Oh, hvor dejligt!

img_7524opt.jpgHelena og Anchors Away!

Det var så dejligt, at se alle igen! Både 4-benede og tobenede. Inge kom med morgenmad – Uhm! Dejligt valnøddebrød og frøsnapper! Det skal hun ikke høre et ondt ord for. Men inden det kunne nydes skulle der rides på bane, og vi kørte ned for at lure. Det gik, omend der var “et par herrer”, der var rigeligt friske! Bortset fra det, var det så mørkt dernede, at vi skulle kigge grundigt, for at se, hvem der var hvad dernede. For slet ikke at tale om vinden, der gik gennem marv og ben. Iøvrigt fik jeg lige en haglbyge lige i synet, da jeg kørte ned til stalden imorges – det gjorde dælme ondt – stak ligesom syle!

Kaffen blev nydt og Inge og jeg fik en god sludder, mens vi ventede på de andre. Det er altid dejligt. Desværre skal hun lige straks på ferie, så der kommer vi jo til at undvære hende. Håber hun får en dejlig ferie! Det er pokkers som de rejser fra os p.t. Helena rejser også lige om straks, så hun og Anchors Away blev lige foreviget idag…hun hjælper også os i en snæver vending, selvom hun hører til ovre hos naboen! 🙂 Jeg hjalp hende med at holde, mens hun vaskede ben, og så fik vi sludret lidt.

Ellers fik Hanne og jeg ordnet man på en af “de små grå”! Det gik fint, men overtalelse skulle der til. Den anden grå, tog det oppefra og ned, lige at få klippet nakken og halen! Han var glad, sålænge han kunne lege med træktovet. Og bagefter var det Maria’s og min tur, og der stod den lille hoppe bomstille og var bare lykkelig for lidt opmærksomhed. Sådan er de så forskellige, og det gør det jo sjovt.

Alt i alt dejligt at se dem alle, men jeg er træt nu! Kan godt mærke, at jeg har holdt Juleferie, så nu vil jeg gå ind og slappe af…

0