Niklas’ Pasta med Gremolatakylling


Pasta med Gremolatakylling – en skøn ret, til hverdag og så galt gæster

Pasta medGremolatakylling var på menuen her idag. Jeg så Niklas lave det, fordi jeg havde optaget det, og det så bare godt ud. Kyllingen og de fleste ingredienser havde jeg. Indkøb bestod af 3 økologiske citroner, økologisk fuldkornsspaghetti og kruspersille. Denne ret er helt utrolig hurtig at lave og den smager bare godt. Kan i høj grad anbefales, og bliver en ny favorit her. Bon Appetit. Niklas’ version er til 4 personer, her er hvad jeg brugte til en person.

Pasta med gremolatakylling (1 person)

175 g kyllingebryst – gerne majskylling eller anden god kvalitet
1 spsk. olivenolie
30 g fetaost
1 spsk. ristede pinjekerner
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
skrællen af ½ økologisk citron
125 g økologisk fuldkorsspaghetti

Forglemmelse:

Der skulle have været smidt 50 g ærter i til sidst. Det glemte jeg, og vidste der var noget, jeg havde glemt. Jeg savnede dem ikke, men er sikker på, at de vil smage godt i retten. De kommer med næste gang.

Min note: Weightwatchers værdien for denne ret er 13 points, og det er en del. Den kan sagtens reduceres, ved at bruge mindre mængde kylling (jeg kunne sagtens have nøjedes med halvdelen) og minde olivenolie, ligesom fetaostmængden også godt kan reduceres. Jeg havde ikke regnet så meget på forhånd, og det viser sig (igen), at det skal man altså. Så jeg er lidt over i points idag, men har til gengæld været ude og cykle. Så det går!

Weekendsammendrag

Igår morges vågnede vi til snekaos. Allerede lørdag startede det med minus 8 grader. Det var koldt. Så begyndte det at sne og søndag morgen var det “Winter Wonderland” igen, igen. Hm, ikke alle var glade for det og det er helt besværligt og upraktisk på mange måder. Idag har det været tøvejr, men er nu lige hoppet ned på frysepunktet igen.

Lørdagen gik med at slappe af, for der var jeg ret svimmel og senere på dagen udviklede jeg, en rigtig slem hovedpine. Fordi det var så koldt, kørte min far mig til min hårproduktleverandør ved søerne. Det er umuligt at få en parkeringsplads derinde, men al det frost og sne gjorde at der ikke var så meget gang i den. Jeg fik købt hårprodukter og lidt drikkelse. Resten af dagen slappede jeg bare af, og lavede en Svinekødsgryder, med æbler og banan om aftenen. Det er en Weightwatchersopskrift, og har du samlet dem fra Ude og Hjemme så finder du den der. Således varmt anbefalet.

Søndag var det så snekaos igen, men jeg var sluppet for hovedpinen og svimmelheden så jeg ville gerne invitere min veninde på middag. Hun er en af hesteveninderne og havde ikke set min lejlighed endnu. Så sådan blev det og vi varmede os med en Thaicurry. Rigtig dejligt altid. Det synes hun heldigvis også, og vi havde en dejlig aften. Sådan gik den weekend. Fotos tog jeg søndag, da jeg lige skulle ned til Fakta efter et par småting – du kan se resten her.

Et eksperiment kartoffelpizza

null

Jeg skulle prøve noget, jeg længe har haft lyst til at kaste mig udi – kartoffelpizzza. Ved research på nettet fandt jeg mange varianter. I mit hoved havde jeg visioner fra en dejlig pizzakælder, der lå inde i København engang, hvor man fik de LÆKRESTE pizzaslices og hvor jeg for første og eneste gang smagte kartoffelpizza.

