Volmer – hele historien



Rum og Volmer fotograferet sidste år

Der bliver ganske rigtigt skrevet på Galopsport.dk, at Volmer er død. Dette er også korrekt. Det var Volmer, der her på sitet blev talt om sidste mandag, da jeg fortalte, at en kær hesteven’s gode ven, var gået bort. Dette var også dagen, hvor Træner Bendt Jensen gik bort.

Hvad der står på Galopsport, er helt korrekt, det er bare ikke den fulde historie. Med til historien hører også, at Volmer efter sin tid som galophest, blev Rum’s hest. Ikke bare det, han var hans et og alt, og Volmer blev båret på hænder og fødder, og jeg kender INGEN, der ville gå til større længder for at sørge for sin hest havde det godt end Rum. Det er en stor, stor sorg for Rum, at han måtte tage den svære beslutning, at lade Volmer sove for altid. Men som jeg skrev – det hører også med.

Farverne Rum’s hat har, er de farver Volmer løb i, da han var galophest og ejet af Kate og Majbritt Hjort. I lørdags holdt vi gravøl for Volmer! Så selvom han netop ikke var en stor stjerne løbsmæssigt, så var han en stor personlighed, som vil blive husket for netop det, og for en ejer der i den grad elskede ham lige til det sidste!