Et hjem med klaver og den lilla dame

Her var et clipart, men jeg har senere fundet ud af, at jeg ikke måtte bruge, hvorfor jeg fjerner!! Sorry!

Ovre hos Madame, taler de musikhistorie – altså ens egen og hvad musik betyder for en! Og jeg begyndte at svare, men det blev hurtigt en hel roman, så jeg må vist hellere lave et indlæg istedet for!

Faktisk er jeg fra en hjem med klaver, et mindre koncertflygel, min far hjembragte fra en kunde der skyldte ham penge. Et smukt instrument i maghogni og med en rigtig flot klang, som jeg i mange år elskede at spille på. Jeg startede, da jeg var 7 år med at gå til spil. Det foregik på min skole, og min søde spillelæreinde var halvanden meter høj ca. og gik konsekvent KUN i lilla!!! Det var opsigtsvækkende. Ikke at hun var flippet på nogen måde tværtimod var det fine dragter og den slags, men altid i lilla. Så galt hendes overtøj og sko var matchende. Hun var rigtig sød, og havde en lang karrierer udi det musikalske, og havde en engels tålmod med mig. Jeg husker ikke nu om det var en el. to gange i ugen, jeg gik til spil, men vi havde det rart. Når vi skulle have en pause, skulle vi have “en kop te”! Det var to forskellige slags Läekerol, som tilsammen smagte som en kop te med mælk! Man kan formentlig slet ikke få dem mere. Den ene var hvid og var lidt pepermynteagtig og den anden var brun sådan gennemsigtig, men jeg husker æsken som gul.

Dette stod på til jeg var omkring de 15 og jeg skulle tage den afsluttende eksamen i 10. klasse, hvor det så blev besluttet at jeg skulle holde en pause. Faktisk var mine talenter udi det spillemæssig tilsyneladende ikke så tossede, for min lærerinde ville gerne have haft mig på konservatoriet. Det vil vides, det kom jeg ikke, og jeg kom heller ikke igang med at spille igen. Et faktum, jeg ofte har ærget mig over, men sådan blev det.

Musik har jeg altid været glad for, og ligesom jeg startede med at spille tidligt, fik jeg også tidligt musik selv. Kassettebåndoptager, stereoanlæg og så er der nogen blandt læserne der sikkert husker Radio Luxemborg (som nu er genopstået på nettet ser det ud til). Der blev spillet meget musik, man slet ikke hørte herhjemme. Blandt andet en masse soul, som jeg altid har haft en stor forkærlighed for. Om den er genetisk betinget skal jeg ikke kunne sige, men jeg havde engang en veninde, der kaldte mig ekspert udi den slags. Det var jeg selvfølgelig smigret over, men så slemt er det nu ikke. Siden er der kommet meget forskelligt musik til og nysgerrig som jeg er, har jeg i årerne lært at lytte til meget forskelligt. Som det vides står Jakob f.eks. for min “opdragelse” udi heavyrocken, og jeg lærte skam også at lytte til det klassiske, og det nyder jeg at dele med min gode ven Gerhard, når jeg ser ham. Jeg husker meget tydeligt da jeg fik mit stereoanlæg (det skal siges, at dengang var det ikke så almindeligt som nu),og de 3 plader jeg fik, Brdr. Olsen, Nutbush City Limits med Ike & Tina Turner, og en med James Last, og jeg ELSKEDE dem alle.

Musik er minder – om mennesker, år, kærlighed, sorg og glæde – jo musik betyder meget, og er dejligt til at understrege steminger, og hjælpe en med at huske! Og så har jeg ikke engang talt om koncerterne, men de fortæller jo også om, at jeg altid har elsket musikken, man kan jo selv kigge på listen og se. Her Tina for fuld udblæsning med helt nøjagtig den version, som jeg SKAL have købt mig, for den fås nemlig som CD nu! Iøvrigt var det samme plade, der blev brugt, når jeg skulle have min veninde dengang op. Det eneste, der formåede at vække hende var Tina for fuld skrue! Jeg har sikkert vækket hele vejen, men det taler vi ikke om 😉 Pladesamlingen røg, da jeg flyttede sidst og der var over 200 LP’er, og dertil kommer så nu min ikke helt så omfattende CD-samling, men det begynder da at hjælpe på det, så jo musik må da siges, at fylde noget her også.

0

4 thoughts on “Et hjem med klaver og den lilla dame

  1. Therese – Ja livet tager nogen drejninger engang imellem. Det er det, der gør det så spændende.

    Med hensyn til klaveret, har jeg ikke plads,og ej heller kræfter el. lyst til at begynde igen. Jeg nyder musikke bare, fremfor at være udøvende 🙂

    0
  2. Jeg spillede violin, klassisk, i små 10 år. Da jeg holdt op, var det fordi jeg ville være klassisk sanger. Nu, ni år efter, går jeg på konservatoriet, som rytmisk sanger. Sjovt at livet på den måde kan ta’ mange drejninger, og enda indenfor samme felt.

    Du skulle da’ ha’ dig et klaver, og spille lidt igen.

    0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.