Første fotos med det nye kamera

Lige her for lidt siden, købte jeg det kamera nummer 2, jeg gerne har villet have længe. Mit 40D kunne også godt trænge til en opgradering på et tidspunkt, men det tjener mig nu godt stadig. Grunden til kamera nummer to, er egentlig til brug på banen, hvor jeg ikke kan stå og fifle med at skifte objektiv, men hvis jeg har to kameraer med hver sin funktion, er det en anden sag. Jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle vælge og har tænkt og tænkt, uden at blive klogere. Indtil jeg “faldt over” dette brugt i en gruppe for den slags på Facebook, og tænkte, at det lige var det. Ikke mindst fordi det også kan tage video. Så det gjorde jeg. Ofte er det sådan, at jeg så får “serveret” løsningen, hvis jeg lader den hænge. Det er som et helt nyt.

I dag skulle det så testes. Og da jeg stadig har bilen, skulle jeg så prøve noget nyt. Valget faldt på Mølleåen og Sorgenfri Slotshave. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ramte åen, hvor jeg egentlig ville, men sådan blev det dennegang. Og det kom der egentlig også noget fint ud af synes jeg. Kameraet er jeg allerede vildt begrejstret for, og så vejer det altså væsentlig mindre end det andet. Inden jeg kørte til destinationen, var jeg hos den lokale fotomand i Hellerup og købe filtre og et memorycard til det nye kamera. Manden der synes det er et fint kamera, og hans gæt er, at jeg formentlig kommer til at bruge det mere end 40D. Og faktisk tror jeg, han har ret. Det er mindre, men er et par modeller nyere, og det kan man godt mærke. Som det ses, kvaliteten fejler bestemt intet. Jeg er solgt.

Ellers ikke det vilde, andet end at jeg i går fik købt flybillet til min store rejse til USA. At sige, jeg glæder mig, er en underdrivelse. Jeg kan stadig ikke forstå, det passer.

Morgenen foregik i stalden og selvom jeg var så træt, at jeg dårligt kunne hænge sammen lykkedes det dog og at strigle min gode gamle ven Stinger og hygge med en ny – Screwbox Carlras, udover det sædvanlige gåen til hånde.

I morgen skal jeg have de sidste detaljer på plads til turen, sådan papirmæssigt og så skal jeg nusse rundt her. Jeg er mere død end levende. I morges vågnede jeg f.eks. kl. 4!!! Var vågen til klokken 5.30 og skulle op igen 6.45. Det kom jeg selvsagt ikke, og vågnede 7.30 med alarmen kørende og helt smadret. Der sker lidt for meget og har været sket lidt for meget, men det ender vel med, at det går. Altså hen og ligge ned og slappe helt af…..

Nye sko på vej og en staldtur

Som det er almindelig kendt, er januar jo måneden for udsalg. Jeg “faldt over” et par sko, som jeg synes, skulle i min indkøbskurv. Jeg har et par andre af samme mærke, men lige ½ nummer for små. Ikke at jeg ikke kan bruge dem, men sådan noget skal nu være i orden. Dennegang er størrelsen den rigtige, så nu håber jeg, at jeg bliver lige så glad for de nye, som jeg har været for de andre. De nye hedder
SKECHERS Flex Appeal Hollywood Hills 12199.

Ellers har jeg været i stalden i dag. Det var bare koldt, og der var et tykt lag is på bilen til morgen. Man skal sørge for at holde sig aktiv hele tiden og jeg var da også aktiv med børstning af både Kickermusen (som med vanlig entusiasme fortalte, at det gad han ikke) og så smukke Stinger, som bare var så fin også. Begge måtte dog bindes op, hvis ikke det skulle bliver lidt for spændende. Men det blev de så, og så gik det også. Også alle vandkopper blev renset og et par ture til banen og retur blev det også, så en dag helt som den skulle være. Til sidst kapitulerede jeg dog og tog hjem, jeg var gennemkold.

