Dejlig mad og milde gaver

julegaver.jpg

Jeg hentede far, og vi drog mod min søster! Der var ingen problemer med parkering i modsætning til, hvad vi forventede, så det var dejligt. Som altid var min svoger i køkkenet, og lidt efter var vi klar til at sætte os til et meget smukt dækket Julebord. Menu’en stod på flæskesteg og andesteg, med både surt og sødt, som det sig hør og bør, og det smagte dejligt og selvfølgelig ledsaget af dejlig rødvin! Til efter var der selvfølgelig Ris a la mande! Og jeg vandt mandelgaven: En dejlig sjov bog “Julens Quiz“, som man også kan blive klogere af skrevet af Jesper Asmussen. Jeg tror nok, min søster gerne havde set, jeg havde holdt kaje med, at jeg havde den, så de andre havde forædt sig! Men i min begejstring, tænkte jeg altså ikke i de baner, og jeg har nu heller ingen interesse i, at folk skal spise sig dårlige. Jeg hadede det selv som barn! Men nu har jeg heller aldrig været den store spiser af Ris a la mande.

Drengene var jo utålmodige, men der blev danset om Juletræ! Vores evner udi det kan diskuteres, men der var da strofer fra samtlige Julesange, der “skal” med, omend vores hukommelse, ikke altid stod mål med ambitionerne, så synes jeg nu, vi gjorde det hæderligt! Min søster med familie tog en løbetur rundt i huset til “Nu er det Jul igen”, men der var vi andre altså stået af. Dernæst stod den på gaver. Drengene deler ud, og så pakker vi op på skift, startende med den yngste en pakke, og så videre, og om igen! Der var mange pakker igår! Og fine pakker. Af en eller anden grund sad min søster med 4 pakker tilbage, da vi andres var sluppet op, men hun mente, det måtte jo være efter fortjeneste….hm 😕 !! Men ihvertfald fik jeg nogen dejlige gaver som er som følger:

1 flaske Madax rødvin (jeg kender og den er god) :)>-
1 æske Toms Fyldte Chokolader (hvad var det med det slankeprojekt! :O)
1 æske chokolade mere 😮
Jardins du Monde, Californian Almond Shower Cream (Yves Rocher)
“Yria” L’eau de parfum fra Yves Rocher
1 dåse Chocolate Chip Cookies
400 kr. gavekort til IKEA \:d/
Angel Horses – Divine Messengers of Hope” – af Allen & Linda Anderson o:-)
En heste vægkalender 😡
Film: DVD “Bedre end Beckham” (originaltitel: “Bend it like Beckham“)
Julesokker med misser på 😀
Min fine kontorstol 🙂

Jeg er meget godt tilfreds og vi havde en dejlig aften. Inden jeg tog afsted, havde jeg været forbi Marianne, der havde et kort og en “lille ting” til mig! Så de 2 fine pakker kom også under træet! Efter gaveræset var der ~o) og slik og almindelig afmatning! Vi kørte ikke farligt sent hjem, men man er nu også lidt træt, ovenpå sådan en aften… Jeg forspiste mig slet ikke i år, i modsætning til sidste år, og det var ærlig talt dejligt. Jeg hørte lige her nu i radioen, at flere måtte på hospitalet igår, fordi de havde forspist sig!! Puha!!! Jeg har ikke talt, talt i de sidste dage, men jeg har skam undladt at spise ret meget. Nu begynder vi så igen, så vi kan “holde stilen”, og få tabt det der skal til.

Idag skal der intet ske udover afslapning til omkring kl. 17, hvor der er en stald fuld af firbenede venner, der gerne vil fodres. Det bliver hyggeligt… samme ting skal ske imorgen! Jeg mener, jeg bor næsten lige ved siden af, så det gør jeg meget gerne! 🙂