Eftertænksomhed

img3310opt.jpg

Jeg synes altid, jeg bliver lidt eftertænksom sådan ved dødsfald og bisættelser. Det er jeg nok ikke alene om, og det er nok meget naturligt. Dette er selvfølgelig ikke blevet mindre efter jeg mistede min mor i 2004, for der får man jo virkelig at føle, hvordan det er at føle sorg! Selvfølgelig har jeg også mistet bedsteforældre, men det er mange år siden og når folk er meget, gamle og syge er det synes man altid anderledes. Men uanset er der jo meget ofte en ægtefælle og børn, for hvem denne person var mor el. far el. hustru el. mand og deres sorg er jo lige stor, ligemeget, hvilken alder der er tale om….Og så ender jeg igen ved den med at miste børn, og det må være meget, meget hårdt, og på et andet plan, for man synes jo, at forældre skal leve længst, men sådan er det jo ikke altid.

Uanset er det aldrig sjovt at miste og sige farvel. Heller ikke selvom det er en person man ikke kender dybt personligt…. Idag er det Galopsportens “Grand Old Man” en legende igennem tiden, som vil efterlade et stort tomrum, som alle gør, men som bliver så meget mere tydeligt, når det er sådan en stor personlighed, der forlader os.

Jeg tror det betaler sig at være i god tid idag. Både med hensyn til selv at få en plads og parkering, for jeg tror, der kommer RIGTIG mange mennesker!
Mere om det og dagen senere. Solen skinner her, så det kunne ikke være en finere dag at sende Henrik Leth afsted på.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.