Endnu en tur på trods – Aldershvile, Bagsværd

Her til morgen var jeg selvfølgelig vågen klokken Guderne må vide, hvor tidligt. Det blev jo kun endnu tidligere af, at urerne skal stilles baglæns idag. Er du blevet rask vil nogen nok spørge?`Nej, det er jeg bestemt ikke. I går aftes havde jeg over 38 i feber, så rask kvalificerer jeg mig bestemt ikke til.

Som jeg før har været inde på, er humøret ikke for godt i øjeblikket. Det er ikke blevet bedre og at være syg, hjælper bestemt ikke på noget som helst. Alt i alt, er det noget møg! Til gengæld var vejret superflot, og ingen skal skylde mig for, ikke at prøve, at få det bedste ud af situationen. Altså tog jeg tøj på, og smed mig i bilen og kørte til Bagsværd. Det var egentlig inspireret af en post i en gruppe, jeg er med i på Facebook for fotonørder. Jeg plejer at købe planter på Aldershvile Planteskole, som ligger lige ved Bagsværd Sø, som jeg ofte har tænkt burde udforskes. Lidt længere henne kører man ned til Slotsruin og parken. Det viste sig, at det bestemt var et besøg værd – ikke mindst fotomæssigt, som det ses. Og samtidig får man så søen selvfølgelig.

Til gengæld var det megaskidt for helbredet, og jeg har det mere end elendigt nu, men skidt nu med det, jeg kan jo smide mig under dynen. Jeg fik gået 2300 skridt og 1,7 km. Ikke så ringe i forhold til, hvor dårlig jeg egentlig er. Og fotos synes jeg også blev okay faktisk, så ikke så skidt igen. Nu vil jeg have en pille og smide mig under dynen. Ikke engang galop gider jeg se, og så kan I regne ud, det er skidt.

Håber I har en bedre søndag end jeg har!

Mageløse Monty

Dagen i dag var galopdag. Som jeg har nævnt, er humøret ikke det bedste for tiden, men det er nok ikke så underligt alt taget i betragtning. Normalt, er det det helt store boost at komme på banen, og det var da også som altid rigtig dejligt, ikke mindst på grund af alle de søde mennesker dernede. Derudover havde vi 5 heste til start fra stalden, og så var der ingen vej udenom regn og blæst og bidende kulde. Så det varme tøj kom på, og alligvel frøs vi med anstand. Engang imellem, kan jeg spørge mig selv, hvad hulen vi tænker på. Men det er jo lidenskaben for det hele, der gør det.

Jeg havde på forhånd besluttet at begrænse fotograferingen ganske voldsomt, og under dagen gik jeg ikke mindst “død” på projektet da det begyndte at regne pænt meget. Det er ikke yndling for kameraer. Dertil kommer at lyset også var et problem. Men jeg har da fået lidt, men godt.

Dagens “jeg-taber-lige-underkæben-oplevelse” var Monte Carlos sejr i Skandinavisk Grand Prix. Helt, helt fantastisk og igen var vi rørt i uhørt grad. I dag havde Monty som vi kalder ham, jockey Jan-Erik Neuroth i sadlen. Udover sejren her, havde vi to 2. pladser og en 4. plads. Så alt i alt, en god dag “på kontoret”. Det var Monte Carlo’s 4. sejr i år.

Bagefter fik vi en drink i stalden og så hjem og slappe af her. Mad skulle jeg også have og fik Boller i Karry, men skal huske mig selv på, at en ny skarp kniv ikke er sagen når man er træt. Så nu incl. forbinding på venstre pege.

I morgen står den på indehygge og formentlig fotos – hvis jeg orker – nu må vi se. God weekend til jer.

Stormfuld og efterårspræget fredag

Så blev det fredag – igen! Jeg synes sgu det er fredag hele tiden. Men den har vi været inde på før. Denne er en der startede noget grå og trist, så kom solen og jeg ærgede mig over, at jeg ingenlunde, havde engergi til en fotoudflugt. Senere gik solen igen og det begyndte at blæse. Det stormer næsten udenfor nu og jeg er glad for, at jeg ingen steder kom, men har holdt mig indendørs i varmen.