Et varmt karbad hjalp, og så gik jeg ellers ud som et lys, og er næsten lige vågnet. Men jeg vågnede klokken 4 i morges og kunne ikke sove længere, så det er nok ikke så underligt. Og frisk er jeg stadig ikke og bliver nok heller ikke i dag.

Hov, hvad var lige det?

Jeg vågnede klokken alt, alt for tidligt. Dødtræt var jeg, så jeg lagde mig til at sove igen, og det lykkedes, og jeg vågnede med et sæt klokken 10.30 og i det samme ringede min far. Det var heldigt, jeg vågnede, for jeg skulle ned og hjælpe med at indstille hans parkeringsdims (som jeg selv har givet ham), den gik en time forkert, og så er den jo ikke meget bevendt. Det var ikke svært.

Samtidig fik jeg afleveret Julegaven, der blev væk, for den var jo så ankommet forleden. Og nej, jeg fik ikke dobbelt, så det er godt nok. Lige da far skulle til at køre igen, så begyndte det at sne helt vildt, så jeg susede op, og tænkte at jeg hellere måtte fotografere det, for eftersom det ikke er frost, så ville det ikke blive liggende, og som sagt så gjort, og ovenfor resultatet.

Ellers er dagen gået med oprydning, rengøring og bagning af muffins, fordi jeg skulle have en veninde til te her til aften. Desværre er hun blevet sløj, så det må udskydes. Vejret har iøvrigt været på alle paletter i dag, for senere klarede det op og blev sol.

Imorgen endnu ingen planer, for jeg tager det stille lige nu og ser, hvordan jeg har det. Men der er mulighed for en dosis Kickerkys, hvis jeg har det godt og vejret kunne holde sig bare nogenlunde i ro i fem minutter. Jeg har nemlig også noget, jeg skal sende på posthuset, og det kunne jeg således passende gøre samtidig. Vi ser, hvad jeg vil i morgen.

Glæden ved nettet og weekend-hang-over

Det er altså genialt det net. Jeg er på mange måder supergammeldags og hader forandringer sådan generelt set, men nettet det elsker jeg altså! Tal om dobbelt personlighed, men sådan er det altså.

Ingen stor hemmelighed, hvis man har læst med her et stykke tid, at jeg er gammel inkarneret fan af The Osmonds. Og tænk engang, selv jeg kan støde på sange, jeg ikke vidste, de har lavet. Det synes jeg da er fedt, især, når det er sange, der er så gode som dem, jeg stødte på i dag. Den ene ses ovenfor, og er en sang, der nok er mest kendt i Elvis Presley’s variant (giver mig gåsehud hver gang), og den anden jeg kan dele med jer ligger her og denne til sidst. Det er ikke kun disse tre, men faktisk et helt album, jeg ikke kendte til af 7 tracks, som hedder “Yes Ma’am”! Lidt musik til at starte weekenden, er vel aldrig af vejen og slet ikke af den kaliber. Albummet med The Osmonds findes nu også på Spotify, og det var sådan jeg opdagede det.

Ellers går det ikke helt efter planen. Og nej, jeg har ikke været på druk – jeg er ikke frisk, frisk endnu. Så at rideturen, der ellers var min plan i dag blev aflyst af andre årsager, passede faktisk godt nok i sidste ende. Dog var det dagen, hvor jeg skulle i byen og have lidt fornødenheder, nu jeg var kørende. Så det fik jeg ordnet og var et smut i stalden på vejen til Lundtofte. Kicker var som altid gavmild med kys og igen synes han, jeg skulle vaskes, nu jeg gav Polo! Han gør underværker for humøret den hest! Således opløftet skyndte jeg mig videre, for nu var det begyndt at sne – meget! Hele vejen tilbage kunne jeg siger og skriver, køre 40 km/t! Dejligt at lande her. Fik lidt frokost og vaskede op, og så gik jeg ud som et lys og sov til kl. 19. Nu må vi se, om jeg kommer op i morgen til staldtid eller hvordan. Det er ikke sikkert, det bliver tidligt, tidligt som jeg helst vil, men lad os se. Fast står det, at jeg skal se dyner nu, og sove tidligt, hvis jeg skal have håb om det.

