Fødselsdagslørdag

I dag skulle jeg tidligt op. Jeg havde selvfølgelig sat min telefon til at vække mig, hvilket uvist at hvilken grund, ikke skete. Det vil sige, jeg vågnede af mig selv en halv time efter jeg havde planlagt at skulle op. Ingen stor katastrofe.

Jeg samlede mig sammen og kom op og gjorde mig klar til at køre. Kage og æbler kom på cyklen, ligesom flagene og jeg drog af. Vejret var ikke spændende fra morgenen af og jeg var træt. Meget træt. Men nu var det altså Kickertuttens fødselsdag, så der var ingen vej udenom det.

Der var travlt i dag også, men ikke så travlt som forleden, hvor jeg for rundt som flue i en flaske. Det havde jeg ligesom besluttet, at jeg ikke orkede. Dels var jeg for træt og dels havde jeg mega-ondt i mit ene knæ.

Til trods for begge ovennævnte, lykkedes det dog, at få ordnet en del og få gjort mig til lidt gavn. Kicker fik flere fødselsdagsgæster og nød al opmærksomheden. Han elsker at “holde hof” og det gjorde han i dag. En helt igennem dejlig fødselsdag for den skønneste hest. På foto ses han, efter skovtur sammen med Victoria.

Da jeg kom hjem stod den på bad og lidt mad og så har jeg bare slappet og hygget her på computeren. Træt er jeg stadig, så jeg må vist sove lige straks.

Regn, slud og varme muler

Dagen startede vådt. Det blev ved at stå ned i stænger helt bogstaveligt. Jeg indrømmer gladeligt, at under de forhold, så synes jeg ikke, jeg skulle ud og cykle eller gå med et operationssår i munden. Så jeg håbede på et lift efter at have kontaktet flere veninder i stalden, der er bilkørende. Ingen kunne. Så jeg belavede mig så på, at blive hjemme. Havde ellers set frem til at hilse på, men det måtte jo så vente.

Men så klarede det op, og jeg begav mig alligevel afsted. Det viste sig så at være en meget kort opklaring, og det begyndte at regne. Senere blæste det op og slud kom der også. “Jubii, det glædede jeg mig da rigtig meget” til at cykle hjem i – not! Men selvom jeg kom sent, var jeg ikke arbejdsløs, og fik ordnet både Monte Carlo og dejlige Stewie. Sjældent har jeg mødt så sød en hest som sidstnævnte (ikke et ondt ord om Monty), men det er sjældent at møde en hest, der hellere vil hoppe ned i lommen på dig, end spise sin mad. Det vil han. Han er den rareste hest. Og selvfølgelig var der også masser af Kickerkys. Varme hestemuler er den bedste kur imod stort set alt. For mig ihvertfald. Udover de bløde muler – de var alle gavmilde med kys i dag også Monty, så var der dejlige venner, jeg ikke har set længe. Også det var dejligt. Iøvrigt ad min bror startede jeg dagen med en sød hilsen fra ham. Og det er bare skønt.

Huset er et, vi gik forbi forleden på vores gåtur. Jeg har fotograferet det før, og det er bestemt et favorithus. Der er lidt Borte Med Blæsten over det. Som vi blev enige om, så mangler det bare verandaen, men fint er det.

Træt blev jeg af min tur i stalden. Jeg tænker kroppen jo heler og bruger en del energi på det. Så jeg fik da lige en lur, efter lidt at spise og et bad og nu har jeg internet igen, efter det har været væk hele dagen. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for YouSee, for jeg synes efterhånden, det er ofte.

Nu er det tid til at hvile og sove lige straks. Jeg håber, I alle får en dejlig søndag.

