God weekend!


Susie Glennie på Larchmont og Malin Karlsson på William Tell den 15. juni 2010

Jeg siger god weekend med et lille trip ned af “Memory Lane”. Fotos er nogen, jeg “faldt over, da jeg ledte efter noget helt andet, og faktisk havde jeg glemt dem. Det er to dejlige drenge, der nu ikke længere er galopheste. William lever forhåbentlig et super liv som avlshingst i det jydske, mens Larchmont residerer hos en veninde af stalden og af mig, så ham ved vi har det godt. Det er altid svært at sige farvel, men sålænge vi ved hestene får det godt, er det jo okay, når vi lige har vænnet os til det.

Her sker der ellers ikke så forfærdeligt meget. Det meste ophidsende, har været en varmeaflæsning! Så det er ikke så meget igen. Svimmelheden florere i fuldt flor og jeg bander gør jeg. For jeg kan altså ikke foretage mig ret meget, når det hele “sejler”. Jeg prøver, men bliver så dårlig, at jeg må holde lange pauser.

Status på min far, er at han har noget luftvejsinfektion, og skal på hospitalet igen imorgen og have en sprøjte af en slags. Jeg formoder noget antibiotika. Han ringede her for lidt siden og fortalte, at det allerede, havde hjulpet. Så det er godt og jeg kan “trække vejret” igen!

Nu vil jeg prøve at slappe af, og lade op til dagen i morgen, hvor der skal ske noget, det meste af dagen. Jeg må gøre det så godt, jeg nu kan. Andet er der ikke at sige til det, og det skal nok gå. Lidt hygge skal det nok også blive til senere. Mere om det på et tidspunkt.

Søndagen – formentlig et barselsvisit, der kører på fleksibel tilpasning af hensyn til først og fremmest den nye mor, men også til mig og nu igen billøse situation. Så nu bliver besøget hjemme fremfor hospital, og det er da også hyggeligere. Gaven er købt og pakket ind, så jeg er klar.

Kan I nu have en god weekend!

Tordagsfornøjelser og et par updates


Quilbouquet (BRZ) vinder Pokalløb 2009, her overhaler han og Fernando Diaz (gul), Lennart Hammer på Fly Society

Torsdagen var en travl en, og jeg har været igang næsten lige siden, når jeg ikke har sovet. Jeg har flere hængepartier, der skal ordnes herhjemme, så ….

Men tilbage til torsdag. Det var stalddag, og jeg var der tidligt. Det viste sig hurtigt, at jeg således ikke vandt på travlhed resten af dagen, for der var nok at tage sig af. Jeg fik ordnet heste, der skulle ud og når de kom ind – dem var der således 3 af, oveni at der blev hentet og bragt diverse heste på walkeren – dem var der flere af, blandt andet en, der var på afveje. Dem var der så kun en af. Meningen med walkeren er, at man går rundt i den og ikke inde på midten. Men det har vi en hest, der har meget svært ved at forstå ;-) – Det kom lige så lakonisk fra Søren (Jensen red.) – “I har en på sommergræs” – og ja det havde vi så, og jeg måtte ile over og hente. Det fik vi så også klaret. Det giver da krydderi på dagen.

Efter alt det renden frem og tilbage, et par ture på banen og diverse, så var der ved at være opbrugt på energikontoen. Men jeg havde et projekt, jeg VILLE have færdig fredag, hvis muligt, og eftersom en af pigerne havde tilbudt hjælp (det lader sig ikke gøre uden), så blev det torsdag, at Loquita fik rykket man, og kom til at ligne en galophest igen. Inden manen gav jeg hende et bad, og ordnede fødder, hale, øren og alt det. Det er heller ikke noget problem, men manen – det gider hun bare ikke. Men det blev gjort, og jeg synes, hun blev fin. Så håber jeg, at ejeren som kom fra ferie lige efter, kunne kende hende og også synes, hun var fin. Efter badet ville jeg iøvrigt gå lidt med damen i solen. Det blev så ikke til ret meget, for det kunne hun ikke lige administrere, så vi gik ind igen. Iøvrigt havde jeg også fat i Mojito alligevel (både ind fra walker, og da jeg ordnede ham inden han skulle ud og da han kom ind fra skovtur). Så han fik også taget lidt af sin.

