Det er her så småt…

Det er efterår nu. Der er ingen tvivl. Da jeg var på banen igår lagde jeg rigtig mærke til de store træers falmen, og så ved jeg jo godt, hvad klokken er slået. Det er som om, alle de visne blade, der også fyger om ørene på mig allerede, er fløjet lige forbi min næse. Fortrængning? Nu kan der ikke fortrænges mere, det er kold og mørkt. Når jeg vågner ved sædvanlig tid omkring klokken 6, er det bælgragende mørkt. Jeg føler hver gang nu, at det er midt om natten. Så kigger jeg på klokken og konstaterer, at det faktisk ikke er tidligere end det plejer. Så ligger jeg mig lidt på sofaen, afhængig af dagen og hvor mange gøremål, der venter, og ser lidt morgentv. Det kan jeg godt lide. Normalt har jeg ikke svært ved at komme i omdrejninger, men lige p.t., er det godt nok lidt svært synes jeg. Det er også ganske koldt nu, især hvis solen svigter – og det har den gjort idag. Det har været smådryppende, gråt og rimeligt trist idag, og nu regner det og jeg hundefryser, og har styrtet rundt og tændt alt, hvad der tændes kan af fyrfadslys og bloklys! Jo det er efterår….