Tomatsuppe med champignon


Det er ved at være noget siden, men far og jeg var til frokost hos min søster. Hun serverede den dejligste suppe for os med stegte brødkcroutoner til, og det smagte bare dejligt. Jeg skrev for at få opskriften, og købte de nødvendige svampe, men jeg hørte ikke noget retur, og så måtte jeg jo se, om jeg på “gefühl” kunne genskabe, og det må jeg sige lykkedes meget godt. Så nu får du, hvad jeg gjorde.

Brød som er blevet en anelse kedeligt kan med fordel skæres i tern og smides i fryseren til dette formål. Det havde jeg gjort, så jeg havde lige en portion klar. De blev sat over og stege i vegansk smør (Fri). Suppen rækker til 2 personer som forret, men kun en som hovedret i de her mål, ellers skal du lave gange op. Nu er jeg spændt på, hvor tæt jeg er på, hvordan den egentlig blev lavet. Jeg spekulerede på, om der var hvidløg i, men det tror jeg ikke, der var, men der sker intet ved, at tilføje evt.

Tomatsuppe med champignon

1 portion brødtern til brødcroutoner
1 stort løg
6-8 friske cherrytomater
(evt. en dåse med hele cherrytomater)
1 dåse flåede hakkede tomater
1 bakke (250 g) champignon
Et par stilke frisk timian (hvis ikke du har, så tørret)
2 spsk tørret persille (eller noget frisk i tilsvarende mængde)
½ l grønsagsboillon
2 spsk
salt og peber
1 tsk sukker
1 dl hvid- eller rødvin
Fri vegansk margarine til stegning

Brødcroutonerne steges gyldne og lækre i margarinen, og sættes til side – eventuelt i ovnen, hvis du vil have dem varme.

Champinon skæres i tynde skiver og steges gyldne på panden. Imens svites løget i en gryde til gennemsigtigt, der tilsættes vin, som damper af, grønsagsboillon, krydderier, flåede tomater og friske tomater i halve. Suppen koges i ca. 15-20 minutter og de sidste par minutter hældes champignon i og låget tages af. Smages til med salt og peber evt og serveres rygende varm med brødcroutoner. Enjoy!

Salling og den gode kundeservice

Du husker måske historien om trøjen, der var kommet med hjem inklusiv tyverisikring?
Her for lidt siden ringede det på, og det var posten. Jeg ventede ikke andet, så jeg var klar over, det måtte være den, der kom. Det var det også, men æsken var tungere og større, end trøjen kunne retfærdiggøre.

Spændt lukkede jeg op, og fandt en sød hilsen med undskyldning for ulejligheden, en lille og lækker æske chokolade og en flaske vin. Tusind tak til Salling for en iøvrigt behagelig oplevelse i deres butik. De har noget ualmindeligt sødt personale (det jeg oplevede), og oplevelsen med trøjen og den efterfølgende service bekræfter mig i, at mange kunne lære noget af dem.

Det skal iøvrigt siges, at ejeren af Café Gaya også har prøvet at kontakte mig, men jeg har været optaget, så ham får jeg en snak med formentlig i morgen, når mit hoved har det bedre. Så han skal også have ros for at følge op.