Så var det tid for at køre hjemover, og jeg fulgtes med en staldveninde, der midlertidigt opholder sig herude frem for Københavns centrum, så vi kunne følges. Vi blev enige om, at tage til hende, få lidt vådt, og så køre over og se Prøveløb, der blev afholdt der. Det var istedet for søndag, som bekendt var den rene regntid, og jeg blev hjemme fra løb. Grunden til at man udsatte, er simpel. Selv for rutinerede heste, er sådan et mudderbad krævende og slet ikke fair overfor heste, der ikke har prøvet det. Derfor lavede man et ekstraordinært Prøveløb sådan “udenfor nummer”. Der var faktisk en del, og der var kommet flere til. Så der var 2 hold. På det sidste hold, en favorithest af min Quilboquet (BRZ) (2008), som havde været ude over et år, og således skulle i prøveløb. Det var en fornøjelse, at se den smukke hest galoppere på græsset. Jeg glæder mig til at se ham i løb igen. Såldes sluttede dagen hestemæssigt.

Da jeg kom hjem, var jeg ikke mange sure sild værd, og det var ikke de store aktiviteter, der blev lagt for dagen. Min ryg, er ikke glad, når jeg har haft for travlt, så den stod mest på smertestillende piller og “kravlen” rundt så lidt som vel muligt.

Jeg skal huske, et par updates:

Der er åbenbart nogen, der ikke har læst mit indlæg om William Tell godt nok, for de har forstået det sådan, at han ikke er her mere – altså på jorden. Eftersom jeg beder hans nye ejere passe godt på ham, så er han selvfølgelig. Jeg kan også fortælle, at han har det godt, og har indtaget det Ålborgske område, på ægte Williamfacon, og de er meget glade for ham. Og så kan det ligesom ikke være bedre, selvom det er meget forkert uden William.

En anden dejlig update, jeg kan bringe, er at vi havde fornemt besøg. Vores allesammens Lennart var forbi med hele familien, på en krykke og i fin form. Lennart så strålende ud og har ikke smerter af sine brud mere (som dog mangler et par millimeter i at være vokset helt sammen) , men en del muskelømhed, som er forventelig. Men som jeg forstod ham, så ser I andre ham formentlig til løb snart også. Så det kan da kun siges, at være godt nyt.

Tidligere på ugen havde vi faktisk også besøg af Kim Andersen og også han har det godt, omend han jo desværre har ondt og skal opereres. Hvornår vides ikke, men hører jeg, gør I også :) Jeg ønsker Kim rigtig god bedring. Jeg ved om nogen, hvordan det er, at have ondt i hofterne.

Stalden i går og vores allesammens William


William før et af sine løb, hvor han gøres klar af Iben og Susie

Dagen i går var den første i lang tid. Dels fordi jeg jo var på ferie, men så også fordi, jeg med vanlig “timing” blev syg. Det var superskønt at se alle igen. Ikke mindst min yndling Neppe, som tydeligt viste, at han var glad for at se mig også. Om han decideret har savnet mig, og om en hest kan det, ved jeg ikke, men den kan ihvertfald vise glæde over at se en. Og det gjorde han. Jeg kender ingen hest, der kan se så forkælet ud som ham. Og det bliver han så også, når jeg er der. De andre faste fik også en ordentlig tur, og det var skønt, at pusle dem igen.

Også skønt at se elle tøserne, og give en hånd hist og pist, og en tur til banen blev det også til. Men for hulen noget l….vejr for nu at sige det på dansk. Et var at det regnede, og dertil har pigerne jo regntøj, men samtidig var det så varmt, at det også var ulideligt at have på. Nå, lidt pest eller kolera, men det holdt da op til sidst.

