Ikke på toppen

Imorges vågnede jeg urimeligt tidligt, og var fuldtstændig smadret i mit system af min allergi. Tro det eller lad være, men jeg har faktisk katteallergi. Hvorfor har du så kat, er det logiske spørgsmål! Det er fordi det først er for et par år siden, at allergien viste sig. Min søde kat er 15 år gammel og jeg elsker hende overalt på jorden. Kan du ikke få noget for det – jow det kan jeg, men alt der indtil nu er forsøgt, har jeg ikke kunnet tåle, medmindre man anser det for en heldig bivirkning at sove hele tiden. Det gør jeg ikke, og jeg har ikke kunnet fungerer på noget af det fordømte medicin. Det til trods for at den gode Dr. Jan har forsøgt sig udi varianter, der netop ikke skulle sløve. Men jeg er sær den vej rundt. Han sagde godt nok sidst, at virkede det ikke, så måtte jeg komme igen. Og det skal jeg også. Man kan bare godt blive træt af, at rende til doktoren. Men lige p.t. er det altså slemt, hvorfor jeg nogengang når jeg vågner bare må op, fordi det generer mig. Således også imorges, omend klokken var midt om natten. Så lægger jeg mig gerne på sofaen, når jeg har fået luft og så faldt jeg ellers i søvn igen. Jeg sov til klokken 9, og der havde jeg ellers tænkt jeg skulle have været i stalden.

Skyndte mig at gøre mig klar og skrive til Maria, at jeg var på vej. Det knep at skynde sig, for som sagt, jeg var noget bombet i mit hoved, men så godt jeg kunne begav jeg mig afsted. Luftfugtigheden var høj idag, og det gjorde, at det med at skynde sig på cyklen heller ikke stod først for. Andre med astma vil kunne relaterer til det.

Men frem kom jeg og dejligt at se alle firbenede som tobenede. Skæbnen ville, at vi var flere, der ikke var på toppen idag, så vi hjalp hinanden så meget som vel muligt, og det gik også helt fint. Midt i det hele kom der gamle kendinge – William og Good Girl kom ind idag. Begge i fin form, omend Good Girl på rigtig madammevis var svedt lidt op, men heldigivis hurtigt faldt til ro. William var ret så bedøvende ligeglad. Jeg var inde og give ham dækken på og ikke antydningen af, at prøve og bide mig. Så det var dejligt.

Sad før og tænkte over, hvor mange heste, jeg har i hænderne på sådan en dag. Det varierer jo noget, men idag blev det godt nok til “en sjat”! Selvfølgelig skulle det begynde at regne, og det gør jo ikke noget nemmere, men skidt med det, det gik. Overraskede Maria, da vi skulle have heste ind, og tog Louise. Det var lidt sjovt, for hun spurgte med det samme, hvad det var, jeg kom med….Jeg kan godt lide den lille krudtbombe, men hun var nu fredeligheden selv. Lui er også totalt fredelig og dejlig som få, og ind kom han også og selvfølgelig tog jeg “Hjorten” ind. Hun er begyndt at give mig kys. Sådan nogen rigtig våde tungekys, så det må jo så opveje dem jeg ikke får af andre. Og det er såmænd slet ikke så ringe endda 😉 Lille Fauve blev striglet og nusset, og det satte hun stor pris på. Det var “Hjorten” også blevet inden hun kom ud.

Således gik endnu en dag, med lidt besøg, renden frem og tilbage og smeden kom såmænd også. Det er aldrig kedeligt i stalden. Jeg fik fodret og fordelt gulerødder, og så kunne jeg få lov at køre hjem i regnvejr.

Nu har jeg fået et bad, og sidder her i den store stol med den bærbare… og skal intet andet end at slappe af. God aften til jer derude!!

0

8 thoughts on “Ikke på toppen

  1. Birgit – Eftersom jeg har været igennem nogen stykker nu, så kan jeg snart tvivle, men lad os se, når doktoren vender hjem, hvad han har at byde på.

