Efterveer

Fra gårsdagen sidder i kroppen endnu. Ikke i form af smerter i led og lignende, men i mit hoved. Jeg har hovedpine. Det havde jeg, da jeg gik i seng, og det har jeg nu. Ikke slemt heldigvis, så jeg regner med, at jeg holder fast i min plan om, at gøre rent.

Også i form af mit indlæg om “kærligheden og ham”, er der efterveer. Jeg talte med ham igår, og han var langt fra at være noget, der bare minder om imødekommende. Var faktisk rigtig tarvelig, så det bekræfter at jeg ikke skal spilde mere tid på det. Men det skuffer mig, hvor meget man kan tage fejl af folk. Så derhen har han ret, at jeg slet ikke kender ham. Nej, for jeg troede ikke, han var et decideret dumt svin – sådan opførte han sig nemlig igår.

Der var mail fra en længe savnet veninde, jeg troede var forsvundet helt fra “jordens overflade”, så det var hyggeligt at der var en mail her til morgen. Med hensyn til forsvundne personer, nej stadig intet fra Jakob og co.!!! 🙁

Jeg føler mig ret flad, af alle ovennævnte grunde, men vi får se om humøret i det mindste ikke bliver bedre op ad dagen. Nu vil jeg gå til cykelsmeden med min cykel og se, hvad han siger til det, og så glæder jeg mig til at skulle nusse rundt her og gøre rent og hygge mig senere. God dag til jer og i det mindste tørvejr!

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.