og Dina Danekilde. Miadonna, som der var forhåbning til kom lige efter med Sara Slot i sadlen. Han kan endnu den gamle, og som Nicholas sagde, så er han en gammel ræv, der gerne selv vil bestemme farten og det fik han lov til og det gik jo strålende.

Dagens sidste løb var Yield Classic også over 1800 m og det nappede Jacob Johansen og Rex Shipping næsten som forventet, foran Breeders Hope og Lennart Hammer og Maximus og Per-Anders Gråberg.

Således blev en hel Damernes dag afviklet her på sofaen desværre, og solen endte jo med at komme fint, og vejret var dejligt. Så det kunne ikke være bedre udover mig og mit helbred.

Søndagsstartende

img_2300opt.jpg
Cathrine Weilby på Lois Lane – på søndag skal de starte igen

På søndag er det storløbsdag med utroligt mange spændende startende heste. Dagens hovedbegivenheder er Auktionsløb og Dansk Oaks, hvor vi også har startende heste. I det hele taget har vi mange heste til start:

Ladies Cup:

William Tell – Rides af Stella Rasmussen

Capinordic Bank Pompøs Handicap:

Lois Lane
– Rides af Cathrine Weilby

Capinordic Auktionsløb 2008:

Escargot - Rides af Cathrine Weilby

Sin Cocos – Rides af Juan Pinto

Royal Legend – Rides af Nicholas Cordrey

Capinordic Private Banking Cup:

Lights and Stars – Rides af Cathrine Weilby

Capinordic Dansk Oaks 2008:

Vida Nova – Rides af Nicholas Cordrey

Capinordic Investment Banking Trophy:

Finish First – Rides af Nicholas Cordrey

Du kan se hele startlisten her.

Fabellafavorit


Kendwa med Anette Svensson tidligere på året, idag rides hun af Mark Larsen

Som nævnt tidligere, så er det Galopdag idag, og det er Fabellaløbsdag. Fabella var mor til Derbyvinderne Farandole og Fabulous, og det er således et hoppeløb over 2200 m. Favoritten er ovenfor viste Kendwa (IRE) – brun hoppe v/Danehill Dancer (IRE) – Mystiara (IRE), hun ejes af Chess Racing AB, og trænes af Caroline Strömberg. Startlisten for dagen kan ses her.

Svenskt Oaks m.m.


Daytime, der indledte Oaks med at smide sin rytter P.-A. Graaberg af og løbe løs – her ses hun på Klampenborg sidste år


Hot Marta var favorit sammen med Manuel Santos og de sluttede da også 2. – her på Klampenborg sidste år

Dagens storløb på Jägersro var Svenskt Oaks, hvor vores Vida Nova også var til start. Desværre indledtes hele seancen med, at Sweet Fox Fever var på vej ud,og man var nødt til at åbne boxen. I den tumult smed Daytime sin rytter, og de andre skulle jo også stoppe igen. Mark Larsen på Irish Smile, var helt tæt på Daytime, og han hoppede resolut af, og indfangede hesten. Flot gjort, og dejligt for ellers kan det tage sin tid. Irish Smile var også med helt oppe foran, da afgørelsen faldt, og så en overgang ud til at kunne nappe en 2. plads, efter Hot Marta som faktisk lå i front en overgang indtil den vindende hest Double Up kom og blandede sig, og så var det en kamp mellem de to, hvor Double Up altså var stærkest. En fantastisk opløbskamp de to imellem, med som sagt Irish Smile som 3. dernæst Melody Star, og førnævnte Sweet Fox Fever.

Iøvrigt kunne Manuel Santos trøste sig for han vandt Affirmed-Löpning over 1200 m med Maxim’s, hvor Frederik Johannsson blev 2. med Meida Hora, så de fordelte det pænt ;-)

Således hedder vinderen af Svenskt Oaks 2008: Double Up br. hp v/Funambule – Ginger, ejet af Stall Tjäder, trænet af Bo Nauman, Täby og redet til sejr af Frederik Johannsson! Tillykke herfra! Alle resultater kan ses her.

Dansk 1000 Guineas

img_0629opt.jpg
Opløbet Dansk 1000 Gunineas 2008 – vindes af Sydney og Manuel Martinez

img_0619opt.jpg
Manuel Martinez på Sydney – vindere af Dansk 1000 Guineas

Forhåbentlig bedre sent end aldrig kommer der her billeder fra Dansk 1000 Guineas. Det var løbet, hvor fantastiske Good Girl knuste sine konkurrenter sidste år, og hvor dejlige Lois Lane, skulle have startet, og det er selvfølgelig mere end trist, at hun ikke var i stand til dette. Men sådan var det, og de andre var en stor konkurrent foruden ;-)

Den store favorit var på forhånd Hot Marta, men hun sluttede 5. En anden der var tippet 3. og som har løbet fantastisk også, er en anden Academy Award-datter ganske som Lois Lane, og hun tog stikket hjem – og når nu Lois Lane ikke kunne, så var det helt fint.

Sydney er en brun hoppe v/Academy Award – Kirobel, ejet af Stald Snap og Olav Sørensen, trænet af Birgitte Nilsen og redet til Sejr af Manuel Martinez, foran Sweet Fox Fever og Fernando Diaz og Latakia og Espen Ski.

Glæden over sejeren var et tveægget sværd, for alle er glade og lettede over, at Manuel Martinez er tilbage i fin form, efter han blev sparket i maven og måtte opereres, men samtidig kede af det på Sara Slot’s vegne, fordi hun igen har måtte tage en ufrivillig pause med en skulder af led. Manges tanker gik netop til Sara på dagen, som vi som altid glæder os til at se igen.

img_0606opt.jpg
2. hesten i mål Sweet Fox Fever i paddocken

img_0610opt.jpg
Frederik Johansson og Jacob Johansen ordner verdensituationen før Dansk 1000 Guineas

img_0615opt.jpg
Endnu en skimmel til min samling :) Tsarina Blue med Jacob Johansen i sadlen

img_0616bopt.jpgStorfavorit Hot Marta med Manuel Santos i sadlen

img_0616aopt.jpg
William Mongil på Falcons Choice

Læs resten