Hvad har jeg så lavet? Ikke noget særligt egentlig. Jeg har sat en vask over, og så har jeg haft den flinke tømrer på besøg (de nye vinduer/døre og eftertilretning af småting). Så har jeg været kreativ med den ene af mine malebøger, i dag har det været Den Hemmelige Have.

Dagen var også den, hvor en stor personlighed i galopsporten blev bisat, og egentlig havde jeg tænkt på, at vise ham den sidste ære, men helt seriøst, så har jeg altså fået bisættelse nok sådan lige. Og jeg kendte heller ikke tidligere galoptræner Frantz Nuts personligt, omend jeg selvfølgelig kan huske ham, og ikke mindst hans flaghest Clarion King, og selvsagt også hilste på ham på banen. Frantz blev 86 år gammel og det ret beset en pæn alder også, og i virkeligheden er han jo så samme generation som min far. Men fra hvad jeg hører, så fik han en fin afsked, og det er jeg glad for.

Egentlig skulle jeg have været sammen med en sød veninde i morgen, men hun er småsyg og alle der kender mig ved, at smittes vil jeg altså ikke. Og heller ikke risikere det, hvis jeg kan undgå det. Det var meningen, vi skulle have gjort det istedet for at tage på banen i morgen. Men jeg bliver nu hjemme uanset og får lavet så meget, jeg kan overkomme her, for Guderne må vide, der er nok at tage fat på. Og så er jeg heller ikke 100% på toppen selv, så det passer sådan set godt nok.

Nu vil jeg prøve at foretage mig lidt nyttigt og få noget aftensmad i gang. Til frokost fik jeg en vegansk burger, og den var supergod. Det er de bedste burgere fra Hälsens Kök (fås i Irma), som jeg har brugt og de smager bare super. Til alle veggieforskrækkede, vil jeg anbefale disse, da de er meget tæt på kødsmagen. Til aften står den på en let pastaret. Jeg skal nå at se løb fra Århus, så jeg må hellere…..rigtig god weekend til jer!

Fredag igen og ud af tågerne

Så sidder jeg her igen, og det er fredag. Bare det faktum at jeg sidder og ikke ligger i en morfindøs i min seng, er store fremskridt. For meget andet har der ikke været sket her i ugen. At sige, den der tand eller mangel på samme har gjort ondt, forslår ikke.

I går ringede jeg så til tandlægen for lige at høre, om det virkelig kunne have sin rigtighed, at jeg skulle have ondt. Han ville gerne se mig, og det gjorde jeg så. Han sagde, at det heler fint, og faktisk hurtigere end man kunne forvente (det har min krop altid været god til) og såret så fint ud (han mistænkte, at det ikke gjorde). Så langt så godt.

Han sagde, han ville stoppe noget ned i såret som skulle tage smerterne, men som også sinker heling, hvorfor man ikke putter i til en start. Men eftersom det var helet så fint, så var det en mulig løsning og det eneste, han lige kunne gøre. Jeg kunne næste med det samme mærke, at det hjalp, og jeg har ikke taget smertestillende for tanden siden og da slet ikke morfin. Der er det ved morfin, at det helt sikkert tager dine smerter, men du er altså også så dopet, at du hverken ved, hvad der er oppe eller nede til sidst. Så bare, at blive nogenlunde klar i hovedet igen, er en stor ting og ingen smerter.

Normalt er jeg jo ret positiv, men selvsagt har jeg også mine dårlige dage, og på trods af mindre smerter og alting, endte dagen ikke ret godt. Der var ting, der plagede mig meget, men heldigvis havde jeg min gode veninde fra Holland på Skype til at støtte mig, og min bror og søster sendte søde beskeder. Så det endte da med, at jeg var nogenlunde. En anden positiv ting i går var ankomst af mit nye pas incl. fingeraftryk og hele baduljen, så nu kan resten af planlægningen af USA-tur begynde! At sige det er spændende, forslår slet, slet ikke.