Vi har vidst det et stykke tid, at vores William ikke skulle løbe mere væddeløb. Helt fint, han er 9 år, og han har gjort det godt. Vi elsker ham allesammen og han har været vores maskot og staldhingst i lang tid nu, og er den eneste hest, der er tilbage af dem, der var, da jeg startede i stalden forsommeren 2007. Så han er min ældste bedste ven, selvom vi ikke startede på god fod egentlig (han startede med at bide mig i venstre bryst, noget så eftertrykkeligt). Han bider stort set ikke længere. Selv hingste bliver ældre :-).

Nu når væddeløbskarieren er slut, skulle William have et andet hjem af en slags, og har således også været til salg et stykke tid. Nu er han blevet solgt. Han skal til Jylland som forædler og gøre en hel flok hopper sin opvartning. Og et bedre liv, kan vi dårligt ønske os for vores dejlige William. Men jeg tror godt, jeg kan sige, at vi alle var noget beklemte ved tanken i går. Det er altså ikke det samme uden William. Vi sender vores dejlige ven afsted med ønskerne om et godt og langt liv på grønne marker som avlshingst – og til de nye ejere: Pas godt på vores allesammens William!

2. Påskedags glæder


Ved Rails Nicolaj Stott (hvid hue) på Majestic Eleven (Academy Award – Royal Eleven) og Lennart Hammer på Hei Sei Elven (Elshin Dunkirk – Royal Eleven)

Mandag var 2. Påskedag, og der stod ikke Påskefrokost på tapetet her. Der var galop på programmet, og så er det ikke svært at regne ud, hvor jeg var. Jeg var selvfølgelig til løb. Det var det perfekte galopvejr og ikke mindst fotovejr og masser af dejlige venner, heste og løb. Så for mig den perfekt måde at fejre 2. Påskedag på.

Det var især spændende fordi vi fra stalden også havde startende heste. Først havde vi Hei Sei Eleven ovenfor, der skulle gå Prøveløb. Dette skal alle heste, inden de kommer i rigtige løb, for at vise, at de kan gå i startboksen og iøvrigt klare en vis distance på en på forhånd given fastsat tid.

Hei Sei fik følgeskab af Majestic så han ikke skulle gå helt alene. Dette gør man altid, når der kun er en hest i Prøveløb, tager en følgehest med. Her var det oplagt, at han fulgtes med Majestic, der passer til ham i højde og drøjde og så er har de samme ejer, står sammen hos os og er iøvrigt brødre. For at skelne, har jockeyerne forskellig farve huer på. Det gik rigtig fint med det.

Næste hest i vælten var Tigress Eleven, som sørme gik hen og vandt. Det klager vi ikke over. William Tell sluttede vores hestes dag af med en flot 2. plads. Igen blev han lige snuppet indenom, hvilket var rigtig synd, men sådan er det, og han gav alt, han havde og også jockeyen som igen var Nicolaj Stott. Der kommer flere fotos på horseracing.dk senere.

Efter en lang dag

Er det bedste altså et varmt bad og noget aftensmad. Jeg var en tur i stalden til morgen Jeg fik ordnet en del i dag og som altid, er der nok at lave. Den nye chefney blev grundigt luftet, udover børstning af heste, ture på banen, og pudsning af to trenser udover mine egen grime og den nye chefney.

Senere var jeg dernede igen,og igen blev chefney’en luftet og vi var ved at nå tidspunktet for, at de firbenede skulle have deres aftensmad. Det fik de også. Det har været en lang, lang dag, og jeg orker intet. Det gør ondt over det hele, helt bortset fra, at jeg sidder her og falder i søvn.

Dagens oplevelser inkluderede, Beat, der bed hul i sit helt nye dækken, Loquita, der synes, hun skulle lave numre, da jeg skulle tage dækken af hende, Willy der fik årets første bøgegren og Neptune, der fik et flot nyt dækken, som vi beder til, at han ikke bider i stykker (han har ødelagt et par stykker her i ugen). Hestene nød at komme ud i det gode vejr i eftermiddag, og det var skønt at sidde ude og ordne grime og trenser for første gang. Det har været en god dag, omend meget lang. Nu vil jeg gå i seng, og så er der endnu en dag i morgen. Sov godt!

