Efter speciallægebesøg

Er jeg negativ, ked af det og meget, meget sur! En ting er, at hun fortæller mig, hvad jeg godt forventede faktisk. Det er i sig selv frustrerende. Forstå mig ret, men det er ubehageligt, ikke at føle, at man bliver taget alvorligt, når man kommer, og er stort set grædefærdig af smerter. Ikke at kvindemennesket ikke undersøgte og udspurgte mig – jo det gjorde hun skam.

Det var dælme, måden hun gjorde det på!!!!

Det kan da ikke være rigtigt, at man kommer for at få hjælp og rådgivning og så bliver talt ned til, som om man er dybt idiot! Jeg er godt klar over, jeg ikke har 8 års el. mere’s lægeeksamen, men jeg har 40 års eksamen i MIN krop og mit liv, sådan cirka. Hun kender mig ikke og jeg kommer IKKE for at nærmest at få skældud over, hvad jeg tager og ikke tager af medicin og hvordan jeg iøvrigt gebærder mig. Jeg kommer for at få råd og vejledning givet med en vis forståelse og indføling. Og det er åbenbart for meget forlangt i dagens DK. Jeg er fløjtende ligeglad, hvad hun mener om, hvad jeg tager af medicin – som hun INTET har med at gøre.

Hun må have tillid til sine kollegaer, og tro på at de ikke skriver ud, uden grund. Magen til kælling. Og hun får det at vide. Ikke at hun er en kælling, for jeg er civiliceret og kan sagtens formulerer mig på en ordentlig måde, så hun fatter det. Og det bliver gjort i et pænt brev som hun kan få stukket i næsen, når jeg skal til kontrolbesøg. Det skal jeg den 22. for at få svar på blodprøver, jeg tager ud og får taget imorgen. Jeg skummer af raseri, og vil også sige det til min læge imorgen – at hvis han vil have sine patienter pillet ned, så skal han endelig sende dem derhen. Vil han ikke, så er det en anden.

Sjovt nok har jeg prøvet NØJAGTIG samme situation, bare endnu værre med en kvindelig gynækolog engang – som kaldte mig hysterisk. Ja jeg var i den grad hysterisk. Kom til en mandlig og havde en stor cyste på den ene æggestok, som jeg kom i behandling for. Så mig og kvindelige læger! Også på hospitaler har jeg langt bedre erfaringer med de mandlige. Er det fordi de kvindelige skal bevise de er barske i et mandsdomineret fag??? Jeg ved det ikke, og jeg er også ligeglad – det kan være, de er gode fagligt, men menneskeligt fejler de HELT!!! Det burde være et fag – patientkontakt, og det skulle være os patienter, der skulle bedømme dem!!!

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.