Til morgen så alt heldigvis også lysere ud. Stadig ingen smerter, masser af søde beskeder hist og pist og jeg har det i dag så godt, at jeg har fået lyst til lidt aktiviteter rundt omkring. At gøre rent i øjeblikket er næsten håbløs gerning. Vi har jo de her håndværkere p.t. (nyt tag og vinduer) og at sige det støver, er en underdrivelse. Men man må jo forsøge, og nu har det jo ligget brak et godt stykke tid, fordi jeg har været sløj, så her trænger. Så jeg vil forsøge at lave lidt og online.

Senere på dagen er der løb fra Stockholm, hvor stalden har to heste med – Stinger og Monte Carlo. Meget spændende. For nu vil jeg ønske god weekend og så må vi se, hvad jeg har formået, når den er ovre.

Against the odds

Jeg kom til løb i dag. Guderne må vide, hvordan det egentlig gik til, for i går var jeg da så dårlig som nogen. Her til morgen var hovedpine væk, og jeg havde det sådan set rimeligt omend jeg var træt. Og dagen gik langt bedre, end jeg havde foreventet. Jeg skruede voldsomt ned på mængden af fotos eller rettere løb. For på trods fik jeg da taget lidt over 600 fotos.

Det der ikke gik godt i dag, var vejret. Hold nu op, det regnede. Men det var intet imod, hvad det begyndte på lige da løbene var overstået. Der stod det klart, at vi skulle være mere end glade for, at vi ikke havde fået de mængder på løbsdagen. Men synd var det, for det lægger uvilkårligt en dæmper på alting, når det bliver sølet ind i regn. Fine arrangementer var stillet på benene, for Oaks er trods alt hoppernes Derby, så alle sejl var sat til. Men når det sådan regner er det altså kun os garvede tosser, der bliver tilbage.

Efter løb var jeg en tur i stalden og hilse på, og ikke mindst lige tjekke med min bedste ven Kicker. Han virkede noget fornærmet over, at jeg har haft svigtet ham, eller også var han bare ikke i humør. Jeg håber sørme han er mere imødekommende, når jeg ser ham næste gang.

Egentlig havde jeg en aftale i morgen, men den droppede jeg, da jeg følte mig på tilbagetog her efter jeg kom hjem. Så blev vi enige om, at jeg nok havde bedst af at blive her, så det gør jeg så. Og jeg har nok at tage fat på. Nu hvor jeg har været syg, er der mange hængepartier, og som altid er der fotos, hvis intet andet. Men vi må se, hvordan status er i morgen. Fotoet er fra i dag fra dagens hovedløb Dansk Oaks, og viser feltet på ind i svinget.

En lille update

Som nogen måske har bemærket, har jeg været lidt stille. Eller ihvertfald mere end jeg plejer. Det er ikke fordi, jeg overhovedet behøver kede mig udi fotos og slige ting, men helbredet satte en grundig stopper for al aktivitet i nævneværdig grad for en uges penge siden. Og så har jeg ligget her og blomstret lige siden.

Ondt i halsen og feber og så en tur udi den udmattende træthed, der rammer mig med mellemrum, og den er næsten det værste. Ingenting kan jeg, andet en at ligge og så sove indimellem. Så derfor er her stille. Derudover har jeg været så “heldig” at redde mig en irritation af tandkødet ved en bestemt tand, og det gør ondt ad pommeren til. Så det skal jeg også forholde mig til. Ikke at jeg gider, men jeg får ikke meget valg. Nu har jeg købt klorhexidin til at skylle med, og så må vi se, hvordan.

Jeg smuttede forbi den gode læge – nu var det så sygeplejerske i dette tilfælde, for at få taget infektionstal, så jeg vidste, hvad jeg var oppe imod. Og det var normalt, så jeg må bare væbne mig med tålmodighed, hvilket som altid begynder at knibe nu.

Weekendens aktiviteter stod på storløb på søndag i form af Dansk Oaks, men nu må jeg se, hvordan jeg har det. Jeg har lyst til at sige grimme ting, for det irriterer mig, men sålænge intet værre overgår mig, må jeg faktisk ikke klage.