Rundt på nettet kunne jeg se mange varianter, så jeg besluttede mig for at prøve min egen variant. Og med den slags, er det ofte sådan, at det tager lidt at få det, som man vil have det. Jeg vil ikke sige, det smagte dårligt, men det var en skuffelse. Jeg vil så også sige, at revet rødbede passer ikke til pizza – ikke uden tilsætning af noget mere ihvertfald. Og det havde jeg ikke lige i huset. Deruover spiste jeg falafel til, og det synes jeg så til gengæld virkede okay.

Det jeg synes, skuffede var kartoflerns smag. De lægges på rå, og jeg tror, det er der, den går gal. En anden gang, tror jeg, at jeg vil lave lidt tykkere skiver og så evt bage dem lidt i ovnen først. De smagte for rå og pizzaen kunne ikke have fået mere, for bunden havde fået mere end rigeligt. Så det er klart en opskrift, der kalder på forbedring. Jeg er faktisk også i tvivl om, hvorvidt, der var tomatsovs på den kartoffelpizza, jeg husker. På den variant, jeg fandt her, var der ikke. Næste gang laver jeg noget gennemprøvet. Måske jeg har fundet fejlen i, at jeg ikke gjorde som der står her:

Slice the potatoes very thinly, with a mandoline if you have one. Lay them on a big clean kitchen towel, and sprinkle them with salt. Let them sit for 10 minutes, exuding liquid. Then twist the towel up and wring out as much liquid as you can, over the sink. Open the towel, turn them into a fresh towel, and pat them dry. Toss them with the onions and the fresh rosemary to taste.

Men her er hvad jeg gjorde igår. Det med de rå kartoffelskiver kan jeg jo se, andre også har gjort, så hvorfor det ikke var som det skulle ved jeg ikke helt. Min tomatsovs synes jeg også smagte godt inden, men efterfølgende smagte det hele ikke af nok. Om det er den fladbladede persille jeg blandede i kartoflerne, der gør noget kan jeg ikke tro. Nogen bruger spinat og andre igen rucoula, så nej det er ikke det. Måske at jeg puttede pizzakrydderi og rosmarin på? Men det smagte ikke igennem, men det er nok klogt at holde sig til en ting. Jeg tænker på, om det faktum, at jeg rev kartoflerne på rivhjernet (vildt tynde skiver), og fik så tynde skiver at de krøllede lidt sammen og ikke lå fladt på pizza’en, om det kan have indflydelse?

Drag din egen konklusion og brug, hvad du kan af opskriften. Til gengæld er det hylende nemt at lave pizzadejen. Så det er ikke sidste gang, jeg kaster mig over pizzabagningen, men det bliver nok ikke kartoffelpizza sådan lige med det samme igen. Næste gang har jeg en opskrift fra en venindes mor i sin tid på pizza med hakket oksekød som skal prøves. Har du erfaringer med kartoffelpizza så del dem gerne.

Den pizza jeg husker var med kartoffel og rosmarin så vidt jeg husker. Der kan også have været spinat, det er mange år siden. Hele pizzaen er 22 points og afhænging af hvor mange stykker du deler den i, er de selvfølgelig til points derefter Jeg delte den i 4 og fik nogen pænt store stykker til 5,5 points. Er du ikke på Weightwatchers, kan du selvfølgelig se stort på mægden af ost, og bruge den slags du plejer, ligesom mægden af olie til stegning kan være større, men egentlig ikke er nødvendig.

Dej:

1½ dl vand
25 g gær
ca. 4 dl mel
½ spsk. salt
1 spsk. olie

Rør gæren ud i vandet. Rør olie, salt og det meste af melet i. Lav en smidig dej og lad den hæve i 30 minutter.

Imens laves tomatsovsen:

1 tsk. olivenolie
1 gulerod
1 lille løg
1 dåse hakkede tomater
1 fed hvidløg
1 tsk. mild paprika
1 dl vand

Skyl og istandgør grønsagerne. Finhak guleroden, hvidløg og løg. Svits gulerod, hvidløg, paprika og løg i olien til løget er gyldent og tilsæt de andre grønsager. Kog sovsen ind til den har en passende konsistens. Skal være temmelig tyktflydende.