Jeg håber, I nyder musikken og ønsker jer en dejlig weekend. Ihvertfald ved jeg, at jeg har mindst en veninde, der vil nyde ovensiddende. Men det er da håbet, der er flere – og så hører jeg gerne, hvad I synes.

Lørdag incl. links


Fra min gåtur idag ved Kystvejen – det haglede, stormede og var bare så koldt – mobilfoto

Det har været en god dag i dag. Sov længe, og sneglede mig op. Jeg var træt, men tvang mig igang, for jeg skulle have lavet deller til noget komsammen, jeg skal til i morgen. Men jeg har også et mål om, at jeg skal have mere motion puttet i min hverdag og minimum gå en tur på en time. Så på trods af, hvad føltes som arktisk kulde, kom jeg ud og gå en tur på næsten 1½ time. Jeg var pakket ind, som skulle jeg til Nordpolen og var fuldstændig ukendelig. Min uldne hue fra Irland kom virkelig til sin ret i dag, udover ulden undertrøje m.m. Egentlig havde jeg taget min spejlrefleks med, men på vejen opdagede jeg, at jeg ikke havde mere strøm på batteriet. Noget der yderst sjældent er sket for mig. Men så havde jeg heldigvis den nye teleon (HTC One min nye telefon). Havde ikke nået at sætte mig vildt ind i det med fotos endnu, og det voldte mig lidt kvaler, og vejret indbød ikke til at stå og fumle for længe, men det lykkedes mig da at tage ovensiddende. At sige det var koldt forslår ikke. Hagl og senere sne og vind af stormstyrke – jeg følte mig som noget af en helt, da jeg kom hjem.

Senere har jeg stegt deller som sagt og så ellers bare hygget her. Nu har jeg lige et par småting jeg skal have ordnet inden i morgen og så står den på afslapning. Lige nu her, hvor jeg skulle se noget mens jeg skrev dette, måtte jeg IGEN konstaterer, at det TV, jeg købte hos Medion, var et ualmindeligt dårligt køb. Det er nu gået i stykker for 5 gang – 2. gang lyden går. Nu kan de efterhånden beholde deres l…!!! Jeg kan på ingen måde anbefale et sådant TV og jeg køber ihvertfald ikke sådan et igen! Til gengæld har jeg været godt tilfreds med min computer derfra, men det råder jo ikke bod på det andet.

Jeg falder som sagt altid over interessant, og vil gerne dele det med jer. Først skal I se nogen af de mest fantastiske fotos, jeg længe har set. Det er en russisk kvinde, der har fotograferet sine børn og sine dyr. Helt, helt fantastisk. Ikke mindre fantastiske er disse fotos af dyrebørn i moders liv.

Dette her link, må I love mig I lytter. Jeg har aldrig, aldrig i mit liv, hørt noget lignende. Det skal siges, at pigen som kun er 9 år gammel aldrig har modtaget undervisning. Vær forberedt på at samle din underkæbe op fra gulvet.

Nu vi er ved musikken, så er blev jeg egentlig ret forarget over, at man på P4 pludselig ikke finder Brdr. Olsen gode nok til at blive spillet. Hvad ligner det nu?

Som du ved, er jeg fuldstændig hooked på at se Sporløs. Forleden var der på DR1 et nyt program, jeg ikke har set før, men som viste sig at være norsk af oprindelse og som er sammen princip, omend opbygningen er anderledes. “På sporet” hedder det. Originalen hedder “Tore på sporet“. Det afsnit, jeg så var 2:8, så du kan sagtens nå at hoppe med på vognen. Nu vi taler om den slags, så sker der om en måneds tid initiativ for mig på min adoptionsfront, men det skal jeg fortælle mere om, når jeg ved mere forhåbentligt.