Men jeg håber stadig at blive frisk nok til fotos (det herover er sidste års vinder Mai Pen Rai og jockey Elione Chaves på vej i mål) og en masse dejlige venner på banen. Fingers crossed – please! Og så håber jeg, at I får en god weekend, både hvis I skal på banen og ellers selvfølgelig også. Indtil videre har jeg da et par dage endnu at løbe på, og lad os håbe, det gør udslaget.

Fotomarathon og et par favoritter

Chess Racing’s Berling (IRE) med Valmir De Azeredo i sadlen på vej til start i SOC

Som nævnt har det været en god weekend! Men nu forestår der et fotomarathon uden lige. Det er altid godt at hygge med fotos, men der er ovenpå sådan en omgang her, alt alt for mange af dem. Men man bliver glad, når man får nogle gode skud og især af sine favoritter. Indrømmet, jeg elsker alle hestene, men der er altid nogen favoritter. Sådan har vi det allesammen.

De her to, er et par af mine og jeg er ikke alene på den “galaj” overhovedet ikke. I år var sponsor på Scandinavian Open Championship (GR.3) Chess Racing. Jeg tror, jeg har nævnt det før, men Chess Racing er Benny Andersson fra hedengangne ABBA. Og selvfølgelig er hans farver skaktern, hvilket vil sige, at disse to heste er hans. Han har haft mange, mange skønne heste og har stadig og det her er bare to af dem. Ingen af disse vandt, men Inaya (GB) nederst blev 2. i Skandinavian Open, som de begge var med i. Berling (IRE) vandt sidste år, men det var ikke lige med ham i går. Til gengæld var der andre af Chess Racing’s heste, der vandt i weekenden, men det kommer der mere om herovre senere, når jeg når så langt.

Dertil kom at præsentationen af hestene i SOC, blev gjort til musik fra netop Chess. Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det før, men jeg var så heldig, at jeg så originalen i London i sin tid. Bare musikken nu giver mig gåsehud. Det var en fantastisk oplevelse.
Her var det “One Night In Bangkok” – meget fint!

Jeg var iøvrigt så smadret, at jeg sov til klokken 10, og jeg føler mig stadig ikke vågen. Egentlig var meningen, at jeg ville have været i stalden i dag, men det stod hurtigt klart, at det blev droppet, som i helt droppet. Jeg vendte mig om, og sov videre. Det er jo sådan, at jeg p.t. har de har stilladsgutter rendende, og det startede med et bor til at fastgøre diverse klokken 7.30, men jeg faldt da i søvn igen. Nu sidder jeg så her (igen) og nørkler fotos og hyggeligt er det, men det tager bare tid og kræfter.

Og nej, jeg er stadig ikke kommet mig over hele DNA-historien!! I den forbindelse skylder jeg at sige en stor, stor tak til alle jer søde, søde venner, der har skrevet og været glade på mine vegne. Det er SÅ stort, at det er svært, at tage ind næsten. Og at I deler min glæde, gør den endnu større, så tusind, tusind tak for jer. Som jeg siger venner, er den familie man selv vælger.

Chess Racing’s Inaya (GB) med Nelson De Souza i sadlen også på vej til start i SOC. Begge heste trænes af Jessica Long

En lang Derbyweekend

Feltet på vej rundt svinget første gang i Dansk Derby 2016< - vinderen Suspicous Mind ses stort set i midten med grøn/hvide farver

Det har været en vild weekend. Det har det, for der var både storløb i går og i dag. I går var det Scandinavian Open Championship og i dag var det Dansk Derby. Det har betydet lange dage på banen og en masse fotografering. Og selvfølgelig nyder jeg det, men det er også en hård omgang især 2 dage i træk. Det bedste ved det, er alle de søde mennesker, man også får set og talt med. Det er det altid, men der er jo altid en speciel stemning på sådan nogle storløbsdage.

At sige, det har været en god weekend forslår næsten ikke. Ingen uheld og helt fantastisk væddeløb med nogle opløbskampe, så man næsten tabte vejret. Væddeløb helt som det skal være. Der var populære sejre, ventede sejre og overraskende sejre også helt som det skal være. Nej det kunne ikke have været meget bedre. Joh, der var måske lige en detalje med vejret, men det gik selvom der kom et par byger. Og så tror jeg, at banen har sat publikumsrekord, uden jeg ved det. Men jeg kan ikke mindes at have set så mange mennesker i rigtig lang tid. Jo, det var en velllykket weekend. Nåede du ikke derud – jamen så bliver det formentlig samme set-up næste år og uanset kommer der jo både et SOC og et Derby næste år.