En god uge

Stort set har det været en god uge synes jeg. Jeg har fået min motion ind i en gænge, og jeg går en tur på en time hver dag. Det skal selvfølgelig udvides, og det kan være, jeg skal skrue det op til 1½ i næste uge. Samtidig skruer jeg selvfølgelig på kosten også og det kan ses i forhold til vægten.
Næsten allerbedst er, at jeg har fundet nogle øvelser, som vitterligen hjælper på min ryg, så dem skal jeg så bare blive ved med.

Jeg skulle jo være startet først i de nye år egentlig, men jeg ville altså ikke være på “kur” som sådan, når jeg var på ferie. Jeg gik nogle lange ture i det omgang jeg kunne synes jeg, men slappede mest af. Men jeg passede på ikke at overdrive spisningen.

Da jeg var vel hjemme igen, var jeg mere død end levende af jetlag. Men så snart jeg oveni overkom en grim tur med ryggen gik jeg igang. Så det er altså forsinket i forhold til planen, men nu går det også godt frem og det skal det blive ved med.

Jeg har også skruet op for min deltagelse i stalden og har været ret flittig i ugen også, og det er jo også motion. Jeg kan hilse og sige, det er hårdt arbejde, at strigle heste, der fælder og er kommet fra landet. I dag blev det også til et par ture på banen og det er også hyggeligt.

På vej hjem handlede jeg lidt og nu har jeg så bare ligget og siddet i min seng og hygget med TV og computer efter et bad selvfølgelig. Jeg er ærligt talt træt. Weekenden står på oprydning, rengøring og selvfølgelig fotos. Jeg skal jo igang med den USA-tur 🙂 Ellers er der ingen planer, men det kan der eventuelt komme. Når programmet står relativt åben, er der plads til improvisationer og de er ofte de bedste. Ihvertfald må I have en dejlig weekend.

Og nu vi var ved husene, synes jeg, I skulle se en anden meget smuk villa, her en Patriciavilla på Wernersvej 1, Charlottenlund, som er vurderet til 9,2 mill.

Glæde på efterbevilling og dagens gåtur

Normalt er åbenbaringer jo en god ting, men når man føler sig som den berømte “skovl”, når man får en, så er det knap så sjovt. Denne var lige nyttig og jeg kan takke min kvikke og dejlige veninde for, at jeg efter 2 år efter jeg købte min el-pejs, endelig får en funktion, jeg hele tiden har savnet hos den.

I dag kom vi til at tale om de der el-pejse igen, fordi min veninde, har fået en til sit soveværelse også. Og i den forbindelse, kom vi til at tale om, at det altså var underligt, at min ikke bare kunne lyse (brænde) uden varme, for det kan de næsten alle sammen. På fjernbetjeningen, kan man kun tænde og slukke. Men så spørger min veninde, om jeg er sikker på der ingen knapper er og det mente jeg da bestemt. Der er ingen synlige. Så siger hun, at på hendes er der skjulte knapper lige bag et panel over der hvor varmen kommer ud. Også til hvis fjernbetjeningen svigter. Jeg prøver så at tage i mit panel og ganske rigtigt, der er knapper og 2 indstillinger, en med varme og en uden. Således gik det til, at jeg nu er helt vild af begejstring over min ovn, sådan lidt forsinket. Jeg har hele tiden været glad for den med varme i, men om aftenen har det ofte ærgret mig, at jeg ikke kunne tænde den som min veninde kunne bare med flammer, for det er da hyggeligt. Det kan jeg så også nu, og glad er jeg. Men jeg følte mig da lidt dum!

Et af mine Nytårsfortsætter er, at jeg skal ud og gå en god tur hver dag. Gerne mere end det, og helst længere og længere efterhånden, men man skal jo som bekendt starte et sted. Så jeg gik ned i stalden i dag. Det var ellers ikke min mening, at jeg ville derned i dag. Jeg gik over banen, og fik taget lidt fotos også, men ikke af heste. Hvorfor? Der var ingen p.g.a. vejret. Det var pivglat for nu at sige det mildt. Jeg var ved at stå på numsen 4 gange, og til sidst turde jeg dårlig bevæge mig. Det blev ikke bedre af at komme op på vejen efter banen og pull-op-gården. Tværtimod! Den var ren is. Men det lykkedes at komme hen i stalden og på vejen mødte jeg en hesteveninde, der var i bil. Vi blev heldigvis enige om, at jeg godt kunne få et lift hjem. Jeg var ærlig talt noget “lunken” ved at skulle gå hjem igen, efter turen ned.

