Gospel gåsehud

Det her klip kom sig af førnævnte udsendelse, hvor Cece Winans, var med! Jeg kendte hende godt, fra filmen “Waiting to exhale“, hvor hun synger også så englene må sig fryde. Anden sang på det her klip, er fra filmen og hedder Count on me. Det første indslag er med Cece, og til sidst kommer en anden fantastisk Gospel Diva – Shirley Caesar! Har aldrig hørt om hende, men det kan jeg da så ganske bestemt høre, er en fejl. På andet indslag her, er igen Whitney fra før hun gik helt i opløsning. Når hun var god, var hun dælme fantastisk, og de to damer i forening – gååååsehud!!! For slet ikke at tale om koret, som jeg bare elsker.

0

7 thoughts on “Gospel gåsehud

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Almost wireless

  2. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Næsten trådløs

  3. Tusind tak.
    Hvor er den smuk.
    Jeg har også en anden med dem som jeg elsker. Det er “Go tell it on the mountains”. Men-selvfølgelig, en helt anden genre.

    Og nu hvor julen med hastige skridt nærmer sig: “Silent Night” med Mahalia Jackson.
    Den kører i min bil i hele december måned. Man bliver helt salig.
    K.H.
    Jane

  4. Jane – Tusind tak for en spændende og dejlig historie. Det må virkelig have været en smuk oplevelse. Jeg har selv en CD, med Mormon Tabernakelkoret og Kiri Te Kanava. Fantastisk – jeg elsker den og hører den meget – især til Jul. Her er de syngende “Climb every Mountain”, som er fantastisk smuk! Til dig fra mig!

    Kærlig hilsen

    Deborah

  5. Hej Deborah!
    Jeg skal love for, at der er musik i de 2 piger her.
    Det får mig til at tænke tilbage på en oplevelse jeg havde i 1975 (tror jeg- det er så længe siden.)
    En fuld Boing 747 Jumbojet med kurs fra New York til København cruisede igennem den mørke vinternat og alle pax i flyet sov. Der var en aura af hygge, for flyet var pyntet op med juleguirlander over hvert vindue, og både pax og besætning glædede sig til at komme hjem til jul. Det var d.23.december.
    Pludselig kom en meget rar amerikansk dame op i gallyet og spurgte mig om jeg kunne tænde lyset – bare en meget lille smule – hvad jeg MEGET modvilligt gjorde, for passagererne skal jo ha’ lov til at sove så længe som muligt inden landing. Men hun var meget intens i sin bøn.
    Derefter gik hun roligt ned på sin plads igen.
    PLUDSELIG hørte jeg en MEGET svag sang. “Silent Night” som blev højere og højere og folk begyndte at vågne i hele det store fly.(400 pax)
    Indenfor kort tid var hele Jumboen et swingende scenarie af samtlige passagerer og Mormon sangere.
    Og sangen var blevet meget mere intens.

    Det viste sig at det var the “Mormon Tabernacle Choir”på ca. 100 sangere som var på vej til Skandinavien, hvor de skulle holde jule Gospel koncerter mange forskellige steder.
    En hel stor Jumbo med passagerer hvor tårerne trillede ned af kinderne på dem. Hvilken en fantastisk og totalt uventet oplevelse det blev.
    De sluttede af med “This land is your land, this land is my land”.
    Jeg behøver vist ikke at sige, at denne jul blev helt speciel for os der havde været med om bord. Og alle der var ombord på SK 912 JFK-CPH glemmer ALDRIG denne specielle oplevelse så længe de lever. Det er jeg overbevist om.
    Her kan vi tale om “gåsehud” så det batter.
    K.H. fra
    Jane

Der er lukket for kommentarer.