Smil og solskin over hele linien

img_7967opt.jpg
Lena med den ene af “de små grå”, som det ses, er han ikke lille mere. Han er rigtig, rigtig dejlig og hun havde, som det ses nyyyydt ham! For når han går, så går han dælme godt! Så han kan andet end at se godt ud! Jeg har stadig ikke konfirmation på navn, så jeg kan ikke give ham et endnu

Da jeg endelig nåede stalden, var jeg lige moden til et stykke af det dejlige brød, jeg havde købt hos bageren på vejen. Der var også andre spiseligheder, men dem kommer vi til. Vi gad ikke lave kaffe på kaffemaskinen, men lod os nøje med neskaffe idag. Og det var sådan set fint nok. Mit bidrag af en kaffemaskine er okay, men den er godt nok langsom. Men bedre end ingen, når vi skal rende rundt. Der var mange til at ride idag, det var dejligt, så alt gik lettere på den måde. De andre red ud, og jeg gik igang med Finish, som var glad og smilende idag. Nu vil du nok sige, at en hest ikke kan smile, men det passer ikke. Finish kan og det er også set hos andre…

Vi hyggede os, og fik ordnet alt, der skulle ordnes, og så kom de andre tilbage igen, og jeg fik dem sendt afsted igen. I mellemtiden havde Søs været der med William, de havde også haft en god tur, men en løs ridehest tog nu lidt pippet fra ham… men han “overlevede”!

Vel tilbage var det tid at smide de sidste ud, deriblandt “krudtbomben” og Finish. Jeg tog dem begge ud, og de var meget, meget søde begge to. Gad vide, om heste også bliver i bedre humør i solskinsvejr? Man kunne fristes til at tro det!

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.