Hyl og høreværn

menesker_babyh3.gifJeg tror, jeg skal skrive og foreslå noget nyt til supermarkeder! Høreværn!!! I går var min tromhinder ved at blive blæst ud, så snart jeg trådte ind i Netto, for i fred og fordragelighed – at handle et par småting. Nu undgår jeg normalt at handle på lørdage, da det hurtigt, kan udvikle sig til et rent helvede, bare ved mængden af mennesker. Det gør det i sig selv slemt, men hvad igår gjorde turen ulidelig, var ikke mængden af mennesker, det var til at bære, omend der var mange. Det var skrigende voksne og børn.

Idet jeg træder ind i butikken var jeg ved at blive blæst ud, af en mor der åbenlyst, stod ved kassen, RÃ…BTE til sit afkom, at nu skulle han….#%#”!% lade den vogn være el. noget i den stil. Det var ikke sådan, at hele Netto kunne høre det, nej det kunne hele kommunen, og med lidt held også nabokommunen!!! “Dejligt” – Jeg var ikke den eneste, der tænkte mit, men i det mindste, GJORDE den mor da noget ved sit uregerlige afkom. Det gjorde den næste ikke!

Jeg var nået til køen, hvor jeg stod foran den her kvinde. Hun begynder også at råbe på lille Hugo (det hed han Gudhjælpemig!!!), at han ikke må løbe ud! Han er på det tidspunkt, på vej til at flytte kurvene (som er sat for – måske af samme årsag?) ved det gitter der er imellem kasserne. Nu var omtalte Hugo, så efter at have flyttet kurvene, på vej ud mellem det her gitter! Moderen så ud som om, hun kedede sig til døde, og holdt næsten ikke øje med sit afkom. Han var omkring 3 år. Der skal ikke nogen fantasi overhovedet til at forestille sig, hvad der kunne ske, hvis han nåede ud på gaden. Denne Netto ligger på en MEGET befærdet vej. Hun havde slet ikke set, han var nået igennem, gitteret og var på vej videre. Så jeg måtte oplyse hende om, at hendes barn var på vej ud, og først DER fik hun benene på nakken!!!! Hvad ligner det at slippe et barn løs i den alder. Ikke nok med, at han kunne være rendt og være blevet kørt over. Havde det faldet i hans humør, kunne han have raseret hylder også!

Nå, men hvorom alting var, så fik hun indfanget ham, og kom tilbage i køen med en unge der skreg og hylede, så min og omkringståendes tromhinder igen måtte op på maksimal kapacitet!! Det var så hvad det var, for ungen var tydeligt hysterisk. Istedet for enten at ignorere ham el. bede ham holde kaje – så var det “hvad er der med dig Hugo” – “Hvad vil du?” og i den stil, og vi andre havde stor lyst til at kvæle både hende og ungen! For så lige at sætte prikken over i’et, så skulle ungen da selvølgelig belønnes for at være hysterisk og have en pakke tyggegummi! Hvad lærer han så – jeg skal bare få et hysterisk anfald, så får jeg lige hvad jeg vil!! Hold op, hvor er det ringe! Hvad tænker sådan nogen forældre på!!! Hvis de selv er ligeglade, så gør dog jeres børn den tjeneste, at det ikke er sådan, at folk flygter omkring dem og siger “Nej det var godt de gik” – for det er dem, det falder tilbage på senere, selvom det burde være jer forældre, der ikke er jeres ansvar bevidst.

Nå ja, og så er TASKEHYLDER ved kassen til det og ikke til at stille børn med beskidte sko på!!! Jeg kan godt lide børn, men jeg kan dælme ikke fordrage uopdragne børn, og dem er der godt nok mange af – har moderne forældre slået op i en ordbog, hvor det ord “opdragelse” er fjernet el. hvad sker der lige! Arrgh!!

7 thoughts on “Hyl og høreværn

  1. Lotte – Deri er jeg slet ikke enig! Eller at det er en undskyldning for dårlig opførsel! Det er muligt, det spiller ind, at forældre har for travlt, men du skal ikke bilde mig ind, at det ene udelukker det andet. Det er netop min pointe. Og gid de dog så ville lade deres afkom blive hjemme, så vi andre blev sparet, hvis de ikke gider. Og nej børnene er IKKE supermarkedets ansvar, hvorfor ingen børneparkering. Nu må folk altså også lige selv tage ansvar!

    Knus D

  2. Moderne forældre har for travlt! FORDI de skal tjene styrtende med penge, så de små kan få fladskærme og computere på deres værelser – og helst inden de når skolealderen. For så er der nemlig RO i hjemmet så de moderne forældre kan drikke rødvin og lave lækkert mad til alle deres gæster og så de moderne forældre er fri for at opdrage synderligt på ungerne. DERFOR sker sådan noget ALTID i supermarkederne, for der er der nemlig ikke indbygget børneparkering – og ét eller andet sted skal de små jo prøve deres moderne forældre af :-w

    Knus
    L

  3. Kender godt den slags situationer og selvom det altid er nemmere at opdrage naboens børn, er der alligevel mange uopdragne unger rundt omkring :-w Det mindste man kan gøre er da at holde øje med barnet…

Der er lukket for kommentarer.