Årets første og sund logik


Fra venstre: Jakob Johansen på Fat Clemanza (IRE), Oliver Wilson på Fortunens Boss, Andrés Polanco på Holma Indi Love (SWE), Nicolaj Stott på William Tell og Martin Rodriguez på Mr. Mika (SWE). Rækkefølgen i mål blev Holma Indi Love, Fortunens Boss, William Tell og Fat Clemnza (IRE)

Fredag eftermiddag var jeg en tur i stalden, inden jeg skulle køre min far ind til byen. Det var uhørt skønt at se dem alle dernede, men særligt min dejlige ven Neptune, som helt tydeligt var i hopla. Han lyste af charme selvtillid og næsten lækkert hår nu! Han har tabt meget pels over den tid, jeg ikke har været der. Han mente helt bestemt, at jeg skulle stå og underholde ham fremfor noget andet, og formastede jeg mig til at flytte mig og lige give naboen Cawakimi to sekunders tid, fik jeg blikket, og gik jeg længere væk stod han og kaldte på mig og nærmest hoppede på stedet. Iben og jeg var ved at dø af grin. Han er altså bare så charmerende, at det er helt umuligt at holde masken og ikke blive i godt humør. Så han var klart den bedste kur overhovedet.

Efter stalden skulle jeg så køre min far til byen. Det gik også fint nok, men så var den gode vilje for den dag også brugt op. På vej hjem begyndte bilen at te sig underligt igen og efter jeg havde hentet nogen prodkukter til mit hår blev det helt tydeligt. Vi var der igen, hvor den bare ikke ville køre nogen steder. Som om det lige var det, jeg havde brug for den dag (eller i det hele taget)! Argh. Jeg nåede så langt som ned til en stor Shelltank, der ligger nede i Hellerup. Der ringede jeg efter en Taxa. Taxachaufføren fortalte, hvordan det hænger sammen. Kører man meget lidt, sætter der sig belægninger på bremserne og det blokerer så lige pludselig. Men det kan også være håndbremsen, der blokerer. Det sker især efter vinteren, hvor der især sætter sig ting på bremserne.

Endnu mere mening giver det så, når min far uvist af hvilken grund, har gjort det til en dyd og bruge bremserne så lidt som muligt. Det er faktisk det værste han kan. Så når jeg kommer og kører normalt, så sker det – så faktisk ikke så underligt. Så nu skal jeg have det banket i hovedet på ham, hvis jeg kan. Ikke sikkert, men,lige nu har jeg hevet stikket. Orker ikke den snak lige nu. På vej hjem købte jeg noget aftensmad hos Sam’s Pizza, og jeg fik dejlig Fettucine med laks og spinat med hjem. Og det smagte rigtig, rigtig godt. Og de skal have ros. De er nogen rigtig flinke fyre også. Min Fettucine var så spaghetti istedet, for han var løbet tør for Fettucine. Han spurgte pænt, hvad jeg foretrak som alternativ, så intet problem.

Lørdag morgen vågnede jeg selvfølgelig før en vis herre får sko på, og kunne ikke sove, selvom jeg klart ville have haft godt af det (ganske som i dag). Så kunne jeg lige så godt tage i stalden og hygge om søde Neptune og de andre, nu jeg var vågen. Så der var fuldt skrue på wellnessklinikken. Dejligt at være der igen. Så var det hjem og vende og få lidt at spise, og så afsted igen til årets første løbsdag.