Jeg håber, I har haft en dejlig weekend!

Sabina Karlsson med Derbyvinderen 2016 Suspicous Mind

Den store nedtælling

Carlos Lopez på Stinger, som også rider ham i SOC 2016

Som jeg har været inde på tidligere, så er det jo nu højsæsson for væddeløbssporten og det hele bygger faktisk op til næste weekend den 6.-7. august. Der er Scandinavian Open Championship og en masse andre løb lørdag og det hele går så på dagen efter igen med Derby’et. Det bliver en hård weekend.

Jeg tror også, jeg før har været inde på, at SOC, er mit favoritløb og har været det siden det startede for Guderne må snart vide hvor længe siden. Det er rigtig gode heste, der er med i det løb og det er over 2400 meter ganske som Derbyet også er det. Dog er Derbyet forbeholdt de yngre heste.

I år er det så specielt, fordi vi fra stalden har en hest i det løb. Det er Stinger, som ses ovenfor og det er også første gang, han skal ud på den distance. Men dog en, der burde passe ham, så alt i alt meget spændende. Nu har jeg lige siddet og smidt lidt fotos op af nogle af Derbyhestene, og skrevet lidt om det hele herovre. Ikke så meget, men lidt har også ret, og nu er det ved at være sengetid. Skulle du undre dig over, hvorfor Stinger hedder netop det, så har det sin forklaring i, at Stinger har en ejer med forkærlighed for cocktails og Stinger er også en sådan, ganske som The Kicker også er. Smagstest udføres helt på eget ansvar. Jeg kan dog afsløre, at vi har prøvet en The Kicker og den smager efter stor enighed ikke godt. Stinger kan jeg ikke svare for.

Jeg synes ikke rigtig, jeg når så meget, men der er mange ting, der trækker tænder ud i øjeblikket og jeg er monstertræt. Stalden får som regel den lille energi jeg har, og så er der jo alt det her blogskriveri og fotos, som også tager meget tid og ikke mindst mange kræfter.

Men nu har jeg da fået bedrevet en del i dag, så jeg kan gå til ro med god samvittighed. I morgen skal jeg gerne have tømt mit spisekammer og gjort det rent og i det hele taget har jeg rigeligt – også online at tage mig til. Foreløbig god weekend!

Der er heste, og så er der heste!

Som med så meget andet, er der forskel på heste! Det være sig udseende, sind og kapacitet! Denne hest, som vi så på Klampenborg for første gang i dag, er ikke hvilken som helst hest. Han hører til en helt speciel kategori af heste. Han er en Gallileo søn – Giuseppe Piazzi (Gallileo – Belesta) og er født i Irland, hvor Gallileo også står. Sidstnævnte er verdens dyreste og bedste avlshingst og således er Guiseppe Piazzi i en liga for sig selv alene af den grund (sammen med Frankel iøvrigt), men også rent prismæssigt kræver det udsædvanlige midler, at købe en sådan hest. Og lad os bare sige, det er de færeste forundt. Så har jeg ikke sagt for meget.

At han udover prisen og afstamningen er noget ganske særligt, kan næsten ses på foto (taget efter han vandt i dag). Han er ganske enkelt gudesmuk! Jeg tror ikke, der var en eneste, der ved lidt om heste, der ikke bare tabte underkæben og skulle have den samlet op fra grus, græs eller hvad de nu lige stod på. Wow!

Iøvrigt blev dagen, som jeg frygtede ville blive forfærdelig, ikke mindst fordi jeg var så udmattet inden jeg tog afsted, faktisk ganske fin. Det skyldtes ikke mindst det gode selskab på banen og alle de søde mennesker, jeg hilste på og fik en sludder med. Den bedste medicin. Men træt – det er jeg dælme stadig. Nu står den på afslapning, og så må vi se, hvor langt jeg når i morgen, når jeg alligevel skal sidde og se Svensk Derby.