Barske løjer!

Jeg har set film, her forleden – Hvidstengruppen! Nu er jeg ikke den hurtigste til at få set film, men nu fik jeg lånt den af min far. Han fik den af mig i Julegave, fordi han havde ønsket sig den. Du husker måske også, at jeg faktisk faldt over gamle køretøjer, der har været brugt i optagelsen. Efter at have set filmen, kan jeg regne ud, at optagelserne har været omkring Vestre Fængsel, som ligger lige ved siden af Kirkegården.

Da jeg startede i skole, eller på den skole, hvor jeg kom til at gå længst, havde jeg en fantastisk klasselærer og dansklærer! Edith Juhl hed hun. Hun var af den gamle skole, havde ikke selv børn, men elskede dem tydeligtvis og var et fantastisk menneske, jeg gerne ville have “mødt” i dag. Hun var en af de få positiver ved min tid på den skole. Hun lærte os meget om krigen og vi var altid i Mindelunden 4. maj. Og når jeg siger altid, mener jeg altid. Hun lærte os også sangen “Altid frejdig, når du går”, og jeg kan faktisk huske den stadig af samme grund.

Altid frejdig, når du går
Tekst: Chr. Richardt, 1867
Melodi: C. E. F. Weyse, 1838

Altid frejdig, når du går
veje, Gud tør kende,
selv om du til målet når
først ved verdens ende.

Aldrig ræd for mørkets magt!
stjernerne vil lyse;
med et fadervor i pagt
skal du aldrig gyse.

Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

Det er svært at sige noget om filmen, uden at kommer med lange udredninger, og der kan vitterligen skrives meget om den. Det er der også, og jeg smider links nedenfor. Dog vil jeg sige så meget, at som nogen måske ved, er det meget, sjældent jeg ser danske film, men denne er rigtig, rigtig god og der spilles fantastisk. Det er også gribende at få sådan en beretning, og få “rigtige mennesker” bag ved en masse historie, man har hørt. Forstå mig ret, jeg ved godt krigen og alt det var rigtige mennesker, men for mig er film en fantastisk formidler på en helt anden måde end bøger, ihvertfald når det handler om den slags.

Det er en barsk affære, og det der slår mig er, at det kunne have været hvem som helst. Prøv at forestille dig, at din familie skulle træffe de samme valg. Og hvad ville du, din mand og dine børn gøre? Næsten ikke til at forestille sig, og ikke til at tro, at det ville kunne ske. Det troede de heller ikke! Med andre ord, den skal ses!

Links:

Filmen – Hvidstengruppen – Nogen må dø, for andre kan leve

Randers Kommune’s side om Hvidstengruppen

23. marts 2012 – Læserbrev/debat JP – Hvidstengruppen stadig aktuel

Hvidsten Kro

Troede du, det forlængst var slut?


Så troede du helt forkert – desværre.

Jeg blev lige opmærksom på den her film, via denne artikel og jeg anede intet om enheden Tuskgee Airmen.

I realiteten kan min biologiske far have været en sådan. Jeg ved det ikke, men i militæret var han ihvertfald, om det så var på jorden eller i luften, er det stadig et meget interessant emne for mig personligt, men i det hele taget. Dette giver mig så (måske) igen en rute, jeg kan tage for at efterforske omkring ham. Men det er en helt anden historie.

Jeg tror de færreste tænker over, at der stadig eksisterer raceadskillelse og racisme i stor stil. Det gør de ikke, hvis de er hvide. Igår kom jeg faktisk til at tænke på, hvorfor en af pigerne i filmen Sex And The City (2008) eller flere ikke havde anden etnisk baggrund end jødisk amerikansk? Lidt underligt, når man påtænker, at den største sorte befolkning udenfor Afrika faktisk er på Manhattan! Det vidste du nok ikke, men det er rigtigt.