Dernede var der ikke meget gang i den. Alt stod som ventet næsten stille, ihvertfald på ridefronten, for det var jo håbløst med alt det is og sne. Jeg fik børstet min anden “baby” som er kommet fra ferie, og hygget lidt om ham. Dejligt nok. Han har heller ikke glemt at give kys, mens han var væk. Så det var godt nok. Efter kaffe og en hyggesnak, blev vi ikke meget længe og jeg fik et lift hjem. Der hentede jeg så den bærbare, som havde en fejl. Den ladede ikke. Det så ud til at være opladeren, men nu driller den sgu lidt igen, så det kan være, jeg må afsted igen. Møgirriterende faktisk!

Da jeg kom hjem efter alt det, var jeg faktisk træt, men jeg fik vasket to maskiner tøj, fik selvfølgelig et bad og så har jeg nørklet med fotos her på computeren og set TV og selvfølgelig nydt min ovn.

Ellers går det fremad. Jeg er ikke på Arizonatid mere, og det i sig selv er en stor lettelse. Det var lige ved at give mig kuller. Min ryg har været helt smadret og forleden havde jeg min fantastiske massør her, og det hjalp. Men ondt gør det altså, når han tager fat. Men er det ikke noget med, at det skal være skidt før, det bliver godt? Så passer det ihvertfald her. Stadig ikke helt godt, men dog i den rigtige retning. Jeg har stadig gøremål nok her og behøver heller ikke kede mig i morgen. Det gør jeg som bekendt aldrig. Jeg vil ønske jer en rigtig god weekend fortsat.

Fotos: Er på vej i stalden og viser mine yndlingsrækkehuse, Odrup Torv (det hedder det ikke helt rigtigt, men i folkemunde gør det) Banevej og Hyldegårdsvej, Odrupvej og så et par yndlingshuse). Senere på dagen blev det overskyet og begyndte at regne, så jeg var heldig at få disse med den blå himmel

Weekend update

Jeg ville gerne kunne sige, at det går strålende, og jeg får en masse fra hånden, motioneret som planlagt og i det hele taget kommer frem over stepperne. Not so! Min ryg har åbenbart besluttet sig for, at jeg ingenting skal – eller næsten da. Ihvertfald ikke noget, der kræver at jeg bevæger mig i nævneværdig grad. Normalt synes jeg ikke, jeg er pivet, men en ryg der går i smadder kan ødelægge humøret helt for mig, for jeg kan ingenting. Og jeg kan da slet ikke komme i stalden. I forvejen har jeg ikke været der længe, eftersom jeg jo har været på ferie. Nu er der fuldt hus inklusiv min elskede Kickertut, og her sidder og ligger jeg så!

Det var bestemt ikke planen, men mit helbred har jo før vist mig, at det er det, der bestemmer planerne, ikke jeg. Så jeg må bare tilpasse mig. Ikke engang her på computeren bliver det til så meget som ønsket (indlæg fra Arizona!!!) for jeg kan heller ikke sidde her for længe.

Min søde massør kommer i næste uge og kigger på krøblingen, så forhåbentlig hjælper det ganske som sidst. Jeg gør øvelser og ting, så meget, jeg overhovedet kan her selv, men jeg synes sgu bare ikke, det rykker. Med andre ord, har I en ryg, der ikke er skæv og helt håbløs så pris jer lykkelige.

