Den har fjernbetjening!

Godt træt efter en formiddag i stalden, skulle jeg hjem i bad og så videre. Først til Jysk og købe nogen lagner til min far, og så lige forbi El-giganten også for at få papir til min printer – det glemte jeg igår! Det fik jeg også gjort.

Bagefter skulle jeg ud til Andersen & Martini, og have kodet radioen på bilen. Det tog vel 15 min. højst, så var det klaret! Skønt! Så på vejen hjem kunne jeg jo høre radio “fuld skrue” og det gjorde jeg så, og en af de sange jeg hørte var den her:

Og så var det, de sagde det var den bedste sang fra Rocky III, og da jeg nu var derinde, så fandt jeg lige den her nedenfor også – så har vi vist også fået testosteron nok til at klare os hele weekenden el.??? – Ja, jeg er lidt skør, men jeg elsker det – det sjove er, at jeg normalt ellers ikke bryder mig om boksning overhovedet, men Sylvester kan få mig til at sidde og savle over det!!! – Sådan er der så meget! Men se selv om ikke, du kommer i træningshumør af nedenstående – jeg gør – Sangen hedder “Gonna fly now”, og er temasangen fra Rocky!

Iøvrigt kunne de flinke mennesker hos A&M fortælle, at den nye bil HAR fjernbetjening i den ene nøgle – den far har! Ringede ham på vejen hjem, og ganske rigtigt – “Jo der var da en knap” – Men det var da en glædelig overraskelse og få. Jeg kunne dælme heller ikke få det til at stemme 😀 Rigtig god weekend!

0