Fotos er fra dagens sidste løb, hvor vores staldmaskot William Tell startede. Som det ses, fik vi ikke sol og blå himmel, som ønsket, men et gråt , men dog hovedsageligt tørt vejr. Banen, ja den var grundigt blød, men det er ligesom William kan lide det, så han var i sit es, og med Nicolaj på ryggen, burde det på papiret ikke kunne gå galt og det gjorde det heller ikke. Dog troede vi alle (inkllusive Nicolaj), at de fik en 2. plads, men det blev altså til en 3. plads, men det var rigtig fint. Set i sammenhold med en debuterende “baby” Mojito, der fik en 2. plads i sin første start, var det en god start på sæssonen. Takket være dejlige heste og venner fik jeg en god dag, på trods af et naturligt nærværende tristhed. Tak til alle for en god dag.

Venner i sneen


William Tell (Starry Night – Meditaion) foroven alene, og nedenfor sammen med Morten


Jockey Kim Andersen på en af Søren Jensen’s åringer


Lene med Tigress Eleven


Brun hingt (Miss Moet – Pistachio)

Formiddagen i går blev brugt i stalden. Ned og hilse på, og i modsætning til ofte, var jeg så klog at jeg tog kameraet med. Jeg har lært det nu – det skal med hver gang. Og det kom der ovensiddende ud af. Det var dejligt at se dem.

Godt det samme, jeg gjorde det i går, for i dag, er jeg soledarisk med Mette og ligger på langs, og har det faktisk ikke ret godt. Hosten og sprutten og feber. Men jeg skal ned og ønske dem godt Nytår og det bliver så på fredag. Så kan jeg jo gå hjem i seng bagefter.

Jeg var ret stolt af mig selv, for selvom jeg ikke var frisk, fik jeg motioneret støvsugeren, ryddet op og lavet en dejlig hakkebøf til middag i går. Så må vi se, hvad det bliver til i aften. Noget pasta tror jeg.

Årets første sne

Jeg vågnede tidligt i morges og forventede egentlig at være mere træt, end tilfældet var. Planen var egentlig at tage cyklen i stalden. Det var indtil, jeg kom udenfor. Det var bestemt ikke cykelvejr. Det stormede og så kom der nedbør. Hvad jeg skulle kalde det, ved jeg ikke. En mellemting mellem slud og hagl.

Som lovet havde jeg kage med til dem.Det var Susie’s sidste dag i stalden inden hun tager på vinterferie. Altid trist, at se hende rejse, men heldigvis kommer hun igen.

Vi var en tur på banen, men kunne stort set intet se, og det blev ved med at sne. Det var nedbøren nemlig blevet til lidt tidligere på morgenen. Jeg lukkede vores dejlige William Tell ud, og han kiggede på mig, som om, han ville spørge, om jeg var ved mine fulde fem. Det var jeg så :-)

Pigerne kom hjem og lignede druknede mus, for ikke at tale om hestene. Så det var ikke overlange ture de var på i dag, og vi var tidligt færdig. Det var skønt at komme hjem og få et varmt bad.

Foran mig har jeg en helt ubrugt weekend, uden så meget som en eneste aftale. Det er dejligt nok, at det står åbent på den måde, og så bliver der ihvertfald rig mulighed for at få ordnet nogle hængepartier her. Foreløbig ønsker jeg en god weekend til jer.

En fantastisk morgen


Fra venstre: Elione Chaves på Hurry Basil (IRE), Ole Larsen på El Miracle (SWE) – begge i Grand Cup på Derbydag og Dina Danekilde på Calva (SWE), som hun rider i Dansk Derby 2010


Den ene af Bechmann Racings tre Derbykandidater Air Strike Eleven med Susie Glennie på ryggen, Manuel Martinez på Bye Bye Bandit og Martin Rodriguez på His Highness (SWE) – de to sidste starter begge i Larch Ærespræmie


Senere var Malin Karlsson på William Tell og Nicolaj Stott på Good Girl også nede og gå et arbejde, omend det var på sandet, så tog jeg selvfølglig også foto af dem. William Tell starter i Familien Bustrup Handicap og Good Girl i Fawzia Stakes

Igår var en dejlig dag på alle måder. Den startede med den traditionsrige Derbygalop. Det er altid hyggeligt. Masser af mennesker, dejlige heste, morgenmad og en lille skarp til dem, som lystede en sådan. Igår var vi ovenikøbet velsignet med fantastisk smukt vejr. Det var vi iøvrigt også sidste år. Selvfølgelig røg der en masse fotos, og jeg sidder og ordner dem, mens jeg hygger mig med iskaffe og NCIS på fjernsynet. Slet ikke dårligt kan jeg sige.