Fotos er fra i mandags, hvor jeg forsøgte at gå på trods (det gik ikke ret godt). Øverste min gade og nederst et skud af den blå himmel set fra Pull-Up-gården på Klampenborg Galopbane. Pull-Up-gården er der, hvor hestene løber op efter løbet, og hvor jockeyerne stopper hestene – deraf Pull-Up, for det hedder det på engelsk.

At komme sovende til det

Det udtryk, har fået en helt ny betydning siden jeg kom hjem fra USA. Jeg har været mere død end levende. Jeg har ganske enkelt ikke kunne finde rytmen i døgnet igen. I nat var første gang, jeg fik noget, der kunne minde om en ordentlig nats søvn, så jeg håber, at jeg nu er ved at komme på ret køl. Det er noget belastende for nu at sige det mildt. Det er som at gå rundt i en tåge, når man endelig er vågen, og så skal der i øvrigt kæmpes for at være vågen hele tiden – og i det store hele er det mislykkedes. Når jeg så endelig skulle sove, så har jeg været vågen.

I går fik jeg gået en lang tur -ned til stalden og var på vejen forbi banen, hvor jeg også var heldig at møde et par venner. Og bagefter var jeg i Lyngby med min TV-box der brød sammen lige før jeg tog på ferie. Det var så tæt på, at jeg nåede at få den nye box, men fik ikke den kasse, jeg skulle returnere den gamle i. Så måtte de vente, så det gjorde de så til i går.

Nu har jeg så endelig sovet “normalt” i nat, men at sige, jeg er frisk, ville være en overdrivelse. Men jeg er stadig vågen, men det holder nok ikke hele eftermiddagen. Nu har jeg så også været på farten og det hjælper heller ikke. Mødtes med min veninde og så gik vi en lang tur over og fik noget kaffe. Rigtig hyggeligt, men vi blev som vanligt ikke færdige. Fotos er fra i går, da jeg gik ned til stalden. Hvad så med hestene spørger du nok? Og det er både relevant og et godt spørgsmål. Det er sådan, at så længe, jeg ikke er vågen og så træt som p.t., skal jeg ikke tumle dyr på 400-500 kg. Det holder bare ikke. Det kræver man er vågen. Så det må lige vente, til jeg er lidt mere på dubberne. Men jeg kunne smutte forbi og give en gulerod i går og det kan også være bedre end ingenting.

Nu håber jeg, at søvnmønstret er på vej i den rigtige retning, og så skal jeg have gjort rent, for det har jeg ikke gået gjort endnu. Og skal jeg være ganske ærlig så trænger her gevaldigt. For nu vil jeg ønske jer en dejlige weekend.

Gråt i gråt

Jeg skal ikke kunne sige, om det er jetlag stadig eller det er en af mine “sædvanlige” udmattelsesture eller det er begge i en “skøn” pærevælling. Uagtet, så kan jeg slet ikke vågne. Det er rædselsfuldt, men sådan er det. Jeg sover, sover og sover og så vågner jeg på de helt forkerte tidspunkter. F.eks. har jeg været vågen hele natten og faldt så i søvn hen på morgenen og vågnede klokken 15.

Jeg skal have det vendt, men det har vist sig sværere end sådan bare lige. Jeg gør hvad jeg kan, og mere kan jeg ikke. Om ikke andet, er jeg nødt til at stå op på onsdag, for der skal jeg til tandlægen og fredag skal jeg mødes med en veninde. Men fortsætter det som det er lige nu, er jeg potentliet nødt til at aflyse begge. Det er slemt og fotos illustrere at vejret bestemt ikke gør noget som helst for at hjælpe. Jeg håber I har en god søndag.

Flot og okay afslutning på weekenden

Når man intet forventer sig, ender det ofte meget bedre, end troet. Sådan var dagen i dag. Selvom jeg er i trist humør (mange grunde), så forsvandt hovedpinen (den smule, der var til rest), da jeg spiste noget morgenmad og fik noget at drikke (varm kakao med flødeskum – man skal vel være god ved sig eller noget).

