Vel hjemme igen – lummervarmt

asters03opt.jpg

asters02opt.jpg

asters01opt.jpg

Da indkøb var vel overstået og varerne sat på plads, skulle bilen retur til min far. Ellers kan han jo ikke komme herhen imorgen. Ganske sandt! Så jeg drog af igen. Inden var jeg lige forbi Marianne med galopprogrammet fra i lørdags, som jeg havde lånt til udredning af, hvad der var hvad på mine fotos. Og forbi staldende også! Der skal helst ikke gå for længe imellem, jeg ser en hest 😉 Og nu ser jeg jo ingen imorgen!

Far fik sin bil retur og så skulle jeg hjem og ordne og gøre ved her. Det er jeg sådan set stadig igang med. Men jeg fik lavet det vigtigste til imorgen og så skal jeg var gå og nusse imorgen. En kage til kaffen, har jeg planlagt, og den skal bixes sammen, men det ser ud til at være ret nemt.

Det er lummet her idag – noget så forfærdeligt. Man er ved at smelte og på den ufede måde!! Stakkels Marianne skulle stryge – hun hader det, ganske som jeg! Pyh! i den varme ovenikøbet. Nå, men jeg har fået ordnet altan, og lavet mad, og drukket litervis af saftevand med bunkevis af is, og stadigvæk er jeg varm, varm. Nu prøver jeg med et koldt bad, og så må vi se, hvad så. Jeg er fristet til at prøve min nye gave – DVD-afspilleren som jo ankom igår. Men hele søndagen kan bruges på det. Vi må se, men nu vil jeg ihvertfald ind og slappe af og have det bad.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.