Morgentanker tilsat smertestillende

lyseroed-lupin.jpg

lyseroed-lupin02.jpg

Det her har jeg tumlet med længe, og nu troede jeg lige, jeg var ovre det. Men nej, selv folk der skal kunne forstå, forstår åbenbart ikke, eller synes de ved bedre. Jeg “svælger” normalt ikke i mit dårlige helbred, for jeg vil helst fokuserer på det positive. Dermed ikke sagt, at jeg ignorerer mit helbred el. ikke anerkender, at jeg har mine svagheder. Problemerne begynder, når andre tror de ved, hvad man kan og ikke mindst, hvad man skal gøre for at “få det bedre”. Det her indlæg er direkte affødt af en bemærkning, der faldt forleden. Vedkommende er selv syg og burde således vide, at selv meget lidt kan udløse store smerter. At folk, der ikke har et dårligt helbred, endsige har prøvet noget i den stil, kan komme med “dumsmarte” bemærkninger, kan jeg forstå, men fra nogen der skulle vide det, så bliver jeg sgu skuffet og ked af det.

Mit helbred er ikke godt, og der er mange ting galt, og årsager til, at jeg starter dagen med at være lige så træt som du er, når du går i seng nogengange. Det i sig selv gør måske nok, at du udefra ikke synes, jeg virker særlig energisk. Fair nok! Når du så oveni tilføjer konstante smerter i varierende grad og omfang (folk der har smerter ved, hvor meget det trætter), 20% nedsat lungefunktion, og astma oveni – jamen så får du alt i alt en person, der har sine begrænsninger. Det kan ikke være “Rocket Sience”. Hvis jeg som det blev antydet var doven , så dukkede jeg slet ikke op. Det kan pisse mig helt af, når folk siger “og du skal da vist også i bedre form” – det der kan gøres, det gør jeg og jeg går altså ikke og kommentere på andres form el. helbred medmindre de selv lægger op til det. At jeg kan mindske nogen gener ved at tabe mig, er jeg også godt klar over,og jeg ér igang, men det er vel ikke et offentligt anliggende???

Jeg har svært ved at sige nej, når folk spørger mig om hjælp, hvorfor jeg også i lørdags gjorde meget mere end jeg kan tåle. Prisen – den er flere dage med ulidelige smerter og på langs. Som sagt kender jeg selv mine begrænsninger og prøver at gøre det meget lidt, der kan gøres for at bedre situationen, men hvordan får man folk til at fatte det – jeg synes, det er svært, og jeg synes folks mangel på omtanke er rædselsfuld. Jeg kender også konsekvenserne, hvis jeg bare kører på. Dem har jeg nu. Hvis andre vil mishandle deres krop, så må de jo det, men de må vel også acceptere at jeg prøver at finde en ballance, og gøre nogen ting, uden at skulle ud i det her. De kender ikke hele historien, så hvorfor kan de ikke bare stole på, at hvis man siger, man ikke kan, så er det sandt?? Beats me! Nu ender det med, at hvis jeg også skal have lavet lidt her, så bliver det kun det i denne uge, og så dukker jeg op til løb Søndag. Så undgår jeg at sætte mig selv i en situation, hvor jeg ikke kan sige nej, men det skulle jo ikke være nødvendigt. Så det må vel “skæres ud i pap” så?

Blomsten er en lupin – tror jeg, når jeg kigger blade, men samtidig er farven og formen ikke helt typisk – hvad siger eksperterne?

0

8 thoughts on “Morgentanker tilsat smertestillende

  1. 🙁 Jo Helle det skulle såmænd ikke undre mig, om også det forekommer. Jeg har snakket med en god veninde om det idag, og det hjalp da lidt. Men jeg har stadig ikke taget nogen beslutning.

    0
  2. Hvor jeg dog forstår dig… Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde en sygdom som gav mig synlige beviser på mine skavanker. Selvom man forklarer og synes man gør det godt, så er det det samme næste gang, man skal endnu engang fortælle og forklare, fordi det bliver taget som en selvfølge, at du/jeg altså kan det samme som alle andre. Nogle gange orker jeg ikke, så bliver jeg ked af det, nogle gange sur, andre gange rigtig bidsk og mange gange siger jeg ingenting, men lider i stilhed. Jeg synes også det er underligt, at hvis folk er for tykke, så kan andre mennesker kommentere det og komme med “gode råd” som de lyster, der er jo ingen der siger til piger ramt af anoreksi, at de bare skal tage sig sammen og drikke noget piskefløde – eller er der?

    0
  3. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv »

  4. Tak for jeres søde kommentarer. Der er ihvertfald sket noget ved den “tur” i lørdags, for jeg har smerter i hænderne og armene også. Så jeg er nødt til at trække en streg i sandet og overveje om det overhovedet kan lade sig gøre, at jeg kommer dernede el. hvordan. Vi må se, men jeg skal lade jer vide. Foreløbig kommer jeg mig |-)

    0
  5. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Blandet landhandel

  6. Op med humøret – idioter er der nok af. Best me (for lige at blive i din termologi 🙂 )Med en mand der har insulinpumpe og en dødsmærket søn på 15 år. jeg har også svært ved at sige nej når nogen spørg/eller presser mig. Tager gerne en ekstra tørn, men hvem er der for mig når jeg ikke har sovet et par dage. eller har en kæmpe vaske der skal tages, nobody. Hvem kommer med en gang varm aftensmad på hospitalet når min søn er indlagt; nobody….
    Kære Deborah. tag hensyn til dig selv. Det er kun folk der aldrig har været syge eller haft smerte der kan være hensynsløse og de og deres kommentarer eer altså ikke værd at lytte til…..
    Jeg kan altså også godt finde på at gå i seng selv om jeg ikke har smerter. jeg syntes sengen er et fedt sted at flyde ud – at få positive tanker.
    Capre diem
    marianne

    0
  7. Ja søde du kender jo min mening.
    Jeg synes der er en der skylder dig en meget stor undskyldning, både for kommentaren og for at have udnyttet dig.

    0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.