Senere tog jeg med Hanne i stalden og hjalp med at gøre klar til de næste ridt. Blandt andet Good Girl, som jeg også gik en lang tur med, efter hendes arbejde. En dejlig måde at se Dyrehaven på. Lige så stor hun er, lige så sød er hun heldigvis, når vi er ude og spadsere – nærmest som en stor hund. Rigtig dejligt. Vi fik styr på det hele, og jeg kunne tage hjem med god samvittighed. Der kommer flere fotos på Horseracing.dk snarest.

Mere sne og staldhygge med mere gang i den

Jeg stod tidligt op idag, for jeg var i stalden lidt over 6 imorges. Det var hårdt at komme op, men når jeg først er der, så nyder jeg det. Og idag var det luksus, luksus, for jeg har bilen. Og det gør altså livet lettere.

Der var gang i den idag og det “lugter lidt” af sæssonstart, når der dukker en jockey op i stalden. Rigtig hyggeligt, og jeg gjorde hest klar og inden havde jeg også gjort Neptune (min Polospisende ven) klar til hans ejer. Så afsted kom de allesammen og så var det tid for lidt morgenkaffe og en hyggesludder med en af hesteejerne. Dejligt :) Så ventede “Den grå emminense” – dermed ment Good Girl. Goodie har nydt sin vinterferie, og er glad og i meget samarbejdsvilligt humør. Hun er tydeligt glad for at se mig igen og husker også alt vi har “talt” om hele vinteren i forhold til, hvad hun må og ikke må o.s.v. Så vi har hygget os – især “hyggede” jeg mig med at få hende ren efter hun kom ind og rullede sig en hestepære!!! Jeg havde nær aldrig fået hende ren, men hun blev så ren det lader sig gøre, når jeg ikke ligefrem kan vaske hende. For det var bestemt førstevalget. Det er det for koldt til.

Neptune er langhåret som en større bjørn og når han har været ude er han våd. Så når han tørrer har han svedkager på størrelse med Rådhuspladsen og er krøllet som jeg ved ikke hvad. Så der forestår mig altid et større arbejde der, når han er tør. Jeg kan børste mig blå i hovedet uden det ændrer på, at han ligner en bjørn, men han bliver da ren og nyder at få svedkagerne af.

Indimellem kastes folk op og idag fik vi en ny beboer i stalden Destiny’s Child. En lillebror til William Tell og Hongkong. Han ligner i hovedet ihvertfald Hong Kong meget. Men vi får se, når han bliver lidt ældre. Han tog faktisk hele virakken flot. Han er hingst ganske som både Hong Kong var og William er, så han lod sin røst lyde, men ikke mere end, hvad var mere end rimeligt. Jeg glæder mig til at se, hvordan han udvikler sig. Han er således efter Accademy Award (IRE) – Meditation.

Jeg sluttede hos Good Girl og bagefter ordnede jeg hendes trense og min grime, og SÅ var jeg godt nok også træt og kørte hjem. Det har sneet hele dagen, og temperaturen har været i plus, men er her smuttet nedunder frysepunktet igen. Og nu lover de endda snestorm på torsdag.

Efter et dejligt bad faldt jeg i søvn. Nu har jeg spist dejlig aftensmad. Det var rester noget af det. Et par kødboller fra igår på panden sammen med champignon (til sidst), squash, forårsløg, hvidløg og en smule rød peber, lidt cayennepeber og så risen på panden og en sjat hvidvin og madlavningsfløde. Uhm det var godt. Nu slapper jeg HELT af i den store stol, med computer, varmt tæppe og godt fjernsyn.