Det var ikke den store energi, der plagede mig og humøret var sådan la, la. Men jeg ved også, at når jeg har det sådan, må jeg gøre noget, jeg ved, gør mig glad. Og lige nu, er det at få styr på mit hus (oprydning til ferien), og så skulle jeg lige have styr på det med kufferet og vægt. Alt det kom der styr på, ligesom jeg fik aftale nærmere med den ven, der skal bo her, mens jeg er borte.

Overblik er noget, der falder mig meget svært engang imellem, og jo mere, jeg kan sørge for, at jeg får, jo bedre. Mit køkken er nu tip-top opryddet. Rengøringen i bund, må vente, til jeg kommer hjem, men der bliver ihvertfald præsentabelt. Jeg fik ryddet mit spisebord, hvor der stadig stod alverdens ting og jeg prøvede at få ryddet op i min reol. Kun for at få begyndt at flytte rundt på noget, hvorefter en hylde drattede ned. Men ikke så underligt, når der manglede en dut til hylden kunne ligge på. Så det må ordnes i morgen. Det begynder at ligne noget, men jeg har haft flere af de der 10 tommelfingre øjeblikke, og det er fordi, jeg er træt, men jeg føler også, jeg er kommet videre og nu rent faktisk har overblik, og det er bare rart.

Oveni fik jeg lavet sund og lækker aftensmad med Spaghettisquash, som jeg aldrig har prøvet før. Det gør jeg gerne igen, for det smagte godt.

Som et flot punktum, fangede jeg denne solnedgang, da jeg skulle ud og pille min lyskæde (granguiralande) ned ude fra altanen. Jeg havde ellers lige sat den op, men da jeg så med møje og besvær havde fået den op, var det kun halvdelen, der var lys i. Suk! Så kunne jeg pænt pille skidtet ned og smide den ud. Så næste år, står der ny lyskæde på programmet.

Nu har jeg siddet her ved “dyret” alt for længe, men snakket hyggeligt med en af mine favoritmennesker, og det har været dejligt. Humøret er alt taget i betragtning okay, og med sådan en finale, kan man da ikk tillade sig, at være alt for trist…..sov godt allesammen!

En møgdag med migræne

Dagen i dag har været en møgdag uden lige. Jeg har næsten ikke sovet. Det er generelt et problem, men udefra kommende ting, oveni en massiv migræne, gør ikke sit til at hjælpe på sagen. I mange timer, lå jeg bare for nedrullede gardiner og prøvede at sove, og endte da også med, at kunne sove lidt, og migrænen lettede lidt ved hjælp af piller.

Det er godt nok sjældent, at jeg har hovedpine på den måde, men jeg tror, systemet begynder at brænde lidt sammen med alt der sker omkring mig, og vi nærmer os også, at jeg skal rejse. Misforstå mig ret, jeg glæder mig helt vildt, men jeg er samtidig også nervøs og spændt på en gang, hvis det giver mening. Helt bortset fra, at jeg da aldrig har været væk hjemmefra, så længe. Så det er flere ting, der er i spil. Og som I sikkert ved, så har der ligesom været sket “lidt” her de seneste måneder.

Så af alle ovennævnte grunde, har jeg ikke været til pænt brug. Egentlig ville jeg have været på visit hos en hesteveninde, der ligger på hospitalet (ja hun faldt desværre af hesten), men det blev altså ikke i dag. Hun ved, jeg tænker på hende. Hvis jeg får lavet nok her, må det så blive i næste uge.

Humøret har bestemt heller ikke været noget at skrive om idag, for nu at sige det mildt, så alt i alt, er det en af de dage, jeg gerne springer let og elegant over. Jeg skal ikke kunne sige, hvornår jeg lige får det bedre. Hovedet er bedre og på trods, har jeg faktisk fået ryddet op i mit køkken og lidt andet, så helt og aldeles skidt, er det ikke endt.

