Tandtortur

dental003opt.gifJeg var til tandlægen idag! Det var noget nær tortur. Jeg er ellers ikke sart, og jeg overlevede også i fin stil. Nu tror du sikkert, jeg er blevet boret og stukket i. Men nej, det blev jeg ikke. Jeg fik kun renset bisserne. Men mit tandkød var så følsomt, at det blødte som jeg ved ikke hvad. Det var slemt med tandsten, og som følge deraf, blev det også en større omgang. Det er noget siden, jeg har været til tandlægen. Men nu starter vi forfra, på et nyt sundt år, også i tandforstand, og heldigvis ikke flere huller end det mega, hun fandt, i tanden hun hev ud! Hullet blev også tjekket, og det er ikke helt helet, så det er okay, det er lidt ømt stadig. Som min tandlæge sagde så er det stort set forskelligt fra gang til gang. Dette talte vi om, fordi jeg nævnte, at jeg ikke huskede det sådan her sidst. For det første er det jo længe siden, og for det andet kan det jo være forskelligt.

Ellers har jeg feber. Igår da jeg kom hjem, blev jeg rigtig dårlig og svimmel og ekstraordinær træt. Nu ved jeg så hvorfor. Nu ser vi! jeg håber, det bare går over lige så stille. Men er det ikke, er der ingen stald til mig imorgen. Til gengæld har jeg også noget “kuk” med det ene øje, men jeg har noget salve, jeg har puttet i. Ellers skal jeg til lægen. Øjne er ikke at spøge med. Havde taget kameraet med ned til byen, men det var så koldt, at tanken om at stå stille længere end højst nødvendig var pinefuld. Jeg var på cykel. Så ingen fotos var, hvad jeg fik taget…

Nu sidder jeg under dynen, og hygger mig med fjernsyn og bærbar. Kasserne til Julepynten her hentet op, nu skal jeg bare fylde noget i dem imorgen … Synes den her Jul er gået alt for hurtig!

0

3 thoughts on “Tandtortur

  1. Sister Bonde – Jeg plejer ikke, at have så meget imod det , men dennegang var det slemt! Ja, man er som ny bagefter!

    Kaja – Sjovt du siger det, det er netop, hvad vi har aftalt!! 😀 Næste gang, du kommer til Nykøbing, er der noget, du skal undersøge for mig! 😉 Nej det er dælme for koldt til noget som helst.

    Tak for god bedring ønsker begge to. Det går sgu ikke helt godt! 🙁

  2. Tandrensning kan såmænd være hård nok. Det kunne være en mulighed at du går til tandlægen hver tredie måned, så bliver det knapt så slemt. Det må jeg gøre. Du er da også hårdt ramt lige for tiden med både tænder og øjne. Det er også koldt her på sydhavsøerne, jeg var i Nykøbing i går, men det fristede ikke rigtig med en strøgtur.
    God bedring til dig.

Der er lukket for kommentarer.