Spinatdejpakker

Som oftest stammer denne opskrift fra en kok som jeg ser lidt af på TV – Bill Granger. Han er Australier, men er flyttet med familien til Notting Hill i London, hvor han også har åbnet en restaurant. Jeg har tænkt mig, jeg skal forbi Notting Hill, når jeg kommer til London. Om jeg skal på hans restaurant må vise sig når jeg når så langt.

Han lavede nogle dejpakker, der mindede om de her, og det var det, der gav mig ideen. I princippet kan man tilsætte f.eks. soltørrede tomater og svampe, men det skal ikke være for vådt. Dejen jeg brugte var den superalsidige pizzadej, som også kan bruges til fladbrød. Jeg tænkte at fladbrød og de her pakker, ikke var langt fra hinanden, og som det ses, gik det ganske udemærket.

Spinatdejpakker
(3 portioner)

1 portion pizzadej

Fyld:

150-200 g spinat blade
(jeg brugte frosen, som var dryppet af siden aftenen før
og vredet godt, inden brug)
½ dl pinjekerner, ristede og hakkede
200 g Wilmersberger vegansk ost
1½ spsk hakket mynte
Lidt revet citronskal
sort peber

Lad spinaten falde sammen i en slip-let-pande over medium varme et par minutter. Bruger du den frosne, behøver du ikke dette trin, men huske at få så meget væde fra, du kan i begge tilfælde. Put i en skovl og lad køle af inden citronskallen, pinjekernerne, osten og mynten røres i. Smages til med peber.

Del dejen i 3 små kugler. Rul ud med en kageruller og rul hver kugle i cirkler på størrelse med en stor middagstallerken. Del fyldet lige mellem cirklerne, fordeles med en ske på halvdelen af cirklen og efterlad 2 cm fri som kant. Fold den anden halvdel over og press kanten sammen så den er sikker. Varm non-stik panden op til meget varm og pensl pakkerne med lidt olie og steg i 2-3 minutter. Pensl den anden side og steg dem på den anden side. Hold de færdige varme, mens de sidste steges. Serveres som de er som en frokostret eller en let aftensmad. Hvis du vil have en salat til, er en let tomat/agurksalat altid god.

Indkøbstur – Østerbro/Centrum

Forleden gjorde en med-vegetar/veganerveninde mig opmærksom på, at den gode ost, som jeg har nævnt herinde før, kan fås hos Urtehuset på Østerbro (måske også Lyngby). Det skulle undersøges, og så kunne jeg iøvrigt tage et smut indad mod byen, efter nogen fornødenheder, jeg alligevel skulle have også. Så afsted med mig her til formiddag. Jeg var dog i tvivl i går, om jeg kunne komme afsted, for der blev jeg pludselig dårlig. Til morgen havde jeg blæsende hovedpine, men jeg tænkte, at frisk luft som regel hjælper på det, så ud af døren kom jeg.

Først toget til Østerport og så tog cyklen og jeg mod nord igen – mod Trianglen, hvor Urtehuset ligger lige efter på venstre hånd, kommende derfra. Ganske rigtig, der på hylden lå den famøse ost, men ikke nok med det, der var også andre spændende ting på bedding – Linda Mcartney Cottage Pies. Dem skulle jeg prøve – troede jeg. De var så nye, at de ikke havde fået dem prissat, og kunne derfor ikke sælge mig dem og faktisk skulle de slet ikke have været op. Øv! Nå, men jeg må en tur derind om ikke så længe og have sådan nogen. Det lyder bare godt. Iøvrigt skulle jeg hilse og sige, de har mange spændende ting på vej. Så er du til den slags, så læg vejen forbi. Jeg var på jagt efter en giftfri fugtighedscreme til mit ansigt, som er tørrere end tørt. Så jeg spurgte pigerne, hvad de anbefalede, og hende jeg talte med, anbefalede en fugtighedscreme fra Elisabeth Løvegal. Jeg skal vende tilbage med, hvordan den er, men en test i butikken lovede godt.

Lige ved siden af ligger Svalernes butik, og nu jeg var der, ville jeg lige forbi og se, om der var noget, der fristede. Det var der ikke rigtig, så jeg luskede af igen og begav mig mod Holmens Kirkegård. Jeg havde et lille besøg der, jeg gerne ville aflægge, og det fik jeg også gjort. Da jeg havde været der lidt, var det fint at cykle videre mod centrum til Perch’s Tehus. Grunden til det besøg var en te, jeg nyelige smagte hos min optiker. deres Hvide Tempelte. Den smagte bare for godt, så den måtte jeg have. De har jo som det ses en onlinebutik, men nu var jeg derinde. Der var godt nok travlt og i det hele taget, var der en trillion mennesker i byen – men det var jo også fredag, lønningsdag og dejligt vejr. Jeg trak et nummer og fik udover min tempelte også 100 g Bailey Cream Tea. Det er ikke billigt, at gå derind, men i forhold til den te, jeg nu har smagt, så betaler det sig, at købe kvalitet, når det gælder te og det er jo ikke noget, jeg gør hver dag. Og så har jeg iøvrigt aldrig været der, så det var på høje tid synes jeg.

Efter teindkøb var det op mod Nørreport Station. Først stoppede jeg i Tiger, hvor jeg fik spirekasser, Läkerol, og den sjove glas med sugerør og låg. Videre og oppe til venstre på Nørrevold ligger Den Kinesiske Købmand. Der var et par ting, jeg ville have der og jeg fik næsten det hele, men ikke Jackfruit på dåse. De havde kun i sirup, og det var ikke den model, jeg skulle bruge. Næstefter Irma og så hjem med overstopfyldte cykeltasker. Iøvrigt synes jeg stadig, at Det Nye Nørreport ligner en rumstation til trods for, at jeg nu prøvede at fotografere den fra en anden vinkel og den formidlende omstændighed, at alt ikke længere er gravet op. Det kan være det samme, for det er resten af byen for en stor dels vedkommende så. Der er kraner, gravemaskiner og håndværkere allevegne.

Vel hjemme igen har jeg desværre stadig hovedpine, men vil suse ud og få lidt aftensmad, og så håbe, den er langt væk i morgen. Planen er et smut ned til de firbenede, og så skal jeg iøvrigt have slappet af her i weekenden – jeg har presset citronen lidt for hårdt her senest og regningen kommer prompte – sådan er det. Til gengæld var det dejligt at få noget frisk luft, ligesom jeg er glad for, at få taget lidt fotos af nogle af de mange smukke bygninger, vi har i københavn og ikke mindst på Østerbro. Rigtig god weekend til jer. Hvis I vil se tekst til fotos, så holdes musen henover foto.