Hvorfor jeg forlod Lolland


Popler og højt til himmelen, det er også en del af det Lolland, jeg elsker – her i Dannemare


Dannemare Hovedgade – en typisk hovedgade for Lolland, og en af de turkise busser


Nakskov St., hvor jeg ofte er taget fra og til, når jeg skulle besøge familien og venner


Dannemare Kirkegård – der er utroligt mange smukke kirker og kirkegårde på Lolland, Dannemare er bare en af dem

040701kragmoseopt.jpgJeg har længe haft lovet at skrive lidt om, hvorfor jeg forlod Lolland, mit hus og sådan. Så det vil jeg så gøre nu. Jeg startede med at flytte i 1997, fra en lejlighed herinde på 48 kvm. Men så var ALT regnet med. Trappeafsats, kælderrum og hvad har vi, så at den ikke var ret stor, skal man ikke være “Einstein” for at regne ud. Jeg havde ikke mange muligheder, for mere plads sådan rent økonomisk. Bortset fra det, så havde det været en drøm i maaange år, at flytte på landet, så det var sådan set meget godt “timet” at det eneste sted, jeg havde råd til et hus, var Lolland-Falster, som jeg faktisk holdt meget af. Jeg havde kørt endeløse ture og set på den ene ruin efter den anden. Bare spørg f.eks. min far og Jakob, som sikkert gyser ved tanken. Indrømmet, jeg er ikke særlig god til den slags, hvorfor de jo netop skulle slæbes med.

Efter megen søgen og efter at have solgt lejligheden, fandt jeg så huset på Falster. Og selve huset var og er godt nok, ligesom jeg fik mere have end jeg lige havde magt over. Beliggenheden var forkert, og det gjorde,at jeg ærgede mig.

debpaabaenk02opt.jpg
Mig ved huset på Falster, på en bænk der var der, jeg selv malede blå


Senere skulle jeg starte på uddannelse i Nakskov, hvorfor jeg så solgte det, og flyttede derud (det er noget af huset heroppe til venstre). Så kunne jeg dælme heller ikke komme længere væk. Men dengang, var det ikke et problem for mig. Mit helbred var om ikke godt, så ihvertfald bedre end det var senere, og jeg havde jo bil. Tillige hermed, var planen jo – tage uddannelsen og få et godt job, og så kunne jeg jo flytte hvorhen jeg ville, når jeg kunne tjene godt! Og nu passede det med min uddannelse, og for de 2 år, var det ihvertfald okay. Hvad der så siden skulle ske, måtte jeg tage til den tid.

020103snevejropt.jpgSå ville skæbnen, at mit helbred bare blev værre og værre. I forbindelse med en nedtur af de større, fik jeg så udredt mit helbred fuldt ud, og fik så pensionen (til højre ses udsigten fra huset i snevejr). Fysisk havde jeg jo også skrantet længe, og kunne slet ikke magte haven heller. Jeg kæmpede, men måtte til sidst hyre nogen til at komme og slå græs og klippe hækken. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Og i det hele taget var huset også så reparations/renoveringskrævende, at jeg aldrig ville komme i land med det, nu hvor jeg ingen penge tjente. Noget andet er,at havde jeg tjent penge, havde jeg nok valgt at flytte alligevel, og bruge pengene sådan istedet. Men sådan blev det ikke. Så jeg kunne godt se “skriften på væggen”, nu hvor jeg ikke havde helbredet, og jeg var dælme langt væk fra alt og alle. Mit helbred gjorde, at jeg ikke “bare” lige kunne køre turen til Kbh. som iøvrigt er ihvertfald 2 timer lang, og udgiften til bilen var også en byrde. Alt i alt, en no-win situation! Så jeg besluttede at jeg ville tilbage, til byen og hvor jeg er opvokset. Jeg begyndte at undersøge mulighederne, og om galt skulle have været, ville jeg have søgt en lejlighed i Nakskov evt. For jeg orkede ikke, at skulle flytte by og område igen. Jeg begyndte med at søge herinde og far undersøgte også alt hvad han kunne og huset blev sat til salg. Skæbnen ville så, at jeg i løbet 2 mdr. pludselig kunne flytte ind her! Det var vildt, og jeg havde et helt hus, der skulle pakkes ned og ryddes op i. Det var 5 års ophobet rod og skidt og skrammel, jeg havde samlet, mens jeg skrantede og pyh, der var meget. Men det blev gjort, og jeg fik flyttet. Jeg havde INGEN til at hjælpe mig, og jeg kom mit stadig på det her tidspunkt ovenpå en stor, stor operation (fjernelse af underlivet), så det var megahårdt. Normalt ville min dejlige mor have hjulpet mig, men hun var jo væk der. Og ingen andre tilbød sig. En veninde tilbød og komme ned og køre mig ind, når flyttebilen kom, så min bil kunne komme med, men det var også den hjælp jeg fik, og så kom der nogen og hjalp FLYTTEMANDEN, med at flytte, en opgave han ligesom fik penge for. Så det var jo ingen hjælp, men deres samvittighed fik det nok bedre! Never mind, det blev gjort, og det er den bedste beslutning, jeg har taget. Så nu fik I historien….

Jeg elsker stadig Lolland, og jeg Nakskov by, var også dejlig. Og jeg nyder at komme derned på besøg, og måske jeg engang får et sommerhus der. Hvem ved….. men lejligheden her, den opgiver jeg aldrig for nok så meget kærlighed, guld og hvad ved jeg. Det er nok ubetinget det sted, jeg har været gladest for at bo. Lidt ironisk, når jeg for nogen år siden svor, at jeg ALDRIG skulle bo i lejlighed igen….men omstændighederne ændre sig, og man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt 🙂

040802udsigtnordmodifiedopt.jpg
Udsigten mod nord i mit hus på Lolland, udenfor Nakskov

3 thoughts on “Hvorfor jeg forlod Lolland

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Varsel for 2008 og året der gik!

  2. Lotte – 😮 Tro mig!!! , du ville ikke gerne have mit gamle hus! Der er ingen ende på, alt det, der skulle laves der! Dertil kommer, at det kun var på to værelser! Og så er det min oplevelse, at når man får det bedre, at så kan man langt bedre klare lidt mere “larm” – forstå mig ret. Jeg higede også efter roen og freden, men tro mig, det kan også blive FOR stille. Man skal ihvertfald tænke sig godt om, ISÆR hvis man skal sidde der alene. Og man skal have råd til en bil. Nu kunne jeg også have boet på landet i Nordsjælland, som er knap så langt væk, men da jeg ikke er millionær, lod det sig jo ikke gøre… 😉 Jeg er ihvertfald glad her nu. Tak for rosen til billedet – a pros pos skuffelsesindlægget, er det taget af en ANDEN barndomsveninde, der “fik en hjerneblødning” af en slags, og som jeg ikke har talt med siden! Masser af knus D

  3. Gad godt ha dit gamle hus – eller den udsigt du har nu :)>-
    Ønsker mig (og ved, at det kommer) et hus på landet med LUFT, udsigt og ikke mindst RO. Hamrende godt billede af dig på bænken forøvrigt – lige før det burde komme på et lærrede 🙂

    Knus
    L

Der er lukket for kommentarer.