Da der endelig dukker en iøvrigt yndig sort pige op i filmen er det som Carrie’s (Jessica Sarah Parker) assistent Louise (Jennifer Hudson). Og det er jo der, det hele braser, for det er jo bare en bedre betalt, moderne udgave af en tjenestepige! Jennifer viser helt klart talent og kunne sagtens have båret en rolle som hovedperson. Ikke at sorte ikke må spille assistenter, men lægger du mærke til det, så er der rigtig mange film, hvor de kun er med, en passant, og virker det af pligt. Det nævnes også, at Clint Eastwood, har gjort sig skyldig i nøjatigt det samme i både “Flags of Our Fathers (2006)” og “Letters from Ivo Jima (2006)“, hvor der ikke figurere en eneste sort soldat. Hvilket så ikke er i overensstemmelse med sandheden, og helt utroværdigt, for så er det jo ikke en hel historie.

Nu siger jeg ikke, at det kun fungerer den ene vej. Nej, det fungerer skam også den anden vej. Der er en kedelig tendens til, at man skiller tingene ad begge veje, og som regel har helt sorte eller helt hvide film. Og sådan er det jo slet ikke ude i den virkelige verden – er det? I rigtig mange tilfælde ihvertfald ikke, hvilket jeg og mange andre er et rigtig godt eksempel på!

Anyway, så har jeg nu fundet ud af, der er mange film om Tuskgee Airmen (bare søg på det på google) og også bøger etc., så det skal jeg da have undersøgt lidt omkring. Og finder du emnet interessant, er der altså her igen noget, du kan undersøge, hvis ikke du kendte til det i forvejen.

En kærlighedshistorie

Surviving Hitler: A Love Story from John-Keith Wasson on .

De forelsker sig midt i et Europa i krise og bliver – Surviving Hitler: A lovestory (2010)! Hitler er kommet til magten, og alt forandrer sig fra dag til dag. En dag, må Jutta indse, at på trods af hun er både høj og lyshåret, så er hun halvt jøde. Under Hitler bestemt ikke noget, at reklamere med. Det behøver hun heller ikke.

Resten af handlingen skal du selv se, når du får mulighed. Jeg kan faktisk forestille mig, at denne film, kan fås på biblioteket på et et tidspunkt, grundet sin historiske værdi. Det er historien og stor grusomhed, men også om kærligheden som holder alt oppe, selv når nøden er størst. Se den, hvis du får mulighhed og ellers skab den. Hvis du sidder og tror, du skal opleve en af “de sædvanlige” historier om 2. Verdenskrig – så tro om. Dette er en helt særlig historie på rigtig mange planer, for ikke at tale om en dame med så meget “spunk”, hvis man kan sige det (det gør jeg så lige).

For mig var den selvfølgelig igen interessant, ide min biologiske mor på det her tidspunkt, var en helt ung pige, med et lille barn på 1 år ved krigens slutning.
Læs resten

Flammen og Citronen (2008)


Mads Mikkelsen som “Citronen” og Ture Lindhardt som Flammen

Igår var jeg i biffen med min far. Jeg havde givet ham en bif-tur til “Flammen og Citronen” i fødselsdagsgave, og jeg havde så bestilt til eftermiddagsshowet igår kl. 13.00. Vi fik smidt bilen udenfor parkeringspladsfirmaets lange meget griske arme (der kan fortælles lange og meget triste historier om deres hærgen). Og så skulle vi hente de bestilte billetter kl. senest 12.30. Vi var i god tid, og fik således også en kop kaffe. Og så ind til filmen.

Jeg var meget glædeligt overrasket over filmen og ikke mindst skuespilpræstationerne synes jeg, var fantastiske. Jeg er en af mange, der ellers er ved at brække mig over Mads Mikkelsen (sorry Mads ;) ), men i den her film (som “Citronen” Jørgen Haagen Schmith) greb han mig altså. Nogen kan være enige eller uenige, men nu handler det jo om min oplevelse. Ture Lindhardt som “Flammen” Bent Faurschou Hviid, var ligeledes en helt fabelagtig oplevelse. Peter Mygind som dumt svin af rang i form af Aksel Winther, deres nærmeste chef, er også rigtig god. Stine Stengade, er indbegrebet af en “Ice-Queen”, og spiller også rigtig godt.


Mindestenen på Jægersborg Allé for “Citronen” – Jørgen Haagen Schmith – Der står:

Her faldt Jørgen Schmith “Citronen” for Danmark 15.10.1944

Læs resten