Fyld:

2 store kartofler skåret i meget tynde skiver eller revet på råkoshjernet
72 g Light mozarella 10%
Lidt fladbladet persille
1 tsk. olivenolie
Krydderi: Enten Oregano, Rosmarin, Basilikum -eller pizzakrydderi. Kun en af delene er lektionen her.

Det hele 20 g af osten blandes med resten af ingredienserne. Dejen rulles ud lægges på bagepapir på pladen. Tomatsovsen smøres over og den drysses med resten af osten. Kartoffelblanding fordeles over og pizzaen bages ved 225 grader i ca. 20 minutter – hold øje, så din pizza ikke får for meget.

Courgettepie

Denne pie er inspireret af en opskrift fundet i et ugeblad for mange, mange år siden. Det er en pie uden dej og den smager godt. Jeg har tænkt at prøve at lave flere sjove varianter af den snart, men her “originalen”. Der er kun lavet om på den flydende del af fyldet, som er fromage frais højst 0,5%. Det kan du bare udskifte med fløde, så har du originalen.

1 spsk olivenolie
2 spsk. salt
116 g Fromage Frais eller lign. max. 0,5%
2 tsk. oregano
½ tsk. karry (tilføjet af mig)
3 æg
583 g courgetter (skulle være 800 g, men det går an)
60 g Revet ost – her Cheasy 10%

Et tærtefad smøres med olie og ovnen tændes på 200 grader.

Courgetterne rives og vendes med saltet og står i en halv time. Kom i sigte og skyld under koldt vand. Lad dryppe af og vrid oveskydende vædske fra med hænderne. Pisk æg med Formage Frais og krydderier og 1/3 af osten. De afdryppede courgetter vendes i æggemassen og blandingen hældes i tærtefad flades ud og drysses med den sidste ost og bages i ca. 35 minutter*

Jeg følger jo Weighwatchers program og hvert stykke tærte (4 stk.) er 2,5 points.

**Tip: Min ovn giver altid årsag til at bagetiden nedsættes og den snyder mig ofte selvom jeg sætter uret tidligere end angivet. Således også idag. Den fedtfattige ost bliver hurtig brun og skulle evt. have været på de sidste minutter. Her har tærten fået 10 minutter mindre end angivet. Så hold godt øje og put evt. først osten på til sidst. Bon appetit.

Kylling med ris og salat

Simpelt er godt. Og kylling med ris kan jo sådan set være mange ting. Idag var det sådan her:

Et halv majskylliingebryst (de var enorme) og salat med gul peber, 4 sorte oliven, 1 tsk. almindelig dressing, 1 spsk. Creme Fraiche 18%, agurk, et par friske basilikumblade og ris kogt i kyllingbouillon serveret til. Kyllingen var krydret med citronpeber, hakket hvidløg (pulver) og timian.

Det smagte strålende skal jeg hilse og sige. Det er også en ret, der jo er let rent pointsmæssigt at lave. Afhængig af mængderne af ris, kylling og dressing koster det såmænd ikke alverden. Reguler selv din portion, efter hvad du har af points.

Det var dejligt ovenpå en lang eftermidag med smerter på sofaen, men dog uden at tage smertestillende. Jeg var bombet nok af den mængde jeg tog igår, så jeg prøvede at undgå idag. Og har også indtil nu. Man skal så også passe på, man ikke får for ondt og spænder op, for så er man lige vidt.

Forbedringer med frokost

Jeg tror endelig, det begynder at gå den rigtige vej. Jeg er ikke helt frisk, og har en snert af smerter og er meget træt. Men feberen er næsten væk også, og jeg føler mig en anelse bedre. Så lad os håbe, det fortsætter den retning.

Frokost var en yndligsmad hos mig – Knækbrød med Sagaost og skiver af rød pære (alm. pære duer også). Det er guf for Guder, men koster på Pointsregnskabet sådan noget Sagaost, og ost i det hele taget. Ovenstående kostede 4 points, og var alle værd. Uhm!

