Blå lavendel og blå himmel

img_3690opt.jpg

Tænk engang, det er lykkedes at vågne til en helt blå himmel og SOL 😀 Weee! Det er da for vildt! Temperaturen er ikke overvældende – omkring de 21 grader, men solen skinner!!!! Det er bare dejligt.
Jeg har drømt en masse underligt i nat, bl.a. om Jakob, som jeg stadig er bekymret for…. har stadig intet livstegn hørt, og heller ikke fra Jan, men “Fingers crossed”! Både for at Jakob er okay og fødslen af Jans Isabella er forløbet planmæssigt.

I forbindelse med vores foto challenge som kommer op lige om nogen dage, så gik der jo sport i det med de her “flyvende objekter”, og det er der faktisk kommer rigtig mange gode fotos ud af. Så mange, at det kunne blive svært at vælge et til udfordringen, omend det jeg har valgt allerede da jeg tog det, stadig er “først i køen”. Her er et andet, der kunne være kommet med. Det med bier og lavendler blev en udfordring, der krævede sin kvinde. De er dælme hurtige, og det skal man også selv være. Problemet er, at kameraet også skal holdes stille, hvis billedet skal blive godt og man skal kunne se, hvad det er 😉 Bier og lavendler er da sommer, og idag er det noget, der kunne minde om det. Som det ses lykkedes projektet endelig! Når man får et pletskud, så er man bare så glad og så er det ligemeget, at der var 20 andre, der kunne kasseres uden så meget som at tænke over det. Jeg ELSKER mit kamera!!!

Jeg lover, jeg skal bruge det flittigt idag. Nu sidder jeg lige og synker den sidste rest af morgenkaffen og så skal jeg ordner lidt her og så i bad og gøre mig klar til at køre. Nyd solen, nu den endelig er her – det vil jeg ihvertfald 🙂

0

2 thoughts on “Blå lavendel og blå himmel

  1. Nyd endelig det gode vejr – her blæser det en ikke kun halv men en hel pelikan og solen – ja den har vi endnu ikke set noget til – regnen vil jeg slet ikke nævne – så bliver jeg da virkelig depri!!! God dag til dig herfra:)>-

    0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.