I sammenhæng med en af mange grupper, jeg er med i på Facebook omkring adoption etc., faldt jeg over en ny film med Judi Dench – Philomena (2013), som handler om den praksis man havde omkring piger, der “kom i uføre” og blev sendt bort for at føde deres børn, og så tvunget til at bortadoptere dem. Dette var især i Irland (katolsk) meget ofte til klostre. Denne film bygger på en sand historie og er også en bog, som jeg nu er ved at læse.

Ingen linkssamling uden mad også. Forleden kom jeg i tanke om en ret, jeg ikke har lavet længe, og jeg vil lige minde jer om den også. Enkelt, men meget meget smagfuldt.

Så er der TinyLemontree.com, som er en vegansk blog med de dejligste opskrifter og appetitvækkende fotos. Kig forbi og bliv inspireret.

At rejse er at leve, er der nogen der siger – og man skal spise for at leve. Denne blog (Vegan Miam) handler om begge dele, så svært ikke at lade sig fange! Den er også vegansk.

Som du ved startede jeg også på det med 5:2 faste. Det er ikke blevet til nok, men det skal det nu, og derfor passer det mig fint, at jeg fandt disse links forleden, som handler om faste på vegetarisk vis. Derudover følger jeg 5:2 Veg (engelsk)

Dybfrossen

Det var en meget kold morgen i stalden i dag. For ligesom at starte dagen godt, vækkede min telefon mig ikke, som den skulle (det viste sig at være min skyld), og jeg kom forjaget ud af døren og måtte ty til cyklen for en gangs skyld. Meningen var, at jeg skulle gå, men det tager jo også længere. Det gik, men sjovt var det ikke.

Det var en dag, som mandage ofte er, lidt kaotisk med en million gøremål og folk rendende ud og ind. Jeg fik dog hygget både om Kicker og Good One, og så gik jeg iøvrigt til hånde hist og pist. Til sidst var jeg dog nærmest dybfrossen og var glad for at kunne tage hjem.

Nu har jeg fået et bad, men fryser igen og efter jeg kom hjem begyndte det at sne ganske meget, som det ses på foto ovenfor. Så er det spændende hvor længe vi skal have glæde af det.

For nu vil jeg gå ud og starte en varmende curry op – det må være det eneste rigtige på sådan en kold dag.

Et smut i stalden og mere oprydning


“Jørgensen” med “fars pige” (far værende ham) – Contiki, som løb på Jägersro i går (ses lige foran Saz i rød/grøn farve). I dag fik hun lov at komme på vinterferie sammen med en staldkammerat. Begge holder dog til hos naboen Søren Jensen

Jeg har været et smut i stalden i dag. Dejligt er det altid, men det er dælme koldt nu. Som vi også talte om, så er det jo bare fordi, man har været så forvænt længe. Faktisk er vi i november måned, og kunne snildt have sne og is og væsentlig koldere. Så jeg skal ikke brokke mig, men det er nu så koldt, at er man først blevet kold, er det næsten umuligt, at få varmen igen. Det kunne jeg så heller ikke og da der ikke var mere sådan rigtig at lave, så tog jeg hjem eller det vil sige, jeg skulle lige hente far, så han kunne få sin bil, men derudover.

Nu er alle hylderne til reolerne smidt i kælderen og jeg har også fået ryddet op i lidt mere heroppe. Det er ikke meget, der mangler nu, men jeg skal lige tage stilling til, hvor visse ting, skal hen. Jeg havde håbet, at jeg kunne få hængt et sæt gardiner op idag, for det er sådan en meget, drastisk ting, der vitterligen kunne motivere til resten og gøre en stor forskel. Dog viste det sig, at en gardinstang skal byttes, og jeg iøvrigt mangler beslag til at sætte stængerne op med. Da jeg var derude, var det ikke til at opdrive et menneske at spørge selvfølgelig og selvsagt kom jeg hjem uden dette vigtige beslag. Med andre ord, jeg er pisket til at skulle i IKEA igen – noget jeg bestemt ikke er glad for, men det må jo til. Det kan heldigvis godt vente lidt. Jeg løber ikke tør for gøremål lige med det samme. Nu vil jeg ud og have et bad, og finde noget aftensmad af en art.

