Shop amok!

koeleskab2.jpg

Idag har været fuldstændig shoppedag! Det havde jeg næsten besluttet igår, at det skulle være! Jeg ville ud og kigge gardiner. En ting er på skærmen at have en idé om, hvad man vil have, men bedre er det at se og mærke. Det fik jeg så gjort, og det var godt, jeg kørte derud til IKEA. Nu skal jeg så bare besluttet, hvilke det skal være – hm! Der er ikke så mange muligheder, da det skal være nogen, lyset ikke kan trænge igennem. Så valget var mellem 2 slags, da jeg fik set i virkeligheden “Merete” (hvor jeg har reservationer omkring øsknerne foroven, men som passer i farve og kvalitet) og “Sanela”, som er et verlourgardin, hvilket jeg altid har ønsket mig. Den viste mørkerøde, er under overvejelse. Den fås også i lysebrun, hvilket er fint nok nu, hvor jeg har de hvide persienner. Men da jeg muligvis skifter til mørke træ af slagsen, synes jeg den lysebrune bliver for lys måske? Den mørkerøde er også flot, og matcher mit ægte tæppe! Giv mig gerne din indgang til det! Men jeg hælder mest til det, og skal så bare finde ud af det med farve. Da jeg nu alligevel var der, skulle jeg også tjekke nogen ting med hensyn til reoler, og hvilke muligheder, jeg har. – det fik jeg også gjort, og fik god og kyndig rådgivning og hjælp, og en folder med hjem. Nu skal jeg så bare have en god ven til at måle og regne ud for mig. Undervejs, røg der “et par ting” i kurven. Det er næsten umuligt at undgå der. Det blev:

1 bestikholder skal nu bruges til at stille det vaskede i
2 hæklede pudebetræk
2 puder til betræk
1 lagen

Bare lige for at se, hvad der var så var jeg også i Jysk! Den ligger lige ved siden af.
Der fik jeg:

4 fyrfadsstager i hver sin søde farve til altanen til sommer
1 rullegardin (kan ikke finde det jeg købte nøjagtigt) til erstatning for det i køkkenet

Turen gik videre til Elgiganten, hvor dagens hovedindkøb skulle begås! Bl.a. en printer/scanner/kopimaskine, som jeg læææænge har ønsket. Jeg havde sådan set valgt på forhånd, og den blev indkøbt. Ialt kom listen til at se sådan her ud:

1 Epsom printer/scanner/kopimaskine
1 Candy Køle/fryseskab
1 pakke fotopapir 10×15
1 pakke fotopapir en gang større
2 huskeklips med fodbold (til nevøerne)
1 ekstra memorycard til Kameraet
1 etui til kameraet
1 sæt blækpartroner til printeren

Så alt i alt kan man da vist roligt sige, at jeg har fået brugt nogen penge idag! Men det er godt ting, jeg har fået købt, og jeg glæææder mig til onsdag, hvor køleskabet ankommer! Det var faktisk det første jeg kiggede på i sin tid, og det har de fuldstændig perfekte mål, så nu sprang jeg ud i det, fremfor at kigge mere – nu bliver det sådan! Og jeg får nyt køleskab! Så mangler vi bare at få vaskemaskinen sat til, så er vi ved at være der!

Endnu en ting fik jeg ordnet idag! Bilen – den der nye, I ved! Den har sørme også en radio. Så langt så godt bortset fra, at den bibbede. Lige så snart, man tænder den, så bibber den med jævne mellemrum, hvilket sådan stort set ødelægger den fornøjelse det skulle være at høre enten CD el. radio. Jeg havde kigget i instruktionsbogen, uden at blive en dyt klogere, så nu kørte jeg ud til Andersen & Martini i Lyngby, og de kunne da så fortælle mig, at det overhovedet ikke er noget, jeg selv kan ordne. Det skal kodes om el. ind el. hvad ved jeg. Dertil skulle de bruge et lille kort, som far så har, så imorgen skal jeg derud og så fixer de det. Dejligt! Så jeg har da sådan set været effekttiv synes jeg. Spørg om jeg er træt? Fuldstændig mast er jeg! Men så må jeg jo gå tidligt i seng, der er ikke andet for!

¨¨

0

6 thoughts on “Shop amok!

  1. Pingback: Deborah’s » Blog-arkiv » Scanner og afslapning

  2. Kagekonen – Tak skal du have! Jeg er også glad for det! Og jeg kan SLET ikke sige, hvor meget jeg glæder mig til køleskabet også!
    Ja det var da mest fikst at vente til hele køkkenet skal skiftes. Det bliver da skønt!

    Kaja – Nej intet pengetræ, men en sød far, der har givet en skilling! Der har (bank under bordet) ikke været noget med halsen idag, men jeg er hamrende træt, så nu vil jeg ind og hvile mig!

  3. Det må jeg nok sige, du har snoldet. Har du et pengetræ på altanen 🙂
    Jeg har lige købt mere hukommelse til mit kamera, kortet kan stikkes i usb porten.
    Hav en god dag, krydser fingre for at halsen ikke bliver værre.

  4. Hold da op, hvor har du fået købt mange gode ting. Sådan en printer/scanner/kopi ting står også højt på min ønskeseddel… ligenu har vi en laserprinter, en farveprinter og en scanner stående, så det ville være dejligt at få frigivet lidt hyldeplads…

    Ã…h, hvor er jeg misundelig på dit nye køleskab. Mit trænger så meget til udskiftning, men vi skal have nyt køkken i år eller senest næste år så jeg ville jo gerne, hvis det kunne vente…

  5. Trusru – Ja, det var ikke så lidt! Jeg er godt tilfreds med indkøbene! Du har helt ret, man kommer hurtigt i tanke om, hvad man lige mangler i IKEA – og så har jeg faktisk glemt 2 skærebræt kommer jeg lige i tanke om 😉

  6. Du godeste, der kom der en del ud af det må man sige.. Ikea er nu altid godt til at finde en masse stumper man lige stod og manglede.. 🙂 Lyder som en god og effektiv dag må man sige.

Der er lukket for kommentarer.