    Holme – Jamen det må jeg jo så pænt vente på….men synes jo ikke, der var noget galt med den gamle, men forstår da også godt, at man selv kan trænge til fornyelse.

    0
  2. Det er dejligt at høre at du savner min blog 🙂 Lige for tiden har jeg dog alt for travlt, men går lidt og lejer med tanken om at starte en ny til sommer når vi kommer tilbage til gamle Danmark.

    0
  3. Hej Deborah
    Ja men jeg håber sådan at der må være et eller andet middel der kan hjælpe dig, men ved osse at det er noget af en jungle at bevæge sig rundt i.
    Mange tanker Birgit

    0
  4. Birgit – Tusind tak for dine gode forslag. Bricanylen er jeg på allerede, og den hjælper mig også. En anden veninde foreslog også engang Spirocorten, men heller ikke den tåler jeg. Ja jeg ved det, jeg er sgu besværlig!! Jeg tror også, jeg har givet samtlige af mine læger “kam til deres hår”, når de skal finde noget, jeg kan med. Det er lettere sagt end gjort, og altså også på den galaj. Det glæder mig, at du kan finde bloggen 😉

    Holme – Tusind tak! Det er jo netop det jeg vil undgå, at skulle udi, at give hende væk. Ikke fordi jeg ikke tror, at nogen vil være gode ved hende, men hun er 15 år, og det ville sgu være synd. Men jeg sætter klart pris på tilbuddet. Tak!

    Med hensyn til alternativet hund – tjo muligvis. Men dels tror jeg, at risikoen for at få allergi også for hund måske (jeg ved det ikke), er større når man først har udviklet en slags, og dels må jeg ikke have hund, her hvor jeg bor. Jeg har haft hund/kat hele mit liv, så jeg må være glad for alle de år, jeg har fået, og så har jeg jo hestene!
    Sig mig lige, hvornår skal du igang med bloggen igen? Jeg savner den ihvertfald.

    0
  5. Ja, det er sgu lidt neder at have både kat og katteallergi. Jeg håber da du klarer den alligevel, ellers vil min kæreste med garanti gerne overtage den. Vi skal nok sende videooptagelser hver dag 🙂

    Jeg kender ikke meget til allergi. Kan man godt have hund hvis man har katteallergi? Så ville det måske være en mulighed en gang i fremtiden.

    0
  6. Hej Deborah 🙂
    Jaaaa, hvad gør man ikke for at være sammen med sit kære dyr. Når jeg i en allergiperiode har brug for medicin så får jeg fast: et sug SPIROCORT x 2 ( dvs morgen og aften) + hvis jeg har brug for noget til lungerne så må jeg jeg osse tage nogle sug af:BRICHANYL.De fåes begge i spray, men jeg har valgt dem i TURBOHALER fordi det er nemmere at have i lommen, når jeg går ovre i stalden.Osse nemmere at have en turbohaler med i lommen på en ridetur, fordi “sprayen” den godt vil gå fra hinanden.Turbohaleren er i et stykke hvorimod sprayen er i to. SPIROCORTEN den “reparerer” lungerne og BRICHANYLEN den hjælper med at få luften når der kommer problemer med dem. Det er det bedste jeg nogensinde har prøvet og jeg bliver ikke så døsig som med allergipillerne. Meeen jeg er jo ikke læge, kan bare ikke lade være med at fortælle om noget der i den grad har hjulpet mig. Jeg er så småt ” på banen” igen. Jeg har ikke problemer med at komme på din dejlige blog 🙂
    Hygge fra Birgit 🙂

    0
  7. Anita – Det ved jeg ikke, jeg har intet hørt fra andre, om problemer, og jeg selv kan også sagtens komme ind. Det går, når jeg har været igang, omend jeg er træt. Men tak skal du have for god bedring ønsker!

    0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.