Dagen igår – lidt hektisk

img_6203opt.jpg
Derriere Lui 2007

Dagen igår var lidt hektisk. Inden jeg kørte i stalden var jeg lige forbi Fakta og handle lidt. Det var det eneste tidspunkt, det lige kunne lade sig gøre på. Derefter i stalden. Det er altid hyggeligt, og det var det også igår. Startede med at ordne og børste “Mama” (Lady Hjort), som hun jo forventer, jeg gør! Ve mig, hvis jeg går forbi hende uden at gå ind og hilse på hende først. Nej der sker jo ikke noget, men hun ser godt nok fornærmet ud. Så det er som regel det første jeg gør, at hilse på hende. Igår gjorde vi ekstra ud af det og fik vasket ben med sæbespåner og selvfølgelig blev hun striglet og fik smurt hove også. Det med at få vasket fusser var hun ikke overimponeret af, men det gik da. Ganske som Louise plejer at gøre, vandrede hun lidt fra den ene side af boksen til den anden, og på den måde sørger de jo for, at jeg får den motion jeg skal have 😀 Men bortset fra det, er det lidt irriterende!

Så var det Lui’s tur bagefter. Han skulle være fin til senere, hvor Charlotte ville komme og ride ham. Det blev også gjort. Han er nem at strigle for han har en meget fin og glat pels. Senere hjalp Maria og jeg hinanden med at sadle ham op, så han var lige til at gå til. Så var det meningen at jeg skulle begynde på Sirius, men så ankom Rum og skulle selvfølgelig selv have lov.

Jeg fik dem smidt afsted, men kunne desværre ikke nå at se dem, da jeg på daværende tidspunkt, havde en time til at komme hjem i bad og klæde om, inden jeg skulle hente min far. Jeg blev også lidt forsinket, og det var langt fra at være populært. Det er nu også meget sjældent, jeg kommer for sent, for jeg bryder mig ikke selv om, når folk ikke passer tiden. Men det gik, vi var da hos min søster til tiden.

Fødselsdagen gik godt. Ret utroligt at en velassorteret Fona, ikke havde en eneste af de CD’er jeg skulle bruge til Nevøen synes jeg. Selvfølgelig kunne de alle bestilles, men det hjalp mig jo ikke meget, når jeg stod der og skulle bruge dagen efter. Som deraf blev det et gavekort.

Vi var ikke vildt sent hjemme, og det var rart. Så kunne jeg hygge mig med Discovery i den store stol. Selvfølgelig faldt jeg i søvn, og kunne så slæbe mig i seng…

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.