Jeg er vanvittig træt. Af hvad aner jeg ikke, men faktum er, at det er jeg altså. Så nu vil jeg tage et bad og så en lur. Så har jeg det formentlig endnu bedre, når jeg vågner. Det kan dræne mig humørmæssigt helt fuldstændig, når helbredet driller som det har gjort nu her, men synes jeg aner et glimt af mig selv nu her. Prøver at holde fast også for pointstællingens skyld, for jeg har jo et mål, jeg skal nå. Min kære veninde på Falster er også på vægttab, og har nu rundet de 10 kilo, og jeg har truet med, at komme efter hende. Så fuld skrue nu! :)

Snegl, struds el. hvad du synes

Ganske som sneglen holder jeg mig indenbords i disse dage. Energien er helt i bund, og helbredet driller “for en gangs skyld”. Dette kun til oplysning og ikke ment som anglen efter gode forslag til evt. ændringer, og handleplaner, for der er ingen. Mit helbred er bare dumt, og har altid været. Så selvom dit råd er velment, så orker jeg ikke, at skulle svare på det, for jeg har prøvet stort set alt, hvad der findes af gode råd, og det er spildt krudt. Hvorfor orker jeg heller ikke at forklare, men bare tro mig. Jeg har levet et helt liv med det. Det bliver det så ikke mindre træls af.

Jeg skal til lægen imorgen og lyttes på, så får vi se, om jeg som mistænkt har noget på lungerne, eller jeg bare stadig trækkes med forkølelse. Uanset, så er jeg lidt stille. Jeg kæmper for at bevare humøret og holde fast på points og alt det her. For jeg skal jo have de kilo af. Og nej jeg har skam ikke glemt at skrive om det, men bare holdt lidt igen, som jeg så gør generelt lige til jeg finder gnisten igen.

Vægttabsstatus – 1,3 kg

girl_on_scaleopt.gifDet går sgu helt okay det vægttabshalløj. Jeg kan godt forstå mine bukser er løse nu. Jeg har som det ses denne uge tabt 1,3 kg. Jeg troede faktisk jeg vejede mindre da jeg startede, og troede således, at jeg nu var på lige over 5 kilo tabt. Men det er jeg ikke. Jeg har siden 3. januar tabt 6,6 kg! Yes, hvor er det skønt. Vi kører videre. Så er der da en chance for, at jeg når de magiske 10 kilo inden sæssonstart, nu hvor der er kommet skred i det.

Nudler med oksekød, løg og champignon 10,5 Points

Valgfri mængde nudler (du kan regulerer points med mængden)
100 g hakket oksekød
1 mellemstort løg
1 okseboulillonterning
1 tsk. olie
Hvidløgspulver
½ tsk. timian
½ tsk. hvidløgspulver
1 tsk. karry
1 tsk. sesamolie (kan udelades)
Champinon

Sæt nudler (her spaghetti) over så det passer med dit kød er færdig. Svits oksekød, løg, karry, timian og hvidløgspulver i den alm. olie til alt er mørt. Tilsæt champignon og svits dem et minut eller to. Tilsæt en sjat vand og oksebouillonterning og kog ind. Hæld vandet fra nudlerne, hæld dem i en dyb tallerken el. skål og oksekødsblaning ovenpå.. Dryp med sesamolien til sidst. Let og velsmagende.

Søndagsbrunch 10,5 points

Jeg blandede morgenmad og frokost sammen til en brunch ting imorges. Og den bestod af:

1 stk. franskbrød m/Lätta
1 stk. 8% Frankfurter
Ketchup og Sennep
1 spejlæg – vendt

Det smagte ganske fortrinligt og blev NYDT i fulde drag. Den slags skal man tillade sig selv engang imellem. At det så gør, at aftensmaden blev noget mere sparsom, er så det. En anden luksusting idag var en kop Kakao 2 tsk. kakaopulver og sødmiddel i 2 dl minimælk.