En blandet fornøjelse

Det har været en underlig dag. Sådan en, der egentlig startede nogenlunde okay, hvis man ser bort fra vejret og det faktum at far skulle på hospitalet. Vejret var en bekymring, for hvad med at køre og Emil, der skulle hentes eventuelt. Om ikke andet, skulle jeg over og gå med ham.

Da klokken var henad 11 besluttede jeg, at jeg hellere måtte hente ham, for det blev ved at vælte ned med sne. Lige inden havde jeg fået en mail fra min søster, der fortalte t vi ikke ville vide noget omkring om far kom hjem eller hvordan tidligtst klokken 15. Der kunne jeg let været sneet inde, som det gik. Jeg greb de gode støver (det var god timing jeg fik købt dem med), den uldne hue fra Irland og begav mig ud i driverne. Ovenfor ses, hvad der mødte mig. En lille (Gudskelov) bil, der var næsten begravet. Det tog lige lidt at befri den for snemasserne, men ud kom jeg heldigvis let.

På vej over til far det allerede ved at gå galt flere gange. Det var så på de små veje – dem skal man holde sig fra, uden vinterdæk, for der er ikke ryddet i samme grad. Nå, jeg overlevede. På vejen ringer min telefon, men med det her vejr er det jo ikke sådan lige at få smidt bilen ind til siden. Men det da jeg kunne, var det far der meldte at jeg godt kunne hente ham. For nu at gøre det kort, så hentede jeg ham. Hvis I nogensinde har prøvet at parkere ved Riget, så ved I at det kan faktisk ikke lade sig gøre, uden en længere vandring. Jeg tyede til den sikre løsning, der heder Nørre Allé, og så gik jeg tilbage. Med de nye terrængående støvler er det jo en smal sag, og jeg har vist ikke skade af at bevæge mig, så meget indendørs liv, jeg har levet på det seneste.

Jeg nåede opgangen, hvor telefonen gik i sving igen – far, der var på vej mod hovedindgangen. Det fik jeg så stoppet, da jeg nu var på vej op. De havde intet gjort ved ham, så det forholder sig fredeligt dernede, så det er meget at være taknemmelig for – og det er jeg bestemt.

Så kommer vi til den ikke så fede del af dagen. Den Julepynt jeg ikke kunne finde, har jeg ikke fået ledt efter, men jeg satser stadig på den i modsætning til mine læsebriller idag, ikke kan blive helt væk (må h ave tabt dem et sted på vejen). På vej til hospitalet, havde jeg selvfølgelig mine læsebriller på, da jeg ikke bruger linser i øjeblikket grundet en omgang øjenbetændelse af svær grad. Da jeg skal bruge dem igen på vejen hjem er de væk. Ikke at de overhovedet havde været dyre, jeg var bare glad for dem, og hade ikke haft dem ret længe. Pis! Ikke nok med det, dem jeg så får købt senere på dagen, fungerer slet ikke, og prisen etc. er taget af, så det er 140,-kr. lige ud af vindue. Set i den store sammenhæng er det ikke verdens undergang, men kender du det, når det alligevel føles sådan, og du bare har sådan en dag, hvor du er sårbar?? Jeg er SÅ irriteret på mig selv over det, og ikke mindst bare ked af det, fordi de var så gode de briller. Nu kan jeg så smide X-antal kroner efter et par mere, for jeg kan intet se. Øv!

På positivsiden lykkedes det mig, at få lavet noget suppe til aften, som smagte godt, og jeg fik også sund frokost i form af noget stegt ris med masser af grønt, og jeg fik taget nogen fotos idag – så lidt positivt var der da. Og stor glæde at det gik så godt med far. Imorgen har jeg det nok bedre. Det er jo ingen formue trods alt.

Her til aften har jeg svævet på hitoriens vingesus. Dokumentar om først de Kongelige Juveler og dernæst en anden slags “Kongelige” Kennedy’erne. Puha, det er næsten for meget på en gang. Nu vil jeg se lidt om Churchil, så har jeg vist fået historie nok sådan lige. Må din aften blive god.