Og så fik jeg lavet noget sund aftensmad også. Til frokost stod den på en lasagne, jeg mangler at skrive om (det får komme, som det kan), og til aften, var det den dejlige indiske aubergineret med dal (fra fryseren) og så ris til. Det smagte himmelsk, og så besluttede jeg, at dagen var den, hvor jeg fortjente et glas hvidvin, så det får jeg så. Rigtig god weekend til jer.

Foto er fra min tur til Mølleådalen med det nye kamera.

Ligesom nok nu og ellers en dejlig dag

Jeg ved ikke lige, hvad der sker! Det er som om, at glæden ved fundet af mine søskende og familie i USA skal opvejes af dårligdomme. Indtil nu er 5 personer, jeg kendte døde på mindre end 6 måneder. To var dog gamle og syge, men den ene var så min far og den anden en tidligere nabo. En var en god ven, der døde 55 år gammel, en var en ægtefælle til en meget sød dame jeg kender (iøvrigt min fantastiske værtinde på B&B i Newmarket) og den sidste, jeg lige opdagede i går, er Sue, som malede de fantastiske kort med galopmotiver, som jeg ofte har reklameret for her på siden. Det var også hende, jeg mødtes med, da jeg var ovre og se Frankel, og vi havde det superhyggeligt. Jeg havde håbet, at møde hende igen. Nu synes jeg godt, det må stoppe. Det er næsten ved at være sådan, at jeg ikke tør undersøge, hvis jeg ikke har hørt fra nogen et stykke tid. Sue plejede altid at skrive her op til Jul og minde om køb af kort og iøvrigt bare smide en hilsen. Det lader til, at hun har været syg gennem et stykke tid, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har fået dødsfald nok sådan lige.

Alt dette påvirkede mig (udover andre spekulationer), så jeg sov ad helvede til for at sige det mildt. Jeg havde ellers fint selskab, for min venindes to små hunde var her. Dem skulle jeg passe til og med i dag, hvor hun ville hente dem til aften. Fotos ovenfor, er fra vores tur til morgen. Vejret var flot, men bidende koldt og ikke mindst stormede det 10 pelikaner. Jeg var næsten bange for, at hundene ville lette. I dag var iøvrigt første gang, jeg gik med dem uden snor. Jeg har passet dem masser af gange, og ved de er superlette at styre, men når det ikke er ens egne, er man altså forsigtig. Men idag skulle det altså prøves, og selvfølgelig gik det superfint. Meget dejligere for dem og også for mig.

Som det ses, er det nye kamera, og ikke mindst mit nye objektiv det helt store hit. Nu kan jeg fotografere yndlingshusene meget bedre og knivskarpt (der er klart nogen, der ikke går ned på huse eller biler!). Der stor, stor forskel. Men det andet objektiv, er jo også så gammelt, at det burde have været kasseret og bliver det nok også nu, for det ér færdigt. Det er en fornyet glæde at fotografere med det nye på alle måder.

Som en fodnote har jeg fået ryddet en del op her, og nu begynder det at tage sig fornuftigt ud. Jeg har ikke pyntet til Jul som sådan, for jeg er her alligevel ikke, så det kan være det samme. Også på madsiden, har jeg været god. Jeg har fået lavet Dal til fryseren og spist til frokost og så har jeg lavet en af Kirstens opskrifter til aften – den var også god.

Nu har jeg afleveret hunde, spist og siddet her. Så nu er jeg klar til at hoppe under dynen. Forhåbentlig kan jeg sove, men efterhånden forventer jeg mig ikke det vilde. Det kan være, jeg tager en pille for, at få sovet ud. Sådan må jeg ty til engang imellem, hvis jeg skal kunne fungere. Ihvertfald håber jeg også, I må sove godt.